Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra […], Paktia-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har samarbejdet med amerikanerne og været med til at anholde flere Taliban-medlemmer, samt at han frygter de afghanske myndigheder, da de vil retsforfølge og fængsle ansøgeren på grund af hans deltagelse i en militæraktion i […]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at hans farbroder vil slå ham ihjel, da farbroderen bebrejder ansøgeren, at Taliban har slået farbroderens søn ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden begyndelsen af 2011 har været en del af en afghansk special force, som hørte under de amerikanske styrker i Afghanistan. Da ansøgeren var hjemme på orlov i [begyndelsen af] 2012, blev han tilbageholdt af Taliban, som krævede, at ansøgeren skulle være deres spion i det afghanske militær. Ansøgeren indvilligede heri og fik udleveret en mobiltelefon og 100.000 pakistanske rupees, hvorefter han blev løsladt. Da ansøgeren kom tilbage fra orlov, fortalte han sine overordnede om aftalen med Taliban. Amerikanerne udstyrede herefter ansøgeren med et højteknologisk kamera, som blev syet ind i en knap på ansøgerens tøj, hvorefter ansøgeren mødtes med Taliban. Ti dage senere blev tre talibanere anholdt som følge af ansøgerens optagelser, og på baggrund af afhøringer blev 23 talibanere slået ihjel [i foråret] 2012. På et ukendt tidspunkt derefter opsøgte Taliban ansøgerens familie, i hvilken forbindelse ansøgerens fader og fætter blev slået ihjel, og ansøgerens broder, [B], blev kidnappet. Ansøgeren deltog efterfølgende i flere andre aktioner sammen med amerikanerne. [I begyndelsen af] 2013 deltog ansøgeren i en aktion i […], hvor han var med til at anholde 13 talibanere, som blev overgivet til amerikanerne. På grund af aktionen i […] udstedte præsident Karzai en ordre om, at alle, der havde deltaget, skulle for retten og dømmes, idet flere påstod, at amerikanerne havde dræbt og anholdt civile under aktionen. Ansøgeren rejste til Kandahar og fortsatte sit arbejde, og amerikanerne rejste hjem. I [sommeren] 2013 fik ansøgeren at vide af sin kommandant, at det fremgik af et brev, at ansøgeren skulle for retten. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin morbroder i Herat, indtil ansøgeren udrejste [i efteråret] 2013. I Danmark har ansøgeren fået at vide, at hans moder og søskende er flyttet til Pakistan, fordi Taliban kom på bopælen, og fordi ansøgerens farbroder ønskede at overtage deres jord og gifte sin søn med ansøgerens søster. Ansøgerens farbroder bebrejder ansøgeren, at ansøgerens fætter blev slået ihjel af Taliban, og farbroderen vil af denne årsag muligvis slå ansøgeren ihjel. Vedrørende den påberåbte konflikt med myndighederne må det tillægges vægt, at ansøgeren for Flygtningenævnet har oplyst, at han blev hjemsendt, da han forlod militæret i [sommeren] 2013. Dernæst har ansøgeren forklaret upræcist om den påberåbte konflikt med farbroderen. Vedrørende den påberåbte konflikt med Taliban har ansøgeren på flere punkter forklaret upræcist og divergerende blandt andet om anholdelsen og den efterfølgende afhøring hos Taliban, om antagelsen som agent for Taliban og den efterfølgende løsladelse, om kropsvisiteringen i forbindelse med det efterfølgende møde med Taliban-medlemmer, og om tidspunktet for drabet på ansøgerens familiemedlemmer. Dernæst fremstår det påfaldende, at Taliban skulle have givet ansøgeren en mobiltelefon med telefonnumre til Taliban-folk, og at ansøgeren ikke straks underrettede sine overordnede om Talibans hvervning af ham. Endelig forekommer det usædvanligt, at ansøgerens familie kunne blive boende på samme bopæl efter Talibans overfald på bopælen, hvor ansøgerens fader og fætter skulle være blevet dræbt, ligesom hans lillebroder skulle være blevet bortført. Hertil kommer ansøgerens forklaring om den efterfølgende aktion på grund af billederne fra ansøgerens kamera, som umiddelbart fremstår særdeles omfattende i forhold til, at der alene skulle anholdes tre nærmere angivne Taliban-folk. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge de påberåbte asylmotiver, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan herefter alene lægges til grund, at ansøgeren har gjort tjeneste som soldat i den afghanske hærs special force. Det kan på denne baggrund heller ikke lægges til grund, at ansøgeren skulle være i et konkret modsætningsforhold til Taliban, de afghanske myndigheder eller farbroderen. De på nævnsmødet fremlagte dokumenter kan ikke tillægges nogen bevisværdi dels på grund af det sene fremkomsttidspunkt, dels på grund af ansøgerens upræcise forklaring om deres fremkomst. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/12/chk
