Nævnet stadfæstede i juni 2016. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra landsbyen […], Laghman-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban og af sin families fjender. Han har til støtte herfor forklaret, at hans [ene] bror,[…], blev dræbt i [primo] 2009, fordi han slog broren til en leder af en islamisk gruppe ihjel og var mistænkt for at have slået en anden bror til lederen ihjel med en bilbombe. Som følge heraf blev først manden, der slog broren ihjel, slået ihjel af ansøgerens brødre, og derefter blev ansøgerens [anden] bror, […], slået ihjel i [primo] 2011. Ansøgerens tredje bror beordrede herefter en person til at slå en bror ihjel i den anden familie. To af brødrene i den anden familie blev herefter medlem af Taliban. Efter [ansøgerens anden brors] død begyndte ansøgerens tredje bror, […], at arbejde for det lokale politi, hvor ansøgeren nogle dage hjalp ham med vagttjenester ved en postkontrol. Taliban angreb postkontrollerne om natten, hvor ansøger ikke var på vagt. Ansøgerens fætter døde i forbindelse med angrebene. I 2013 blev også ansøgerens bror dræbt af en bombe i forbindelse med familiens samling ved fætterens gravsted. Efter drabet på ansøgerens [anden] bror, […], modtog ansøgeren og hans familie to breve med trusler om halshugning og drab. Efter modtagelse af det andet trusselsbrev blev ansøgeren i 2013 overfaldet i sin landsby af to personer. Den ene overfaldsmand stak ansøgeren med en kniv i foden, ved øjenbrynet og i maven. Efter overfaldet blev ansøgeren medlem af det lokale politi. I 2013 blev ansøgerens hus angrebet to gange om natten af Taliban. Efter ansøgeren kom til Danmark blev hans [tredje] bror, […], [primo] 2015 slået ihjel af en selvmordsbombe, som Taliban stod bag. Et flertal i Flygtningenævnet kan i lighed med Udlændingestyrelsen ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund og lægger i den forbindelse overordnet vægt på, at de forklaringer, som ansøgeren har afgivet om sine konflikter i hjemlandet i forhold til blodhævn og Taliban, ikke har en så præcis og konkret karakter, at konflikterne fremstår selvoplevet. Flygtningenævnets flertal har herunder lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han er blevet overfaldet af personer fra Taliban alene bygger på en formodning. Tilsvarende gælder angreb på huset 2013. Hertil kommer, at familien alene med et års mellemrum i den efter det oplyste langvarige konflikt angiveligt har modtaget to trusselbreve fra ukendte personer. Disse trusselsbreve er ikke fremlagt under sagen. I dette lys har flertallet heller ikke fundet grundlag for i overensstemmelse med det ønske, der er fremsat af den beskikkede advokat under nævnsmødet, at underkaste ansøgeren en torturundersøgelse. Flertallet finder heller ikke, at ansøgeren på en troværdig måde har sandsynliggjort, at han indgår som del i en konflikt om blodhævn. Han er således ikke blevet opsøgt direkte af personer fra den pågældende familie. Efter flertallets opfattelse forekommer det endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgerens bror, der angiveligt blev dræbt i 2015, ikke flygtede forinden. På den anførte baggrund finder et flertal i Flygtningenævnet, at der ikke er risiko for, at ansøgeren vil blive udsat for forfølgelse i sit hjemland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er heller ikke risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødstraf eller blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 2. Det tiltrædes, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2016/118/DH
