Nævnet stadfæstede i juni i 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra […], Helmand, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans tidligere kommandant vil slå ham ihjel. Til støtte herfor han forklaret, at han er udeblevet fra en retssag [primo] 2015 om tyveri af militært udstyr fra de amerikanske styrker i Afghanistan begået i 2011. Det er ansøgerens tidligere kommandant, der er skyldig i tyveriet. Ansøgerens efterfølgende kommandant anbefalede ansøgeren at flygte ud af Afghanistan, fordi den tidligere kommandant ville bestikke dommeren til at gøre ansøgeren ansvarlig for tyveriet. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han frygter, at Taliban vil tvangshverve ham på grund af hans militære viden eller slå ham ihjel, hvis han nægter at tilslutte sig Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt af en ældre mand, som alle ved er talibaner, til et bryllup for omkring 2 år siden, hvor ansøgeren deltog i en skydekonkurrence. Manden bad ansøgeren om at tilslutte sig Taliban på grund af hans skydeegenskaber, men ansøgeren takkede nej. Efter omkring 90 dage, hvor ansøgeren opholdt sig og arbejdede på en militær base, vendte han tilbage til hjembyen […] og modtog et brev fra Taliban, hvori det fremgik, at Taliban havde fundet ud af, at han arbejdede for det afghanske militær og beordrede ham til at stoppe militærtjenesten. I løbet af omkring seks måneder modtog ansøgeren yderligere to trusselsbreve med samme indhold og en tilføjelse om, at Taliban, hvis de fangede ham, ville slå ham ihjel, hvis han ikke tilsluttede sig Taliban. Flygtningenævnet kan i overensstemmelse med ansøgerens forklaring og den fremlagte dokumentation fra omkring 2007 ikke afvise, at han har gjort tjeneste i det afghanske militær. Derimod kan nævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund hverken for så vidt angår omstændighederne i forbindelse med tyveriet i 2011 og den efterfølgende retssag i 2015, konflikten med Taliban eller – som først anført i Flygtningenævnets møde – faren for retsforfølgning, som følge af desertering. Nævnet finder, at ansøgerens forklaringer må anses for utroværdige og konstruerede, ligesom de på en række punkter er divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har i forhold til omstændighederne i forbindelse med den angivelige tyverisag navnlig lagt vægt på, at det ikke er sandsynligt, at en sag om tyveri af udstyr fra de amerikanske styrker ville være blevet genåbnet fire år efter, at sagen oprindeligt blev afsluttet, herunder i forhold til de amerikanske myndigheder i landet. Det er en konsekvens heraf, at der heller ikke er grundlag for at lægge ansøgerens forklaring afgivet i nævnet om, at han er deserteret, til grund. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet heller ikke anledning til at udsætte sagen i overensstemmelse med den under nævnsmødet fremsatte begæring, således at der gennem Udenrigsministeriet søges indhentet oplysninger om blandt andet den angivelige retssag. I forhold til ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke har fremlagt de trusselsbreve, som han angiver at have modtaget, til trods for, at han i øvrigt har fremlagt dokumentationsmateriale, som han har indhentet fra hjemlandet. Hertil kommer, at det er usandsynligt, at ansøgeren har kunnet holde sit arbejde i militæret skjult for omverdenen i den lille landsby, som han kom fra, og hvor han jævnligt var hjemme på orlov. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det seneste trusselsbrev angiveligt skulle være modtaget omkring et år før afrejsen fra Afghanistan. Det følger af det ovenfor anførte, at Flygtningenævnet ikke finder, at der er risiko for, at ansøgeren vil blive udsat for forfølgelse i sit hjemland i henhold til udlændingeloven § 7, stk. 1. Der er heller ikke risiko for, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil risikere dødstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren kan have en baggrund i det afghanske militær, og at han stammer fra et område, hvor Taliban er stærkt repræsenteret, kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Afghanistan ikke i sig selv føre til, at han har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Under alle omstændigheder vil ansøgeren kunne tage ophold i Kabul sammen med sin familie, hvor han tidligere har opholdt sig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2016/117/DH
