Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Behsoud-distriktet i provinsen Maidan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren er opvokset i Pakistan, hvor han opholdt sig til sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet hans far har haft en konflikt med Taliban. Ansøgeren frygter derudover de generelle forhold for etniske hazara i Afghanistan, og at han er helt alene i Afghanistan. Endvidere frygter ansøgeren at blive forfulgt af ejeren af en danseklub, som ansøgeren er flygtet fra. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far var medlem af et for ansøgeren ukendt parti. Ansøgerens far fik problemer med Taliban, hvorfor ansøgerens mor flygtede til Pakistan sammen med ansøgeren og hans søskende. Da ansøgeren var et år gammel, blev han af sin mor afleveret hos en plejefamilie i Pakistan. Da ansøgeren var 13 år, fortalte hans plejemor, at hun og ansøgerens to plejesøstre skulle til Australien, fordi de var blevet familiesammenført med ansøgerens plejefar. Ansøgerens plejemor fortalte, at ansøgeren ikke kunne komme med, fordi han ikke var deres biologiske søn. Plejemoren fortalte ham videre, at han var blevet afleveret til dem, fordi hans biologiske far havde problemer i Afghanistan. Flygtningenævnet har ligesom Udlændingestyrelsen lagt ansøgerens forklaring om sin udrejse fra Afghanistan til grund. Han har således forklaret sammenhængende og konsistent om, at han af sin plejefamilie har fået at vide, at han som ganske lille forlod landet sammen med sin mor og sine søskende og rejste ind i Pakistan, fordi hans far fik problemer med Taliban. Faren var medlem af et parti, men ansøgeren ved ikke, hvilket parti der var tale om. Ansøgeren har endvidere forklaret, at moren overlod ham til en plejefamilie i Pakistan, da han var omkring 1 år. Moren skulle herefter være taget tilbage til Afghanistan. Ifølge plejemoren fortalte ansøgerens biologiske mor, at ansøgerens far skaffede ham et nationalitetsbevis i Afghanistan, da ansøgeren blev født. Derfor er ansøgerens navn registreret i Afghanistan, og han er ikke statsborger i Pakistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge centrale dele af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet han på flere punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Hertil kommer, at han ikke har kunnet redegøre for væsentlige forhold i detaljer. Ansøgeren har forklaret, at han voksede op i plejefamilien, som han anså for sin egen, indtil han som ung teenager fik at vide, at han ikke var familiens biologiske barn. Baggrunden herfor var, at plejefamilien skulle familiesammenføres i Australien med plejefaren, og ansøgeren kunne som plejebarn ikke komme med. Ansøgeren har dog ikke kunnet redegøre nærmere for, hvad der skete den dag, han fik at vide, at han var plejebarn, og han har navnlig forklaret forskelligt om, hvor lang tid der gik, fra han fik denne oplysning, til plejefamilien rent faktisk rejste til Australien. Ansøgeren har heller ikke under samtalerne hos Udlændingestyrelsen kunnet fortælle navnet på den by, han voksede op i, selv om han efter sin egen forklaring boede der, fra han var 1 år, til han var i hvert fald 13 år. Dette har han først oplyst for Flygtningenævnet, og der er ikke fremkommet en plausibel begrundelse herfor. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, at der ikke blot var drenge, men også piger blandt de unge mennesker, der var i [en mands] danseklub, ligesom han først for Flygtningenævnet har givet oplysninger om, at [manden] er afghaner og har en magtfuld position, som skulle sætte [manden] i stand til at efterstræbe ansøgeren både i Afghanistan og andre steder. Flygtningenævnet forkaster derfor ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til, at han skulle blive forfulgt af [manden] som ejer af danseklubben. Der er efter de meget sparsomme og ikke nærmere konkretiserede oplysninger om den mulige konflikt, som ansøgerens far for mange år siden skulle have haft med Taliban, ikke grundlag for at antage, at Taliban af den grund nu skulle efterstræbe ansøgeren. Efter det oplyste om de generelle forhold i Afghanistan er der heller ikke – uanset at ansøgeren er hazara – grundlag for at anse den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan for at være af en sådan karakter, at der er reel risiko for overgreb som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/113
