Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at vil blive tvangshvervet til Taliban af den lokale Talibanleder, mullah […]. Ansøgerens bror, Bazmohammed, kom kun hjem to gange i en periode på tre måneder og havde våben med hjem og forsvandt til sidst. Sammen modtog ansøgeren og broren koranundervisning i 20 dage. Broren blev efter tre måneders forsvinden dræbt i kampe mod enten de afghanske eller amerikanske myndigheder. Ansøgeren var blevet opfordret til at tage hævn over brorens død af den lokale mullah […]. Sidstnævnte propaganderede for jihad mod de afghanske- og amerikanske myndigheder i Afghanistan. Ansøgeren havde modtaget våbentræning for en enkelt dag. Forinden udrejsen opholdt ansøgeren og hans familie sig i Kabul hos morbroren i området […]. Opholdet varede 15-16 dage. Mullah […] ringede under deres ophold og spurgte efter ansøgeren. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen ikke er overbevisende, og anser forklaringen som konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om en række centrale forhold. Der henvises til, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 har forklaret, at Bazmohammad en dag forlod huset og ikke kom tilbage. Efter fem til seks måneder, hvor Bazmohammad fortsat ikke var kommet tilbage, kom en ukendt person og fortalte, at Bazmohammad var død. Under asylsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren derimod forklaret, at Bazmohammad pludselig forsvandt, og at han ikke kom hjem i 20 dage. Efter 20 dage dukkede Bazmohammad op en gang imellem og havde våben med hjem. Ansøgeren har senere under samtalen forklaret, at Bazmohammad kom hjem to gange. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at Bazmohmmad kom hjem en gang, og at der gik tre måneder fra at han tilsluttede sig Taliban til, at de fik overleveret hans lig. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om hvor mange personer, der kom til bopælen og fortalte, at Bazmohammad var død. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at der kom en mand, og han har senere under samtalen oplyst, at der var to mænd, der kom og gav besked om Bazmohammads død. Der var også to mænd, der afleverede liget på en plads udenfor landsbyen. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at der kom en person, der fortalte om Bazmohammads drab. Faren og ansøgeren hentede liget et ukendt sted, hvor to personer stod ved Bazmohammads lig. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at der kom en person og fortalte, at Bazmohammads lig skulle hentes. Der stod en anden person ved liget. Ansøgeren har forklaret usammenhængende om hvordan han fik at vide, at Taliban stod bag koranskolen. Han har under asylsamtalen oplyst, at hans mor fortalte det, efter at Bazmohammad var død. Overfor nævnet har ansøgeren på en usammenhængende måde forklaret, at man i moskeen talte om jihad og at det var derfor tydeligt, at broren var medlem af Taliban. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at det understøtter ansøgerens utroværdighed, at han, forinden han kom til Danmark, over for de tyske myndigheder har oplyst, at han var 17 år, og Flygtningenævnet finder ikke ansøgerens forklaring om baggrunden herfor overbevisende. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøger har sandsynliggjort og at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive forfulgt eller efterstræbt af Taliban, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/108/LAP
