Nævnet meddelte i maj 2016 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren er tidligere shia-muslim af trosretning, men er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter for sit liv, idet han er blevet truet af familien i Afghanistan via Facebook, der har oplyst ham om, at de har set, at han er konverteret og har meddelt, at de nu har ret til at slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han en uge efter ankomsten til asylcenter Thyregod stiftede bekendtskab med kristendommen gennem en anden beboer ved navn [A]. Ansøgeren besøgte en kirke første gang i [sommeren] 2014 sammen med en anden beboer ved navn [B], som også var kristen. Ansøgeren besøgte herefter frikirken i Esbjerg fem til seks gange i [efteråret] 2014 og besøgte første gang kirken i Kvaglund i [vinteren] 2014 efter, at han havde fået kontakt til præsten Daniel Ettrup Larsen gennem [A]. Siden [vinteren] 2014 har ansøgeren været en aktiv del af menigheden og deltaget i de fleste gudstjenester. Ansøgeren har videre oplyst, at han sammen med præsten Daniel Ettrup Larsen har studeret forskellige materialer og bibeltekster på farsi og engelsk, ligesom han hver onsdag følger et bibelstudieforløb på engelsk over Skype. Ansøgeren har fremlagt en udtalelse [fra sommeren] 2015 fra stiftspræst Daniel Ettrup Larsen og en udtalelse [fra efteråret] 2015 fra [A], som bekræfter disse oplysninger. [I foråret] 2015 blev ansøgeren døbt i Kvaglund Kirke, og sidenhen har ansøgeren fortsat ovennævnte aktiviteter og engagement i Kvaglund Kirke og fortsat med at lære om kristendommen og udvikle hans tro. Ansøgeren holder særligt meget af budskabet om næstekærlighed. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans herboende familie har accepteret hans konvertering, men at hans familie i Afghanistan er blevet bekendt med konvertering og som følge heraf, har han modtaget trusler på Facebook om, at de har ret til at slå ham ihjel. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren i forbindelse med sin indgivelse af ansøgning om asyl [i efteråret] 2013, oplyste, at han var muslim af trosretning. Ansøgeren konverterede til kristendommen og blev døbt i 2014, efter han havde modtaget afslag på asyl i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgeren har afgivet en troværdig og overbevisende forklaring om sin konvertering og tro. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet om baggrunden for sin konvertering og sit liv som kristen henviste til, at han også i sit hjemland havde stillet spørgsmål til nogle ting ved Islam, som han i Kristendommen har fundet svar på. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne i sagen om ansøgerens aktiviteter og den måde han forkynder og missionere det kristne budskab på understøtter hans forklaring. Flertallet finder således efter en samlet vurdering af ovennævnte og under henvisning til ansøgerens personlige fremtræden under nævnsmødet, at ansøgeren på en overbevisende måde har redegjort for, at han reelt er konverteret til kristendommen. Flertallet finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. afgh/2016/107/LRN/DTO
