Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og muslim af trosretning fra Kabul i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren frygter, at hans farbror [A], der er en magtfuld mand i [byen C] i Nordafghanistan, vil tvinge ansøgeren til at arbejde for ham imod myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren via sin bror, [B], er blevet bekendt med, at [A] på en ukendt dato i 2013 er blevet tilbageholdt af politiet. Ansøgerens far og bror var på besøg hos [A], da han blev anholdt af myndighederne. [A] formodede efterfølgende, at det var ansøgerens far, der stod bag anholdelsen, idet [A] og ansøgerens far tidligere havde haft en uenighed vedrørende ansøgerens fars samarbejde med de afghanske myndigheder. Et par dage efter anholdelsen opsøgte et antal ukendte mænd ansøgerens families hjem. Ansøgerens far og bror gik ud for at tale med mændene. Mændene tog fat i ansøgerens far, der sammen med broren stod udenfor porten. Ansøgeren hørte herefter, at der blev affyret to skud. Ansøgeren hørte derefter lyden af en eller flere biler, der kørte væk. Ansøgeren har ikke siden episoden set sin bror eller far. Ansøgeren er af den formodning, at det er [A], der står bag ansøgerens far og brors bortførelse, idet ansøgerens far solgte reservedele til de afghanske myndigheder. Dagen efter bortførelsen flyttede ansøgeren og hans mor hen til ansøgerens morbror. To dage senere hentede [A] ansøgeren og dennes mor og tog dem med til sit hjem. Onklen forbød ansøgeren at gå i skole og til taekwondo. Han forbød endvidere ansøgerens mor at arbejde som lærer. Efter nogle uger flyttede ansøgeren og hans moder til Kabul til ansøgerens morbror. Ansøgeren begyndte i 9. klasse. Efter nogle måneder kom [A]i igen til Kabul til morbrorens bopæl. Han tvang ansøgeren og denne mor til at tage med sig tilbage til [byen C]. [A] overtog samtidig ansøgerens families hjem og ansøgerens fars forretning. [A] ønskede, at ansøgeren skulle arbejde for ham, hvilket ansøgeren ikke ville, idet han ikke ønskede at bære våben og at arbejde imod myndighederne. Efter at have boet hos [A] et par måneder, rejste ansøgeren og hans moder til Kabul. Ansøgeren ved ikke, om [A] var klar over, at de rejste til Kabul. Samme dag, som de ankom til Kabul, rejste ansøgeren videre til Iran, hvor han opholdt sig i fire til seks måneder hos sin fars ven ved navn [D]. Herefter rejste ansøgeren videre til Europa. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund, idet det dog alene beror på ansøgerens formodning, at det var ansøgerens farbror, [A], der stod bag bortførelsen af ansøgerens far og bror. Flygtningenævnet finder ikke, at det af ansøgeren forklarede om sit forhold til sin farbror, [A], og dennes krav om, at ansøgeren ikke må gå i skole og skal arbejde for farbroren, er af asylbegrundende karakter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og dennes mor to gange har kunnet forlade farbrorens bopæl og rejse til Kabul. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at farbroren ikke har tvunget ansøgeren til at arbejde for sig og udføre ulovlige aktiviteter eller mod ansøgerens protest har insisteret på, at ansøgeren skulle bære våben. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/104 / KIB
