Nævnet meddelte i januar 2016 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Sagen blev sambehandlet med ansøgernes tre voksne sønners sager. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tadjikker og shiamuslimer fra Herat, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, der forsøgte at tvangshverve deres sønner, og som slog deres svigersøn ihjel. Ansøgerne frygter desuden det afghanske politi, der ikke hjælper befolkningen. De frygter endvidere Islamisk Stat. De har endvidere henvist til de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgerne blev opsøgt af Mullah [navnet på mullahen], som oplyste, at Taliban ønskede at rekruttere to af ansøgernes sønner til jihad. Mullahen gik med til, at ansøgerne selv kunne vælge, hvilke sønner, der skulle hverves. Mullahen oplyste, at han ville vende tilbage senere. Familien blev enige om, at sende sønnerne til en af svigersønnens venner i Herat, så han kunne holde dem skjult. Et par dage efter opsøgte mullahen igen ansøgerne sammen med fem bevæbnede mænd, og da de ikke fandt nogen af sønnerne hjemme, ransagede de bopælen og slog på ansøgerne. Svigersønnen blandede sig, hvorfor mændene tog ham med. Yderligere et par dage efter kom mullahen til ansøgernes bopæl og oplyste dem om, at svigersønnen var blevet dræbt, og hvis de ikke afleverede deres sønner til Taliban, ville ansøgerne også blive slået ihjel. Den kvindelige ansøger rettede sammen med sin datter og nabo henvendelse til det lokale politi, som afviste hendes klage. Ansøgerne udrejste derfor af Afghanistan sammen med tre af deres sønner. Flygtningenævnet kan lægge ansøgernes forklaring til grund. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne har forklaret konsistent, detaljeret og troværdigt om hændelsesforløbet, ligesom forklaringerne i alt væsentligt er overensstemmende med de forklaringer, som ansøgernes sønner har afgivet under behandlingen af deres asylsager. Hændelsesforløbet er endvidere ikke uforeneligt med det foreliggende baggrundsmateriale. Flygtningenævnets flertal finder under hensyn til den mandlige ansøgers alder og helbredstilstand ikke, at ansøgerne – som internt flugtalternativ – kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, herunder i Kabul. Under disse omstændigheder har ansøgerne sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2016/1/MKT
