Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er opvokset hos sin farbroder og dennes familie, idet begge hendes forældre døde, da hun var omkring 7-8 år gammel. Hun blev pålagt det huslige arbejde i hjemmet, og hun blev jævnligt slået, sparket og kritiseret af både farbroderen og dennes ægtefælle. [I sommeren] 2013 blev hun gift med sin herboende ægtefælle i Kabul, og de har sammen fået en datter, som nu har opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun blev behandlet dårligt i sin farbroders hjem, og at hun gerne vil bo sammen med sin mand og datter, der begge har opholdstilladelse i Danmark. Hun frygter endvidere, at farbroderens ægtefælle vil slå hende ihjel, idet denne under et besøg i ansøgerens ægtefælles mosters hjem efter brylluppet har truet hende med, at hun og farbroderen ikke vil lade ansøgeren og hendes ægtefælle være i fred. Baggrunden herfor er, at hun har fortalt sin ægtefælle, at hun blev udsat for vold af farbroderen og dennes ægtefælle, og at hendes ægtefælle på sarkastisk måde har takket dem for den måde, de havde behandlet ansøgeren på. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om behandlingen af hende i farbroderens hjem til grund. Flygtningenævnet finder dog ikke fuldt ud at kunne lægge vægt på de uddybende oplysninger, som er fremkommet i advokatindlægget. Flygtningenævnet finder ikke at kunne afvise, at ansøgerens farbroders ægtefælle har udtalt sig som anført af ansøgeren under et besøg i ansøgerens ægtefælles mosters hjem. Flygtningenævnet finder ikke, at karakteren og intensiteten af den behandling, som ansøgeren har været udsat for under sit ophold i farbroderens hjem, sammenholdt med de udtalelser, som ansøgerens farbroders ægtefælle er fremkommet med efter brylluppet, har en sådan karakter og intensitet, at der er tale om asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at der er tale om en enkeltstående udtalelse fra ansøgerens farbroders ægtefælle, og at ansøgeren i en periode på seks måneder herefter ikke er blevet opsøgt af hverken farbroderen eller dennes ægtefælle. Ansøgerens frygt for, at farbroderens ægtefælle vil slå hende ihjel, bygger endvidere alene på ansøgerens egen formodning og er ikke underbygget af andre oplysninger i sagen. Det forhold, at ansøgeren ønsker at opholde sig i Danmark sammen med sin ægtefælle og sin datter, findes ikke at kunne føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har familie i Afghanistan, idet hun ud over sin farbroder og dennes familie har en broder, ligesom hendes ægtefælles to mostre og deres familier bor i Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh/2015/6
