Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter overgreb fra Hezbe Islami. [Ultimo] 2013 blev han anmodet om at være chauffør for [et familiemedlem], som arbejdede [for regeringen]. Ansøgeren blev anmodet om, at tage ophold hos [sit familiemedlem] for at beskytte [dennes] familie, da [familiemedlemmet] var blevet truet af Hezbe Islami. Da ansøgeren [ultimo] 2013 var på vej hjem fra universitetet, blev han efterfulgt af tre mænd i en bil, der ved [familiemedlemmets] bopæl tildelte ham et slag på skulderen med en geværkolbe. Herefter jog naboer og politi mændene væk. Omkring en time senere blev han ringet op af en mand, som på pashto sagde til ham, at han var blevet reddet denne gang, men næste gang ville han blive slået ihjel. Dagen efter tog ansøgeren, [familiemedlemmet] og deres familier ophold på et skjulested i Kabul, og ansøgeren ophørte sine studier på universitetet. [Familiemedlemmet] fortsatte med at passe sit arbejde, og ansøgeren fortsatte sit job som chauffør for [familiemedlemmet]. [Primo] 2014 blev ansøgeren ringet op af [familiemedlemmet], som sagde, at ansøgeren ikke måtte åbne døren for nogen. [Primo] 2014 blev ansøgeren og hans ægtefælle opsøgt på deres skjulested af uniformerede mænd, som skød efter ansøgeren. Ansøgeren formåede at flygte via husets tag. Efter episoden forsvandt ansøgerens ægtefælle. Fra [primo 2014] indtil udrejsen [senere i 2014] opholdt ansøgeren og [familiemedlemmet] sig i skjul. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om at være efterstræbt af Hezbe Islami til grund. Flertallet finder, at ansøgerens forklaring om, at han [ultimo] 2013 blev overfaldet på gaden, og at han [primo] 2014 på sin bopæl blev opsøgt og beskudt af tre mænd, der også dræbte eller kidnappede hans ægtefælle, ikke forekommer selvoplevet, men konstrueret til lejligheden. Flertallet finder det i den forbindelse ikke overbevisende, at ansøgeren, der hidtil havde været helt uprofileret, kun to dage efter at være begyndt som chauffør og bodyguard for [sit familiemedlem], i den anledning skulle blive overfaldet af personer med tilknytning til Hezbe Islami, der herefter nogle uger senere – og efter at have fremsat en telefonisk drabstrussel - skulle søge at hverve ham. Heller ikke forklaringen om angrebet på hjemmet [primo] 2014, hvor ansøgeren under beskydning skulle være flygtet og have gemt sig hos en nabo, som han senere skulle have forladt uden at søge oplysning om sin ægtefælles skæbne, forekommer selvoplevet og troværdig.Det er indgået i flertallets vurdering, at flertallet anser ansøgerens generelle troværdighed for svækket som følge af forløbet omkring hans visumansøgning, der er dateret [ultimo] 2013 og registreret modtaget på [en] ambassade i Islamabad [primo] 2014. Det er således fremgået af både ansøgerens og hans [familiemedlems] oprindelige forklaringer, at beslutningen om flugt blev truffet i samråd med familien [primo] 2014 som følge af begivenhederne [primo] 2014. Først efter, at ansøgeren og [familiemedlemmet] den [medio] 2014 af Udlændingestyrelsen blev foreholdt de udstedte visa, er det blevet forklaret, at familien allerede tidligere og uden at indvi ansøgeren og [familiemedlemmet] heri havde planlagt deres udrejse af Afghanistan. Hverken denne forklaring eller forklaringerne om, at hverken ansøgeren eller [familiemedlemmet] på noget tidspunkt under rejsen blev opmærksomme på, at det var deres egne pas de foreviste, finder flertallet troværdig. Sammenfattende finder flertallet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2015/50
