Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra [en navngiven by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taleban, idet han er faderens ældste søn. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans fader og hans to morbrødre arbejdede for amerikanerne i omkring fire til fem år. På et ukendt tidspunkt i 2013 blev ansøgerens fader og hans morbrødre stoppet af Taleban to gange. Taleban advarede dem og fortalte, at de skulle stoppe med at arbejde for amerikanerne. Da Taleban stoppede ansøgerens fader tredje gang, lykkedes det ansøgerens fader at flygte derfra, mens ansøgerens morbrødre blev taget med. Ansøgerens fader levede efterfølgende i skjul. Efter omkring et år blev familiens bopæl opsøgt af Taleban. De spurgte efter ansøgerens fader og hans ældste søn. Ansøgeren forklarede, at han var gæst i huset. Taleban truede med, at de ville slå ansøgerens fader og hans ældste søn ihjel, hvis de fandt dem. Herefter gik de. Dagen efter tog ansøgeren og hans familie hjem til ansøgerens morbroder, og den efterfølgende dag udrejste ansøgeren af Afghanistan sammen med sin fætter. Efter ansøgerens udrejse udrejste resten af ansøgerens familie til Pakistan. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke har nogen familie. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig. Flertallet lægger herved navnlig vægt på, at den episode, som ansøgeren har forklaret om, hvor Taleban trængte ind i huset og spurgte efter faderen og hans ældste søn, det vil sige ansøgeren, ikke forekommer sandsynlig. Flertallet bemærker herved, at episoden efter det oplyste skulle have fundet sted et år efter, at faderen var holdt op med at arbejde for amerikanerne, at det forekommer usandsynligt, at Taleban ikke stillede nærmere spørgsmål om familieforholdene, hvis de havde ønsket at tage faderens ældste søn med, at ansøgerens mindre broder var til stede, og at Taleban ikke interesserede sig for ham, selvom de efter ansøgerens forklaring accepterede, at ansøgeren var gæst i huset, og at omstændighederne ved flugten, som skete to dage efter, heller ikke understøtter troværdigheden. Flertallet bemærker herved, at ansøgeren udrejste sammen med sin fætter. Flertallet finder således ikke, at ansøgeren er i reel risiko for overgreb fra Taleban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flertallet findes således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2015/49
