Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra [landsby] i provinsen Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban og sin morbroder, der vil hverve ham til Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans familie inden ramadanen 2014 fik besøg af morbroderen. Under besøget oplyste morbroderen ansøgerens fader om, at han ville have, at faderen og hans to sønner, herunder ansøgeren, tilsluttede sig Taliban og deltog i krig. To dage efter henvendte morbroderen sig igen på familiens bopæl. Han var ledsaget af fire til fem maskerede mænd. Morbroderen bad faderen og ansøgeren om at følge med, men da faderen nægtede, startede et slagsmål. En af mændene slog ansøgeren i hovedet og stak ham i armen, hvorefter han mistede bevidstheden. To dage senere kom ansøgeren til bevidsthed på et hospital, hvor hans farbroder fortalte, at faderen var blevet bortført og dræbt af morbroderen. Farbroderen fortalte desuden, at morbroderen enten ville hverve ansøgeren eller slå ham ihjel. Samme aften udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om asylmotivet må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgerens morbroder to gange under de angivne omstændigheder, blandt andet med maskerede mænd har forsøgt at hverve ansøgeren til Taliban, uden at ansøgeren er blevet taget med. Ansøgerens forklaring herom forekommer i øvrigt ikke selvoplevet. Ansøgeren har hertil forklaret divergerende og usammenhængende om morbroderens henvendelser på familiens bopæl. Under oplysnings- og motivsamtalen [i slutningen af efteråret] 2014 har ansøgeren forklaret, at hans fader blev vred på morbroderen, da denne forlangte, at ansøgeren, ansøgerens broder og faderen skulle følge med morbroderen, og faderen smed derefter morbroderen ud. Under asylsamtalen [i slutningen af sommeren] 2015 har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgerens fader ikke smed morbroderen ud, og det er oplyst, at faderen ikke sagde, at morbroderen skulle gå ud af huset. Morbroderen valgte selv at gå. Foreholdt divergensen har ansøgeren under samtalen forklaret, at han ikke under oplysnings- og motivsamtalen har sagt, at morbroderen blev smidt ud af huset, og at der er en fejl i referatet fra den samtale. Ansøgeren har tilføjet, at han ikke var helt klar i hovedet under samtalen. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at morbroderen blev smidt ud af faderen. Ansøgeren har endvidere forklaret usammenhængende om finansieringen af udrejsen. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, hvem der har finansieret turen til Danmark. Han har under asylsamtalen forklaret, at han ved, at hans familie havde nogle penge liggende derhjemme. Det var ansøgerens farbroder, der sendte ham af sted, men ansøgeren vidste ikke, hvorvidt farbroderen havde fået pengene med fra hjemmet. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at han ikke ved, hvorvidt det var hans farbroder eller moder, der havde betalt for udrejsen, men at de ikke havde så mange kontanter på familiens bopæl. Det fremstår i øvrigt ikke troværdigt, at ansøgeren ikke har været i stand til at kontakte sin familie i Afghanistan, fordi han angiveligt skulle have smadret sin mobiltelefon, da han opholdt sig i Iran. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2015/45
