Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra […] i Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af enten Taleban, de afghanske myndigheder eller af en person ved navn […]. Ansøgeren flyttede med sin familie som 12-årig til Pakistan, hvor han efter 5 års ophold blev rekrutteret til en madrassa. Da han fandt ud af, madrassaen var træningslejr for Taleban, flygtede han til et skandinavisk. Efter at være meddelt afslag på asyl i […], vendte han i [efteråret] 2012 tilbage til Afghanistan, hvor han tog ophold hos sin fars ven. I starten af 2013 blev han gift med vennens datter. En person ved navn […], som kendte ansøgeren fra træningslejren i Pakistan, havde imidlertid allerede friet til datteren, og da personen fik kendskab til ægteskabet, truede han – der var tilknyttet efterretningstjenesten – med at oplyse til myndighederne, at ansøgeren havde modtaget træning af Taleban, såfremt ansøgeren ikke lod sig skille eller betalte […] 30.000 USD. Herefter henvendte politiet sig på svigerfaderens bopæl og afleverede en tilsigelse, hvorefter ansøgeren skulle møde hos politiet. Ansøgeren tog derfor ophold i skjul på sin arbejdsplads. Da han tog hjem til svigerfaderen for at besøge denne og hente rent tøj, blev bopælen opsøgt af politiet på ny. Det lykkedes ansøgeren at flygte, hvorefter han tog ophold hos et familiemedlem inden sin udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af ansøgeren forklarede på en række centrale punkter findes usandsynligt. Det findes således blandt andet usandsynligt, at en person fra den madrassa i Pakistan, hvor ansøgeren kortvarigt opholdt sig år tidligere, ville giftes med netop den kvinde i Afghanistan, som ansøgeren var blevet gift med. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i sin forklaring for Flygtningenævnet har svaret upræcist og afglidende på en række spørgsmål, herunder om hvor lang tid der gik fra hans sidste møde med […] til politiets henvendelse på svigerfaderens bopæl, indholdet af arrestordren og længden af opholdet i madrassaen. Nævnet finder derfor og efter det i øvrigt fremkomne, at det beskrevne begivenhedsforløb ikke virker selvoplevet. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2015/4
