Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013.
Ansøgeren er etnisk […] eller […] og shia muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har været medlem af [en børneorganisation].
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban som følge af sit arbejde for [en specialenhed i Politiet]. Ansøgeren frygter endvidere at vende tilbage til Afghanistan, fordi han er konverteret og nu er shia muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var ansat i [specialenhed i Politiet], hvor han deltog i aktioner mod Taliban fra omkring slutningen af 2010 til slutningen af 2012 eller måske 2013. Taliban truede ham fra slutningen af 2012. De ønskede, at han skulle stoppe sit arbejde og i stedet samarbejde med dem. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han var sunni muslim, da han blev gift, men at han konverterede til shia islam, fordi hans ægtefælles familie er shia muslimer.
I lighed med Udlændingestyrelsen lægger Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at han efter udsendelsen af Danmark i 2010 har arbejdet for [en specialenhed i Politiet], til grund. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge forklaringen om, at ansøgeren som følge af dette arbejde har været forfulgt af Taliban til grund. Flygtningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at ansøgerens forklaring herom forekommer utroværdig og konstrueret. Det bemærkes indledningsvist, at det påvirker ansøgerens generelle troværdighed, at han på trods af, at han i 2009 blev udvist med et indrejseforbud gældende i 10 år, i 2013 søgte visum og senere opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om familiesammenføring under et andet navn. I forbindelse med visumansøgningen oplyste ansøgeren, at han bortset fra en rejse til Iran aldrig havde været udenfor Afghanistan, ligesom han svarede nej på spørgsmålet om, hvorvidt han havde arbejdet for afghanske myndigheder så som politi og militær og haft problemer som følge heraf. Nævnet har videre tillagt det en vis betydning, at det først var efter, at ansøgeren i 2014 var blevet anholdt af dansk politi og sigtet for blandt andet overtrædelse af det tidligere meddelte indrejseforbud, at han søgte asyl. Det fremlagte trusselsbrev fremstår som dateret i 2013 eller 2014, og dermed efter at ansøgeren i slutningen af 2012 var ophørt med at arbejde for [specialenheden i Politiet]. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke gjorde noget for at søge myndighedsbeskyttelse herunder at fortælle sin arbejdsgiver om trusselsbrevet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at selvom truslerne rettede sig mod både ansøgeren og hans familie, er der ikke sket noget med familien, der heller ikke har modtaget yderligere trusler, selvom de i en periode boede det samme sted. På trods af truslerne har ansøgeren, bortset fra et ophold i Iran og flere kortere ophold i Pakistan, opholdt sig i Afghanistan frem til udrejsen [ultimo] 2013, ligesom han efter brylluppet [medio] 2013 afholdt en bryllupsfest med cirka 200 deltagere på et hotel i Kabul. Det bemærkes i den forbindelse videre, at ansøgeren først søgte visum til Danmark [ultimo] 2013, og at han efter at have opnået dette [ultimo] 2013 først udrejste af Afghanistan [en måned senere]. Det bemærkes endeligt, at det alene beror på ansøgerens formodninger, at hans kollega fra [specialenheden i Politiet] er blevet afhørt under brug af tortur, og i den forbindelse skulle have givet Taliban oplysninger om ansøgerens tilknytning til [specialenheden i Politiet]. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører spørgsmålet om, at han angiver at være konverteret fra sunni til shia-islam bemærkes, at ansøgeren i forbindelse med behandlingen af § 31 sagen forud for udvisningen i 2010 i en samtale med Udlændingestyrelsen fra [medio] 2009 anførte, at han tre år tidligere var blevet kristen katolik i forbindelse med, at han havde boet i en kirke i [dansk by], ligesom han forklarede, at han senere var blevet ateist. Ansøgeren har i forbindelse med nævnsmødet forklaret, at han først og fremmest konverterede til shia islam for at have samme religion som sin kone. Herefter, og under henvisning til det, der er anført ovenfor om ansøgerens generelle troværdighed, anser Flygtningenævnet ikke ansøgerens konversion for reel. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i reel risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2015/38
