Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra […], Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af en kommandant ved navn […], samt at han frygter at blive dræbt af terroristgruppen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at [en kommandant] på et tidspunkt i 2011 opsøgte ansøgerens families bopæl i […] og krævede ægteskab med ansøgerens søster. [Kommandanten] opsøgte familiens bopæl tre gange indenfor omkring en måned. Ansøgerens søster flygtede, da [kommandanten] havde været på bopælen anden gang. [Kommandanten] holdt ansøgeren ansvarlig for søsterens flugt og truede ansøgeren på livet og krævede, at han fandt sin søster indenfor en kort frist. Ansøgeren flygtede derfor til Pakistan sammen med sin ægtefælle og broder. Ansøgeren udrejste efter omkring to måneder alene af Pakistan og søgte herefter om asyl i Sverige. Efter omkring ti måneders ophold i Sverige, fik ansøgeren afslag på asyl. Ansøgeren rejste herefter til Rusland, hvor han efter omkring 25 dages ophold blev sendt til Tajikistan af de russiske myndigheder. Herefter blev han sendt tilbage til Afghanistan af de tajikistanske myndigheder. Ansøgeren tog ophold hos en bekendt i […] i Kunduz provinsen i omkring to måneder, hvorefter han flyttede til […], hvor han forpagtede et dækværksted. Omkring [efteråret] 2013 opsøgte terrorgruppen ansøgeren på dækværkstedet, og han blev ført til en fæstning, som lå 15 til 20 minutter derfra. De overordnede i terrorgruppen ville have ansøgeren til at sætte sprængstof på fælgene af nogle køretøjer. Ansøgeren blev ført tilbage til værkstedet for at hente værktøjer til at udføre arbejdet med. Han flygtede, da de ankom til dækværkstedet. Han overnattede herefter hos en bekendt i en nat og rejste videre til Kabul, hvor han opholdt sig i en dag, hvorefter han udrejste til Pakistan. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af de enkelte momenter i ansøgerens forklaring, at det påberåbte asylmotiv fremstår usandsynligt. Det er påfaldende, at [kommandanten], som ifølge ansøgeren var en magtfuld kommandant, pludselig skulle forsvinde, at ansøgeren har forklaret upræcist om søsterens forsvinden, at ansøgeren har forklaret upræcist om sin eftersøgning af sin nærmeste familie, at terroristgruppen netop skulle vælge ansøgeren, som ikke har forstand på sprængstoffer, at ansøgeren netop skulle møde [kommandantens] nevø hos terroristgruppen, at ansøgerens flugt fra gruppen fremstår konstrueret, og at ansøgeren skulle have været i stand til at opspare 15.000 dollars, som han havde liggende i et baglokale til værkstedet. Endvidere er der lagt vægt på, at ansøgeren efter opholdet i Sverige alligevel vendte tilbage til Kunduz provinsen, hvor [kommandanten]ifølge ansøgeren var en magtfuld kommandant, og at ansøgeren ifølge sin egen forklaring opholdt sig i omkring tre år i […]. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet i det hele hans forklaring. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2015/36
