Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin farbroder, som sendte ham af sted for at arbejde for Taliban, samt at han frygter Taliban, som han efterfølgende flygtede fra. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans problemer startede tre måneder før hans indrejse i Danmark i [sommeren] 2014. Ansøgerens farbroder, som ansøgeren er vokset op hos, fortalte ansøgeren, at ansøgeren skulle være sammen med farbroderens venner, og at ansøgeren skulle gøre, som vennerne gav ham besked på. Vennerne førte ansøgeren til en Taliban-base, hvorfra ansøgeren flygtede efter to dage. Ansøgeren flygtede ved daggry, og da han havde løbet i nogen tid, så han sig tilbage og så to vagter løbe efter ham. Ansøgeren formåede at slippe væk fra de to vagter, da han nåede frem til et bjerg. Cirka seks timer efter ankom ansøgeren til en by, hvorfra han fik et lift til Ghazni af en bilist. Fra et hotel kontaktede ansøgeren sin morbroder i Iran, som spurgte ind til, om ansøgeren havde penge. Ansøgeren tog derefter mod Kandahar og dagen efter med bus til Nimroz-provinsen, hvorfra en agent fik ansøgeren til Iran, hvor han boede hos sin morbroder i omkring en måned. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er flygtet fra en Taliban-træningslejr, og at han som følge heraf er kommet i en konflikt med Taliban og sin farbroder, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om flugten fra Taliban-lejren og den efterfølgende flugt til Iran har fremstået usammenhængende, usandsynlig og ikke selvoplevet. Ansøgeren har navnlig forklaret usammenhængende om, hvordan og hvor han fik kontakt til den agent, der skulle hjælpe ham til Iran. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse påfaldende, at ansøgeren ikke kan svare på, i hvilken by han mødte agenten. Flygtningenævnet finder det i særlig grad usandsynligt, at ansøgeren er flygtet fra en Taliban-lejren som forklaret af ham, herunder at han slap væk fra to vagter, der forfulgte ham. Ansøgerens frygt for farbroderen som følge af en jordkonflikt bygger alene på ansøgerens formodning og kan derfor ikke i sig selv begrunde asyl. På den anførte baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2015/35
