Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at en mand ved navn […] vil slå ham ihjel, fordi han har fortalt sin moder om, at man på […]s landbrug blandt andet opfordrede til Jihad. Flygtningenævnet tilsidesætter i det hele ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren under nævnsmødet fremstod med tilstrækkelig modenhed til at redegøre for sit asylmotiv og svare på de stillede spørgsmål. Af ansøgerens forklaring fremgår, at han sammen med fader, moder og søskende i en væsentlig del af sin barndom har boet i Teheran, og at han i fem år er blevet undervist efter iranske skolebøger. Videre at han efter afslutningen af skolearbejdet har arbejdet på en plasticfabrik i Iran. Ansøgerens moder og søskende opholder sig nu igen i Iran. Hans udgifter til flugten hertil er blevet dækket ved salg af moderens smykker og en opsparet formue som faderen efterlod. Det er påfaldende, at ansøgerens moder uden drøftelse med andre skulle have overladt sin ældste søn til en ukendt persons varetægt mod betaling af et, i forhold til almindelig løn, meget højt beløb. Ansøgeren har under sagens behandling i væsentlig grad udbygget sin forklaring om at formålet med opholdet hos den pågældende, som alene kendes under navnet […], skulle være at deltage i en selvmordsaktion. Det bemærkes, at det af ansøgerens forklaring ikke er fremgået, at han skulle være søgt religiøst hjernevasket. Ansøgerens forklaring om opholdet hos […] fremtræder ikke selvoplevet, han har alene i overskrifter kunne forklare om dette. Det er påfaldende, at han ikke kan huske alle navnene på de få personer, han har opholdt sig med i mere end en måned. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens forklaring om forsøget på tvangshvervning til en selvmordsaktion ikke er selvoplevet, men opdigtet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt. Ansøgeren er således ikke ved en tilbagevenden til hjemlandet i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Ansøgeren er heller ikke i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh/2015/24
