Nævnet meddelte i august 2015 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og muslim af trosretning fra Logar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han for omkring fire år siden af myndighederne fik til opgave at uddele solarapparater til familier i området. Taliban henvendte sig efterfølgende flere gange til ansøgeren og truede ham, fordi de ønskede at få udleveret solarapparater eller penge fra ham. Ansøgeren blev ligeledes truet, fordi han ikke ville lade kommandanten [A] indgå ægteskab med ansøgerens datter. Ansøgeren udrejste herefter til Iran. Efter de lægelige oplysninger i sagen, hvoraf det blandt andet fremgår, at ansøgeren har symptomer på PTSD efter tortur, sammenholdt med ansøgerens fremtoning under nævnsmødet, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren lider af sådanne mentale forstyrrelser, at det må tillægges betydning ved vurderingen af ansøgerens troværdighed. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaringer under asylsagen, herunder for Flygtningenævnet, finder nævnet, at der uanset flere divergenser i forklaringerne ikke er grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af karakteren og intensiteten af de trusler, som ansøgeren har forklaret om, sammenholdt med de seneste baggrundsoplysninger om forholdene for provinsen Logar, hvoraf det blandt andet fremgår, at kommandanten [A] er en indflydelsesrig og magtfuld kommandant, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er efter oplysningerne i sagen ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, for eksempel i Kabul. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en ældre og svagelig mand, der efter det oplyste alene har begrænset tilknytning til Kabul. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2015/23