Nævnet meddelte i juni 2015 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tajik og muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil have ham til at udføre opgaver for dem, eller at de vil slå ham ihjel. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de afghanske myndigheder vil fængsle ham på et forkert grundlag, idet myndighederne tror, at ansøgeren samarbejder med Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden november 2009 har haft sit eget firma, […], hvor han og ægtefællen arbejdede med blandt andet salg af [fødevarer]. I [foråret] 2012 så ansøgeren i avisen, at en militærbase søgte et firma, der kunne levere kød og frugt. Ansøgeren blev udvalgt og skrev kontrakt med militæret. [I foråret] 2012 blev ansøgeren opsøgt af Taliban, da han var på markedet for at købe kvæg. Ansøgeren blev truet til at sætte sig ind i deres bil, hvorefter han blev kørt til et ukendt sted. Ansøgeren var herefter tilbageholdt indtil [sommeren] 2012, hvor Taliban forsøgte at presse ansøgeren til at forgifte de varer, han leverede til basen samt til at køre sprængstof derind. Ansøgeren blev i denne forbindelse udsat for tortur og trusler på livet. Efter 10 dages tilbageholdelse indvilgede ansøgeren i at samarbejde, fordi han gerne ville løslades, men ansøgeren havde ikke tænkt sig at overholde aftalen. På den 15. dag blev ansøgeren løsladt. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han sin ægtefælle, hvad der var sket. Ægtefællen havde allerede meldt ansøgerens forsvinden til politiet, og dagen efter tog ansøgeren til politiet og forklarede, hvad der var sket. I den efterfølgende periode blev ansøgeren flere gange opsøgt af Taliban, som ville have ham til at holde sit løfte om at samarbejde. Ansøgeren nægtede at køre med sprængstoffer, men sagde, at han ville forgifte madvarerne. Den 3. august 2012 fik ansøgeren udleveret den pågældende gift af Taliban. Den efterfølgende nat besluttede ansøgeren at flytte med sin familie til det nordlige Kabul, hvor de opholdt sig i hemmelighed hos ansøgerens fætter. Den 4. august 2012 blev ansøgeren ringet op af en af sine medarbejdere, som sagde, at politiet havde ransaget bopælen og forretningen, samt afhørt medarbejderne og plomberet kontoret. Ansøgeren formoder, at myndighederne er efter ham, fordi de er blevet bekendt med ansøgerens kontakt med Taliban. Ansøgeren tænkte herefter, at han både havde problemer med Taliban og myndighederne, og med hjælp fra sin fætter planlagde ansøgeren at udrejse illegalt, hvilket han gjorde [i sommeren] 2012. Der foreligger en torturundersøgelse […] 2014 foretaget af Amnesty Internationals lægegruppe. Endvidere foreligger der en personundersøgelse af […] 2015 foretaget af Retsmedicinsk Institut, Retspatalogisk Afdeling. Nævnet kunne i sin beslutning [fra] 2013 ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet nævnet fandt, at ansøgerens forklaringer fremstod usandsynlige og på en række punkter divergerende. Flygtningenævnet lægger imidlertid på baggrund af Amnesty Internationals lægegruppes rapport af […] 2013 samt Retsmedicinsk Instituts rapport fra […] 2015 vedrørende en personundersøgelse af ansøgeren til grund, at ansøgeren forud for udrejsen af Afghanistan har været udsat for tortur, herunder slag til hovedet og falanga, som har haft alvorlige fysiske og psykiske følger for ham. Flygtningenævnet finder på den baggrund – uanset at ansøgerens asylmotiv på visse punkter, herunder navnlig om baggrunden for konflikten med Taliban, fremstår som mindre sandsynlig – ud fra princippet om benefit of the doubt, der særligt skal komme torturofre til gode, i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at ansøgeren har haft et konfliktforhold til Taliban, og at ansøgeren har været udsat for tortur af Taliban. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren under hele sagen har forklaret om en konflikt med Taliban. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, fra Talibans side. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at meddele […] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. afgh/2015/19
