afgh201512

Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

Ansøgeren er etnisk tadjiik og sunni muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin svigerfamilie og deres forbindelser til Taliban. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter DAESH. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren i 2007, da hun havde afsluttet 12. klasse, blev forlovet med en person ved navn [A]. I den følgende tid opsøgte [A’s] familie jævnligt ansøgerens familie, idet de ønskede, at ansøgeren skulle blive gift med [A]. Ansøgeren ønskede dog ikke at blive gift med [A]. Da ansøgeren havde afsluttet sin uddannelse i 2011, sagde ansøgerens broder, at ansøgeren enten måtte forlade familiens hjem eller lade sig gifte med [A]. Ansøgeren indgik herefter et ægteskab med [A]. Ansøgeren boede herefter hos [A’s] familie, og ansøgeren opdagede, at de jævnligt fik besøg af personer med tilknytning til Taliban. Ansøgeren blev endvidere udsat for vold og overgreb af sin svigerfamilie. Den 25. juli 2013 blev [A] dræbt ved en terroraktion. I perioden herefter voldtog [A’s] ældste broder ansøgeren flere gange. Den 6. maj 2014 skulle ansøgeren lave morgenmad i sin svigerfamilies køkken. Ansøgeren opdagede imidlertid, at der lugtede af gas, og ansøgeren hørte sine svigerforældre tale om, at de håbede, at ansøgeren ikke opdagede, hvad der foregik. Ansøgeren fortalte sin svigerfamilie, at der lugtede af gas, hvorefter ansøgerens svigerfader udsatte ansøgeren for vold. Som følge heraf mistede ansøgeren bevidstheden, og da ansøgeren kom til bevidsthed, befandt hun sig på et hospital. Ansøgeren planlagde umiddelbart herefter, ved hjælp af hendes moder, sin udrejse af Afghanistan. Efter sin udrejse har ansøgeren erfaret, at hendes svigerfamilie har henvendt sig til myndighederne, og at ansøgerens broder som følge heraf har været indkaldt til flere afhøringer, hvor han er blevet udsat for vold. Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at det fremstår usandsynligt, at ansøgeren skulle have været i stand til at modstå svigerfamiliens krav om indgåelse af ægteskab i mere end tre år, såfremt svigerfamilien har været så magtfuld, som forklaret af hende. Endvidere har ansøgeren forklaret upræcist og afglidende om dele af forløbet og om tidspunktet for ægteskabet. Dernæst har ansøgeren forklaret upræcist om omfanget af sit arbejde på skolen, om svigerfamiliens relationer til Taliban, herunder om ægtefællens selv var aktiv i Taliban, og om hvem der sørgede for ansøgerens hospitalsanlæggelse efter overfaldet i hjemmet. Selvom det antages, at svigerfamilien behandlede ansøgeren dårligt, fremstår det umiddelbart uforståeligt, at svigerfamilien vedrørende episoden med den udsivende gas skulle have haft til hensigt at dræbe ansøgeren, idet en gaseksplosion samtidig ville have påført deres ejendom betydelig skade. Endelig fremstår det usandsynligt, at ansøgeren efter det voldsomme overfald straks skulle have været i stand til at organisere og finansiere udrejsen, som ifølge hendes egen oplysninger fandt sted den følgende dag.  Sammenfattende finder flertallet, at ansøgeren ikke har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv og forkaster hendes forklaring herom. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofilleret. Hun har ikke personligt haft problemer med Taliban eller DAESH og har i øvrigt nære pårørende i hjemlandet.  Flygtningenævnet flertal kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.  Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2015/12