Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra […] Kunduz-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive dræbt af sin farbroder og dennes livvagter, idet hans farbroder ønsker, at ansøgeren tilslutter sig Taliban, hvilket han ikke ønsker. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans fader døde for omkring fire år siden, da han blev skudt til en fest. Han kender ikke til de nærmere omstændigheder omkring drabet. Han farbroder, […], der havde forbindelse til Taliban, var herefter familiens overhoved. Hans farbroder udsatte både ham og hans moder for vold ved flere lejligheder. To måneder efter hans faders død bestemte hans farbroder, at ansøgerens storebroder skulle begynde i koranskole. Ansøgerens storebroder havde herefter en forbindelse til Taliban, som ansøgeren ikke kender nærmere til. For omkring to år siden blev hans storebroder skudt af ukendte gerningsmænd. To måneder herefter meldte hans farbroder ansøgeren ud af skolen, således at han kunne begynde i en lokal koranskole. Da han gik på denne koranskole, kunne eleverne hver anden uge melde sig til jihad. Senere fik de at vide, at det nu var skolen, der bestemte, hvem der skulle udføre jihad. Efter at have gået på denne koranskole i omkring fire måneder fik han at vide, at hans farbroder ønskede, at han skulle gå på en anden større koranskole, hvor man kunne lære om jihad. Ansøgerens moder modsatte sig dette, og på hendes foranledning holdt han op med at følge undervisningen i den lokale koranskole. Omkring et til halvandet år herefter blev han atter opsøgt af sin farbroder, der sagde, at han skulle begynde på den store koranskole. Hans farbroder udsatte ansøgerens moder for vold, og da ansøgeren forsøgte at forhindre dette, blev han slået bevidstløs af sin farbroders to håndlangere. Da han gevandt bevidstheden, befandt han sig på et hospital, hvorfra han med sin morbroders hjælp påbegyndte sin udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker i den anledning, at forklaringen fremstod uden mange detaljer, men at den dog har været sammenhængende og ikke usandsynlig, således at nævnet ikke har holdepunkter for at tilsidesætte forklaringen. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens farbroder, som er mullah i en landsby, har lagt pres på ansøgeren for, at han skulle deltage i undervisning, der kunne føre frem til, at ansøgeren mod sin vilje kunne blive presset til at udføre jihad. Et flertal af nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren, der er en uprofileret ung mand med otte års skolegang og i øvrigt må anses for rask, vil blive opsøgt af Taliban, såfremt han tager ophold i Kabul eller en anden større afghansk by. Flertallet lægger herved tillige vægt på, at det af de tilgængelige baggrundsoplysninger fremgår, at direkte tvangsrekruttering til Taliban er sjælden, og at tvangshvervning kun forekommer i nødssituationer, eller hvor der fremsættes krav herom til hele landsbyen. Endelig lægger flertallet vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at det er usandsynligt, at Taliban vil forsøge at opsøge lavt profilerede personer i Kabul. Flertallet finder herefter, at ansøgeren må henvises til at tage ophold andetsteds i Afghanistan for eksempel i Kabul som internt flugtalternativ. Med denne begrundelse stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2015/11
