Nævnet meddelte i marts 2014 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet stadfæstede i 2011 en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvorved der med meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2013 besluttede Flygtningenævnet efter omstændighederne at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangsgift med en pashtunsk mand. Ansøgeren har endvidere henvist til, at såfremt en pashtunsk gift kvinde flygter hjemmefra, skal hun straffes med døden. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes fader og broder i sommeren 2010 rejste til Urozgan for at gøre krav på et jordstykke, som havde tilhørt familien. Der opstod en konflikt mellem ansøgerens familie og nogle pashtunere om jorden, idet der gik et rygte om, at ansøgerens broder havde skubbet en dreng, så han døde. På et ældreråd blev det besluttet, at ansøgeren som en løsning på konflikten skulle giftes bort til broderen til den pashtunske dreng. Ved bedømmelsen af ansøgerens forklaring kan Flygtningenævnet efter hendes fremtræden for nævnet ikke afvise, at visse forhold vedrørende hendes baggrund, modenhed og udvikling har en ikke uvæsentlig betydning for hendes evne til at redegøre mere detaljeret for sit asylmotiv. I øvrigt har ansøgeren under hele sagsforløbet fastholdt det samme asylmotiv, hvorefter hun skulle tvangsgiftes med en pashtun i forbindelse med en jordkonflikt. Uanset at ansøgerens forklaring i det væsentlige er baseret på andenhånds oplysninger og på enkelte punkter fremtræder upræcis, kan Flygtningenævnet lægge til grund, at der i forbindelse med en afgørelse i en lokal Jirga i Urozgan er blevet truffet bestemmelse om, at ansøgeren skal tvangsgiftes med en pashtun, som ansøgerens fader har været i konflikt med, og at ansøgeren herefter er udrejst af hjemlandet kort tid efter, at hun fik besked om beslutningen. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er det ikke ualmindeligt, at konflikter mellem familier løses ved at en kvinde fra den ene familie bliver tvangsgiftet med en person fra den anden familie. Det fremgår ligeledes af baggrundsoplysningerne, at manglende overholdelse af sådanne aftaler kan medføre voldelige overgreb, blandt andet over for den pågældende kvinde, såfremt hun ikke indgår ægteskabet. Da ansøgeren efter det foreliggende ikke har overholdt nævnte beslutning om tvangsægteskab, har hun sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til den pågældende pashtunske familie, at hun vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det skal særligt bemærkes, at myndighederne efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke vil være i stand til at yde ansøgeren fornøden beskyttelse, og at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2014/21
