Nævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban som følge af, at han ikke vil samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte herfor nærmere oplyst, at han i perioden fra 2010 og frem til 2012 har modtaget 12 til 15 telefoniske trusler fra medlemmer af Taliban. Han har yderligere oplyst, at han den […] 2012 modtog et trusselsbrev fra Taliban på sin bopæl, og at Taliban flere gange har opsøgt hans morbroders sønner for at spørge til hans opholdssted. Ansøgeren har oplyst at have arbejdet som sikkerhedsvagt for [et ministerielt projekt], og det er i denne forbindelse, at han har modtaget trusler. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren har arbejdet som vagt for en udenlandsk organisation, og at Taliban i den forbindelse har fremsat et antal trusler over for ham, ligesom han har modtaget en skriftlig trussel, som han imidlertid ikke har læst, inden han udrejste. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid ikke, at ansøgeren, der alene modtog truslerne som led i sit arbejde som vagtmand, er særligt profileret, eller at truslerne har haft en sådan karakter og intensitet, at Taliban vil opsøge ansøgeren ved hans tilbagevenden til sit hjemområde. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren besad en stilling som ubevæbnet vagt, hvor han ikke havde særlig indflydelse, og at han løbende modtog trusler over to år uden, at han tog initiativ til at flygte. Der er tillige lagt vægt på, at truslerne ligger tilbage i tid. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sin hjemby vil være i risiko for fornyede henvendelser fra Taliban og overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en reel risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2014/19
