Nævnet meddelte i april 2014 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2012. I 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren og hendes datter afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Efterfølgende meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren datteren opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Ansøgeren har to herboende sønner, der indrejste og blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er tadjik af etnicitet, er født i Kandahar, Afghanistan, og er muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at blive slået ihjel af sin ægtefælles broder […], fordi ansøgerens datter har fået et barn udenfor ægteskabet i Danmark. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hun vil blive udsat for overgreb fra en privatperson, […]. Ansøgerens ægtefælle havde en konflikt til [privatpersonen]vedrørende ejerforholdet af en butik. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Afghanistan, fordi hun er blevet interesseret i kristendommen under sit ophold i Danmark. I 2009 vendte ansøgeren, ægtefællen og deres fælles børn tilbage til Afghanistan fra Iran. De bosatte sig i Kandahar. Ansøgerens ægtefælle gjorde krav på en butik i Kandahar by, som han havde arvet fra sin fader. Der opstod en konflikt omkring dette imellem ansøgerens ægtefælle og en person ved navn […] idet[personen] også gjorde krav på butikken. Ansøgerens ægtefælle anmeldte episoden til politiet, som gav en frist på fem dage til at rømme butikken. Efter de fem dage tog ansøgerens ægtefælle til butikken for at se, om den var blevet rømmet. Dette var sidste gang, at ansøgeren så sin ægtefælle. Om aftenen den efterfølgende dag blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af tre for hende ukendte maskerede og bevæbnede personer. Personerne slog ansøgeren og hendes sønner og truede ansøgeren til udlevering af skøde på butikken. To til tre dage efter denne episode opsøgte ansøgeren politiet, hvor hun anmeldte ægtefællens forsvinden og overfaldet. Dagen efter fandt ansøgeren et trusselsbrev på bopælen, hvor ansøgeren og hendes familie blev truet på livet, fordi de havde anmeldt forholdet til politiet. Den næste dag påbegyndte ansøgeren og hendes børn udrejsen af Afghanistan. Den omstændighed, at datteren […] har født et barn udenfor ægteskab kan efter det foreliggende ikke i sig selv antages at medføre, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det skal særligt bemærkes, at ansøgeren selv har taget afstand fra datterens handlemåde, og at ansøgeren og datteren af samme grund kun har begrænset kontakt med hinanden. Uanset at ansøgeren på nogle punkter har forklaret divergerende – også i forhold til datteren […] og sønnen […]forklaring – vedrørende konflikten med [privatpersonen], kan Flygtningenævnets flertal lægge til grund, at ægtefællen angiveligt blev dræbt af [privatpersonen] i forbindelse med en konflikt om en forretning, at ansøgeren og hendes børn blev opsøgt på bopælen af bevæbnede mænd, som aftvang ansøgerens ”skøde” til forretningen, at ansøgeren og hendes søn […] efterfølgende anmeldte ægtefællens forsvinden og mændenes indtrængen til myndighederne, og at ansøgeren herefter modtog et trusselsbrev fra gerningsmændene. Når der endvidere henses til karakteren af mændenes fremfærd, og da ansøgeren efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan antages at ville kunne opnå fornøden beskyttelse hos myndighederne, finder et flertal af Flygtningenævnets medlemmer, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at de af ansøgeren påberåbte asylmotiver kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets flertal skal bemærke, at ansøgeren ikke for Flygtningenævnet har forklaret overbevisende om, at hun reelt er konverteret til anden religion. Ansøgeren har besvaret nogle spørgsmål om sin konversion, og hendes svar bærer i høj grad præg af, at hun i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke har noget særligt stort begreb om kristendommen, og at der er tale om indstuderede svar. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger […] Mayzie Nuori samt et barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2014/16
