Nævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tajik og muslim af trosretning fra Herat i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke vil være i stand til at klare sig selv, da hun ikke har familie. Ansøgeren har henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af ukendte personer. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle blev overfaldet en dag af ukendte personer, som ønskede hendes ægtefælles penge og jord. Hendes ægtefælle modtog lægelig behandling, men han døde omkring to uger senere. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes ægtefælles ven […], i starten af 2014, omkring en til to måneder efter hendes ægtefælles død, blev kontaktet af hendes ægtefælles overfaldsmænd, der oplyste, at de ville slå hende ihjel, hvis de ikke fik hendes jord og penge. [Ægtefællens ven] arrangerede herefter hendes udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at ansøgeren indrejste i Danmark i 2012 på gyldigt besøgsvisum samt, at hun i 2012 ansøgte om familiesammenføring med sin herboende datter, hvilken ansøgning hun blev meddelt afslag på, og at hun derefter først ansøgte om asyl i 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft konflikter forud for sin udrejse af Afghanistan uanset, hvornår denne udrejse fandt sted. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre nærmere for, hvem konflikten er eller var med, samt hvordan hun nærmere er blevet truet mv. Hun har heller ikke redegjort for den konflikt, som hun påberåber sig, at hendes ægtefælle har haft, og herunder har hun ikke redegjort for, at hun skulle være i risiko for noget, som er afledt af denne konflikt. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Hertil kommer, at ansøgeren har afgivet en divergerende og dermed utroværdig forklaring om sine egne forhold. Ansøgeren har således under asylsagen oplyst, at hun udrejste fra Afghanistan et halvt år før sin indrejse i Danmark, og at hun ikke har børn eller anden familie, mens hun under sin familiesammenføringssag har oplyst, at hun har boet i Iran de seneste 40 år, ligesom hun har oplyst at have børn og børnebørn i Iran og en datter og børnebørn i Danmark. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at forklare uddybende om de påberåbte konflikter eller redegøre for diverse divergenser på en overbevisende måde. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet ved bevisvurderingen har taget hensyn til, at ansøgeren er en ældre kvinde, der angiveligt er syg og ikke husker så godt. Nævnet finder, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgeren har anført, at hun ikke har familiemedlemmer, som hun kan bo sammen med, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren er uprofileret, og at det forhold, at hun er en enlig, ældre kvinde ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2014/13
