Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og har oplyst, at han er konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark. Ansøgeren er fra Ghazni, Jaghori, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dømt til døden af befolkningen, mullaher og Mullah [N]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans familie for omkring fire år og otte måneder siden havde en jordkonflikt med ansøgerens onkel. Da den lokale mullah, [N], understøttede ansøgerens onkels krav, mistede ansøgeren troen på islam. Omkring 40-50 dage efter jordkonflikten var afgjort, tilbød en af ansøgerens venner ansøgeren 2000 Khandar for at uddele bøger. Ansøgerens ven oplyste, at det var mod Mullah [N]’s ønske at uddele bøgerne. Ansøgeren valgte at uddele bøgerne, selvom ansøgeren ikke kendte bøgernes indhold på dette tidspunkt. Ansøgeren uddelte 35-50 bøger over en periode på seks til syv dage på ansøgerens skole og til hans bekendte. Mens ansøgeren og hans ven uddelte bøgerne, begyndte de at skrive graffiti på blandt andet skolens væg. Ansøgeren og hans ven skrev graffiti mindst tre til fire offentlige steder i perioden, indtil ansøgerens udrejse. De skrev skældsord om mullah [N] og hans kone, herunder at mullah [N]’s kone var prostitueret. Det var ansøgerens ven, der skrev, mens ansøgeren dikterede, hvad der skulle skrives. De blev aldrig opdaget, mens de gjorde det. Efter at ansøgeren og hans ven havde uddelt materialet i seks til syv dage, fortalte ansøgerens ven, at deres liv var i fare, og at de skulle flygte. Ansøgerens ven fortalte ved udrejsen, at de uddelte bøger havde kristent indhold. Ansøgeren var ikke kristen, da materialet blev uddelt. Ansøgeren udrejse til Iran, hvor han opholdt sig i fire et halvt år, indtil han udrejste på en ukendt dag i 2015. For halvandet år siden blev ansøger anholdt af politiet i Iran og kørt til en militærlejr i Askar Abbad i Teheran. Her modtog ansøgeren en form for militær træning i 22 dage med det formål, at han skulle udsendes til borgerkrigen i Syrien. Det lykkedes senere ansøgeren at flygte, idet han ikke ønskede at blive udsendt til Syrien. Ansøgeren har yderligere forklaret, at han [primo] 2016 er konverteret til kristendommen, og at han [medio] 2016 er blevet døbt. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren kun har haft 4 års skolegang. Flygtningenævnet kan ikke udelukke, at der har eksisteret en jordkonflikt mellem ansøgerens far og farbror, men nævnet finder, at denne eventuelle konflikt er afsluttet. Nævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at jordkonflikten førte til, at ansøgeren uddelte materiale eller lavede graffiti, idet ansøgerens forklaring herom fremstår konstrueret og ikke selvoplevet. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren har haft adgang til uhindret at uddele kristent materiale på sin skole i 6-7 dage. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han står i et asylbegrundende modsætningsforhold til mullah [N], sin farbror, lokalbefolkningen eller de afghanske myndigheder på grund af uddeling af kristent materiale, eller fordi ansøgeren har malet graffiti. Vedrørende den af ansøgeren påberåbte konversion til kristendommen kan Flygtningenævnets flertal ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at han vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet kun har forklaret overfladisk og fragmentarisk om kristendommen, og særligt at han ikke har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen. Ved vurderingen har flertallet endelig lagt vægt, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet. Den omstændighed, at ansøgeren har lagt billeder på sin danske Facebook-profil med kristne motiver og tekst, kan ikke føre til et andet resultat. Flertallet har herved lagt vægt på, at Facebook-profilen fremstår konstrueret til lejligheden, og at ansøgeren ikke med de fremlagte sider har sandsynliggjort, at han er profileret over for de afghanske myndigheder. De fremlagte udtalelser fra Kronborgvejens Kirkecenter kan heller ikke føre til en ændret vurdering. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/209/JOV
