Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Eritrea samt et barn, der er meddelt flygtningestatus i Malta. Indrejst i 2018. Sagen blev behandlet på et skriftligt nævnsmøde. Klagerens advokat henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, at klageren er en enlig kvinde med et lille barn, og at hun er gravid og uden netværk i Malta, hvorfor hun som følge heraf er ganske særligt sårbar. Klagerens advokat henviste endvidere til, at klageren ikke vil have adgang til at tage ophold på et center i Malta, hvilket vil betyde, at klageren med stor sandsynlighed vil være henvist til at bo på gaden, og at det vil medføre, at klageren, datteren og klagerens kommende barn vil lide alvorlig overlast. Klageren advokat henviste endvidere til, at klagerens børn ikke vil kunne opnå maltesisk statsborgerskab. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet udtalte Flygtningenævnet:” Klageren har [i foråret] 2017 opnået subsidiær beskyttelse på Malta. Klageren kan således indrejse og lovligt opholde sig på Malta, ligesom klageren vil være beskyttet mod refoulement. Klageren fødte et barn på Malta og har sammen med barnet opholdt sig et år og tre måneder på Malta, inden hun udrejste. Klageren havde i den periode adgang til bolig, sundhedsbehandling og sociale ydelser, ligesom klageren havde arbejde. Klageren vil efter nævnets baggrundsoplysninger fortsat have adgang til at tage ophold på et center, herunder særlige centre for mindreårige og kvinder. Selv om de økonomiske ydelser er begrænsede, finder Flygtningenævnet, at klageren og hendes barn/børn vil opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår, således at deres personlige integritet vil være beskyttet, ligesom klageren vil kunne opnå tilstrækkelig sundhedsbehandling på Malta. Det forhold, at klageren er gravid, kan ikke medføre et andet resultat. Det forhold, at klagerens børn ikke vil kunne opnå maltesisk statsborgerskab, kan ej heller medføre et andet resultat, idet det ikke er en forudsætning for at kunne opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår, at man har statsborgerskab. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” § 29 b-Mal/2018/1/GJEY
