Nævnet omgjorde i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser samt hans barn fra Syrien, der var blevet meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på et skriftligt nævnsmøde.
Flygtningenævnet udtalte:
”[Klageren] har klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse om, at hans asylansøgning afvises efter udlændingelovens § 7, stk. 4, jf. § 29 b, under henvisning til, at han og hans medfølgende barn er blevet meddelt opholdstilladelse i Grækenland på baggrund af Flygtningekonventionen af 28. juli 1951, hvilken opholdstilladelse er gyldig indtil [efteråret 2020]. Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i efteråret 2017] er blevet meddelt opholdstilladelse i Grækenland. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens 29 b (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, til § l, nr. 2 og 8) bl.a.: "Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b kan en asylansøgning afvises, hvis ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i et land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse. Afvisning kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte landet som første asylland er opfyldt som følge af, at en udlænding tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen kan leve på fuldt ud det samme niveau som det andet EU-lands egne statsborgere eller som flygtninge i Danmark, og praksis vedrørende overførsler efter Dublinforordningen kan ikke uden videre overføres, idet der bl.a. må sondres mellem vilkårene for udlændinge, hvis asylsag er under behandling, og udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b forudsætter ikke, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger en erklæring fra det pågældende EU-land om, at udlændingen ikke vil blive modtaget eller tilladt indrejse. Viser det sig efterfølgende, at udlændingen nægtes indrejse, vil sagen efter omstændighederne kunne genoptages." Efter nævnets praksis skal den pågældendes personlige integritet og sikkerhed endvidere være beskyttet, uden at der dog derved stilles krav om, at vedkommende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllands egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion No. 58 af 13. oktober 1989, at flygtningen i første asyllandet bliver "treated in accordance with recognized basic human standards". Efter Flygtningenævnets praksis er der i den forbindelse blevet lagt vægt på bl.a., om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp m.v. Flygtningenævnet bemærker, at forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, ifølge baggrundsoplysningerne er vanskelige. Det fremgår således af Røde Kors' høringssvar af 29. september 2017 vedrørende forholdene for udlændinge, der er meddelt flygtningestatus eller "subsidiary protection" i Grækenland, at situationen for anerkendte flygtninge i Grækenland er værre end for asylansøgere. Det fremgår af samme notat og af høringssvar af 30. august 2017 fra European Council on Refugees and Exiles (ECRE), at navnlig adgangen til boliger er et at de største problemer, og at de fleste anerkendte flygtninge er henvist til at bo på gaden, i hjemløsbarakker, i forladte huse eller lignende. Om sikkerhedssituationen for flygtninge i Grækenland fremgår det bl.a. af UN News, Women and children threatened by sexual violence at refugee reception centres in Greek Islands, fra februar 2018, at mange asylansøgere og flygtninge bliver udsat for seksuel vold. Den mandlige klager er ledsaget af sin søn, [x], der nu er 8 år gammel. Forud for klagerens udrejse af Grækenland boede han og sønnen på gaden i Grækenland, idet han på grund af sin søns særlige forhold ikke kunne tage ophold i en flygtningelejr, ligesom han var ude af stand til at passe et arbejde, da sønnen ikke kunne lades alene. Sønnen, der under opholdet i Grækenland angiveligt blev udsat for flere overgreb af seksuel karakter, er ifølge erklæringerne for nævnet traumatiseret som følge af oplevelserne i forbindelse med flugten og under opholdet i Grækenland, og han beskrives som værende i mistrivsel af en sådan karakter, at det vil kræve længere- og vedvarende støtte for at fastholde en god udvikling. Det må efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at klageren og hans søn ikke vil være garanteret bl.a. et sikkert opholdssted, og at der er betydelig risiko for, at de på grund af deres særlige forhold på ny vil være henvist til at leve på gaden i Grækenland, ligesom det er tvivlsomt, om navnlig klagerens søn vil kunne tilbydes tilstrækkelig behandling i forbindelse med hans traumer. Det må efter oplysningerne i sagen endvidere lægges til grund, at klageren på grund af egne forhold ikke hidtil har været i stand til at yde sønnen, der må anses som ganske særligt sårbar, den nødvendige beskyttelse. Henset hertil, herunder navnlig henset til hensynet til klagerens 8-årige søn, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at betingelserne for at afvise at behandle klagerens ansøgning i Danmark ikke er opfyldt. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark.” §29b-græ/2019/2/AJEV
