Nævnet meddelte i december 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim fra Aleppo, Syrien. Klagerens ægtefælle fik opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, [i foråret] 2014. [I vinteren] 2015 fik klageren afslag på familiesammenføring med sin ægtefælle, mens parrets to mindreårige børn blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, idet de blev familiesammenført med klagerens ægtefælle. [I foråret] 2015 indrejste klageren i Danmark og hun søgte om asyl den samme dag. [I sommeren] 2015 afviste Udlændingestyrelsen klagerens ansøgning om asyl i medfør af udlændingelovens § 29 b med henvisning til, at klageren [i foråret] 2014 blev meddelt midlertidig opholdstilladelse i Bulgarien i form af subsidiær beskyttelse. [I sommeren] 2015 påklagede klageren afgørelsen. [I efteråret] 2015 besluttede Flygtningenævnet at udsætte klagerens udrejsefrist og afgøre sagen på skriftligt nævnsmøde. [I vinteren] 2015 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i sommeren] 2015. [I vinteren] 2016 indbragte Dansk Flygtningehjælp sagen for FNs Menneskerettighedskomité. [I vinteren] 2016 udsatte Flygtningenævnet, efter anmodning herom, klagerens udrejsefrist. [I foråret] 2017 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. Klageren har under nævnsmødet oplyst, at hun er blevet udvist af Bulgarien og blevet sat på et fly med henblik på, at hun skulle sendes tilbage til Syrien, men at hun stod af flyet i Athen og derefter rejste til Danmark. Udlændingestyrelsen har under nævnsmødet oplyst, at klageren og hendes ægtefælle udrejste af Syrien med få dages mellemrum, og at klageren indrejste i Danmark ca. 15 måneder efter sin ægtefælle og straks søgte asyl. Da klagerens ægtefælle har fået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, er det derfor Udlændingestyrelsens opfattelse, at klageren som konsekvens heraf også isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens opholdstilladelse i Bulgarien er udløbet [i vinteren] 2016. Det skal herefter vurderes, om klagerens ansøgning om opholdstilladelse skal afvises i medfør af udlændingelovens § 29 b. Indledningsvist bemærkes, at Flygtningenævnet ikke kan lægge klagerens forklaring om, at hun i Bulgarien er forsøgt udsendt til Syrien til grund. Der er herved lagt vægt på, at klageren først under mødet i nævnet har oplyst dette, ligesom hendes forklaring herom var udetaljeret og afglidende. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at klageren i Bulgarien vil være beskyttet mod refoulement, idet Bulgarien, der som medlem af EU, er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Ved vurderingen af, om kravet til beskyttelse af klagerens personlige integritet og sikkerhed er opfyldt, er der efter Flygtningenævnets praksis blandt andet blevet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at bosætte sig samt muligheden for at eje fast ejendom. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens midlertidige opholdstilladelse i Bulgarien er udløbet, og at hun således ikke har et gyldigt opholdskort. Det fremgår af aidas Country Report: Bulgaria, der er opdateret den 31. december 2017, på side 73 blandt andet ”Holding valid identification documents is necessary in order to enter into a rental contract, yet identification documents cannot be issued if the persons does not state a domicile.” Det fremgår videre af et svar fra UNHCR til Dansk Flygtningehjælp, der har oplyst at have modtaget svaret den 3. november 2018, at myndighederne i Bulgarien ikke accepterer ”homeless shelters” som en bolig. Klageren vil ved en tilbagevenden til Bulgarien være henvist til at søge om fornyelse af sin opholdstilladelse, og det kan på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger ikke antages, at myndighederne i Bulgarien vil være behjælpelig med at skaffe klageren en bolig. På denne baggrund, og idet klageren i 2016 har født en datter, som hun på grund af barnets alder ikke kan forventes at efterlade i Danmark, sammenholdt med, at klageren i Danmark har modtaget psykologhjælp som følge af angst- og depressionssymptomer og henset til, at klagerens ægtefælle og øvrige to mindreårige børn har opholdstilladelse i Danmark finder Flygtningenævnet efter en samlet og konkret vurdering af ansøgerens personlige forhold, at klageren må anses for særligt sårbar, hvorfor Bulgarien ikke kan tjene som første asylland for hende. Klagerens ansøgning om asyl afvises derfor ikke i medfør af udlændingelovens § 29 b, og Flygtningenævnet meddeler klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” § 29 b-Bul 2018/2/snd
