Berostillelse af udsendelser til Libyen
Flygtningenævnets Koordinationsudvalg har på baggrund af den aktuelle situation i Libyen besluttet indtil videre at berostille udsendelsesforanstaltningerne for afviste asylansøgere fra Libyen.
Der vil således for tiden ikke blive forsøgt tvangsmæssige udsendelser af afviste asylansøgere til Libyen.
Der er alene tale om en berostillelse af de faktiske udsendelser. Behandlingen af verserende sager vedrørende libyske statsborgere fortsætter således.