Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i to år og seks måneder for blufærdighedskrænkelse, voldtægt ved andet forhold end samleje og voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1 og § 232 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive indkaldt til militærtjeneste. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han ikke vil aftjene militærtjeneste, da han ikke ønsker at slå nogen ihjel, og heller ikke selv vil slås ihjel. Klageren har videre henvist til, at han ikke har noget netværk i Syrien. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han er i den militærpligtige alder og ikke ønsker at aftjene militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Af udlændingelovens § 31, stk. 2 fremgår, at en udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. Det følger af udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., at en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, tillige skal indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22 – 24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning vedrørende grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. [Landsretten] stadfæstede [i efteråret] 2022 [byrettens] dom [fra sommeren] 2022, hvorefter klageren blev fundet skyldig i voldtægt, voldtægt ved andet forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse begået overfor [person A]. Klageren blev ved dommen straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder, samt udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt. Det fremgår af dommen fra [byretten] og som blev stadfæstet af [landsretten], at de hensyn, der taler for udvisning af klageren, henset til arten og grovheden af klagerens kriminalitet, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning. Flygtningenævnet finder efter karakteren og grovheden af den kriminalitet, som klageren er dømt for ved [landsrettens] ankedom [fra efteråret] 2022, herunder længden af den idømte frihedsstraf, at der er en formodning for, at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Denne formodning er ikke afkræftet ved det oplyste om klagerens personlige forhold, herunder klagerens forklaring i nævnsmødet og de fremlagte erklæringer og udtalelser fra familie, venner, pædagoger, personale i fængslet m.v. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at kriminaliteten, henset til dennes grovhed og personfarlige karakter og længden af den idømte frihedsstraf, må tillægges betydelig vægt. Om klagerens personlige forhold fremgår det af sagen, at klageren har en kæreste, [person B], som er dansk statsborger. Klageren er [i sommeren] 2023 sammen med denne blevet far til [et barn], som ligeledes er dansk statsborger. Kæresten blev gravid med ansøgers barn under klagers fængsling, og således efter klageren modtog en dom med udvisning for bestandig. Klageren har ikke boet sammen med [person B] officielt, idet de havde hver deres [bopæl], men sov skiftevis hos hinanden. Klageren har gået i 8. og 9. klasse, og har ikke gennemført 10. klasse. Han har ikke taget eksaminer, idet hans sprogkundskaber ikke var gode nok. Han har gået på [undervisningsforløb] i [by B]. Han har i 3-4 måneder haft arbejde i [forretning A] og i en periode på i hvert fald 9 måneder haft arbejde i [forretning B], samt været i praktik i [forretning C] i 5-6 måneder, hvor han havde fået lovning på et fuldtidsjob. Han har ikke været medlem af foreninger, men har gået til sport og været medlem af [sportsklubber] i [tre byer]. Han er sund og rask. Han indrejste igen i Danmark i 2018, som [16-18-årig]. Han har 2 [søskende], som begge opholder sig i Danmark. Klageren er født i [by A], Syrien. Han har oplyst, at han ikke har noget familie tilbage i Syrien, men at begge hans forældre, [og en række søskende] opholder sig i [land A], hvor han 5-6 måneder før sigtelsen i straffesagen har været på besøg i 10 dage. Klageren taler dansk, og nævnsmødet er foregået på dansk uden brug af tolk. Efter en samlet vurdering og afvejning af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold, finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er derfor udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2024/9/marau

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Konsekvensstatus, Medfølgende mindreårige børn, Statusændring, Militære forhold og politi, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Syrien
Nævnet omgjorde i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende et ægtepar samt to børn fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i hhv. 2014 og 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klagernes søn, [A], blev [i efteråret] 2015 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerne er henholdsvis [i foråret] 2015 og [i efteråret] 2015 meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Syrien. Klagerne har [i efteråret] 2021 klaget over, at de ikke er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af deres dengang hjemmeboede søn, [A’s] opholdstilladelse som konventionsflygtning. Den mandlige klager indrejste [i efteråret] 2014 i Danmark. Han havde inden udrejsen boet sammen med børnene, og fortsatte med at bo sammen med dem som familie i 3 år efter, at de indrejste i Danmark og blev meddelt opholdstilladelse [i efteråret] 2015. Den kvindelige klager indrejste [i sommeren] 2015 i Danmark sammen med klagernes tre børn, herunder sønnen [A], som på det tidspunkt var [18-21 år] år. Hun havde inden udrejsen boet sammen med børnene, og fortsatte med at bo sammen med dem som familie i 3 år efter deres indrejse i Danmark. Klagerne opfyldte på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [i efteråret] 2015 samt på tidspunkterne for Udlændingestyrelsens forlængelse af klagernes opholdstilladelse betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af deres dengang hjemmeboende søn, [A’s] opholdstilladelse som konventionsflygtning. Hertil kommer, at klagerne på daværende tidspunkt også var afhængige af [A’s] hjælp i det daglige med at passe deres [to andre børn med helbredsmæssige udfordringer]. Det fremgår af et referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 24. august 2023, at koordinationsudvalget har fundet, at prøvelsesgrundlaget i en situation som den foreliggende bør låses fast til de faktiske omstændigheder, der bestod på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Det udtales, at der er tale om en konstaterende afgørelse, og nævnets prøvelse er isoleret set alene, hvorvidt Udlændingestyrelsen med rette har meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven eller ej, og således om afgørelsen lider af retlige mangler. Mellemkommende ændringer bør under disse omstændigheder normalt ikke inddrages, når dette vil medføre en afgørelse til ugunst for udlændingen, og prøvelsesgrundlaget bør således i det hele angå de fortidige forhold. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klagerne på tidspunkterne for Udlændingestyrelsens afgørelser af henholdsvis [i foråret] 2015 og [i efteråret] 2015 opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af deres dengang hjemmeboende søn, [A’s] opholdstilladelse. Klagerne skal derfor efter beskrivelsen af nævnets nyere praksis meddeles opholdstilladelse i medfør af denne bestemmelse. Flygtningenævnet meddeler derfor klagerne og deres medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2023/86

Emneord: Mundtligt nævn, Uledsagede mindreårige (UMI), Generelle forhold, Udrejseforhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Syrien
Nævnet omgjorde i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren er mindreårig. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Al-Hasakah, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2022, og at han [i foråret] 2023 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. DRC Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [i sommeren] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hvis han udsendes til Syrien, vil han ved selve indrejsen blive afhørt om sin og sin families forhold. Det vil i den forbindelse komme frem, at klagerens brødre og mange andre familiemedlemmer har unddraget sig militærtjenesten og er udrejst af Syrien. Det vil endvidere komme frem, at klageren er udrejst illegalt af Syrien. Klageren har herom oplyst, at disse oplysninger, sammenholdt med at klageren er sunni muslim fra Al-Hasakah, indebærer en reel risiko for, at han vil blive anset som en modstander af regimet, hvilket med sikkerhed vil indebære afhøring, herunder tortur og fængsling. Klageren har endelig oplyst, at hvis det lykkes ham at returnere til Al-Hasakah, vil han også være i reel risiko for at blive tvangsrekrutteret af YPG. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klageren vurderes tilstrækkelig moden til at få klagen behandlet. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder således, at klageren kommer fra det nordøstlige Syrien, at han udrejste illegalt med sin bror, [A], som var indkaldt til at aftjene militærtjeneste, og som ikke kunne få militærtjenesten udskudt yderligere. Nævnet lægger tillige til grund, at klageren har flere fætre, som blandt andet opholder sig i Danmark, og som også er udrejst af Syrien for at undgå militærtjenesten, og at klageren har to onkler og en fætter, som er deserteret fra militærtjeneste. Efter klagerens forklaring bor hans forældre, en søster og to yngre brødre fortsat i familiens hjem i Syrien. Klageren og dennes bror udrejste i [sommeren] 2022, og familien er alene to gange for ca. to måneder siden blevet opsøgt af de syriske myndigheder, der ledte efter klagerens bror. Familien er ikke blevet opsøgt som følge af den ældste bror, [B’s] unddragelse fra militærtjeneste eller som følge af to onkler og en fætters desertering fra militærtjeneste tilbage i ca. 2013. I relation til klagerens frygt for at blive tvangsrekrutteret til militæret hos SDF (Syrian Democatic Forces) lægger nævnet til grund, at klageren ikke i forhold hertil har oplevet noget konkret eller individuelt, og at han er aldrig forsøgt rekrutteret. Om baggrundsoplysningerne i relation til afledt risiko for forfølgelse som følge af familiemedlemmers unddragelse af syrisk militærtjeneste, fremgår det af rapport fra EASO, Syria Military Service, april 2021, og Udlændingestyrelsen, Syria. Treatment upon return, maj 2022, at familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der kan begrunde, at klagerens brødre eller andre familiemedlemmer, som klageren har anført er militærunddragere, kan anses for særligt profilerede hos de syriske myndigheder. I forhold til de familiemedlemmer, der er deserterede, er dette sket tilbage i 2012-2014, og ansøgerens nærmeste familie har ikke på denne baggrund oplevet at blive opsøgt af myndighederne. Om baggrundsoplysningerne for illegalt udrejste fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport af 1. maj 2022 ”Syria. Treatment upon return blandt andet, at man ikke som følge af illegal udrejse risikerer forfølgelse fra de syriske myndigheder med mindre der foreligger oplysninger om, at man eksempelvis er involveret i aktiviteter mod regimet. Sådanne oplysninger forligger ikke i sagen. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold at klageren vil vende tilbage til Syrien efter et kortere ophold i Danmark ikke i sig selv er asylbegrundende, men henset til at de syriske myndigheder ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger har foretaget vilkårlige overgreb over for returnees, kan det indgå i en kumulativ vurdering. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold, herunder hans alder på [15-17] år, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være returnee, og at han er udrejst illegalt, ligesom han har mange familiemedlemmer, der har unddraget sig og deserteret fra militærtjeneste, finder Flygtningenævnet, efter forsigtighedsprincippet og på baggrund af kumulative forhold, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive opfattet som modstander af regimet, og at han derfor vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2024/8/kdo

Emneord: Inddragelse/nægtelse af forlængelse, Generelle forhold, Helbredsmæssige forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klagerne er etniske [etnicitet] og sunnimuslimer fra [by A] i Damaskus, Syrien. Klagerne har senest boet i [by B] i Rif Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klagerne opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2023 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelser ikke længere er til stede. Klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder som følge af, at deres [antal] sønner har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien. Klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse derudover henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder som følge af, at klagernes [barn A], som de flygtede til Danmark sammen med, har forladt sin offentlige stilling som [stillingsbetegnelse] i Syrien uden tilladelse. Klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse endelig henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko som følge af deres helbredsmæssige forhold. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige klager tager medicin mod forhøjet blodtryk og kolesterol, mens den kvindelige klager tager smertestillende medicin og medicin mod mavesår, væskeophobning, forhøjet blodtryk, migræne og søvnløshed. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter klagerne, at de ikke vil have adgang til nødvendig medicin og lægelig behandling. Endelig har klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen og efter de foreliggende baggrundsoplysninger og i overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Rif Damaskus. Det tiltrædes derfor, at der ikke er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelser med henvisning til de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klagerne har sandsynliggjort, at de på grund af deres individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klagerne har ikke været politisk aktive, og de har ikke haft konflikter med de syriske myndigheder eller med grupperinger eller privatpersoner i Syrien. Klagerne har som asylmotiv for det første påberåbt sig, at de er i en afledt risiko for forfølgelse som følge af, at [antal] sønner har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at sønnerne ikke fremstår som profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Nævnet lægger vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria Military service” fra januar 2024, hvoraf det blandt andet fremgår, at det afhænger af en række omstændigheder, om militærunddragelse kan få konsekvenser for familiemedlemmer, herunder om militæruddrageren er politisk eller militært højprofileret eller unddragelse anses for at et tegn på, at vedkommende er i opposition til den syriske regering. Tilsvarende fremgår det af EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, at familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at det forhold, at klagernes sønner har unddraget sig militærtjeneste, ikke udgør et asylbegrundende forhold for klagerne. Klagerne har for det andet påberåbt sig, at de er i en afledt risiko for forfølgelse som følge af at deres [barn], [barn A], uden tilladelse har forladt sin stilling som offentligt ansat [stillingsbetegnelse], da [barn A] udrejste i 2015. Imidlertid fremgår det af [barn A’s] sag, at [barn A] under et møde i Flygtningenævnet [i sommeren] 2019 forklarede, at [barn A’s] kontrakt udløb i forbindelse med [årets] afslutning, og klagernes [barn A] har ikke selv påberåbt sig, at [barn A] risikerer forfølgelse som følge af, at [barn A] uden tilladelse har forladt sin stilling. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at klagernes [barn A] uden tilladelse har forladt en stilling som offentligt ansat i Syrien. Det forhold, at klagerne frygter, at de ikke kan klare sig selv i Syrien og ikke kan skaffe deres medicin, er forhold af socioøkonomisk karakter, der som udgangspunkt ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. På denne baggrund har klagerne ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om en nægtelse af forlængelse af klagerenes opholdstilladelser vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klagerne indrejste i Danmark i [efteråret] 2015 og har således opholdt sig her i landet i lidt over 8 år. Klagerne har [et barn], [barn B], som er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den pågældende [barn B] er [40-50] år gammel. Ingen af klagerne har været tilknyttet arbejdsmarkedet i Danmark, og de har ikke lært dansk. Begge klagerne er født og opvoksede i Syrien, hvor de boede indtil deres udrejse i 2015, da den kvindelige klager var [55-60] år gammel og den mandlige klager var [65-70] år gammel. Klagerne har ikke familiemedlemmer i Syrien. Klagerne har ikke lært dansk eller deltaget i foreningsliv i Danmark. Begge klagerne har en række helbredsmæssige udfordringer. Det fremgår af advokatens indlæg til mødet i Flygtningenævnet, at den mandlige klager får medicin for forhøjet blodtryk og kolesterol og at den kvindelige klager modtager smertestillende medicin, medicin mod mavesår, væskeophobning, forhøjet blodtryk, migræne og søvnløshed. Henset til varigheden af klagernes ophold i Danmark og deres forhold i denne periode, findes en afgørelse om at nægte at forlænge deres opholdstilladelser at udgøre et indgreb i deres ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Klagerne har ikke påberåbt sig, at deres relation til [barn B] er af en sådan karakter, at der er tale om et ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Forholdet mellem klagerne og [barn B] findes derfor at udgøre en del af klagernes ”privatliv” i artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagernes privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet bemærker, at nægtelsen af forlængelsen af klagernes opholdstilladelser har hjemmel i udlændingeloven. Flygtningenævnet bemærker videre, at nægtelsen af forlængelse af klagernes opholdstilladelser varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd i form af behovet for at sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagernes rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelser over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser vil indebære i klagerens ret til respekt for deres privatliv. Flygtningenævnet bemærker, at den mandlige klagers manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og undladelse af at tage en uddannelse i Danmark ikke kan tillægges stor vægt i proportionalitetsafvejningen. Flygtningenævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at den mandlige klager var [65-70] år gammel, da han indrejste i Danmark. Det fremgår af sagen, at klagerne i dagligdagen klarer sig selv uden at modtage hjælp fra kommunen. Det er ikke blevet belyst, i hvilket omfang klagerne modtager hjælp fra [barn B]. Vurderet på det foreliggende skriftlige grundlag er klagernes helbredsmæssige forhold ikke af en sådan karakter, at disse forhold i sig selv indebærer, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser er i strid med EMRK artikel 8. Klagerne har boet det meste af deres liv i Syrien, og de fremstår ikke som velintegrerede i Danmark. På den baggrund findes en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser ikke at virke særligt indgribende i klagernes ret til respekt for privatliv. Over for disse mindre vægtige hensyn til klagernes fortsatte ophold i Danmark findes statens interesse i at nægte af forlænge deres opholdstilladelser at måtte tillægges betydelig vægt i den konkrete sag. Efter en samlet afvejning af hensynene over for hinanden finder Flygtningenævnet herefter, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser i Danmark, jf. herved navnlig EMRK artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser af 5. oktober 2023.” Syri/2024/7

Emneord: Mundtligt nævn, Konsekvensstatus, Statusændring
Land: Syrien
Nævnet omgjorde i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Syrien. Klageren har boet i [mellemøstligt land] mellem [1980´erne] og 2015, og har ikke været i Syrien siden sin udrejse i [1980´erne]. Klageren har under sit ophold i [mellemøstligt land] sympatiseret med Det Muslimske Broderskab, samt deltaget i demonstrationer for broderskabet i [mellemøstligt land]. Klageren har derudover deltaget i demonstrationer i Danmark mod det syriske regime. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2022 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved Udlændingestyrelsens afgørelse [i efteråret] 2015 burde have været meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af hans sønner, [søn A] og [søn B], opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller som følge af sine individuelle forhold. Klageren har til støtte for sin påstand om konsekvensstatus oplyst, at hans sønner, [søn A] og [søn B], boede hjemme hos klageren i [mellemøstligt land], at de var ugifte, at de både udrejste og indrejste sammen med klager, og at de boede med klageren efter indrejsen og under asylsagsbehandlingen. Klageren har om sine individuelle forhold oplyst, at hans [familiemedlem A] blev fængslet efter klagerens udrejse fra Syrien, og at der er blevet spurgt efter klageren, som følge af en mistanke om, at han enten var medlem af Det Muslimske Broderskab eller at han sympatiserede med Det Muslimske Broderskab. Endvidere har klageren oplyst, at han i [mellemøstligt land] sympatiserede med og deltog i demonstrationer for Det Muslimske Broderskab, samt at hans søn, [søn B], har været tilbageholdt og udspurgt om klageren i Syrien i 2010. Klageren har desuden oplyst, at han er udeblevet fra sin værnepligt i Syrien, og at der i den forbindelse er blevet spurgt efter ham, samt at hans tre sønner ikke har aftjent værnepligt i Syrien. Afslutningsvis har klageren oplyst, at han har deltaget i demonstrationer i Danmark mod det syriske regime, og at hans tre sønner udøver politiske aktiviteter i forskelligt omfang, herunder blandt andet ved deltagelse i demonstrationer og i et tv-interview. Klageren indrejste [i efteråret] 2015 i Danmark sammen med sine to sønner [søn A] og [søn B], som da var var [i starten af 20´erne]. Sønnerne fik [i efteråret] 2015 opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, mens klageren samme dato fik opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 3. Flygtningenævnet bemærker, at det afgørende for, om en ansøger kan opnå konsekvensstatus, først og fremmest er, om ansøgeren og hovedpersonen vurderes at tilhøre samme familieenhed. Ved vurderingen kan praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol indgå. Klageren har boet i [mellemøstligt land], siden han i [1980´erne] flygtede fra Syrien som [12-15-årig], og indtil han i 2015 indrejste i Danmark. Han stiftede familie i [mellemøstligt land] og boede sammen bl.a. sine to sønner [søn A] og [søn B], som ikke havde stiftet selvstændig familie. Klageren indrejste i Danmark sammen med disse to sønner. I Danmark fortsatte han med at bo sammen med [søn A] og [søn B] indtil [vinteren 2018/2019]. Flygtningenævnet vurderer derfor, at klageren og hans sønner [søn A] og [søn B] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2015 tilhørte samme familieenhed. Klageren opfyldte derfor på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2015 betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af hans dengang hjemmeboende sønners opholdstilladelser. Det fremgår af et referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 24. august 2023, at koordinationsudvalget har fundet, at prøvelsesgrundlaget i en situation som den foreliggende bør låses fast til de faktiske omstændigheder, der bestod på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Det udtales, at der er tale om en konstaterende afgørelse, og nævnets prøvelse er isoleret set alene, hvorvidt Udlændingestyrelsen med rette har meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven eller ej, og således om afgørelsen lider af retlige mangler. Mellemkommende ændringer bør under disse omstændigheder normalt ikke inddrages, når dette vil medføre en afgørelse til ugunst for udlændingen, og prøvelsesgrundlaget bør således i det hele angå de fortidige forhold. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 Syri/2024/5

Emneord: Genoptagede sager, Sur Place, Generelle forhold, Helbredsmæssige forhold, Politiske forhold
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2022. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv videre henvist til, at hun frygter myndighederne vil anholde hende ved en tilbagevenden til Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes hjem i Damaskus blev ransaget flere gange af de syriske myndigheder i [2008-2010] i forbindelse med, at alle huse i området blev ransaget, samt at myndighederne generelt anholder tilfældige personer, uagtet deres alder og helbredstilstand. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hun frygter myndighederne vil bruge hende til at få oplysninger om hendes familie, som er flygtet fra Syrien og modstandere af regimet. Ansøgeren har endvidere som oprindeligt asylmotiv henvist til de generelle forhold, samt at hendes helbredsproblemer betyder at hun ikke kan klare sig selv i Syrien. Ansøgeren har nu yderligere henvist til, at hun har optrådt i et indslag på [nyhedsmedie A] i [sommeren 2023], hvor hun udtaler sig kritisk om styrets behandling af hende, ligesom hun har henvist til, at hun har to børnebørn, der nu har opnået den militærpligtige alder. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. For så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv henviser Flygtningenævnet til Flygtningenævnets afgørelse af [foråret 2023]. For så vidt angår ansøgerens sur place motiv bemærker flertallet i Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke fremstår med sit eget efternavn i indslaget på [nyhedsmedie A] i [sommeren 2023], men alene med sin fars navn, som dog er anført i ansøgerens syriske pas. I indslaget, der omhandler forholdene for syriske flygtninge i Danmark, udtaler hverken klager eller hendes [barn], der også deltager i interviewet, sig direkte kritisk om det syriske regime. Selv om klippet i cirka et halvt år har ligget på [medietjeneste], er det alene blevet set omkring [200-400] gange, og det er ikke blevet delt. Ansøgeren har ikke i øvrigt deltaget i tv-indslag eller er nævnt i opslag på sociale medier, ligesom hun ikke har deltaget i demonstrationer eller lignende. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund og uanset det forsigtighedsprincip, som skal anvendes ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien, at ansøgeren ikke derved har bragt sig i en situation, hvor hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse af de syriske myndigheder. Flygtningenævnets flertal finder endelig ikke, at det kan føre til en anden vurdering, at ansøgeren har to børnebørn, der har opnået den militærpligtige, idet hverken ansøgeren eller børnebørnene kan anses for at være eksponerede i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnets flertal finder endelig, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i knap to år. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2024/6/LODU

Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Politiske forhold
Land: Syrien
Nævnet meddelte i januar 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev ved ankedom i 2022 idømt fængsel i 60 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men er ved [landsrettens] ankedom af [efteråret] 2022 udvist med indrejseforbud i seks år, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2023 truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har oplyst at have deltaget i en til to demonstrationer i Syrien i perioden 2013-2014. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangsrekrutteret til militæret af enten de syriske myndigheder, det kurdiske parti Partiya Karkeren Kurdistan (PKK) eller det arabiske parti "Al-Difa' Al-Watani", hvilket han ikke ønsker af samvittighedsmæssige grunde. Klageren har til støtte herfor oplyst, at de kurdiske styrker har kontrollen i [by A], og at alle mænd over 18 år er påtvunget at aftjene militærtjeneste for PKK. Klageren har hertil oplyst, at han to gange er blevet stoppet ved PKK kontrolposter, og at han ligeledes har været frihedsberøvet af PKK i én dag. Klageren har videre oplyst, at han er blevet stoppet flere gange ved Al-Difa' Al-Watani kontrolposter og i forbindelse hermed også en gang er blevet forsøgt tilbageholdt. Klageren har endvidere oplyst, at de syriske myndigheder i 2015 opsøgte klageren på familiens bopæl på et tidspunkt, hvor klageren ikke var hjemme. De syriske myndigheder har ligeledes opsøgt klageren på familiens bopæl fire år efter, at han var udrejst af Syrien. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i landet. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, da klageren er en mand i den militærpligtige alder og dermed er i risiko for at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste ved den syriske hær. Klageren har oplyst, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste af samvittighedsmæssige grunde. Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde. Flygtningenævnet tiltræder, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren. Efter udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal således foretages en proportionalitetsafvejning, hvori indgår grovheden af den begåede forbrydelse over for eventuelle særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for at give klageren opholdstilladelse. Der skal således tages stilling til, om flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse. Klageren blev ved [landsrettens] ankedom af [oktober] 2022 idømt fængsel i 60 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 59, ved [konkret omstændighed i sagen] at have solgt hash og været i besiddelse af skunk og hash med henblik på videreoverdragelse. Flygtningenævnet skal herefter i første række tage stilling til, om klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2´s forstand, idet det samtidig bemærkes, at det er ubestridt, at klageren ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, 1. led, om en udlænding, der må anses for en fare for landets sikkerhed. Spørgsmålet er herefter, hvordan begrebet ”en særlig farlig forbrydelse” i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, skal forstås. Ved fastlæggelsen af dette begreb, må det for det første tages i betragtning, at artikel 33, stk. 2, har karakter af en undtagelse fra det generelle princip i artikel 33, stk. 1, om forbud mod refoulement, hvilket kunne tale for, at begrebet (der er indeholdt i en undtagelsesbestemmelse) fortolkes indskrænkende. For det andet må det tages i betragtning, at artikel 33, stk. 2, forudsætter, at den pågældende er dømt for ikke blot en ”farlig forbrydelse”, men ”en særlig farlig forbrydelse”. Om den nærmere fastlæggelse af det nævnte begreb er anført blandt andet følgende i Andreas Zimmermann (red.), The 1951 Convention Relating to the Status of Refugees and its 1967 Protocol (2011), s. 1420 f.:”2. ‘…of a particularly serious crime…’The double qualification of being a ’particularly serious’ crime which might give rise to ab exemption, emphasizes the highly exceptional character of exclusions under Art. 33, para. 2. The term ‘serious crime’ commonly refers to crimes such as homicide, rape, child molesting, wounding, arson, drugs trafficking, and armed robbery. The use of the word ‘particularly serious’ indicates that even when the refugee has committed a serious crime, refoulement is only warranted when account has been taken of all mitigating and other circumstances surrounding the commission of the offence. The qualification furthermore makes it clear that the applicability of the exclusion clause is not dependent upon whether the act for which a refugee is convicted is classified under certain categories of punishable offences such as Verbrechen and Vergehen in Germany. The important factor is that the is ’particularly serious’, so that its perpetration may be described as ‘a danger to the community’. […].3. ’…constitutes a danger to the community of that country’ […].” Om betydningen af begrebet en særlig farlig forbrydelse er anført blandt andet følgende i The Refugee Convention 1951, The Travaux preparatories analysed with a commentary by dr. Paul Weis (1990), s. 245 f.: “As to criminal activities, the word ‘crimes’ is not to be understood in the technical sense of any criminal code but simply signifies a serious criminal offence. Two conditions must be fulfilled: the refugee must have been convicted by final judgment for a particularly serious crime, and he must constitute a danger to the community of the country. What crimes are meant is difficult to define since the principle that the criminal, not the crime, is to be punished applies. Certainly, capital crimes such as murder, rape, armed robbery and arson are included. However, even a particularly serious crime, if committed in a moment of passion, may not necessarily constitute the refugee as a danger to the community. On the other hand, a refugee who has committed a particularly serious crime and many minor offences may well, as a habitual criminal, constitute a danger to the community. The principle of proportionality has to be observed, that is, in the words of the UK representative at the Conference, whether the danger entailed to the refugee by expulsion or return outweighs the menace to public security that would arise if he were permitted to stay.” Klageren er idømt 60 dages ubetinget fængsel for forsætlige forhold vedrørende videreoverdragelse af hash m.v. [konkret omstændighed i sagen]. Det fremgår af sagen, at her var tale om en relativt mindre mængde hash og skunk. Der er ved dommen henvist til lov om euforiserende stoffer § 3, hvor det fremgår, at overtrædelser af loven eller de i medfør af denne udfærdigede forskrifter straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Flygtningenævnet finder, at sådanne lovovertrædelser efter en konkret vurdering og under visse omstændigheder vil kunne betragtes som en særlig farlig forbrydelse. Ved vurderingen af, om en konkret forbrydelse kan betragtes som en særlig farlig forbrydelse, kan lægges vægt på blandt andet (1) forbrydelsens karakter, herunder den skade, som den forurettede rent faktisk er blevet påført, men også hvor potentiel farlig forbrydelsen har været; (2) forbrydelsens art, herunder om forbrydelsen ved pådømmelsen er henført under en kvalificeret strafbestemmelse, f.eks. grov vold; (3) straffen for forbrydelsen, herunder den konkret idømte straf, men også strafferammen samt (4) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen er begået, herunder om der har foreligget formildende eller skærpende omstændigheder. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ved [landsrettens] ankedom af [efteråret] 2022, selvom den angik overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 59, ved [konkret omstændighed i sagen] at have solgt hash og været i besiddelse af skunk og hash med henblik på videreoverdragelse, særligt henset til den idømte strafs længde på fængsel i 60 dage, ikke kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse i artikel 33, stk. 2’s forstand. Allerede på den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er grundlag for at udelukke ansøgeren for opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2023 og meddeler klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2024/4/Sael

Emneord: Udelukkelse, § 49 a mv., Generelle forhold, Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, § 123, § 293 a og § 276 a, samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 3 år for manglende overholdelse af opholds- og meldepligt samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er syrisk statsborger, født og opvokset i [mellemøstligt land], etnisk [etnicitet] og muslim fra [by A], [mellemøstligt land]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan rejse tilbage til sit hjemland, fordi han frygter, at de syriske myndigheder vil indkalde ham til militærtjeneste, og at han derved vil blive tvunget til at deltage i krigen. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive tvangshvervet til eller slået ihjel af Den Frie Syriske Hær, ISIL eller PKK. Klageren har endeligt henvist til, at han udrejste af Syrien, da han var meget ung, hvorfor han ikke har boet hele sit liv i Syrien, samt at han næsten ikke har noget familie tilbage i Syrien. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af, at klageren som mandlig syrisk statsborger er i den militærpligtige alder. Han risikerer derfor at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren blev ved [landsret] ankedom i [efteråret 2020] fundet skyldig i at have begået hjemmerøveri, vidnetrusler, brugstyveri af motorkøretøj og indbrudstyveri, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, § 123, § 293a og § 276 a, jf. § 285. Forholdet blev begået [en nærmere beskrivelse af gerningsindholdet]. Ved dommen blev klageren straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder og udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 26 c. [Landsret] anførte vedrørende spørgsmålet om udvisning, at klageren på gerningstidspunktet var [konkret omstændighed]. Selv om klageren ikke tidligere var straffet, havde han inden for en kort periode i forening [med en eller flere medgerningsmænd] begået både et indbrud af grovere karakter, brugstyveri af en [et motorkøretøj], et egentligt hjemmerøveri og fremsat grove vidnetrusler. Landsretten anførte blandt andet yderligere, at kriminaliteten således til dels vedrørte kriminalitet, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ser med alvor på, og at den kriminelle aktivitet blev afbrudt ved tiltaltes anholdelse i [sommeren 2019] og efterfølgende varetægtsfængsling. Klageren blev endvidere ved [byret] dom i [efteråret 2022] fundet skyldig i overtrædelse [manglende overholdelse af opholds- og meldepligt]. Ved dommen blev klageren idømt fængsel i 3 år, der inkluderede en reststraf på 428 dage ved prøveløsladelsen efter afsoning af straffen i henhold til [landsret] ankedom i [efteråret 2020]. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 6. Flygtningenævnet finder efter karakteren og grovheden af den kriminalitet, som klageren er dømt for ved [landsret] ankedom i [efteråret 2020], der understøttes af længden af den idømte fængselsstraf, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse. Flygtningenævnet finder endvidere efter kriminalitetens grove og personfarlige karakter i form af røveri og vidnetrusler og længden af den idømte straf, at der er en formodning for, at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Denne formodning er ikke afkræftet ved oplysningerne om klagerens personlige forhold eller ved klagerens forklaring under mødet i nævnet. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at kriminaliteten må tillægges betydelig vægt i afvejningen, henset til kriminalitetens grovhed og personfarlige karakter, som den er kommet til udtryk i længden af fængselsstraffen på fængsel i 3 år og 6 måneder. Nævnet har herudover i nogen grad lagt vægt på, at klageren efter afsoningen af [landsret] dom i [efteråret 2020] heller ikke har overholdt den pålagte opholds-, underretnings- og meldepligt på [udrejsecenter], som førte til, at klageren ved [byret] dom i [efteråret 2022] blev idømt 3 års fængsel. Om klagerens personlige forhold er det oplyst, at klageren er ugift og ikke har børn. Han har en kæreste, der er etnisk dansk. Klageren har gået på sprogskole nogle måneder, men har ikke taget nogen dansk-prøver. Han har ikke gennemført en uddannelse og har heller ikke haft beskæftigelse i Danmark. Han har ikke været medlem eller udført aktiviteter for foreninger i Danmark. Klageren taler og forstår dansk. Han er indrejst i Danmark som næsten [13-15] årig i [efteråret 2015]. Klageren er født i [mellemøstligt land] og har tilbragt sin barndom og en del af sin ungdom i [mellemøstligt land], men også i Syrien, hvor han har været på familiebesøg, senest som [10-13] årig. Han forstår og taler både kurdisk og arabisk. Han har 2 søstre og 1 kusine i Danmark. Hans far bor i [mellemøstligt land]. Hans mor og 3 brødre bor i [europæisk land]. Hans farfar og morfar bor i Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er derfor udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2024/2/LODU

Emneord: Privatretlig forhold, Generelle forhold, Politiske forhold
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er født i (by A), i Syrien. Ansøgerens far var ansat i militæret og blev, kort tid efter ansøgeren var født, forflyttet til Rif Damaskus. Ansøgeren boede sammen med sine forældre i Rif Damaskus, indtil ansøgerens far gik på pension i 1993. Herefter flyttede ansøgerens forældre tilbage til (by A). I perioden fra 1993 til slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012 opholdt ansøgeren sig i Damaskus og (by A) på grund af studie og arbejde. I foråret 2011 begyndte urolighederne i Syrien. Ansøgeren og hendes familie flygtede i slutningen af 2011 eller starten af 2012 til Damaskus, hvor ansøgeren boede frem til udrejsen af Syrien i 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin familie. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes morbror og fætre har tilsluttet sig ISIS, og at de forlangte, at ansøgeren bar hijab, hvilket hun imidlertid fravalgte at gå med i 2012. Ansøgeren hørte via sin brors ægtefælle, at ansøgerens fætre truede hende på livet, idet de betragtede hende som vantro, fordi hun ikke overholdt religiøse regler. Ansøgerens bror blev også vred over ansøgerens fravalg af hijab og truede ansøgeren på livet. Det foregik på et tidspunkt i 2012. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun tillige frygter sine fætre, fordi hendes brødre nægtede at tilslutte ISIS. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til sit helbred. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun har haft en tumor i hjernen, som hun er blevet opereret for i Syrien og i Egypten. Hun har fået varige mén som følge heraf, idet hun blandt andet lider af hovedpine, koncentrationsbesvær og gener i venstre arm og ben. Dertil har ansøgeren oplyst, at hun er i behandling i Danmark, og at hun ikke kan modtage den nødvendige lægebehandling i Syrien. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun er ”returnee” og enlig kvinde, samt til den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Herudover har hun under nævnsmødet henvist til, at hun kommer fra et oprørskontrolleret område i Syrien, og at hun har opholdt sig uden for sit hjemland i 8 ½ år. Det fremgår af referaterne fra ansøgerens asylsamtaler med Udlændingestyrelsen [i vinteren] og [i foråret] 2023, at ansøgeren er født i (by A), og at familien flyttede til Rif Damaskus, da ansøgeren var omkring 2 år gammel. Ansøgeren boede sammen med sin familie i Rif Damaskus, mens hun gik i grundskole, på gymnasium og universitetet. Omkring år 1993, hvor ansøgeren var 20 år og skulle påbegynde sin universitetsuddannelse, flyttede forældrene til (by A). Her boede de frem til omkring år 2012, hvor de flyttede tilbage til Rif Damaskus. Det fremgår endvidere, at ansøgeren blev indskrevet på det juridiske fakultet i Damaskus i 1993, og at hun læste [studienavn] frem til 1997. Efter en pause på nogle år genoptog hun studiet i år 2000, hvor hun fortsatte frem til udrejsen i 2015. I 1995-1997 arbejdede ansøgeren om dagen på et rejsebureau i Damaskus og om aftenen som privatunderviser, primært i Damaskus, og fra 2009-2014/2015 arbejdede hun sideløbende med sit studie som assistent på et advokatkontor, ligeledes i Rif Damaskus. Fra 2011/2012 og frem til sin udrejse i 2015 boede ansøgeren udelukkende hos sin bror i Rif Damaskus, hvor broren fortsat bor. På denne baggrund og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgerens hjemområde i Syrien må anses for at være Rif Damaskus provinsen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens senere forklaring om, at hun som voksen primært har boet hos sine forældre i (by A) og alene har været tilknyttet [studienavn]studiet som fjernstuderende, samt at hendes arbejde i Damaskus har været af meget begrænset karakter, fremstår som udbyggende og må anses for at være i modstrid med de oplysninger, som ansøgerens tidligere er fremkommet med. Ansøgeren udrejste af Syrien i 2015. Hun boede herefter i Tyrkiet og Egypten frem til [i foråret] 2022, hvor hun indrejste i Danmark på visum for at være hos sin herboende ægtefælle. Hun søgte asyl [i efteråret] 2022. I forbindelse hermed udfyldte ansøgeren et asylskema, hvoraf det fremgår, at hun som asylmotiv henviste til den generelle situation i Syrien, at hun var udsat for sekterisk forfølgelse, idet hun ikke brugte slør, samt til sine helbredsmæssige forhold. Ansøgeren begrundede ikke yderligere, hvori den sekteriske forfølgelse bestod. Under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2023 henviste ansøgeren som asylmotiv på ny til den generelle situation i Syrien og bekræftede, at hun havde oplyst om alle sine asylmotiver. Ansøgeren forklarede, at hun ikke havde personlige problemer i Syrien, og at hendes bekymring ved at vende tilbage bestod i, at det var vanskeligt at leve under forholdene i landet, herunder at skaffe mad og medicin. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgerens forklaring om en konflikt med sine familiemedlemmer, herunder sin bror A, fremstår udbyggende og ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet henviser til det af Udlændingestyrelsen anførte og bemærker yderligere, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om bl.a. sin bopæl i Syrien, idet hun ad flere omgange har oplyst, at hun boede sammen med A og dennes familie i en længere årrække frem til udrejsen af Syrien, mens hun senere har oplyst, at hun fraflyttede A og familiens bopæl, fordi A havde svært ved at acceptere hendes valg om ikke at bære slør. Hun har endvidere forklaret divergerende om, hvornår hun senest har modtaget trusler fra sine fætre. Ansøgeren har ligeledes forklaret udbyggende om kontakten til sine brødre i Syrien. Hun har [i vinteren] 2023 forklaret, at hun har kontakt til sine brødre og far i Syrien omkring hver uge, hvis der kan opnås forbindelse, og [i foråret] 2023 har hun oplyst bl.a., at hun har talt med A og B i forbindelse med eid samme år, mens hun i nævnet har forklaret, at hun ikke har haft kontakt til B siden 2015. Flygtningenævnet kan i øvrigt i det hele tiltræde Udlændingestyrelsens begrundelse, herunder vedrørende omstændighederne som følge af, at ansøgerens bror, C, udrejste af Syrien i forbindelse med, at han blev genindkaldt til militærtjeneste. Det forhold, at ansøgeren er født i et delvist oprørskontrolleret område, kan heller ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens tilbageblevne familie i Syrien ikke har haft nogen konflikt med myndighederne, ligesom det er oplyst, at ansøgerens far problemfrit ind- og udrejser af Syrien i forbindelse med familiebesøg. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således ikke – heller ikke efter en kumulativ vurdering af de omhandlede forhold og ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der anvendes, herunder i forhold til indrejse i Syrien – at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse taget ansøgerens sårbarhed og helbredsmæssige forhold i betragtning. Det forhold, at ansøgerens bror, A, og dennes familie måtte være udrejst af Syrien, samt at ansøgerens far i perioder opholder sig hos sine døtre i udlandet, kan ikke føre til et andet resultat. Af de grunde, Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder Flygtningenævnet endvidere, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus, Syrien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2024/3/SCH

Emneord: Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [by] i Rif Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter forfølgelse af de syriske myndigheder, idet hun som følge af sit ægteskab med en herboende syrer, der har unddraget sig militærtjeneste, vil blive opfattet som modstander af det syriske styre. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i [efteråret] 2021 i Irak indgik ægteskab med sin ægtefælle, der i [foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, på baggrund af militærunddragelse. Ansøgerens og ægtefællens familier var bekendte, og efter at have mistet kontakten i forbindelse med krigen begyndte ansøgeren og hendes ægtefælle i starten af 2021 at skrive sammen. I [sommeren] 2021 rejste ansøgeren sammen med sin far til [by] for at møde sin kommende ægtefælle. De indgik ægteskab i [efteråret] 2021, ligeledes i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter forfølgelse af de syriske myndigheder, fordi hun udrejste illegalt af Syrien i 2022. Ansøgeren var nødsaget til at rejse igennem områder, hvor islamistiske grupper havde kontrol, hvilket hun kun overlevede, fordi hun var i selskab med en agent. Ved en tilbagevenden til Syrien vil ansøgeren skulle rejse igennem denne type områder igen, men denne gang uden en agent til at hjælpe sig, hvilket vil medføre en risiko for, at islamistiske grupper vil kidnappe hende, udsætte hende for umenneskelig behandling eller slå hende ihjel. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at hendes [familiemedlem] har været fængslet i fire måneder og dernæst tvunget til militærtjeneste, og at han efterfølgende, formentlig i [sommeren] 2023, er deserteret fra tjenesten, hvorfor ansøgeren også af den grund vil være i de syriske myndigheders søgelys. Hun har endvidere under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at store dele af hendes familie er udrejst af Syrien, fordi de er blevet chikaneret som følge af, at [familiemedlemmet] er deserteret. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Rif Damaskus og Damaskus samt til, at hun gennem hele sit liv har oplevet diskrimination som følge af hendes kurdiske baggrund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren søgte familiesammenføring med sin herboende ægtefælle i [efteråret] 2021. Ansøgeren blev meddelt afslag på ansøgningen i [foråret] 2022 og indrejste herefter i Danmark i [efteråret] 2022. Det fremgår af advokatens indlæg af [dato] 2024 til Flygtningenævnet, at ansøgeren har oplyst, at hendes [familiemedlem] deserterede fra militærtjeneste i sommeren 2023, og at familien ikke har haft kontakt til ham siden. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hendes familie i Syrien umiddelbart herefter blev udsat for trusler om bortførelse og afpresning, ligesom der blev foretaget ransagninger på bopælen, og at dele af familien, herunder ansøgerens forældre, derfor er udrejst af landet. Ansøgeren var i [efteråret] 2023 i telefonisk kontakt med Udlændingestyrelsen vedrørende asylsagen, uden at hun i den forbindelse fremkom med oplysninger om [familiemedlemmets] desertion og de repressalier, som familien var udsat for. Sidstnævnte fremgår heller ikke af advokatens indlæg til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om disse forhold har været ganske overordnet og ikke har fremstået troværdig. Forklaringen har på væsentlige punkter været divergerende, herunder vedrørende kontakten til [familiemedlemmet], den tidsmæssige sammenhæng mellem repressalierne og familiens udrejse, hvilke familiemedlemmer, der er udrejst af Syrien mv. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om disse forhold. Herefter og af de grunde, Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke – heller ikke ved inddragelse af kumulative forhold og det forsigtighedsprincip, der skal anvendes i sager vedrørende Syrien – har sandsynliggjort, at hun er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at de generelle forhold i Rif Damaskus ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, idet det bemærkes, at afgørelsen også omfatter ansøgerens barn. Syri/2024/1/tps

Emneord: Mundtligt nævn, Statusændring, Konsekvensstatus, Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet omgjorde i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrø-rende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk araber og sunnimuslim. Klageren er født i [by], Syrien, men hun har boet i [by] i en periode på fem år op til sin udrejse fra Syrien i 2015. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I vinteren 2019/2020] meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i efteråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelser med påstand om, at hun meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor først og fremmest anført, at hun opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af hendes broders samtidige opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Klageren har herom nærmere oplyst, at hun indrejste i Danmark sammen med sin broder, [A], som hun indtil da havde boet sammen med i Syrien. De fortsatte med at bo sammen efter at være kommet til Danmark. Klageren har dernæst i anden række anført, at hun er i risiko for individuel forfølgelse i Syrien, idet hun har hjulpet sin broder med at udrejse fra Syrien [kort tid] før, han skulle påbegynde aftjening af sin værnepligt i Syrien. Opholdstilladelse som følge af konsekvensstatus. Klagerens broder blev efter sin indrejse meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, mens klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har under sin opvækst i Syrien hele tiden boet sammen med sine forældre og [antal] søskende, herunder [A]. Hun udrejste af Syrien sammen med [A], og de boede efter deres indrejse [i efteråret] 2015 til Danmark sammen i en periode indtil [foråret] 2017, dog bortset fra en periode umiddelbart efter indrejsen, hvor de var indkvarteret hver for sig i forbindelse med ophold på asylcenter. Det fremgår af et referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 24. august 2023, at koordinationsudvalget har fundet, at prøvelsesgrundlaget i en situation som den foreliggende bør låses fast til de faktiske omstændigheder, der bestod på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Det udtales, at der er tale om en konstaterende afgørelse, og nævnets prøvelse er isoleret set alene, hvorvidt Udlændingestyrelsen med rette har meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven eller ej, og således om afgørelsen lider af retlige mangler. Mellemkommende ændringer bør under disse omstændigheder normalt ikke inddrages, når dette vil medføre en afgørelse til ugunst for udlændingen, og prøvelsesgrundlaget bør således i det hele angå de fortidige forhold. Klageren opfyldte på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [i sommeren] 2016 betingelserne for rettelig at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af hendes samboende broders opholdstilladelse som konventionsflygtning. På denne baggrund meddeler Flygtningenævnet klageren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af den samtidige afgørelse om meddelelse af asyl efter denne bestemmelse til klagerens broder. Der er herved navnlig lagt vægt på princippet om familiens enhed, herunder at klageren siden sin broders fødsel har boet sammen med broderen, hvilket familiemæssige samliv er fortsat efter deres fælles indrejse til Danmark. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2023/85/EEB

Emneord: Mundtligt nævn, Artikel 1D-sager, Genoptagede sager, Udelukkelse, Generelle forhold, Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet meddelte i december 2023 opholdstilladelse (K-status) til mandlig en statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2020 truffet afgørelse om, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., men at han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet har [i vinteren 2020/2021] stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren fortsat isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Denne genoptagelsessag vedrører herefter alene spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren på nuværende tidspunkt fortsat er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse som følge af bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Ansøgeren har til støtte for, at han ikke bør udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse, navnlig gjort gældende, at han ved ankedommen ikke er dømt for en særlig farlig forbrydelse, at han ikke er til fare for det danske samfund, og at hensynet til familiens enhed i øvrigt taler for, at han meddeles opholdstilladelse. Ansøgeren har herunder henvist til, at han ikke er dømt for anden personfarlig kriminalitet, og at de [antal] andre personer, der blev dømt ved ankedommen, herunder de [antal] medgerningsmænd, ikke er blevet udelukket fra opholdstilladelse. Hertil kommer, at han er blevet gift og har fået et barn, og at det bør tillægges vægt, at han fortsat ikke kan udsendes til Syrien. Overordnet om vurderingen i sagen: Da ansøgeren som anført er udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år ved dom af [vinteren 2018/2019] afsagt af [byret] som stadfæstet af [landsret] [i sommeren] 2019 og dom af [vinteren 2021/2022] afsagt af [byret], er der truffet afgørelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af denne bestemmelse, at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, indebærer, at der i en situation som den foreliggende skal foretages en treleddet vurdering ved bedømmelsen af, om en udlænding er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. I første række skal der tages stilling til, om udlændingen kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. I givet fald skal der dernæst tages stilling til, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Er det tilfældet, skal der foretages en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at give udlændingen opholdstilladelse. Om ansøgeren er dømt for en særlig farlig forbrydelse: Ved bedømmelsen af, om en konkret forbrydelse kan betragtes som en særlig farlig forbrydelse, må der lægges vægt på bl.a. (1) forbrydelsens karakter, herunder den skade, som den forurettede faktisk er blevet påført, men også hvor potentiel farlig forbrydelsen har været; (2) forbrydelsens art, herunder om forbrydelsen ved pådømmelsen er henført under en kvalificeret strafbestemmelse, f.eks. grov vold; (3) straffen for forbrydelsen, herunder den konkret idømte straf, men også strafferammen samt (4) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen er begået, herunder om der har foreligget formildende eller skærpende omstændigheder. Det fremgår, at ansøgeren ved [landsrets] ankedom af [sommeren] 2019 blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, idet han [i foråret] 2018 i forening med [antal] medgerningsmænd eksponerede [antal] forurettede for [gerningsbeskrivelse], idet det var ansøgeren, der førte [våben]. De forurettede har efter de lægelige oplysninger ikke været i livsfare, men det er anført, at [skadesbeskrivelse] kan forårsage læsioner af de underliggende organer og blodkar med deraf følgende risiko for påvirket åndedræts- og kredsløbsfunktion og dermed livsfare. Straffen, der er idømt som en tillægsstraf, er udmålt til fængsel i 10 måneder. Det er af retten lagt til grund, at den konkrete episode havde sin baggrund i et opgør mellem de pågældende, idet [gerningsbeskrivelse]. Efter navnlig arten og karakteren af volden finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ved ankedommen må anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. Om ansøgeren må betragtes som en fare for samfundet: Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Der skal i den forbindelse foretages en fremadrettet farevurdering, som skal foretages på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhelhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået, (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet, (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået, og (6) udlændingens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. EU-Domstolen har udtalt sig nærmere om den farevurdering, der skal foretages efter artikel 14, stk. 4, litra b, i Rådets direktiv nr. 2011/95/EU af 13. december 2011, i bl.a. dom af 6. juli 2023 i sag C-8/22, XXX mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides. Det er anført i denne doms præmis 63, at en konstatering af, at der foreligger en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig fare, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, i almindelighed forudsætter, at der er tale om en tendens hos den pågældende person, der tyder på, at vedkommende i fremtiden fortsat vil udvise den adfærd, som udgør en sådan fare, men at det også kan forekomme, at den tidligere adfærd i sig selv opfylder betingelserne for en fare for samfundet. Jo længere en afgørelse tidsmæssigt ligger fra den endelige dom for en særlig grov forbrydelse, desto mere påhviler det følgelig den kompetente myndighed at tage hensyn til bl.a. udviklingen efter begåelsen af en sådan forbrydelse med henblik på at afgøre, om der foreligger en reel og tilstrækkelig alvorlig fare på det tidspunkt, hvor den skal træffe afgørelse om en eventuel tilbagekaldelse af flygtningestatus, jf. præmis 64. Selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af direktivet, kan EU-Domstolens domme anvendes som fortolkningsbidrag, jf. nærmere herom Flygtningenævnets beretning for 2022, s. 363. Om farevurderingen i den konkrete sag kan det på ene side anføres, at ansøgeren er dømt for i forening med andre at have deltaget i et planlagt overfald [gerningsbeskrivelse, som] kunne have medført livsfare, at det var ansøgeren, der førte [våbnet], og at straffen er udmålt til fængsel i 10 måneder. På den anden side kan det anføres, at overfaldet var et gensidigt opgør inden for et bestemt miljø, at den ene af de [antal] forurettede selv blev dømt i sagen for at have påført ansøgeren [skadesbeskrivelse], at ansøgeren kun var [i starten af tyverne] på tidspunktet for episoden, at ansøgeren hverken før eller efter ankedommen er dømt for anden personfarlig kriminalitet, at episoden fandt sted i [foråret] 2018 og således for mere end 5 år siden, og at ansøgeren efter det oplyste har haft en problemfri afsoning i varetægtsfængsel. Der kan tillige peges på ansøgerens personlige forhold, herunder at han er blevet gift og har fået et barn samt har øvrig familie her i landet, og at han før den pådømte kriminalitet har haft tilknytning til arbejdsmarkedet som [stilling A] og [stilling B] og ejer af en virksomhed, der udførte denne type arbejde. På den anførte baggrund og efter ansøgerens forklaring i nævnsmødet finder Flygtningenævnet efter en konkret helhedsvurdering, at ansøgeren ikke kan betragtes som en fare for samfundet, og at der herefter i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., ikke er grundlag for at udelukke ansøgeren fra opholdstilladelse efter lovens § 7, stk. 1. Det forhold, at ansøgeren i [vinteren 2021/2022] er dømt for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt efter hjemrejseloven, kan efter sagens omstændigheder ikke føre til en ændret vurdering. Konklusion: Flygtningenævnet meddeler ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” stat/2023/17/LEUDS

Emneord: Hjemvisning, Inddragelse/nægtelse af forlængelse, Generelle forhold, Politiske forhold, Privatretlig forhold
Land: Syrien
Nævnet hjemviste i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2023/82/kdo. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Syrien. Klageren er født og opvokset i [distrikt A] i Rif Damaskus, og hun flyttede i 2011 til [distrikt B] i Damaskus by, hvor hun boede frem til sin udrejse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren var på afgørelsestidspunktet mindreårig og omfattet af sin mors asylsag. Under den oprindelige asylsag henviste klagerens mor som asylmotiv til, at der skete vilkårlige kidnapninger og voldtægter af piger i Syrien, og at klagerens mor ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at klageren kunne blive udsat for disse vilkårlige overgreb. Klagerens mor henviste i øvrigt til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2023 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i reel risiko for forfølgelse fra de syriske myndigheder som følge af sin families politiske aktivitet, herunder sin [nære familiemedlem A’s] politiske sur place aktivitet. Klageren har til støtte herfor oplyst, at risikoen skal ses i sammenhæng med, at hun i en lang årrække har været udrejst af Syrien, at flere familiemedlemmer på klagerens mors side er tilbageholdt og fængslet på grund af politisk aktivitet imod regimet, samt at hendes [nære familiemedlem B], har unddraget sig militærtjenesten. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter sin ekskærestes slægtninge og klan i Syrien, fordi hun har anmeldt sin ekskæreste til politiet for trusler om [trussel]. Klagerens sag er i Flygtningenævnet blevet sambehandlet med klagerens moders sag, som Flygtningenævnet d.d. har hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder, at der er en sådan nær sammenhæng mellem sagerne, at også klagerens sag bør hjemvises til fornyet behandling. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” Syri/2023/83/kdo

Emneord: Hjemvisning, Inddragelse/nægtelse af forlængelse, Generelle forhold, Helbredsmæssige forhold, Politiske forhold
Land: Syrien
Nævnet hjemviste i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2023/83/kdo. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [distrikt], Damaskus by, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at der skete vilkårlige kidnapninger og voldtægter af piger i Syrien, og at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at hendes datter kunne blive udsat for disse vilkårlige overgreb. Klageren henviste i øvrigt til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2023 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i reel risiko for forfølgelse fra de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun og hendes [ægtefælle] har deltaget i demonstrationer i Syrien, og at flere af hendes [nære familiemedlemmer] har konflikter med myndighederne. Klageren har endvidere henvist til, at hendes [ægtefælles] [nære familiemedlemmer], som er vokset op hos klageren, også har udestående med myndighederne, idet [A] har unddraget sig militærtjeneste, og [B] udfører politisk sur place aktivitet. Det er Flygtningenævnets praksis i behandlingen af sager, der angår syriske statsborgere, at anvende et forsigtighedsprincip. Dette princip kan formuleres således: ”De syriske myndigheders vurdering af hvilke borgere, der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode.” Forsigtighedsprincippet må anses at indebære blandt andet, at påberåbte asylmotiver, som ikke i sig selv kan føre til meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, efter omstændighederne tilsammen – som kumulative forhold – kan føre til, at der må meddeles en ansøger/klager opholdstilladelse. Det bemærkes herved, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [vinteren 2020/2021] vedrørende klagerens [familiemedlem], [B], som er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, udtrykkeligt har anvendt forsigtighedsprincippet under henvisning til baggrundsoplysninger om returnees. Udlændingestyrelsens påklagede afgørelse af [sommeren] 2023 ses ikke i vurderingen af klagerens individuelle forhold at have inddraget klagerens forklaring om frygt for det syriske regime som følge af, at én af hendes [nære familiemedlemmer] har været fængslet, og to andre af hendes [nære familiemedlemmer] og to [familiemedlemmer] er forsvundet i de syriske myndigheders varetægt. Det fremstår på denne baggrund usikkert, om Udlændingestyrelsen i den påklagede afgørelse har anvendt det nævnte forsigtighedsprincip. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Udlændingestyrelsen i den tidligere trufne afgørelse af [foråret] 2021 forholdt sig til klagerens frygt på dette punkt. På denne baggrund, og også henset til, at der under mødet i Flygtningenævnet er fremlagt et omfattende materiale af lægelige oplysninger vedrørende klagerens helbredstilstand, finder Flygtningenævnet, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen under den fornyede behandling vil have lejlighed til – ud over at inddrage klagerens frygt som følge af de i Syrien forsvundne familiemedlemmer – at tage stilling også til det for Flygtningenævnet fremsatte synspunkt om, at det bør indgå som et af flere kumulative forhold, at klageren i en periode forud for udrejse af Syrien befandt sig i et oprørskontrolleret område. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” Syri/2023/82/kdo

Emneord: Mundtligt nævn, Vidner, Statusændring, Politiske forhold
Land: Syrien
Nævnet omgjorde i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med syri/2023/80. Indrejst i 2014.
Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [landsby A], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Klageren har deltaget i en demonstration i Danmark i 2020 mod den danske praksis vedrørende inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til syriske statsborgere, samt deltaget i flere af organisationen [organisation]’s aktiviteter. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at hun [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i foråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at situationen i dag er langt farligere i forhold til at komme i myndighedernes søgelys end under krigen, idet myndighederne interesserer sig for, hvad folk har lavet, også i eksil. Myndighederne indsamler efterretninger og overvåger syrere såvel i Syrien som i udlandet. Klageren har yderligere oplyst, at hun er eksponeret som kritiker af det syriske regime. Klageren har herom oplyst, at hun og hendes søn er stået frem i eget navn og har udtalt sig kritisk over for det syriske styre på sociale medier og medierne i øvrigt, herunder et arabisksproget, der er kendt for at være i opposition til det syriske styre, og at de syriske myndigheder har kendskab til dette. Klageren frygter derfor at blive udsat for overgreb, idet myndighederne vil betragte dem som forrædere. Klageren har til støtte herfor endvidere oplyst, at hun og hendes familie kommer fra [landsby A], som i årevis var under Den Frie Syriske Hærs kontrol, og at de har flere familiemedlemmer, som støttede Den Frie Syriske Hær, der er blevet evakueret til [by A] i 2017. Klageren og hendes ægtefælle har derudover sønner, som har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har endelig oplyst, at hendes ægtefælle er udeblevet fra sit arbejde efter en meddelt ferie som offentligt ansat, og at deres søn i 2011 var anholdt i Syrien grundet deltagelse i demonstrationer og blev alene løsladt mod betaling af bestikkelse. Flygtningenævnet bemærker, at klageren [i foråret] 2022 har medvirket i et interview i [udenlandsk medie]. Klageren identificeres ved fulde navn og som tidligere bosat i [landsby A]. I artiklen kritiserer klageren styret i Syrien for at føre en politik, der må betragtes som en hævn over for [landsby A’s] indbyggere og for at ville sikre, at de forstår, at der ikke er noget at vende tilbage til. Hun udtaler endvidere, at hendes ældste søn blev torteret i forbindelse med de tidligere protester i [landsby A], og at nogle af hendes slægtninge blev fordrevet fra [landsby A] af det syriske militær i 2017. Afslutningsvis i artiklen udtaler hun blandt andet: ”[regimekritisk udtalelse]”. Ved klagerens medvirken i denne artikel og efter karakteren af hendes udtalelser finder Flygtningenævnet, at hun herefter må anses for at være således profileret som modstander og kritiker af regeringen i Syrien, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere konkret og individuelt begrundet forfølgelse. Der er herved også taget hensyn til det forsigtighedsprincip, der efter Flygtningenævnets praksis er gældende ved behandlingen af sager om syriske statsborgere. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelser af [vinteren] 2020 og [efteråret] 2022, således at der meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2023/81

Emneord: Mundtligt nævn, Vidner, Statusændring, Politiske forhold
Land: Syrien
Nævnet omgjorde i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandligt statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med syri/2023/81. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [landsby A], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i foråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at situationen i dag er langt farligere i forhold til at komme i myndighedernes søgelys end under krigen, idet myndighederne interesserer sig for, hvad folk har lavet, også i eksil. Myndighederne indsamler efterretninger og overvåger syrere såvel i Syrien som i udlandet. Klageren har yderligere oplyst, at han er eksponeret som kritiker af det syriske regime. Klageren har herom oplyst, at hans ægtefælle og søn er stået frem i eget navn og har udtalt sig kritisk over for det syriske styre på sociale medier og medierne i øvrigt, herunder et arabisksproget, der er kendt for at være i opposition til det syriske styre, og at de syriske myndigheder har kendskab til dette. Klageren frygter derfor at blive udsat for overgreb, idet myndighederne vil betragte dem som forrædere. Klageren har til støtte herfor endvidere oplyst, at han og hans familie kommer fra [landsby A], som i årevis var under Den Frie Syriske Hærs kontrol, og at de har flere familiemedlemmer, der støttede Den Frie Syriske Hær, som blev evakueret til [by A] i 2017. Klageren og hans ægtefælle har derudover sønner, som har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har endelig oplyst, at han er udeblevet fra sit arbejde efter en meddelt ferie som offentlig ansat, og at deres søn i 2011 var anholdt i Syrien grundet deltagelse i demonstrationer og blev alene løsladt mod betaling af bestikkelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren har været offentligt ansat og i den forbindelse risikerer forfølgelse som følge af udeblivelse fra en offentlig ansættelse. Klageren var ved fremmøde i Flygtningenævnet ude af stand til at forklare meningsfyldt, hvorfra han fik sin løn. Han har endvidere forklaret divergerende om længden af hans lovlige fravær, som han ved samtale med Udlændingestyrelsen i 2020 oplyste til tre måneder, men ved fremmøde i Flygtningenævnet oplyste til at være 15 dage. Det må tillægges afgørende betydning, at klageren efter sin forklaring har været ansat på et hotel i en særdeles underordnet stilling, og at dette hotel, uanset at det måtte have været statsejet, efter klagerens forklaring var bortforpagtet først til en fransk hotelkæde og muligt efterfølgende til en tyrkisk hotelkæde. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet herefter ikke ved stillingtagen til klagerens asylgrundlag lægge til grund, at han har været offentligt ansat og er udeblevet fra sin offentlige ansættelse uden tilladelse. Klageren har ved samtale med Udlændingestyrelsen i 2020 forklaret, at hans bror [navn] formentlig i 2013 tilsluttede sig Den Frie Syriske Hær. Det fremgår endvidere af det af klageren i samme forbindelse udfyldte skema, at såvel hans mor som hans bror nu befinder sig i [by A]. Klageren har endvidere forklaret, at han har kontakt med sin familie og taler med dem ca. en gang om ugen. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse i henhold til skriftlig indstilling af [efteråret] 2020 lagt til grund, at klageren, grundet hans brors medlemskab af Den Frie Syriske Hær, ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling. Uanset at klageren ved fremmøde i Flygtningenævnet ikke har kunnet forklare konsistent om sin kontakt til sin familie i [by A], og under hensyntagen til det forsigtighedsprincip, der efter Flygtningenævnets praksis er gældende ved behandlingen af sager om syriske statsborgere, lægger Flygtningenævnet de oplysninger til grund, som er anført af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien, grundet sin brors forhold, vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelser af [vinteren] 2020 og [efteråret] 2022, således at der meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2023/80

Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren blev i 2023 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 21 og § 232, stk. 1, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien.
Klageren er etnisk arabisk og sunnimuslim fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Syrien, fordi der er borgerkrig i landet, og da han vil blive tvangsrekrutteret til militærtjenesten. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans familie befinder sig i Danmark, og at hans tilknytning til Danmark er større end til Syrien. Han er endvidere bange for, at miste kontakten til sin familie, hvis han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive indkaldt til militærtjenesten. Klageren har oplyst, at han ikke ved hvad militærtjenesten indebærer, og han er bange for hvad han vil blive sat til af arbejde. Han har endelig oplyst, at militæret i Syrien dræber uskyldige mennesker som følge af borgerkrigen. Han ønsker ikke, at deltage i krigen, fordi han ikke ønsker at skade nogen, eller at slå nogen ihjel. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren, som er i den militærpligtige alder, er i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, hvilket han ikke ønsker. På den baggrund finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de syriske myndigheder, og at han derfor isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning, kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning af grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. [Landsretten] stadfæstede i [vinteren 2022/2023] [Byrettens] dom fra [efteråret 2022], hvorved klageren blev straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder for voldtægt. Klageren blev tillige udvist med indrejseforbud i 12 år. Ved straffens fastsættelse lagde retten vægt på kriminalitetens karakter og [oplysning vedrørende forurettede]. I formildende retning lagde retten vægt på tiltaltes unge alder, idet tiltalte var [15-17] år gammel på gerningstidspunktet. Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens forstand. Flygtningenævnet finder endvidere efter kriminalitetens grove og personfarlige karakter og længden af den idømte straf, at der er en formodning for, at klageren udgør en fare for samfundet. Denne formodning er ikke afkræftet ved oplysningerne om klagerens personlige forhold eller ved klagerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at kriminaliteten må tillægges betydelig vægt i afvejningen henset til kriminalitetens grovhed, som er kommet til udtryk i længden af den idømte straf på fængsel i 2 år og 6 måneder, og henset til kriminalitetens personfarlige karakter og [oplysning vedrørende forurettede]. Flygtningenævnet bemærker, at klageren såvel under straffesagen som under en samtale i [foråret 2023], det vil sige mere end to år efter gerningstidspunktet, med en psykolog i [fængsel A] har forholdt sig benægtende til den pådømte kriminalitet. Psykologen har vurderet, at klageren kan profitere af støttende samtaler i forhold til seksualitet, og intime relationer, kulturelle forhold og forskelle, forståelse for egne og andres seksuelle grænser og nonverbal kommunikation. Efter det oplyste har klageren ikke haft mulighed for sådanne samtaler. Om klagerens personlige forhold i øvrigt bemærker Flygtningenævnet, at klageren er ugift og ikke har børn. At klageren ikke er dømt for anden kriminalitet hverken før eller efter gerningstidspunktet, at han har en kæreste og har gode relationer til sine søskende og forældre, som bor i Danmark, og at der foreligger positive udtalelser om ham fra opholdsstedet [opholdssted], institutionen [ungdomsinstitution], [fængsel A] og [fængsel B], kan efter en samlet afvejning ikke føre til, at formodningen om, at klageren udgør en fare for samfundet, er afkræftet. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, og at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er derfor udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2023/75/LODU

Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Militære forhold og politi, Generelle forhold
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt en kombinationsdom på fængsel i seks måneder, hvoraf 60 dages skulle afsones for [personfarlig kriminalitet] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i seks måneder for flere forhold af [sædelighedsforbrydelser] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men han er ved dom [fra sommeren 2019] og dom [fra vinteren 2022] afsagt af [byret] udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket for at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han har forladt sit hjemland på grund af krigen, og at han frygter at blive rekrutteret til militæret. Klageren har videre oplyst, at eftersom landet er i krig, vil det være meget hårdt at være i militæret. Klageren ønsker ikke at blive trænet til at bære våben, og at man i militæret i Syrien bliver tvunget til at gøre ting, man ikke ønsker at gøre. Klageren har til støtte herfor henvist til, at man kan blive tvunget til at skyde tilfældige personer i militæret, hvilket klageren på ingen måde ønsker. Klageren har endelig henvist til, at han herudover frygter døden eller at blive fængslet. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, da klageren er i den militærpligtige alder og derfor kan blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Det fremgår videre af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da klageren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet ( 4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) klagerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse, dels i forhold til om klageren kan udelukkes fra beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen. Klageren er ved dom [fra vinteren 2022] idømt fængsel i seks måneder, idømt et [forbud] indtil videre og udvist med et indrejseforbud i seks år for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels [kriminalitet af seksuel karakter], § 232, stk. 1 jf. til dels § 21 (blufærdighedskrænkelse) og § 260 nr. 1 (ulovlig tvang). Af dommen fremgår det, at klageren har sendt billeder til yngre piger af [seksuel karakter], ligesom han tvang en yngre pige til at udlevere sin [konto til socialt medie], hvorefter han sendte billeder til hende af [seksuel karakter]. Endelig blev klageren dømt for at have forsøgt [at begå kriminalitet af seksuel karakter]. I tiden op til mødet havde klageren skrevet flere beskeder af seksuel karakter til pigen. Blufærdighedskrænkelserne blev begået over en periode på [antal] måneder, og forholdene om blufærdighed udviklede sig til et forsøg på [at begå kriminalitet af seksuel karakter]. Hertil kommer, at klageren tillige er idømt en delvis betinget fængselsstraf på 6 måneders fængsel, hvoraf de 60 dage skulle afsones for overtrædelse af blandt andet forsøg på [kriminel handling]. Flygtningenævnet finder, at klageren på baggrund af de seneste domme, hvor han har overtrådt blandt andet straffelovens § 216, stk. 2, og straffelovens § [bestemmelse], må anses for at være dømt for to særlige farlige forbrydelse i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2´s forstand. Flygtningenævnet lægger herved vægt på grovheden og karakteren af den begåede kriminalitet, herunder at forsøget på [at begå kriminalitet af seksuel karakter] samt på længden af den idømte straf navnlig for overtrædelsen af straffelovens § 216, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Flygtningenævnet finder efter en konkret helhedsvurdering, at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, herunder at klageren efter at være sigtet af politiet fortsatte med at begå den samme form for kriminalitet i form af blufærdighedskrænkelse. Nævnet lægger endvidere vægt på, at blufærdighedskrænkelsen blev begået overfor flere unge piger, og at det udviklede sig til, at klageren forsøgte at på [at begå kriminalitet af seksuel karakter]. Nævnet har tillige lagt vægt på, at klageren tidligere i 2019 er idømt en delvis betinget straf. Klageren er løsladt i foråret 2023 og har efter egne oplysninger ikke længere et forbrug af hash, idet han er stoppet med at ryge hash uden at modtage misbrugsbehandling herfor. Klagerens afsoning er gået godt. Flygtningenævnet finder henset til ansøgerens nuværende og tidligere straffe, at hans adfærd giver grundlag for at anse ham for at udgøre en fare for samfundet. Dette støttes tillige af det idømte [forbud]. Klagerens efterfølgende overordnede overvejelser og refleksioner om sin adfærd kan ikke føre til et andet resultat. Klageren, der er [25-30] år, indrejste i Danmark [i efteråret 2015]. Han er født og opvokset i Syrien, hvorfra han udrejste som [18-20]-årig. Klageren er ikke gift og bor alene. Klageren har [familiemedlemmer] i Danmark. Han taler udmærket dansk og har været beskæftiget i Danmark under store dele af sit ophold. Klageren har gået i skole i [antal] år i Syrien. Han taler arabisk. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren er udelukket for at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2023/78/aalk

Emneord: § 49 a mv., Generelle forhold, Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2012 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 og § 266. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år efter udlændingelovens 32, stk. 4, nr. 4 og 5.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men er ved [Landsrettens] ankedom af [efteråret] 2022 udvist med indrejseforbud i seks år, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2023 truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse. Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim. Han er født og opvokset i [by A] i [provins B], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har oplyst, at han har deltaget i demonstrationer i Syrien og Danmark, der var rettet mod Bashar al-Assad. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militærtjeneste og derved blive tvunget til at slå andre ihjel eller risikere selv at blive slået ihjel. Klageren har videre henvist til, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder som følge af, at han tidligere har unddraget sig militærtjeneste, hvorfor han frygter at blive fængslet, straffet eller slået ihjel, hvis han indrejser i Syrien. Klageren har endelig henvist til, at han frygter at blive rekrutteret af [gruppe B] ved en tilbagevenden, samt at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, da klageren er i den militærpligtige alder og derfor kan blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Det fremgår videre af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da klageren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet ( 4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) klagerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse, dels i forhold til om klageren kan udelukkes fra beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen. Klageren er ved [byret] dom af [foråret] 2022 idømt fængsel i 6 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. [Landsretten] stadfæstede dommen [i efteråret] 2022. Klageren blev fundet skyldig i sammen med [antal] medgerningsmænd at have begået vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter ved at have tildelt den forurettede flere [slag], knytnæveslag og spark mod ansigtet og på kroppen, herunder mens den forurettede lå værgeløs på jorden, ligesom der blev [placeret en genstand] om den forurettedes [kropsdel], alt med behandlingskrævende skader til følge. Klageren og de medtiltalte blev endvidere fundet skyldige i at have forsøgt at tvinge den forurettede ind i [et transportmiddel], hvilket imidlertid mislykkedes, idet gerningsmændene blev afbrudt af et vidne. Endelig blev klageren fundet skyldig i sammen med de nævnte medgerningsmænd at have truet den forurettede med, at de ville slå ham ihjel. Retten lagde til grund, at gerningen var planlagt af klageren og medgerningsmændene, og at klageren sammen med en af medgerningsmændene i perioden op til overfaldet havde ledt efter forurettede. Endvidere blev det lagt til grund, at der var tale om mange og hårde slag og spark, herunder i ansigtet, der blev tildelt den forurettede, mens denne lå værgeløs på jorden/op ad [et transportmiddel]. De nærmere skader og konsekvenserne heraf er gengivet i dommen efter forurettedes personundersøgelse af [vinteren 2021/2022] fra [Hospital], Institut for Retsmedicin, hvoraf fremgår bl.a.: ”[beskrivelse af skader]” Klageren har siden forholdet blev begået [i vinteren 2021/2022] ifølge sine egne oplysninger været varetægtsfængslet/afsonet fra [vinteren 2021/2022] til [foråret] 2022 og på ny fra [foråret] 2023 til [efteråret] 2023, jf. nedenfor. Flygtningenævnet finder, at der henset til grovheden af den af klageren begåede kriminalitet er tale om en forbrydelse af særlig farlig karakter i Flygtningekonventionens forstand. Flygtningenævnets finder endvidere, at klageren må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Ud over grovheden af den begåede kriminalitet og omstændighederne i forbindelse hermed har Flygtningenævnet lagt vægt på, at overfaldet blev begået mod en for klageren ukendt person, som klageren ikke havde nogen udeståender med, der blev opsøgt, fordi han var i en relation til en af medgerningsmændenes [tidligere relationer]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overfaldet blev begået af flere i forening og efter forudgående planlægning. Under disse omstændigheder findes det forhold, at klageren ikke tidligere er straffet, samt hans efterfølgende overvejelser og refleksioner ikke at kunne føre til et andet resultat. Klageren, der er [25-30] år, indrejste i Danmark [i efteråret] 2012. Han er født og opvokset i Syrien, hvorfra han udrejste [da han var 15-20 år]. Klageren blev islamisk viet i Danmark [i efteråret] 2022 med en kvinde, der ligeledes er syrisk statsborger, og som han nu har kendt i 3-4 år. De har ikke boet sammen og har ikke børn. Klageren har [antal] brødre i Danmark. Han har været i beskæftigelse i Danmark under store dele af sit ophold. Han taler udmærket dansk. Klageren har oplyst, at hans forældre for kort tid siden er udrejst af Syrien til [Land], og at han derfor ikke længere har familie i hjemlandet. Klageren har haft omkring 9 års skolegang i Syrien. Han taler og skriver arabisk, ligesom han taler [etnisk gruppes sprog]. Klageren er [i sommeren] 2023 idømt 8 måneders fængsel for overtrædelse af [bestemmelser i hjemrejseloven], til dels straffelovens § 89, ved at have undladt at overholde en pålagt opholdspligt og ved at have opholdt sig uden for et pålagt indkvarteringssted. Straffen omfattede ikke reststraffen på [antal] dage fra prøveløsladelsen efter ankedommen af [efteråret] 2022. Ved dommen blev klageren udvist på ny med indrejseforbud i 6 år. Klageren har oplyst, at dommen ikke er anket, og at han under den pågældende sag har været frihedsberøvet fra [foråret] 2023 til [efteråret] 2023. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Syri/2023/76/MSI

Emneord: Generelle forhold, Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet hjemviste i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren 2016] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet, samt at blive kidnappet, voldtaget eller dræbt som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i foråret 2023] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse, fortsat henvist til de generelle forhold i landet. Klageren har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hun har deltaget i demonstrationer i Danmark, idet hun opholder sig uden for Syrien, idet hendes brødre og ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste samt idet hele hendes familie har opholdstilladelse i andre lande. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klageren [i sommeren 2016] er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 med henblik på midlertidigt ophold. Efter det fremkomne, herunder klagerens forklaring, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren stammer fra [by] i [region]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er født i [by]. Hun flyttede med sine brødre og søster til Rif Damaskus omkring år 2000, da brødrene fik arbejde dér. Klagerens forældre blev boende i [by]. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren flyttede tilbage til [by], [region] i 2009, hvor hun begyndte i gymnasiet, og hvorfra hun udrejste i 2015. På denne baggrund, og idet bemærkes, at Flygtningenævnet ved afgørelse af [vinteren 2021/2022] har vurderet, at klagerens ene bror [A] og dennes families hjemområde er [by] og har hjemvist denne sag til Udlændingestyrelsen, hjemviser Flygtningenævnet ligeledes nærværende sag til Udlændingestyrelsen.” Syri/2023/35/sesc

Emneord: Helbredsmæssige forhold, Generelle forhold, Politiske forhold
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en genoptaget sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i vinteren 2013/2014] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder som følge af, at hendes fætter blev anholdt af ukendte personer, mens denne opholdt sig på klagerens bopæl i Syrien. Klageren fik efterfølgende at vide af fætterens familie, at denne var blevet anholdt, og at personerne samtidig havde spurgt efter klageren. Yderligere henviste klageren som asylmotiv under den oprindelige asylsag til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2, i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er tilstede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af sin opholdstilladelse fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold som følge af krigen. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hun ingen har i Syrien, og at hun frygter ikke at kunne få mad eller modtage medicinsk behandling. Videre har hun henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af sine onklers konflikt med myndighederne. Klageren har til støtte herfor henvist til, at klagerens onkler var en del af oprørsgrupperne, og at de er eftersøgt af myndighederne. Klageren har videre oplyst, at hendes fætter, som klageren fortalte om under sin oprindelige asylsag, er forsvundet, efter at være blevet tilbageholdt af de syriske myndigheder. Endelig har klageren oplyst, at hendes yngste søster, som er i Danmark, har kritiseret det syriske styre, og at dette har været vist på [en udenlandsk TV-kanal]. Flygtningenævnet har [i foråret] 2022 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2021. [I sommeren] 2022 har advokat [A] på vegne af klageren anmodet om, at sagen genoptages. I anmodningen om genoptagelse har advokaten blandt andet henvist til klagerens forværrede helbred og et øget plejebehov. [I vinteren 2022/2023] har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. Klageren blev [i vinteren 2013/2014] meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af sådan en karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette gælder som udgangspunkt også for en enlig kvinde som klageren. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2012, og blev meddelt opholdstilladelse [i efteråret] 2013. Hun har således opholdt sig lovligt her i landet i mere end 9 år. Hun har [antal] søstre, en halvsøster og et barnebarn i Danmark, som hjælper hende ved sygdom og praktiske gøremål. Klageren har været tilmeldt uddannelse i Dansk 1, men har ikke afsluttet kurset. Klageren kan ikke tale eller forstå dansk. Hun modtager førtidspension, og har ingen fritidsinteresser og er ikke medlem af foreninger i Danmark. Hun lider af [et antal forskellige sygdomme heriblandt livsstilssygdomme]. Hun har i [2020] haft en blodprop, og modtager [medicin på baggrund af denne samt på baggrund af sygdommene]. Endvidere er klageren aktuelt under udredning for [en sygdom]. Hun er født og opvokset i [bydel], Damaskus, og har de seneste år inden sin udrejse [da hun var 60-65 år] boet i Rif Damaskus. Klageren har [antal] døtre, som er udrejst af Syrien. Hun har ikke længere kontakt til døtrene, som hun ikke ved hvor opholder sig. Det er under sagen oplyst, at begge døtre aktuelt er bosiddende i [land uden for Europa]. Hun har endvidere en søn, som bor i [et land i Europa]. Hun har [antal] søstre og et barnebarn, som bor i Danmark. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hendes forhold i øvrigt, findes en afgørelse om at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hendes ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør noget ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, med mindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, som ligger udover almindelige følelsesmæssige bånd. Flygtningenævnet finder ikke, at forholdet mellem klageren og hendes søstre og barnebarn i Danmark udgør et familieliv i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren bor alene og i stort omfang klarer sig selv. Klageren har daglig kontakt, enten telefonisk eller i form af besøg med [antal] af sine søstre, hvoraf navnlig hendes søster [B] blandt andet hjælper hende med almindelige dagligdags gøremål, ligesom de minder hende om, at hun skal tage sin medicin. Flygtningenævnet finder ud fra disse oplysninger om hjælpens karakter ikke, at der foreligger et afhængighedsforhold mellem klageren og hendes herboende søstre. Forholdet mellem klageren og hendes søstre findes at udgøre en del af klagerens ”privatliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, hvilket vil sige, at indgrebet skal være i overensstemmelse med loven, forfølge et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af at forlænge klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at nægtelsen af at forlænge klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd med henblik på at afstemme beskyttelsen med behovet og opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols praksis, at indgreb i en udlændings ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten i det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er født og opvokset i Syrien indtil sin udrejse [da hun var 60-65 år]. Hun har i Syrien sin [mor, der er i 90’erne] samt en bror. Hun har kun i begrænset omfang kontakt til denne bror. Det følger af Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols praksis, at klagerens helbredsmæssige forhold skal tillægges betydning i proportionalitetsafvejningen efter EMRK artikel 8, stk. 2, og at der i denne proportionalitetsafvejning kan lægges vægt på, at en eventuel hjemsendelse af klageren kan have en destabiliserende effekt på klagerens helbred. Det fremgår af en erklæring [fra sommeren] 2022 fra klagerens læge, at klageren i 2018 havde begyndende problemer med [orientering]. Af en erklæring [fra sommeren] 2022 fra samme læge fremgår blandt andet, at lægen på baggrund af en [test] af klageren har fået bekræftet sin tidligere mistanke om [sygdom], og at lægen på den baggrund har henvist klageren til [udredning for denne sygdom]. Det fremgår endvidere af erklæringen, at klageren igennem de seneste år har haft svært ved at forstå, hvad hun bliver spurgt om, og at hun har haft svært ved at følge med i samtaler. Klagerens pårørende har yderligere oplyst, at hun [har problemer med orienteringen]. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning af klagerens forhold, herunder de foreliggende lægelige oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold, at en nægtelse af at forlænge hendes opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, idet indgrebet er proportionalt og ikke i strid med EMRK artikel 8. Klagerens opholdstilladelse kan på denne baggrund ikke forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, hvorvidt klageren på grund af sine individuelle forhold kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Med samme begrundelse, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [foråret] 2022, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Syri/2023/1/CARA

Emneord: Udelukkelse, § 49 a mv., Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2018 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2021 idømt fængsel i et år og tre måneder for overtrædelse af en række bestemmelser i straffeloven vedrørende personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud i tolv år.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men er ved [landsrettens] ankedom [fra efteråret] 2021 udvist med indrejseforbud i tolv år, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2022-2023] truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse. Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], [distrikt], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er i den militærpligtige alder, men at han ikke ønsker at slå mennesker ihjel. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at Partiya Karkeren Kurdistan (PKK) vil tvangshverve ham. Til støtte herfor har klageren oplyst, at klagerens far – inden klagerens udrejse af Syrien – blev kontaktet af PKK, der meddelte, at klageren burde tilslutte sig PKK og kæmpe for dem. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i landet. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren, der er i den militærpligtige alder, er i risiko for at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste, hvilket han ikke ønsker, og at klageren allerede som følge heraf isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde. Flygtningenævnet finder, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren. Efter udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal således foretages en proportionalitetsafvejning, hvori indgår grovheden af den begåede forbrydelse over for eventuelle særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for at give klageren opholdstilladelse. Der skal således tages stilling til, om flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er dømt for at have begået personfarlig kriminalitet omfattet af [en række bestemmelser i straffeloven] ved blandt andet flere gange at […] fra [efteråret] 2019 til [efteråret] 2020, samt vold over for flere personer ved at have [voldelige overgreb]. Klageren er endvidere dømt for at have [trusler] og truet en anden person. Strafferammen for overtrædelse af straffelovens [bestemmelser] er fængsel op til otte år. Klageren er idømt en straf på fængsel i et år og tre måneder, og det er i dommen anført, at der er taget hensyn til kriminalitetens karakter, grovhed og omfang, ligesom forholdene er begået forsætligt. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2’s forstand. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) ansøgerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. I forbindelse med vurderingen af om klageren som følge af sin kriminelle adfærd kan betragtes som en fare for samfundet, bemærker Flygtningenævnet, at klageren er idømt fængsel i et år og tre måneder, og at kriminaliteten, som er personfarlig, er udøvet over for flere personer på flere forskellige tidspunkter i perioden fra [efterfåret] 2019 til [efteråret] 2020. Klageren blev løsladt efter [landsrettens dom], og han kom på [center]. […]. Klageren har haft en problemfri afsoning, og han er ifølge udtalelse fra Kriminalforsorgen stille og rolig og deltager blandt andet i [aktiviteter] på [center]. I forhold til ansøgerens familiemæssige situation fremgår det, at han har en kæreste, […], og [fjernere familiemedlemmer] i Danmark. Klagerens [øvrig familie] bor i Syrien. Efter en samlet helhedsvurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at klageren har udvist en sådan kriminel adfærd, der giver grundlag for at antage, at han er en fare for samfundet. […]. Flygtningenævnet finder heller ikke på baggrund af det oplyste om klagerens personlige forhold, at særlige grunde taler imod, at klageren udelukkes fra beskyttelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, ikke er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2023/63/tps

Emneord: Uledsagede mindreårige (UMI), Generelle forhold, Tilknytning til oprørsgrupper
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Klageren er mindreårig Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og muslim fra [by], [område], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 2022, og at han [foråret] 2023 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. DRC Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren den [foråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har oplyst, at han frygter krigen i Syrien, og hvilke konsekvenser krigen har haft. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at klagerens families hus blev bombaderet, hvorefter familien ikke havde noget sted at bo. Klageren har videre oplyst, at familie flygtede fra [by] til en flygtningelejr i nærheden af [by], da klageren var ca. 12-13 år. Årsagen til flugten var flyangreb. Klageren har endvidere oplyst, at da han boede i Syrien, havde han ondt i brystet og svært ved at trække vejret grundet røgen. Klageren har endeligt til støtte for sit asylmotiv oplyst, at klagerens far flere gange blev opsøgt af bevæbnede folk, der forsøgte at presse klagerens far til at tilslutte sig en oprørsgruppe. Disse folk forsøgte også at rekruttere klagerens bror, men klagerens bror har kræft, hvorfor han var undtaget. Efter disse besøg flygtede klagerens familie til en anden flygtningelejr. DRC Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klagen [foråret] 2023 oplyst, at klageren i forbindelse med en tilbagevenden til Syrien risikerer individuel forfølgelse på grund af sin politiske overbevisning. DRC Dansk Flygtningehjælp har til støtte herfor oplyst, at klageren er i risiko for sådan overgreb, fordi klageren er fra det tidligere oprørskontrollerede område [by] i [område], klagerens bror er militærunddrager og meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, klageren er udrejst illegalt og klagerens far har nægtet at kæmpe for modstandsbevægelsen. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klageren vurderes tilstrækkelig moden til at få ansøgningen om asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, behandlet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Der lægges således til grund, at klageren kommer fra Saraqib i Idlib-provinsen, hvor han er opvokset, og at han i 2020 som følge af krigshandlingerne med sin familie flyttede nordpå til en teltlejr nær grænsen til Tyrkiet. Det kan ligeledes lægges til grund, at klagerens far under opholdet i flygtningelejren blev forsøgt rekrutteret to gange af oprørsgrupper, men at faren ikke blev rekrutteret, da han oplyste, at han havde en syg søn, [A] som han skulle tage sig af, og at han ikke havde forstand på våben. Opsøgningen fra oprørsgrupper har ikke medført, at faren efterfølgende er eftersøgt eller opsøgt af oprørsgrupper, heller ikke efter at [A’s] udrejste fra Syrien i [vinteren] [2022/2023]. Flygtningenævnet lægger tillige til grund, at klageren ikke selv har oplevet at blive opsøgt eller lignende fra oprørsgrupper under sit ophold i Syrien, og at klageren udrejste illegalt og kom til Danmark, hvor klagerens bror har opholdstilladelse som følge af unddragelse af militærtjeneste. Flygtningenævnet kan ikke på baggrund af klagerens forklaring lægge til grund, at han, som følge af faren har været af opsøgt af oprørsgrupper med henblik på rekruttering, og fordi han bor i et oprørskontrolleret område, er i et modsætningsforhold til hverken de syriske myndigheder eller oprørsgrupperen. Flygtningenævnet har herom navnlig lagt vægt på, at faren - alene blev opsøgt få gange af oprørsgrupper - og ikke er blevet opsøgt gennem de seneste år, og at klageren og dennes familie ikke fremstår profilerede. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på Udlændingestyrelsens rapport af 1. maj 2022 ”Syria. Treatment upon return”, hvoraf blandt andet fremgår: “… According to EuroMed Rights, the GoS considers Syrians who have left government-controlled areas as well as those who have lived in areas that have been under opposition-control as traitors. 62 The Syrian human rights organisation interviewed by DIS in April 2022 stated that a returnee originating from or having lived in a former opposition-controlled area before leaving Syria would usually not be subject to mistreatment or violations only because of originating from or having lived in that area. If someone or a group of persons from a certain area experience problems at checkpoints, it is most probably due to the decision of the individual officer or the force controlling that particular checkpoints rather than the person’s place of origin.…” . Det forhold, at forholdene kan være svære for syrere, der har boet i oprørskontrollerede områder, som anført i rapport EUAA fra februar 2023 – Country Guidance, kan ikke ændre herpå. I forhold til at være udrejst illegalt fremgår det herom af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Det fremgår tillige af Udlændingestyrelsens rapport af 1. maj 2022 ”Syria. Treatment upon return: “… Illegal exit …. Officially, a person who has exited illegally from Syria might be subjected to prosecution upon return, unless the person has obtained a status settlement prior to return. 47 The Syrian human rights organisation interviewed by DIS in April 2022 mentioned that those who exited Syria illegally have to report to the local intelligence service office in their area. They will be questioned about the reason for their leave and about their activities while staying abroad. Nothing more will happen to them unless someone in their absence has reported against them to the authorities accusing them of, for example, being involved in opposition activities. In that case, they risk being subject to further interrogation, detention and/or money extortion.….” Det forhold, at klageren er 16 år og har familie, der bor i et oprørskontrolleret område, kan ikke ændre herpå. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien er i en afledt risiko for forfølgelse som følge af, at klagerens herboende bror har unddraget sig syrisk militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder rapport fra EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, hvorefter familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Flygtningenævnet har også lagt vægt på Udlændingestyrelsens rapport af 1. maj 2022 ”Syria. Treatment upon return”, hvoraf fremgår: “… Evasion and desertion from military service …. The source added that family members of draft evaders and deserters do not face problems with the authorities anymore. Previously, the authorities harassed such families, but now the authorities may contact them once or twice and ask about the evading or deserting family member and his whereabouts, but nothing more will happen. One should also bear in mind that there are too many draft evaders and deserters for the authorities to be able to spend time and resources on such cases.…” Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke efter en kumulativ vurdering af de ovennævnte forhold og ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der skal anvendes ved risikovurderingen, herunder i forhold til indrejse i Syrien – at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2023/75/ajni

Emneord: Udelukkelse, § 49 a mv., Militære forhold og politi, Privatretlig forhold
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i to år og seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 216 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men er ved [Landsrettens] ankedom [vinteren 2022/2023] udvist med indrejseforbud for bestandigt, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2023 truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive tvunget i militærtjeneste ved det syriske militær. Klageren vil ikke i militæret, idet han ikke vil tvinges til at slå mennesker ihjel, og han frygter også selv at blive slået ihjel. Klageren har til støtte herfor henvist til, at han er efterlyst til militærtjeneste. Klageren har endvidere henvist til, at han er religiøst viet med sin kæreste mod hendes families vilje. Han er blevet truet på livet i Danmark, og han frygter hendes familiemedlemmer, som opholder sig i Syrien, ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde. Flygtningenævnet tiltræder, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren. Efter udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal således foretages en proportionalitetsafvejning, hvori indgår grovheden af den begåede forbrydelse over for eventuelle særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for at give klageren opholdstilladelse. Der skal således tages stilling til, om flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse. Flygtningenævnet finder, at klageren må anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2’s forstand. Flygtningenævnet henviser herved til Udlændingestyrelsens afgørelse. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) klagerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den alvorlige karakter af den personfarlige kriminalitet, der er begået i [efteråret] 2021, sammenholdt med længden af den idømte frihedsstraf på 2 år og 6 måneder og klagerens personlige forhold, at klageren tillige må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen vægt på karakteren af den personfarlige kriminalitet, hvor klageren [beskrivelse af gerningsindholdet i straffesagen]. Det kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering, at klageren ikke er dømt for anden kriminalitet end ved den nævnte dom, at han forud for varetægtsfængslingen havde fast arbejde, og at han er religiøst viet med en kvinde, som han har to børn med. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af de begåede forbrydelser i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Klageren, der er [i slutningen af 20’erne/starten af 30’erne], indrejste i Danmark i [efteråret] 2015 [i starten af 20’erne]. Klageren er religiøst viet med en kvinde, som han har kendt siden [midten af 2010’ere], og de har sammen to børn, der er født i [starten af 2020’erne]. Klageren har endvidere [flere fjernere familiemedlemmer] i Danmark. Klageren har haft arbejde fra [midten af 2010’erne] og frem til anholdelsen. Klageren taler alene begrænset dansk, og der har under nævnsmødet medvirket tolk. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den begåede kriminalitet og klagerens personlige forhold, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 3, der kan begrunde, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Nævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2023/74/imbs

Emneord: Udelukkelse, § 49 a mv., Militære forhold og politi
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en udsendelsessag vedrørende en mandlig syrisk statsborger. Klageren indrejste i 2012. Senere i 2012 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved dom af […]2021 afsagt af Retten i […] blev klageren idømt fængsel i 4 år for overtrædelse af navnlig straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Dommens bestemmelse om udvisning blev stadfæstet ved […]Landsrets dom [afsagt i foråret] 2022.
Flygtningenævnet udtalte:” Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren henviste som asylmotiv under den oprindelige asylsag, at han dels frygtede at blive dræbt af de syriske oprørere, idet han var flygtet fra dem, og dels de syriske myndigheder, fordi de ville tvinge ham til at aftjene værnepligt. Klageren forklarede under den oprindelige asylsag, at han i […] sommeren 2012 blev anholdt, mens han opholdt sig i en internetcafe. Han blev sammen med andre unge mennesker beskyldt for at sende mails og politisk materiale til oprørerne. Efter 14 dages tilbageholdelse, hvorunder han blev udsat for tortur, blev klageren kørt til session af de militære myndigheder. På vej til sessionen blev de militære køretøjer, hvori klageren og de andre tilbageholdte unge befandt sig, angrebet af soldater fra den frie syriske hær. Klageren og de andre unge forklarede, at de var blevet tvunget til at gøre tjeneste i den syriske hær. Den Frie Syriske hær tog de unge med og ønskede, at de unge skulle kæmpe for den i stedet. Klageren og de andre unge accepterede at kæmpe for Den Frie Syriske hær. Klageren bad om lov til at se sin familie, hvilket han fik lov til. I stedet for at vende tilbage til Den Frie Syriske Hær, udrejste han af Syrien. Klageren har som asylmotiv under udsendelsessagen henvist til, at han frygter at blive dræbt ved en tilbagevenden, idet han vil blive betragtet som en landsforræder, fordi han flygtede fra Syrien, inden han skulle aftjene værnepligt i den syriske hær eller udføre tjeneste for Den frie Syriske hær, ligesom han frygter at vil blive tvunget til at aftjene værnepligt ved en tilbagevenden. Klageren ønsker ikke at udføre militærtjeneste, idet han ikke ville slå civile mennesker ihjel. Klageren har forklaret, at han ikke husker at have forklaret om at have været tilbageholdt af de syriske myndigheder eller den frie syriske hær i 2012. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren er i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, da klageren er i den militærpligtige alder. På den baggrund finder Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder med samme begrundelse som Udlændingestyrelsen har anført, at klageren isoleret set må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren tvangsmæssigt kan udsendes til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Spørgsmålet er herefter, om klageren skal udelukkes fra opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3. Udlændingelovens § 10, stk. 3, sammenholdt med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, indebærer, at der i en situation som den foreliggende bl.a. skal tages stilling til, om klageren kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. Klageren er ved Retten i […)s dom [afsagt i sommeren]2021 idømt fængsel i 4 år for bl.a. grov narkokriminalitet efter bl.a. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 1 pkt., begået i forening med [flere] medgerningsmænd. Tiltalte blev ved byrettens dom udvist med indrejseforbud for bestandig, og landsretten stadfæstede [i foråret] 2022 byrettens bestemmelse om udvisning. Når henses til karakteren af narkoforholdet, må klageren anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. Spørgsmålet er herefter, om klageren også må anses som en fare for samfundet. Efter narkoforholdets karakter må klageren – også fremadrettet – anses som en fare for samfundet. Det er herved også lagt vægt på, at klageren tidligere er dømt for bl.a. databedrageri, indbrudstyveri og overtrædelse af våbenloven, ligesom klageren - efter byrettens dom [afsagt i sommeren] 2021 - har begået ny kriminalitet i fængslet, idet han bl.a. er dømt for den [dato] 2021 at have fremsat trusler mod flere fængselsbetjente, og at han den [dato]2021 i fængslet blev fundet i besiddelse af narkotiske stoffer. Klageren er ikke gift, men har to små børn og sin nærmeste familie, herunder forældre og søskende, i Danmark. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, og efter det, der er fremkommet for Flygtningenævnet, finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at klageren på ny skal gives opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at klageren har et tilbud om arbejde, og at han efter det oplyste ikke længere har noget misbrug af narkotiske stoffer, kan på den ovenfor anførte baggrund ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved, at klageren tidligere har begået kriminalitet, selv om han har været i arbejde. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri 2023/73MNR

Senest opdateret: 20-06-2018
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen