Emneord: Sur Place, Udelukkelse, Politiske forhold, Kriminelle forhold i hjemlandet, Overgreb, Trusler og chikane
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet meddelte i august 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2020.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen ortodoks fra [by], Belarus. Ansøgeren har været politisk aktiv og har ytret sig kritisk om den belarusiske præsident Aleksandr Lukasjenko på internettet og til demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Belarus frygter de belarusiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han begyndte at udtale sig kritisk om det belarusiske styre i 2006, idet han var uenig i den måde, regeringen ledte landet på. Ansøgeren har udtalt sig regimekritisk under demonstrationer, direkte til andre personer og på internettet, hvorfor ansøgeren er kommet i de belarusiske myndigheders søgelys. Ansøgeren blev [flere gange i perioden fra 2009-2014] fejlagtigt dømt for narkobesiddelse som følge af sine politiske aktiviteter, idet dette er myndighedernes måde at håndtere regimekritiske personer på. Ansøgerens situation blev væsentligt forværret i forbindelse med valget i 2020, og han blev overfaldet af tre ukendte mænd, som bad ham indstille sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han under sit ophold i Danmark har fortsat sine politiske aktiviteter, og han har blandt andet demonstreret foran den russiske ambassade og deltaget i demonstrationer, som støtter Ukraine. Ansøgeren har ligeledes fortsat sin regimekritiske aktivitet på internettet, og ansøgeren har som følge heraf modtaget en trussel via et socialt medie. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Belarus og Danmark til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren fremstår overvejende troværdig, og at store dele af hans forklaring om hændelser m.v. fremstår som værende selvoplevet. Flygtningenævnet finder, at det heroverfor ikke kan tillægges afgørende betydning, at der er divergenser i ansøgerens forklaringer. Flygtningenævnet lægger således til grund, at han i flere år forud for sin udrejse gav udtryk for sine politiske holdninger til andre personer, at han i et vist omfang gav udtryk for sine holdninger på internettet, og at han deltog i flere demonstrationer efter præsidentvalget i august 2020, ligesom han derefter – fortsatte med – at ytre sig politisk på internettet. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at han i forlængelse heraf blev indkaldt til et møde hos myndighederne, til hvilket møde han blev advaret om at fortsætte sine aktiviteter. Flygtningenævnet lægger yderligere til grund, at ansøgeren kort tid forud for sin udrejse blev opsøgt af tre ukendte mænd, der udsatte ham for vold og sagde blandt andet, at de ville skære ham i småstykker, hvis han ikke ”holdt kæft”. Flygtningenævnet lægger desuden til grund, at ansøgeren efter sin indrejse i Danmark via sine profiler på sociale medier, der er i ansøgerens eget navn, ytrer sig kritisk over for myndighederne i Belarus i opslag på andre profiler, herunder profiler, der tydeligt fremstår kritiske over for myndighederne i Belarus. Flygtningenævnet lægger endelig til grund, at ansøgerens [familiemedlem A] har fået overgivet en tilsigelse til at give møde ved myndighederne, ligesom ansøgeren har modtaget en trussel på et socialt medie fra en person, som ansøgeren er sikker på, er fra politiet. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter baggrundsoplysningerne om forholdene i Belarus, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Belarus vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at udelukke ansøgeren fra asyl i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 2, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at de forhold, som ansøgeren er dømt for, må antages alene at ville medføre bødestraf, såfremt forholdene var pådømt i Danmark. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Bela/2024/3/MLVT

Emneord: Kriminelle forhold i hjemlandet, Politiske forhold, Trusler og chikane
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk belaruser og ortodoks kristen fra [by A], Belarus. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, jf. dog hans forklaring til [myndighederne i europæisk land A]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Belarus frygter, at blive fængslet uden grund. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han tidligere er blevet anholdt uden grund i Belarus, og i den forbindelse udsat for vold. Han er senest blevet anholdt i Belarus i [sommeren] 2021. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre forklaret, at han og hans forældre flere gange har modtaget indkaldelser til blandt andet afhøring hos politiet i Belarus. Afslutningsvis har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han tidligere er dømt i Belarus, og at myndighederne efter ansøgerens løsladelse har fortalt ham, at han ville blive anholdt igen, hvis han ikke udrejste af Belarus. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Belarus vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker, som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren har forklaret divergerende vedrørende helt centrale dele af sit asylmotiv. Ved samtale med [myndighederne i europæisk land A] [i efteråret] 2020 i forbindelse med behandlingen af ansøgerens asylansøgning i [europæisk land A], forklarede ansøgeren, at han blev anholdt, fordi han deltog i en demonstration. Han uddybede dette således, at han havde haft en plakat, og at han havde råbt slagord. Demonstrationen var rettet mod den siddende præsident, og til støtte for oppositionens præsidentkandidat, Svetlana Tichanovskaja. Han forklarede uddybende, at han blev indsat i en celle med fire andre personer. Ved oplysnings- og motivsamtale med de danske myndigheder [i sommeren] 2023 forklarede ansøgeren, at han aldrig havde deltaget i demonstrationer eller haft politiske aktiviteter. Derimod angav han, at han var blevet anholdt, fordi man fejlagtigt anså ham for at være demonstrationsdeltager. Ved uddybende samtale med de danske myndigheder [i vinteren 2023/2024] forklarede ansøgeren intet om, at han var blevet anholdt i forbindelse med en demonstration. Ved nærmere forespørgsel svarede han, med henvisning til sin angiveligt dårlige hukommelse, at han ikke havde været til demonstrationer, men måske havde været i samme område som demonstranter. Ansøgeren har således i det væsentlige begrundet sin ansøgning om asyl i Danmark med andre forhold, særligt at han tidligere har været udsat for ubegrundet chikane fra myndighederne i Belarus, herunder at han har været fængslet uden grund, og at han er blevet truet med at ville blive fængslet på ny. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende vedrørende omstændighederne ved hans seneste frihedsberøvelse, der angives at have fundet sted, da han i [sommeren] 2021 rejste tilbage til Belarus fra [europæisk land A]. Ved oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2023 forklarede ansøgeren således, at han blev anholdt straks efter sin tilbagekomst fra [europæisk land A], og at han få uger efter ved en retssag i [by A] blev idømt ét år og tre måneders fængsel for at have deltaget i demonstrationer i 2020. Ved uddybende samtale [i vinteren 2023/2024] forklarede ansøgeren derimod, at han først kom i retten ved afslutningen af sit fængselsophold, og at han i den forbindelse blot kom for retten og det blev besluttet, at han kunne løslades. Ansøgerens advokat har derimod i sit indlæg til Flygtningenævnet [i foråret] 2024 anført, at ansøgeren blev dømt og derefter indsat til afsoning. Flygtningenævnet finder herefter, at der er så væsentlige uoverensstemmelser på centrale punkter i ansøgerens forklaringer, at disse må betragtes som utroværdige og konstrueret med henblik på at tilvejebringe et asylmotiv. Det bemærkes, at de nævnte uoverensstemmelser er så væsentlige, at Flygtningenævnet ikke kan tillægge det betydning når ansøgeren har begrundet disse med henvisning til sin angiveligt dårlige hukommelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2024/2/LAFAL

Emneord: Mundtligt nævn, Privatretlig forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2019.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk belaruser og kristen fra [hjemby], Belarus. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, fordi de vil have hans [familiemedlems] lejlighed. Han har til støtte herfor oplyst, at hans [familiemedlem] døde i [måned i sommeren] 2019, og at ansøgeren derefter arvede [familiemedlemmets] lejlighed i [ansøgerens hjemby]. I slutningen af [måned i efteråret] 2019 modtog han et opkald fra en person ved navn [A], der introducerede sig selv som ejendomsmægler. Han ville gerne mødes med ansøgeren og tale om hans [familiemedlems] lejlighed. Ansøgeren mødtes med [A] og en anden mand i [ansøgerens hjemby], hvor de fortalte ansøgeren, at de havde været i gang med at købe ansøgerens [familiemedlems] lejlighed, og at de allerede har lavet en stor udbetaling til [familiemedlemmet]. De tilbød resten af det aftalte beløb til ansøgeren, hvilket ansøgeren afslog. Efterfølgende modtog ansøgeren flere opkald fra [A], der omkring [måned i efteråret] 2019 truede ansøgeren med, at ansøgeren kunne forsvinde. Den [dato i vinteren 2019/2020] brændte ansøgerens bil og hus ned. Da ansøgeren forlod stedet efter branden, blev han ringet op af [A], der igen truede ansøgeren. Ansøgeren udrejste af Belarus den [dagen efter dato i vinteren 2019/2020]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring er divergerende og usandsynlig på væsentlige punkter. Ansøgeren har som påpeget af Udlændingestyrelsen bl.a. forklaret divergerende om hvorvidt ansøgerens [familiemedlem] havde fortalt ham om, at [familiemedlemmet] var blevet kontaktet angående sin lejlighed. I asylskemaet har ansøgeren således oplyst, at hans [familiemedlem] havde fortalt om et besøg af nogle ejendomsmæglere, som havde tilbudt at købe lejligheden, mens han under asylsamtalen har forklaret, at hans [familiemedlem] aldrig har nævnt, at nogen personer havde tilbudt at købe lejligheden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår efter hans [familiemedlems] dødsfald, han blev kontaktet af [A]. Han har således i asylskemaet oplyst, at han en uge efter dødsfaldet blev ringet op af [A], som bad ham mødes med ham, mens ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at han blev ringet op af [A] omkring en måned efter dødsfaldet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om de beløb, som [A] oplyste, at han havde betalt og ville betale for ansøgerens [familiemedlems] lejlighed. Ansøgeren har således under asylsamtalen forklaret, at [A] havde betalt 35.000 dollars til ansøgerens [familiemedlem], og at han ville betale ansøgeren yderligere 10.000 – 12.000 dollars til ansøgeren for lejligheden. Under samtalen i Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at [A] havde betalt 10.000 – 12.000 til ansøgerens [familiemedlem], og at han ville betale 35.000 til ansøgeren. Ansøgeren har forklaret divergerende om branden i hans hus. Under asylsamtalen har han forklaret, at han gik ind i sit brændende hus og kom gennem køkkenet og op på første sal for at hente nogle ting, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han på grund af branden ikke kunne komme længere ind i huset end til entréen. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at han ikke vidste, hvor hans hus og bil var forsikret, og at han ikke har undersøgt, om han kunne få udbetalt en forsikringssum for sit hus og sin [bil], forekommer usandsynlig. Disse forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevende til Belarus risikere forfølgelse eller behandling i strid med udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2021/1/DH

Emneord: Køns- og æresrelateret forfølgelse - Seksuelle forhold, Privatretlig forhold, Nationalitet
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2020.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hviderusser og ateist fra [by A] i Hviderusland. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter personer tilknyttet[mafiaen], som vil udsætte ham for vold, fordi han har haft uoverensstemmelser med dem under sit ophold i[land]. Han har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i den periode, hvor han boede i[land], blev uvenner med nogle ukrainere, da de fandt ud af, at han ikke var ukrainer. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter præsidenten i Hviderusland, som efter hans oplysninger arbejder sammen med[mafiaen]. Endvidere vil myndighederne i Hviderusland tvinge ham til at arbejde. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hans far er af russisk afstamning, og at han derfor som følge af sit ophav og tilhørsforhold til et russisk mindretal i Hviderusland vil være udsat for forfølgelse. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Hviderusland, fordi han er [orientering inden for LGBT+-miljøet], og derfor udsat for forfølgelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer til grund, idet han har forklaret forskelligt om væsentlige dele af sine asylmotiver. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse lægger også Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvilke konflikter han har haft i Hviderusland, herunder forklaret forskelligt om årsagen til, at han søgte om asyl. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren] 2020 oplyst, at han frygtede ukendte personer i Hviderusland, fordi han er [orientering inden for LGBT+-miljøet]. Han har derimod til asylsamtalen [i vinteren] 2022 oplyst, at han frygtede forfølgelse i Hviderusland af[mafiaen], som han af forskellige ikke nærmere oplyste årsager havde uoverensstemmelser med. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor og hvor mange gange han er blevet overfaldet af personer med tilknytning til [mafiaen]. Han har således under sin oplysnings- og motivsamtale oplyst, at han er blevet overfaldet to gange i Hviderusland, men under asylsamtalen derimod forklaret, at han er blevet overfaldet i[land]. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret om dette overfald i[land], men samtidig forklaret, at han ikke har været overfaldet i Hviderusland, og tillige udbyggende forklaret, at han i 2019 blev udsat for et overfald i [by B]. Det er Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens forklaring om en konflikt med [mafiaen]ikke er troværdig, hvorfor forklaringen ikke kan lægges til grund. Heller ikke ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han i Hviderusland vil være udsat for forfølgelse som følge af hans russiske oprindelse, kan lægges til grund, da der er tale om en udbyggende forklaring, som han ikke tidligere har oplyst om som begrundelse for et asylmotiv. Det samme gælder ansøgerens forklaring om, at han er [orientering inden for LGBT+-miljøet], idet han har forklaret forskelligt om, hvorvidt han har oplevet problemer på grund af sin seksualitet. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren] 2020 forklaret, at han blev overfaldet i Hviderusland som følge af sin seksualitet, mens han til sin asylsamtale [i vinteren] 2022ikke har nævnt noget om sin [orientering inden for LGBT+-miljøet] som asylmotiv før han under samtalen blev foreholdt sin oplysning herom fra samtalen [i vinteren] 2020. Som også anført i Udlændingestyrelsens afgørelse forekommer ansøgerens opfattelse af at være [orientering inden for LGBT+-miljøet] i øvrigt ganske ureflekteret henset til hans forklaring om, at han hverken er tiltrukket af kvinder eller mænd. På denne baggrund findes ansøgerens forklaring om [hans seksualitet] som asylmotiv efter Flygtningenævnets vurdering at være konstrueret til lejligheden. Det forhold, at ansøgeren ikke finder at kunne vende tilbage til Hviderusland, fordi myndighederne vil tvinge ham til at arbejde, er ikke omfattet af forfølgelsesbegrebet i udlændingelovens § 7. Ansøgeren kan på denne baggrund ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2022/1/SCH.

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2020.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk belaruser og kristen ortodoks af trosretning fra [by], Belarus. Ansøgeren har været medlem af det hviderussiske parti, [parti]. Ansøgeren har som asylmotiv i forbindelse med sin asylsag i 2016 henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive idømt en lang fængselsstraf af de belarusiske myndigheder, idet han har været medlem af partiet, [parti]. Han blev i den forbindelse anklaget for at have hjulpet kriminelle grupper, der handlede med [euforiserende stoffer]. Ansøgeren har som asylmotiv i forbindelse med sin verserende asylsag oplyst, at han har under sit ophold i Belarus, efter sin udsendelse af Danmark, har deltaget i politiske demonstrationer, og at han har været anholdt, hvorfor han udrejste af Belarus igen for at søge om asyl i Danmark. Ansøgeren har heller ikke givet møde i Flygtningenævnet. Som også anført af Udlændingestyrelsen påhviler det ansøgeren at meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelsen af, om en opholdstilladelse kan gives i henhold til loven, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det tiltrædes endvidere, at der ikke er noget til hinder for, at ansøgeren udsendes til Belarus, jf. udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2022/2/ROZ

Emneord: Militære forhold og politi, Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet A] og [etnicitet B] og katolik af trosretning fra [by A], [by B], Belarus. Ansøgeren har oplyst, at han har været politisk aktiv ved at deltage i demonstrationer mod Lukasjenko i [2009-2011] og i [sommeren 2020]. Ansøgeren har i [foråret 2022] deltaget i demonstrationer mod krigen i Ukraine. Han har på intet tidspunkt været medlem af noget politisk parti, religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt af de belarusiske myndigheder, idet han har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har videre henvist til, at han vil blive tvangsindkaldt til militæret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i demonstrationer mod [regeringen]. Én gang i [2009-2011] og omkring [4-7] gange i [2019-2021]. Han har deltaget som almindelig demonstrant i masseprotester. Han bar bannere og skilte og råbte slagsord. I [sommeren 2020] deltog han i en demonstration ved [sted]. Der var [et stort antal] demonstranter. I løbet af ugerne deltog [mange]i demonstrationerne. Til en af demonstrationerne hjalp han med [beskrivelse af hændelse] på [navn] pladsen i [by C]. Ansøgeren har videre oplyst, at han har videreformidlet informationer om demonstrationerne til sine venner og naboer gennem [socialt medie]. I [foråret 2022] deltog han i en demonstration mod krigen i Ukraine. [Beskrivelse af tidspunktet for afholdelse af demonstrationen]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans bopæl i [by C] blev opsøgt af myndighederne, kort efter han udrejste og var på vej til Danmark. Hans ægtefælle fortalte det til hans mor, som videregav beskeden til ham, da han kom til Danmark. Myndighederne havde kigget ægtefællens mobiltelefon igennem og kigget rundt i deres lejlighed. De havde sagt til ægtefællen, at hvis ansøgeren ikke dukkede op hos politiet, ville han risikere at få meget alvorlige problemer. Efter opsøgningen modtog ægtefællen en kvittering fra posthuset om, at der var kommet to anbefalede breve til ansøgeren. Brevene blev aldrig hentet. Ansøgeren formoder, at det ene brev kan være en indkaldelse til at møde på et rekrutteringskontor med henblik på at blive genindkaldt til militæret, og at det andet brev kan handle om, at han skal møde på en politistation. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de belarusiske myndigheder. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til det, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse i [sommeren 2023]. Herudover bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter har været divergerende og/eller udbyggende. Det vedrører bl.a. ansøgerens forklaring om, hvem der fortalte ham om opsøgningen af hans hjem i Belarus og hvornår den foregik; hvem der var afsender af de to anbefalede breve, der ifølge forklaringen skulle være tilsendt ansøgeren, samt hvornår han modtog disse; om han medbragte banner til demonstrationen i [foråret 2022] samt spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerens hustru beholdt kvitteringerne fra brevene eller smed dem ud. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at ansøgerens forklaring herom er tilsidesat. Vedrørende spørgsmålet om tvangsmobilisering til krigen i Ukraine henvises til Udlændingestyrelsens afgørelse samt til de foreliggende baggrundsoplysninger om Belarus. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens oplysninger for nævnet om, at hans bankkonti i Belarus er blevet indefrosset, og at han i Danmark har foretaget politiske aktiviteter på de sociale medier, som myndighederne i Belarus er blevet bekendt med, ikke er underbygget. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Belarus vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som anført i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2024/1/LODU

Emneord: Sur Place, Militære forhold og politi, Politiske forhold, Tilbageholdelse - Udgået
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er katolik af trosretning fra [by A], Belarus. Ansøgeren har online været medlem af den politiske gruppe ved navn ”[politisk gruppe]”, og ansøgeren har deltaget i demonstrationer i forbindelse med præsidentvalget i Belarus i [sommeren] 2020. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de belarussiske myndigheder, da han har deltaget i demonstrationer i forbindelse med præsidentvalget i Belarus i [sommeren] 2020. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i forbindelse med planlægningen og afholdelsen af demonstrationen adskillige gange er blevet anholdt og tilbageholdt af politiet samt udsat for vold. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er venner med [A] og [B], som ligeledes har været politisk aktive, og som er eftersøgt af de belarussiske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Belarus frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at ansøgeren indkaldes til en lægeundersøgelse, som går forud for en indkaldelse til militærtjeneste. Ansøgeren har sluttelig som asylmotiv henvist til, at han frygter de belarussiske myndigheder, idet han har overværet en belarussisk politibetjents drab på en demonstrant. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, da den på flere centrale punkter fremstår upræcis, utroværdig og divergerende. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 forklaret, at han har været tilbageholdt flere gange som følge af politiske aktiviteter. Han blev blandt andet tilbageholdt i [sommeren] 2020 efter at have deltaget i demonstrationer med [B] i forbindelse med præsidentvalget. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysisk afstraffelse, og han fik en pose trukket over hovedet. Efter ti dage blev han løsladt. Ansøgeren har i samme samtale oplyst, at han forlod Belarus [i foråret] 2021 og var i [by B i Rusland] i en til to dage, inden han rejste videre. I samme samtale har ansøgeren tillige oplyst, at han i [sommeren] 2020 forlod Belarus og tog ophold i Rusland, idet han dog besøgte sin mor i Belarus to gange i [efteråret] 2020, og at han herefter tog til Sverige i cirka to måneder og boede hos [A], inden han af de svenske myndigheder blev sendt tilbage til Belarus. Herefter udrejste han i [vinteren 2020/2021] til [by B] i Rusland, hvor han opholdt sig i to måneder, indtil han udrejste til Danmark ved at gemme sig i en lastbil. Omkring en episode, hvor ansøgeren var vidne til at politiet dræbte en demonstrant, har ansøgeren forklaret, at han er blevet udspurgt herom i forbindelse med en tilbageholdelse i tre dage i [by A’s] arresthus. Ansøgeren oplyste, at han ville samarbejde med politiet herom. Ansøgeren har tillige til Udlændingestyrelsen under en samtale [i vinteren 2021/2022] oplyst, at han kun har været anholdt en gang som følge af sine politiske aktiviteter, og at anholdelsen skete i [foråret] 2021, hvor han var i gang med at planlægge demonstrationer sammen med [B], som han har et tæt forhold til. Ansøgeren har i samme samtale oplyst, at han har været tilbageholdt flere gange som følge af politiske aktiviteter, og at han var tilbageholdt dels i [foråret] 2020 og dels en aften i [sommeren] 2020, hvor han var i gang med at hænge et belarussisk flag op ved en bro, der forbandt to gader. Under den sidste tilbageholdelse fik ansøgeren trukket en pose over hovedet og fik trukket sine arme bag sin ryg. Han var tilbageholdt i to dage, og blev formentligt løsladt, da ansøgerens fars bekendte betalte penge herfor. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i [sommeren/efteråret] 2020 udrejste til Rusland, hvor han levede i skjul frem til han i [foråret] 2021 udrejste til Danmark ved at gemme sig i en lastbil. Samtidig har ansøgeren bekræftet, at han i [efteråret] 2020 rejste til Sverige, hvor han opholdt sig i to måneder, inden han af de svenske myndigheder blev sendt tilbage til Belarus. Under samtalen [i vinteren 2021/2022] har ansøgeren udbyggende omkring sin relation til [A] oplyst, at han er barndomsven med ham, og at han skulle have et tæt forhold til ham, idet de begge er med i gruppen ”[politisk gruppe]”. Han er også ven med [B], der er i en oppositionsgruppe til regeringen, og politiet har udspurgt ham om venskabet til [A] og [B]. For Flygtningenævnet har ansøgeren blandt andet forklaret, at han var med til at opfordre til at demonstrere, idet han oplyste folk om, hvor de skulle finde sted via hemmelige hjemmesider. Han blev tilbageholdt første gang i tre dage og efterfølgende i ti dage. Han husker ikke, hvornår tilbageholdelserne skete, men han blev tilbageholdt på grund af sin deltagelse i demonstrationer, idet han blev fundet på overvågningsvideoer, hvor han var sammen med [B]. Under tilbageholdelserne blev han udspurgt omkring [A] og [B], og han blev også udsat for fysisk afstraffelse og fik en pose over hovedet. Han har også for Flygtningenævnet oplyst, at han udrejste af Belarus kort efter [sommeren] 2020, og at han rejste flere gange til Belarus, da han var blevet gift proforma med en kvinde, hvis efternavn han tog, således han kom til at hedde [C]. Fra de svenske myndigheder fremgår det, at ansøgeren [i efteråret] 2018 søgte om asyl, hvilket han fik afslag på [i efteråret] 2018. Ansøgeren blev som følge af involvering i en politisag ikke udsendt af Sverige før [vinteren 2020/2021]. Omkring divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende og meget usammenhængende. Ansøgerens forklaring fremstår herefter som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i et asylbegrundede modsætningsforhold til myndighederne i Belarus, som følge af at han måtte have deltaget i demonstrationer, som følge af at han måtte kende [A] og [B] eller som følge af, at han måtte have overværet en hændelse, hvor en person blev slået ihjel at politiet. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren [i sommeren] 2022 frafaldt sin asylansøgning. Efter Udlændingestyrelsens afslag har ansøgeren fremlagt et nationalitetspas udstedt [i foråret] 2021 til [C] født [i efteråret] 1996. Udlændingemyndighederne har ændret hans navn fra [D] til [C]. Ansøgeren har under sin samtaler [i foråret] 2021 og [vinteren 2021/2022] oplyst, at han er vurderet uegnet til militærtjeneste som følge af en [diagnose], men at det ikke er en endelig beslutning. Ansøgeren har for nævnet oplyst, at han er erklæret egnet til militærtjeneste, og at han aldrig er erklæret uegnet til militærtjeneste. Han har modtaget indkaldelser til militærtjeneste næsten hvert år siden han blev 18 år. Ansøgeren har fremlagt en indkaldelse fra militærkommissariatet til en lægeundersøgelse hos [by C’s] Militærkommissariatet [i sommeren] 2022 kl. 8:00. Indkaldelsen er forevist i original, den er udateret men angiveligt modtaget i [sommeren] 2022 af ansøgerens mor, og den er udstedt til [E] født i 1996. Samtidig fremgår det af sagen, at ansøgeren har fået udstedt et pas i [foråret] 2021. Af passet fremgår ansøgerens navn til at være [C]. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at myndighederne i Belarus skulle have udstedt en indkaldelse til lægeundersøgelse i et navn, som ansøgeren ikke er registreret under. Samtidig er det påfaldende, at ansøgeren skulle kunne opholde sig i Belarus og rejse ind og ud af Belarus blandt andet i 2020 og i 2021 uden at have oplevet problemer med myndighederne, hvis han – efter sin egen forklaring – er blevet indkaldt til militærtjeneste næsten hvert år siden sit 18. år. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at han er indkaldt til militærtjeneste i Belarus. Samlet finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har et asylbegrundede modsætningsforhold til myndighederne i Belarus, hvorfor han ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Bela/2023/1/MLVT.

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig og en kvindelig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2018.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske hviderussere og kristne af trosretning fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive uretmæssigt fængslet af de hviderussiske myndigheder. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger i sommeren 2014 oprettede en hjemmeside, hvor personer kunne tilkendegive, om de ville stemme ved præsidentvalget. Ansøgerne uddelte løbesedler til støtte for hjemmesiden. Ansøgerne blev som følge heraf anholdt og afhørt i to til tre dage af de hviderussiske myndigheder. Ansøgerne blev herefter løsladt, hvorefter de udrejste af Hviderusland til Sverige og søgte om asyl. Ansøgerne fik i 2017 afslag på asyl og rejste tilbage til Hviderusland. Ansøgerne kom efter deres tilbagevenden til Hviderusland på ny i myndighedernes søgelys, hvorefter ansøgerne udrejste af Hviderusland med lastbil. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. For så vidt angår den mandlige ansøger bemærker Flygtningenævnet, at der er væsentlige divergenser i hans forklaringer om centrale dele af det hændelsesforløb, der har ført til hans udrejse af Hviderus-land. Ved oplysnings og motivsamtale den [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2018 forklarede ansøgeren således, at han ved afhøring hos myndighederne benægtede selv at have opret-tet hjemmesiden [A]. Han lovede derefter at kontakte myndighederne, hvis han fik kontakt til den ansvarlige. Spørgsmålet om password til hjemmesiden er ikke omtalt. Ved samtale den [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018 forklarede han derimod, at KGB-folkene ville have password til hjemmesiden og det fremgår ikke, at han lovede, at oplyse, hvem den i øvrigt fiktive bagmand var. Han gav dem herefter det ønskede password af hensyn til den kvindelige ansøger. Det er endvidere påfaldende, at ansøgeren til de danske myndigheder har forklaret, at have fået udrejseforbud og straks efter at have fået udleveret sit pas af myndighederne. Til de svenske myndigheder har han derimod forklaret, at passet blev efterladt hos hans forældre, og at han kom i besiddelse af det sene-re, efter at være udrejst. For så vidt angår den kvindelige ansøger har hun under samtale [en nærme-re angiven dato i sommeren] 2015 i Sverige forklaret, at hun ringede til den mandlige ansøger under ransagningen af deres bopæl i Vitebsk. Ved samtale i Danmark [en nærmere angiven dato i efter-året] 2018 forklarede hun derimod, at hun var afskåret fra at ringe. Dette er i modsætning til den mandlige ansøger, der også forklarede, at hun ringede ham op, jf. referat af [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018, men ved fremmøde i Flygtningenævnet d.d. har forklaret, at han ikke husker det. Hun har endvidere forklaret, først, at hun vidste hvad hun underskrev ved løsladelsen efter den anden arrestation, men ved fremmøde i Flygtningenævnet d.d. at hun skrev under på, at hun ikke måtte udrejse, og ikke var klar over, hvad hun i øvrigt skrev under på. Ved fremmøde i Flygtninge-nævnet d.d. forklarede den mandlige ansøger, at de rejste tilbage fra Sverige med fly til Moskva og derefter med bus over grænsen. Den kvindelige ansøger forklarede, at de fløj helt til Minsk via Mo-skva, hvilket stemmer med de fremlagte flybilletter. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det ikke forekommer troværdigt, at ansøgerne, skønt de er pålagt udrejseforbud, har kunnet rejse ud af Hvi-derusland og tilbage. Efter en samlet vurdering må nævnet derfor lægge til grund, at ansøgerens forklaringer om deres asylmotiv er konstrueret til lejligheden for at opnå opholdstilladelse. Flygt-ningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Hviderusland vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2020/2/lbv

Emneord: Overgreb, Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hviderusser og ortodoks kristen af trosretning fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af oppositionsgruppen [A] og har i den forbindelse deltaget i fire demonstrationer i Hviderusland. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de hviderussiske myndigheder, fordi han er medlem af oppositionsgruppen [A] og har deltaget i en række demonstrationer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i foråret 2015 blev medlem af oppositionsgruppen [A] i Hviderusland, og at hans to nære venner også var medlem af gruppen. Ansøgeren deltog i en demonstration mod en lov i Hviderusland, som pålagde arbejdsløse personer bøder for ikke at have et arbejde. Ansøgeren deltog senest i en demonstration [i foråret] 2017, hvor ansøgeren og de to venner blev anholdt og tilbageholdt i tre dage og herefter løsladt. Omkring en uge efter blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af civilklædte mænd, der tog ansøgeren med til en afhøring om hans deltagelse i terrorhandlinger og demonstrationer for gruppen [A]. Herefter blev ansøgeren løsladt. Omkring en uge efter blev ansøgeren på ny tilbageholdt af mændene og taget med til en skov, hvor han blev udsat for fysiske overgreb og afhørt om sin tilknytning til [A]. Herefter blev ansøgeren løsladt. Ansøgerens venner havde samme dag været udsat for det samme. Omkring 11 dage efter fortalte ansøgerens mor, at der havde været nogle personer for at spørge efter ansøgeren på bopælen. Ansøgeren tog hen til sine to venner, og deres mødre oplyste ansøgeren, at nogle personer også havde været for at spørge efter vennerne. Ansøgeren indså, at vennerne ikke kom tilbage og antog, at de var blevet slået ihjel. Ansøgeren tog herefter en taxa og udrejste legalt til Rusland, hvorfra ansøgeren kom med en lastbilchauffør til Danmark. Flygtningenævnet stadfæstede [i efteråret] 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren fremsendte [i efteråret] 2019 dokumentation for lovligt forfald, og [i efteråret] 2019 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter forekommer divergerende, upræcis og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at den anden demonstration, som han deltog i, fandt sted i [begyndelsen af] 2017. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ikke kan huske hvilket år, han deltog i den anden demonstration. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har oplyst andre efternavne på sine to venner, end de efternavne han har oplyst under oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst divergerende om, hvad der skete i forbindelse med demonstrationen [i foråret] 2017. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han og hans to venner blev ilagt håndjern, da de den [i foråret] 2017 blev tilbageholdt og kørt til politistationen, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at politiet ikke gjorde noget for at begrænse deres frihed i bilen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange mennesker, der var til demonstrationen ved […]. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at der ikke var så mange demonstranter til stede, da det ikke var let at komme dertil grundet politiets blokader. Til asylsamtalen har ansøgeren imidlertid forklaret, at da han ankom til pladsen i Minsk, var der mange mennesker, og at alle blev anholdt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor han blev ført hen, første gang han blev opsøgt af personerne efter demonstrationen [i foråret] 2017. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han [i foråret] 2017 blev opsøgt af tre civilklædte mænd, som kørte ham til en skov i udkanten af Vitebsk. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han blev tilbageholdt af mændene i et rum i en almindelig bygning. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev ført til et skovbelagt område. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet give en troværdig forklaring på sine bevæggrunde for at tilslutte sig [A], og at han har forklaret udetaljeret og afglidende om [A]. Han har således ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen været i stand til at redegøre for, hvad navnet på gruppen står for, hvordan han blev medlem af gruppen, herunder hvem der udstedte medlemskortet, hvor mange medlemmer gruppen havde, hvordan den var opbygget organisatorisk, og om den havde egne lokaler eller andet tilholdssted. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ikke ved, om man skulle betale for at være medlem af [A]. Ansøgeren har heller ikke kunnet forklare nærmere om gruppens politiske mål udover, at den var imod forskellige love og dekreter, f.eks. senest at folk skulle betale en bøde for at være arbejdsløse. Ansøgeren har hertil forklaret forskelligt om gruppens forhold til præsidenten, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at gruppen var i opposition til den siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko, hvorimod han til asylsamtalen forklarede, at gruppens forhold til myndighederne var ok, og at selve gruppen ikke havde noget imod præsidenten, men var imod lovene, der undertrykte mennesker. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring udrejste af Hviderusland under anvendelse af eget nationalitetspas. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om, at han ved udrejsen af Hviderusland havde en konflikt med de hviderussiske myndigheder eller andre. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Hviderusland er asylbegrundende. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2020/1/AMKJ

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Hviderusland. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk hviderussere og kristenortodokse fra [M], Hviderusland. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv for den hviderussiske opposition i perioden fra 2015 eller 2016 og frem til udrejsen. Den kvindelige ansøger har ikke været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved tilbagevenden til hjemlandet frygter myndighederne, fordi myndighederne mener, at den mandlige ansøger er en del af den hviderussiske opposition. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger har deltaget i demonstrationer arrangeret af den hviderussiske opposition. I [foråret] 2016 deltog den mandlige ansøger i en demonstration imod beskatning af arbejdsløse. Den mandlige ansøger tog billeder af demonstrationen og politiets behandling af demonstranterne. Den mandlige ansøger blev tilbageholdt i tre dage som følge af demonstrationen, idet at han nægtede at samarbejde med politiet. Efter løsladelsen blev familiens bopæl ransaget af politiet, og den efterfølgende tid blev familiens bopæl opsøgt en gang om måneden, i alt fem til syv gange. I [slutningen af vinteren] 2017 mødte den mandlige ansøger chefefterforsker [A] ved et busstoppested. [A] truede den mandlige ansøger med at gøre en ende på ham og hans familie. Omkring en uge efter modtog den mandlige ansøger et opkald fra sin ven, [B], som fortalte, at den mandlige ansøger skulle flygte, da der efter nytår ville komme en stor udrensning rettet mod den hviderussiske opposition. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet forklaringerne på en række centrale punkter forekommer divergerende og utroværdige. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om flere centrale forhold herunder, hvorvidt den mandlige ansøger blot fotograferede demonstrationerne eller også var med til at arrangere dem. Den mandlige ansøger forklarede således til sin samtale [i sommeren] 2018, at hans rolle var at deltage og fotografere, mens den kvindelige ansøger til sin samtale [i starten af vinteren] 2018 forklarede, at den mandlige ansøger også var med til at arrangere demonstrationerne via en gruppe på de sociale medier, som også havde forbindelse til grupper i Rusland. Ansøgerne har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om omstændighederne omkring den mandlige ansøgers løsladelse, idet den kvindelige ansøger til samtalen [i starten af vinteren] 2018 ikke forklarede om, at de blev opsøgt i hjemmet i forbindelse med den mandlige ansøgers hjemkomst, mens den mandlige ansøger til samtalen samme dag forklarede, at der blev banket på døren, lige efter han var kommet hjem, og at sønnen åbnede, hvilket den mandlige ansøger ellers ikke ville have gjort. Den kvindelige ansøger forklarede derimod om dette til samtalen [i sommeren] 2018, at den mandlige ansøger kom tilbage på bopælen sammen med fire mænd fra myndighederne, der havde tilbageholdt ham, og som fulgte ham hjem. Under nævnsmødet har den mandlige ansøger herom forklaret, at det er rigtigt, at han blev overvåget af nogle mænd i forbindelse med hjemkomsten, og at disse formentlig var identiske med de mænd, der bankede på døren efter to minutter, mens den kvindelige ansøger under nævnsmødet herom har forklaret, at hun ikke vidste, om mændene havde fulgt den mandlige ansøger hjem, men at der var tale om en forfærdelig episode, da hjemmet blev ransaget. Ansøgerne har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger har offentliggjort materiale fra demonstrationerne, idet den kvindelige ansøger til samtalen [ i starten af vinteren] 2018 forklarede, at den mandlige ansøger har publiceret materiale på en navngiven hjemmeside, mens den mandlige ansøger til sin samtale samme dag forklarede, at han var i gang med at indsamle materiale til en hjemmeside, men ikke havde nået at offentliggøre noget af det endnu. Det kan ikke ændre ved denne vurdering, at den kvindelige ansøger under nævnsmødet herom har forklaret, at det undrer hende, at hun skulle have forklaret som anført i referatet af [en nærmere angiven dato i starten af vinteren] 2018, idet hun rettelig alene havde kendskab til den navngivne hjemmeside via den mandlige ansøger. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den kvindelige ansøger ikke har haft bemærkninger til referatet af samtalen. Hertil kommer, at ansøgerne har forklaret indbyrdes forskelligt om, hvor mange demonstrationer den mandlige ansøger har deltaget i, hvor disse demonstrationer fandt sted, ligesom ansøgerne har forklaret indbyrdes forskelligt om, hvor, hvornår og hvor mange gange ansøgerne og deres familie i Hviderusland er blevet opsøgt af myndighederne i Hviderusland. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgernes forklaringer om, at den mandlige ansøger ved udrejsen af Hviderusland havde en konflikt med de hviderussiske myndigheder. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2019/2/LBV

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hviderusser og ortodoks kristen af trosretning fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af oppositionsgruppen [X], og har i den forbindelse deltaget i fire demonstrationer i Hviderusland. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de hviderussiske myndigheder, fordi han er medlem af oppositionsgruppen [X] og har deltaget i en række demonstrationer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i foråret 2015 blev medlem af oppositionsgruppen [X] i Hviderusland, og at ansøgerens to nære venner også var medlem af gruppen. Ansøgeren deltog i en demonstration mod en lov i Hviderusland, som pålagde arbejdsløse personer bøder for ikke at have et arbejde. Ansøgeren deltog senest i en demonstration [foråret] 2017, hvor ansøgeren og de to venner blev anholdt og tilbageholdt i tre dage og herefter løsladt. Omkring en uge efter blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af civilklædte mænd, der tog ansøgeren med til en afhøring om hans deltagelse i terrorhandlinger og demonstrationer for gruppen [X]. Herefter blev ansøgeren løsladt. Omkring en uge efter blev ansøgeren på ny tilbageholdt af mændene og taget med til en skov, hvor han blev udsat for fysiske overgreb og afhørt om sin tilknytning til [X]. Herefter blev ansøgeren løsladt. Ansøgerens venner havde samme dag været udsat for det samme. Omkring 11 dage efter fortalte ansøgerens mor, at der havde været nogle personer for at spørge efter ansøgeren på bopælen. Ansøgeren tog hen til sine to venner, og deres mødre oplyste ansøgeren, at nogle personer også havde været for at spørge efter vennerne. Ansøgeren indså, at vennerne ikke kom tilbage og antog, at de var blevet slået ihjel. Ansøgeren tog herefter en taxa og udrejste legalt til Rusland, hvorfra ansøgeren kom med en lastbilchauffør til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter forekommer divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst divergerende om, hvad der skete i forbindelse med demonstrationen [i foråret] 2017. Ansøgeren har således i asylskemaet oplyst, at han og hans venner blev opsøgt af personer iført almindeligt tøj, som kørte dem uden for byen og truede med at slå dem ihjel, hvorefter vennerne forsvandt sporløst. Ansøgeren har derimod til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at tre politibetjente i politiuniformer kom hen til ham og hans venner, og at de blev lagt i håndjern og sat ind i en af politibilerne, som kørte dem til et arresthus i Minsk, hvor de blev tilbageholdt i tre døgn. Ansøgeren har endvidere til asylsamtalen forklaret, at politiet ikke gjorde noget for at begrænse deres frihed i bilen. Foreholdt at han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at de var ilagt håndjern forklarede han, at der var gået lang tid. Nævnet finder hertil, at der forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke i asylskemaet har nævnt de efterfølgende opsøgninger, herunder fængsling, fra myndighedernes side og bemærker, at det ikke på troværdig vis kan forklares med, at ansøgeren havde den opfattelse, at han ikke skulle skrive alt i detaljer. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange mennesker, der var til demonstrationen ved Videnskabsakademiet. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at der ikke var så mange demonstranter til stede, da det ikke var let at komme dertil grundet politiets blokader. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at han ankom til pladsen i Minsk, at der var mange mennesker, og at alle blev anholdt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor han blev ført hen, første gang han blev opsøgt af personerne efter demonstrationen [i foråret] 2017. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han [i foråret] 2017 blev opsøgt af tre civilklædte mænd, som kørte ham til en skov i udkanten af Vitebsk. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at han blev tilbageholdt af mændene i et rum i en almindelig bygning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke forekommer troværdigt, at de personer, der efter ansøgerens forklaring opsøgte og tilbageholdt ham to gange efter demonstrationen [i foråret] 2017 – den sidste gang en hel dag - alene skulle have sagt til ham, at han skulle tage ansvar for demonstrationer og terrorhandlinger for [X], uden at de angiveligt kom nærmere ind på, hvad han havde gjort. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet give en troværdig forklaring på sine bevæggrunde for at tilslutte sig [X], og at han har forklaret påfaldende udetaljeret og afglidende om [X]. Han har således ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen været i stand til at redegøre for, hvad navnet på gruppen står for, hvordan han blev medlem af gruppen, herunder hvem der udstedte medlemskortet, hvor mange medlemmer gruppen havde, hvordan den var opbygget organisatorisk, og om den havde egne lokaler eller andet tilholdssted. Ansøgeren har heller ikke kunnet forklare nærmere om gruppens politiske mål udover, at den var imod forskellige love og dekreter, f. eks. senest at folk skulle betale en bøde for at være arbejdsløse. Ansøgeren har hertil forklaret forskelligt om gruppens forhold til præsidenten, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at gruppen var i opposition til den siddende præsident, […], mens han til asylsamtalen forklarede, at gruppens forhold til myndighederne var ok, og at selve gruppen ikke havde noget imod præsidenten, men var imod lovene, der undertrykte mennesker. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring udrejste af Hviderusland under anvendelse af eget nationalitetspas. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om, at han ved udrejsen af Hviderusland havde en konflikt med de hviderussiske myndigheder eller andre. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2019/1/CABV

Emneord: Køns- og æresrelateret forfølgelse - LGBT+
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk russer og kristen fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive slået ihjel af [en kriminel] gruppe […], fordi han er biseksuel. Ansøgeren frygter samtidig gruppen, fordi de mistænker ham for at være skyld i hans ven [A’s] overdosis og død. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han som 13-årig indledte et forhold til en anden dreng, der hed [B]. Forholdet varede i fem år. Ansøgeren fortalte sin bedste ven [C] om forholdet. Ansøgeren formoder, at [C] sidenhen har fortalt [den kriminelle gruppe], at han er biseksuel. Ansøgeren har oplyst, at både [C] og han selv var ven af [den kriminelle gruppe]. Ansøgeren brugte således en stor del af sin fritid sammen med gruppens medlemmer. I [slutningen af] 2015 døde [A] af en overdosis, hvor ansøgeren og andre personer fra [den kriminelle gruppe] var til stede. Ansøgeren opdagede ikke, at [A] havde fået en overdosis, fordi han hjalp sin anden ven [D], der også var livløs. Personer fra [den kriminelle gruppe] beskyldte efterfølgende ansøgeren for at være skyld i [A’s] død. Ansøgeren blev bekendt med dette, fordi hans veninde [E] fortalte ham, at personer fra [den kriminelle gruppe] ledte efter ham og beskyldte ham for dødsfaldet. Efter [A’s] begravelse blev ansøgerens bopæl opsøgt, og han hørte, at der blev råbt skældsord efter ham. Herefter tog ansøgeren til [en lille by], hvor han opholdt sig i to uger inden han rejste til Danmark. Personer fra [den kriminelle gruppe] har desuden opsøgt ansøgerens bedstefar og truet hans søster med, at de ville slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har erkendt, at han flere gange har afgivet urigtige forklaringer. I oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af] 2016 har han forklaret, at hans mor og søster var i Rusland, mens han i partshøringssamtalen [i foråret] 2017 har forklaret, at hans mor og søster bor i Hviderusland og at det, han oplyste under oplysnings- og motivsamtalen, var urigtigt. Om sin udrejse af Hviderusland har han forklaret i oplysnings- og motivsamtalen, at han sad bag i en lastbil hele vejen fra Hviderusland til Danmark. Han har under asylsamtalen [i efteråret] 2017 forklaret, at han indrejste legalt i Danmark via Moskva, og at hans tidligere forklaring var urigtig. Ansøgeren har til politiet i forbindelse med § 26 afhøringen [i sommeren] 2017 forklaret, at han ikke kunne vende tilbage til Hviderusland på grund af problemer med myndighederne, mens han under asylsamtalen [i efteråret] 2017 har forklaret, at han ikke gav de rigtige oplysninger til politiet. I forbindelse med sin asylansøgning i Norge [i sommeren] 2010 har ansøgeren forklaret, at han i Hviderusland var politisk aktiv i BNF, mens han under asylsamtalen har oplyst, at han aldrig har været politisk aktiv og at han afgav urigtige oplysninger til de norske myndigheder. Disse erkendt urigtige forklaringer svækker ansøgerens troværdighed i betydelig grad. Ansøgeren har på den baggrund hverken sandsynliggjort, at han i Hviderusland er efterstræbt af gruppen […], eller at han er biseksuel. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens nye asylmotiv om, at han er eftersøgt for bedrageri i Hviderusland, som først er gjort gældende i advokatens indlæg, heller ikke er sandsynliggjort. Flygtningenævnet har i denne forbindelse ligeledes lagt vægt på vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2018/7/thv

Emneord: Kriminelle forhold i hjemlandet
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk hviderusser og ortodoks kristen fra Polotsk, Hviderusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun i forbindelse med sit arbejde i en bank fra 2006 til 2011 har medvirket til forfalskning af dokumenter, og at hun derfor risikerer 5 års fængselsstraf. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter, at hendes tidligere ægtefælle, [A], vil foranstalte en uretmæssig retsforfølgelse af hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun i november 2011 udrejste af Hviderusland for at undgå retsforfølgelse for dokumentfalsk, som hun i forbindelse med sit arbejde i en bank havde været nødsaget til at foretage for ikke at miste sit arbejde. Inden sagens afgørelse udrejste ansøgeren fra Sverige til Norge, hvorfra hun rejste tilbage til Hviderusland i august 2012. Efter genindrejsen forsøgte ansøgerens daværende ægtefælle at afpresse hende for 25.000 USD grundet stridighed omkring ejerskabet af ansøgerens lejlighed. I november 2013 udrejste ansøgeren til Holland sammen med sin daværende samlever, idet han havde problemer med de hviderussiske myndigheder. I maj 2014 blev ansøgeren udsendt til Hviderusland. Hun deltog efterfølgende i to retsmøder i Hviderusland i juli og august 2014, idet hun var tiltalt for dokumentfalsk, hvorefter hun undlod at give møde for at undgå domfældelse. I august 2014 brød ukendte personer ind i ansøgerens lejlighed, og hun formoder, at formålet var at plante narkotika for derefter uretmæssigt at kunne retsforfølge hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen overordnet har været usammenhængende, ligesom den på centrale punkter har været divergerende, herunder divergerende i forhold til de forklaringer, ansøgeren tidligere har afgivet overfor de svenske, norske og hollandske myndigheder i forbindelse med tidligere asylansøgninger. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren under mødet i nævnet har erkendt, at en del af, hvad hun tidligere har forklaret i Norge og Sverige ikke har været i overensstemmelse med sandheden. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren ikke i sit asylskema konkret har forklaret om konflikten omkring retssagen. Hun har i sit asylskema således anført, at myndighederne i Hviderusland fabrikerer sager, og at hun frygter fængselsstraf men uden at redegøre for, at hun rent faktisk er tiltalt i en straffesag for kreditbedrageri med risiko for, at hun som den eneste bliver gjort ansvarlig, fordi bankens ledere i dag indtager betydningsfulde poster og har de rigtige forbindelser. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren alene forklaret, at hendes chef i banken foreslog hende at sige op, inden nogen fandt på at gøre hende til syndebuk for uregelmæssighederne også uden at forklare nærmere om, hvad der lå heri eller fortælle om den allerede verserende retssag mod hende. Ud over de divergenser, der er henvist til i Udlændingestyrelsens afslag, har ansøgeren yderligere forklaret divergerende med hensyn til, om hun mødte op til retsmøder i straffesagen mod hende. Hun forklarede i asylsamtalen [i] november 2015, at hendes forældre mødte op på hendes vegne i retten [i] april 2014, mens hun var i Holland, og at hun efter at være kommet retur til Hviderusland, selv mødte op i retten [i] juli og [i] august 2014, men at hun ikke mødte op til retsmødet i oktober samme år. I samtalen med advokaten forklarede hun, at hun ikke mødte op til retsmødet [i] juli 2014. I forbindelse med mødet i nævnet forklarede hun først, at hun ikke mødte op i retten, men da hun blev foreholdt forklaringen til asylsamtalen, ændrede hun forklaring til, at hun tog hen til retsbygningen [i] juli 2014, fordi hun ville vide, hvad der skete, men at hun ikke gik indenfor for at deltage i retsmødet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende med hensyn til indbruddet i hendes lejlighed, idet hun i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at det var hendes eksmand, [A], som alarmfolkene havde set forsøge bryde ind, og at han på vej derfra tabte en lille pakke med marihuana, som hun formoder, han ville plante i lejligheden. I asylsamtalen forklarede hun, at hun frygtede, at det var KGB, der havde været i lejligheden for at plante noget. I forbindelse med mødet i nævnet har hun på ny forklaret, at hun antager, at det var hendes eksmand, der af økonomiske årsager skaffede sig adgang til lejligheden, som han ville forsøge at overtage. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk.1, eller at hun risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” Bela/2016/6/CHHA

Emneord: Agents of Persecution
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Hviderusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk hviderusser og kristen ortodoks af trosretning fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af partiet Govori Pravdu. Ansøgeren blev medlem i 2003 og er fortsat medlem. Ansøgeren har hængt en karikatur af præsident Lukasjenko op. Ansøgeren har ikke været højt profileret, og han har ikke oplevet konflikter i forbindelse med sit politiske arbejde. Den kvindelige ansøger er etnisk hviderusser og kristen ortodoks af trosretning fra Minsk, Hviderusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive slået ihjel af politiet, idet han har haft en episode med nogle personer fra politiet, idet de forlangte penge af ham. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive slået ihjel på grund af sin ægtefælles problemer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om, at den mandlige ansøger har en konflikt med personer inden for politiet i Hviderusland til grund, idet forklaringerne fremstår utroværdige og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han – da han søgte om asyl i Schweiz [i foråret] 2013 - henviste til det samme asylmotiv, som han påberåber sig under denne sag. Det fremgår imidlertid af ansøgerens forklaring til de schweiziske myndigheder, at ansøgerens forklaring om asylmotivet er endog meget væsentlig divergerende fra hans forklaring under asylsagen i Danmark. Nævnet tilsidesætter herved ansøgerens forklaring om, at det er en af de russere, han mødte på asylcenteret i Schweiz, der har brugt eller misbrugt hans historie, som utroværdig. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren i Schweiz er identificeret ved fingeraftryk og foto, ligesom de schweiziske myndigheder har identificeret ham med det alias, som er gengivet i deres samtale med ansøgeren. Til samtalerne hos de schweiziske myndigheder forklarede den mandlige ansøger, at konflikten udsprang af, at han i slutningen af 2011 lånte 20.000 USD af en person ved navn [A]. Han skulle tilbagebetale lånet med renter over fem år. I [starten af] 2012 forlangte [A] imidlertid pengene tilbage. Da ansøgeren ikke kunne betale, blev han udsat for overgreb af [A] og tre mænd, hvorunder han blev stukket i øjet med en skarp genstand. Han kom på hospitalet, hvor han var indtil [foråret] 2012. [A] og mændene opsøgte ham på hospitalet og udøvede vold imod ham, hvorefter han med en vens hjælp holdt sig skjult i en datscha i skoven indtil [starten af ] 2013. Han frygtede, at [A] havde fundet ham, og han flygtede derfor til Europa. Under asylsagen i Danmark har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklaret, at konflikten udsprang af et krav fra civilklædte politifolk om betaling af beskyttelsespenge i forbindelse med, at han havde startet en forretning i Vitebsk, og at han ikke ville betale pengene. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den kvindelige ansøger, der som asylmotiv har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv, og den mandlige ansøger har forklaret indbyrdes divergerende om en række centrale forhold. Den mandlige ansøger har således i oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2015 forklaret, at han i [slutningen af] 2012 på sin bopæl blev stukket i øjet med en kniv. Den kvindelige ansøger har ligeledes i sin asylsamtale [i starten af] 2016 forklaret, at den mandlige ansøgers øje blev ødelagt, da han henvendte sig til politiet første gang, og at det var inden han rejste til Schweiz. Under sin asylsamtale [i starten af] 2016 forklarede den mandlige ansøger først, at han i efteråret 2012 på sin bopæl blev opsøgt af mændene, der slog et søm ind i hans ene øje, så han mistede synet, mens han senere under samtalen forklarede, at det skete i [foråret] 2014, hvor han og den kvindelige ansøger af politiet blev bortført til en garage.  Den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at bortførelsen til garagen fandt sted i [foråret] 2015, og at de slap væk om aftenen, hvor det var mørkt, og løb og gik hen til den mandlige ansøgers ven, [B]. Straks efter deres ankomst blev der tilkaldt en ambulance, og hun blev kørt på skadestuen og fik ordnet sit sår af en vagthavende læge. De var hos [B] i ca. to uger, inden de flygtede til Danmark. Den mandlige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at bortførelsen fandt sted i [foråret] 2014, at de efter at være sluppet væk tog en bus til en tankstation, hvor [B] hentede dem i bil, og at [B] skaffede en privat læge og kørte dem til lægens private adresse. Den mandlige ansøger forklarede endvidere, at det foregik om dagen, og at han og den kvindelige ansøger herefter gemte sig i Minsk i ca. et år i forskellige lejligheder, inden de udrejste af landet. Under nævnsmødet har den mandlige ansøger forklaret, at de gemte sig i Minsk i cirka en uge efter episoden, og at den fandt sted i 2015. Den mandlige ansøger har endvidere i asylskemaet og til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at ansøgerne inden de blev kørt til garagen blev taget med til en politistation, mens han under nævnsmødet har forklaret, at de blev kørt direkte til garagen. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe, de har kendt hinanden. Det forhold, at den mandlige ansøger har forklaret den kvindelige ansøgers divergerende forklaringer med, at hun må have været meget nervøs, måske husker forkert eller fortrænger ting, kan ikke føre til andet resultat henset til de mange divergenser om centrale dele af asylmotivet. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund i det hele ansøgernes forklaring om deres asylmotiv og finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for forfølgelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.  Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2016/5/LAJ

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Hviderusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hviderusser og kristen ortodoks af trosretning fra Grodno, Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af […] i ni år. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive fængslet i fem til ti år, idet han har trykt og uddelt politiske flyveblade. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2007 var til en stor demonstration i Minsk. I 2008 blev ansøgeren anholdt og idømt halvandet års fængsel. Ansøgeren blev løsladt efter et år og to måneder grundet god opførsel. Et år efter at ansøgeren blev løsladt, begyndte ansøgeren og hans bekendte at trykke flyveblade. Den maskine de anvendte til at trykke flyvebladene på, stod i ansøgerens bekendte, [A’s], sommerhus. Ansøgeren skulle køre flyvebladene ud til folk. [A] blev anholdt for omkring syv år siden. Ansøgeren formoder, at [A] blev anholdt om efteråret. Ansøgeren levede herefter i skjul i to til tre uger, hvorefter ansøgeren flygtede til Rusland. Ansøgeren opholdt sig i Rusland i otte til ti måneder, og boede hos forskellige familiemedlemmer. Ansøgeren tog herefter til Tyskland, hvor han søgte om asyl. I starten af 2015 blev ansøgeren udvist til Hviderusland. [I starten af] 2016, fem dage efter ansøgerens hjemkomst til Hviderusland, blev han anholdt, mens han var til byfest i Grodno. Ansøgeren har for Flygtningenævnet nu forklaret, at han sad fængslet i fire til fem dage. En dag kom to betjente med vand til ansøgeren i cellen. Ansøgeren slog den ene betjent et par gange, så han faldt om, og slog derefter den anden betjent én gang i leveren, hvorefter ansøgeren stak af. Ansøgeren tog derefter en taxa til en vens lejlighed, hvor ansøgeren overnattede. Herefter kørte ansøgeren med bil fra Hviderusland til Rusland. Efter ansøgeren havde opholdt sig i Rusland i halvanden måned, tog han tilbage til Grodno, hvorfra ansøgeren flygtede til Danmark. Ansøgeren har på flere punkter forklaret upræcist og divergerende om sin færden forud for udrejsen blandt andet om deltagelse i demonstrationer, om medlemskab af […], om uddeling af flyveblade, om hvornår ansøgeren opholdt sig i Tjekkiet og om begivenhederne i forbindelse hermed, om ”trykkemaskinen” i sommerhuset, om de personer, som ansøgeren samarbejdede med, om hvem der underrettede ansøgeren om politiets anholdelse af ansøgerens bekendt i sommerhuset, samt om tidspunktet for anholdelsen i 2015 og længden af den efterfølgende frihedsberøvelse. Hertil kommer, at ansøgeren valgte at deltage i en byfest i sin hjemby, selvom han samtidig var bekendt med, at den person, der blev anholdt i sommerhuset var blevet idømt en længerevarende fængselsstraf, ligesom ansøgeren har forklaret upræcist og divergerende om sin færden efter flugten fra arresten. Idet ansøgerens forklaring i øvrigt fremstår usammenhængende, finder Flygtningenævnet at han heller ikke for nævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, hvorfor Flygtningenævnet forkaster hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Hviderusland risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7. stk. 1. Endvidere kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2016/4/SHH

Emneord: Privatretlig forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig og kvindelig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Den mandlige ansøger er etnisk hviderusser og ateist fra Grodno, Grodnenskaja, Hviderusland. Den kvindelige ansøger er etnisk hviderusser og katolik fra Grodno, Hviderusland. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Hviderusland dels frygter at blive slået ihjel, fordi de har søgt asyl i udlandet, og dels at de frygter de personer, som har afpresset og voldtaget den kvindelige ansøger. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den kvindelige ansøgers bror blev begravet [i sommeren] 2014, hvorefter den kvindelige ansøger blev ringet op af en ukendt person. Hun blev truet med, at der ville ske hende noget, hvis hun ikke betalte 30.000 kr. inden for en måned, som den kvindelige ansøgers bror skyldte. [I sommeren] 2015, omkring en måned efter opkaldet, blev den kvindelige ansøger opsøgt af to ukendte mænd, der tvang hende ind i en bil. Hun fik at vide, at hun skulle skaffe pengene, og at de ville ringe hende op efter to uger. Det lykkedes ikke den kvindelige ansøger at skaffe pengene inden for fristen. Hun blev tvunget ind i en bil en eller to dage efter fristen på de to uger var udløbet. Hun blev slået, truet med en pistol og fik at vide, at hvis hun skreg eller gik til politiet ville hun blive slået ihjel. Hun fik et slag på hovedet og mistede bevidstheden. Da hun kom til sig selv igen, lå hun på jorden ved siden af en bil, hvorefter hun blev voldtaget. Hun blev kørt tilbage til byen, smidt ud af bilen og fik at vide, at hun havde en uge til at betale pengene. Hun skiftede telefonnummer. Hun blev indlagt i en uge, da hun herefter gik til lægen, på grund af de slag hun havde fået. Da hun gik ud for at handle en dag, blev hun tvunget ind i en bil igen og slået. De førte hende til et lokale, hvor hun fik at vide, at de havde ventet længe nok, og at de ville dræbe hende, hvorefter hun blev slået og voldtaget. Det næste hun kan huske, var, at hun blev skubbet ud af en bil et sted i byen og fik at vide, at de ville dræbe hende, hvis hun ikke betalte. I [begyndelsen af] 2015 fik den kvindelige ansøger igen opkald fra disse personer. I [begyndelsen] af 2015 opsagde hun sit arbejde og skiftede telefonnummer, hvorfor hun ikke fik flere opkald fra kreditorerne. Hun blev tvunget ind i en bil og slået igen [i sommeren] 2015, hvor hun blev ført til et lokale og denne gang bundet. De hældt benzin over hende, og de beordrede hende til at stoppe med at skrige, ellers ville hun blive solgt som sexslave. Hun blev lagt på gulvet og voldtaget af tre mænd. Hun kom til bevidsthed næste morgen uden for byen og var hjemme igen [den efterfølgende dag]. Da hun kom hjem, fortalte hun den mandlige ansøger, hvad der var sket. Den mandlige ansøger tog på arbejde et par dage efter den kvindelige ansøgers voldtægt. Da han var på arbejde, blev han ringet op af den kvindelige ansøger, der fortalte ham, at nogen havde banket på døren. Gerningsmændene fortalte gennem døren, at de vidste, at hun befandt sig i huset. Den mandlige ansøger tog fri fra arbejde for at tage hjem. Ansøgerne udrejste [i sommeren] 2015 af Hviderusland. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering, at den kvindelige ansøgers forklaring på væsentlige punkter forekommer usandsynlig, ikke selvoplevet og konstrueret til lejligheden. Endvidere bemærkes, at den kvindelige ansøger har forklaret udbyggende, idet hun først for nævnet har forklaret, at der i forbindelse med det påståede overgreb [i sommeren] 2015 var en lighter fremme, og at der udtrykkeligt blev truet med at antænde hende. Det bemærkes tillige, at der er afgivet divergerende forklaringer vedrørende den kvindelige ansøgers pas og telefon. For nævnet har hun forklaret, at effekterne blev mistet i forbindelse med overfaldet, mens hun foreholdt sin ægtefælles forklaring derefter har forklaret, at passet muligvis blev efterladt i lejligheden. I øvrigt har hun til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at passet blev medbragt til Danmark og frataget hende her. Den mandelige ansøger har forklaret, at den kvindelige ansøgers mobiltelefon blev medtaget til Danmark, mens hun selv som nævnt har forklaret, at hun mistede den under overfaldet. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnets flertal ikke, at den kvindelige ansøger har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for myndighedsforfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.  For så vidt angår den mandlige ansøger bemærkes, at dennes asylmotiv alene knytter sig til den kvindelige ansøgers. Det bemærkes, at begge ansøgere har frafaldet asylmotivet om risiko for strafforfølgelse fra de hviderussiske myndigheder alene på baggrund af, at ansøgerne har søgt asyl i et andet land. Flygtningenævnet er enig i, at dette asylmotiv ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Bela/2016/3/DTO

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Hviderusland.. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk hviderusser og kristen ortodoks fra Minsk, Hviderusland.  Ansøgeren har været aktiv for oppositionen fra 2009-2010, hvor han har delt aviser og flyveblade ud samt deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter for sit liv. Ansøgeren ansøgte den [i] december 2010 om asyl i Finland. [I sommeren] 2011 frafaldt ansøgeren sin asylansøgning, idet han ønskede at rejse tilbage til Hviderusland. Ansøgeren søgte [i vinteren] asyl 2012 i Sverige. Efter afslag på asyl udrejste ansøgeren [i sommeren] 2013 udrejste ansøgeren til Hviderusland. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet henvist til, at han i efteråret 2013, da han vendte tilbage fra Sverige, blev opsøgt i lufthavnen af to mænd fra den russiske efterretningstjeneste (KGB). Ansøgeren fik udleveret et spørgeskema, hvor han skulle svare på spørgsmål om sit ophold i Sverige. Omkring en til to uger efter genindrejsen blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af fire personer, der udspurgte ansøgeren vedrørende opholdet i Sverige. Ansøgeren blev herved mistænkt for at være spion. Ansøgeren blev herefter opsøgt fem til syv gange på bopælen af myndighederne, der beskyldte ham for at være spion og for at have udtrykt utilfredshed med regeringen. Ansøgeren er endvidere blevet taget med til politistationen tre gange, hvor han blev udspurgt om sine politiske aktiviteter. To gange var ansøgeren tilbageholdt i tre-fire dage, mens han den sidste gang blev løsladt efter afhøringen. Ansøgeren blev under tilbageholdelserne udsat for fysiske overgreb og trusler. Efter den sidste henvendelse i slutningen af 2014 udrejste ansøgeren af Hviderusland. Indledningsvist skal Flygtningenævnet bemærke, at såvel ansøgeren som hans samlever har afgivet forskellige forklaringer om deres navne til de finske, svenske og de danske myndigheder, ligesom ansøgeren har forklaret divergerede om baggrunden for, at han har opgivet forskellige efternavne, idet han i asylsamtalen [i] december 2015 forklarede, at han tog sin mors ungpigenavn i tiden mellem 2011 og 2013, mens han overfor de finske myndigheder den [i slutningen af] 2010 forklarede, at han havde taget sin kones efternavn, da de blev gift. Det er herefter forbundet med nogen tvivl, om ansøgeren har oplyst sin rigtige identitet til de danske myndigheder. Uanset om ansøgeren måtte have givet rigtige oplysninger om sin identitet eller ej, kan Flygtningenævnet ikke lægge forklaringen om asylmotiv til grund, idet den på centrale punkter har været divergerende og udbyggende, hvorfor den forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således i asylsamtalen forklaret udbyggende i forhold til oplysnings- og motivsamtalen med hensyn til, at han blev opsøgt af KGB allerede i lufthavnen ved tilbagekomsten fra Sverige i 2013 og med hensyn til, at han inden den første udrejse til Finland i 2010 havde fået en dom på 15 dages arrest. Det bemærkes, at han heller ikke ses at have forklaret de finske og svenske myndigheder om denne dom i forbindelse med, at han søgte asyl der i henholdsvis 2010 og 2012. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om den første gang, han blev opsøgt på bopælen af myndighederne, var et par dage efter, at han og samleveren var kommet tilbage fra Sverige, eller det var cirka 1-2 uger senere, om der gik en måned eller 2-3 dage før, han igen blev opsøgt, og om han har været tilbageholdt af myndighederne i længere tid én eller flere gange, og endelig om han er blevet opsøgt 5-7 gange eller 10 gange. Endelig har han forklaret divergerende med hensyn til om, myndighedspersonerne også har afhørt hans samlever eller ej. Det forekommer videre usandsynligt, at ansøgerens samlever flere gange skulle være blevet telefonisk indkaldt til at møde op på politistationen og i et tilfælde have efterkommet ordren uden at fortælle dette til ansøgeren. Det bemærkes i den forbindelse, at samleveren i forbindelse med sin asylsamtale har forklaret, at hun har fortalt ansøgeren herom. Nævnet skal videre bemærke, at divergenserne omhandler centrale dele af asylmotivet, hvorfor det ikke er sandsynligt, at de kan henføres til hukommelsesproblemer. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2016/2 /nin

Emneord: Sur Place, Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet meddelte i oktober 2015 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt børn fra Hviderusland. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Den mandlige ansøger er etnisk polak og katolik af trosretning fra Grodno, Hviderusland. Den kvindelige ansøger er etnisk hviderusser og katolik af trosretning fra Grodno, Hviderusland. Den mandlige ansøger har arbejdet med valgkampen i Hviderusland, bl.a. parlamentsvalgkamp og præsidentvalgkamp fra 2000-2001. Ansøgerens arbejde var at samle underskrifter i 17 distrikt byer i regionen Grodno. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive fængslet på ubestemt tid, fordi han har skrevet en systemkritisk bog. Han har ligeledes henvist til, at han frygter en mand ved navn [A] og [A’s] broder, som er medlem af OMON, fordi han har anmeldt [A] til politiet. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han i 2010 begyndte at skrive på en systemkritisk bog, fordi han ikke brød sig om Lukasjenko, og det han gjorde ved Hviderusland. [i starten af 2012] var den mandlige ansøger næsten færdig med at skrive bogen, og han inviterede herefter sine venner hjem for at læse den og give deres vurdering. Herefter begyndte han at sende bogen til forskellige konsulater og forfatterunioner for at få deres vurdering af bogen. Den mandlige ansøger havde ikke skrevet sit navn i bogen, men i bogen fremgik det, at den var skrevet af [B] eller også stod der initialerne […] Bogen var underskrevet med den mandlige ansøgers underskrift. Den kvindelige ansøger hjalp ham med at finde billeder til bogen. Det var billeder hun fandt på internettet, undtaget den mandlige ansøgers bedstefaders billede. [i foråret 2014] havde den mandlige ansøger afsluttet bogen, og han havde den endelige udgave sin computer. Samme dag tog han på en bar for at fejre, at bogen var færdig. Han havde sin computer med, og han kom i snak med [A] og ansøgeren viste bogen til ham. [A] havde sin egen USB-nøgle med og ansøgeren overførte bogen til [A’s] USB-nøgle. Den 15. marts 2014 opsøgte [A] den mandlige ansøger på hans bopæl. [A] havde læst ansøgerens bog og han begyndte at afpresse ham for penge. I den efterfølgende periode afpressede [A] den mandlige ansøger to til tre gange om ugen og har i alt afpresset ham for 4000 USD. [i sommeren 2014] udrejste ansøgerne til Polen på et polsk visum. Efter udrejsen af Hviderusland, og da de var ankommet til Polen ringede den mandlige ansøger til en hotline, som hørte under politiet i Hviderusland, og anmeldte [A]. Da de ankom til Danmark [sommeren 2014], fik den mandlige ansøger en opringning fra KGB. De sagde, at han skulle møde på adressen […] og sagde, at han var under mistanke, og at det drejede sig om hans bog. Kort tid efter ringede den mandlige ansøgers moder og fortalte, at hun var blevet opsøgt af KGB, som spurgte efter ansøgeren. Den mandlige ansøger blev herefter bange og søgte på nettet om mulighederne for at søge asyl i Danmark. [Sommeren 2014] blev ansøgerne registreret som asylansøgere i Danmark. Efter ansøgerne kom til Danmark er den mandlige ansøger blevet kontaktet af en kvinde i Los Angeles, der vil promovere hans bog under navnet […]. Et flertal af Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger har skrevet en bog der indeholder kritik af den siddende præsident i Hviderusland. Flertallet lægger vægt på karakteren af de passager af den fremlagte bog der er blevet oversat i nævnet. Flertallet finder endvidere, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han mens han var i Danmark har distribueret bogen på en sådan måde, at indholdet af bogen og den mandlige ansøgers identitet kan være kommet til de hviderussiske myndigheders kendskab.  Flertallet bemærker herved, at den mandlige ansøger i nævnet har forevist sin Facebook-profil som vel er oprettet under samme pseudonym, som det der fremgår af bogens titelblad, men med ansøgerens eget profilbillede. Ansøgeren har ligeledes forevist, at bogen er distribueret fra Facebook-siden til dels med angivelse af ansøgerens eget navn. Den mandlige ansøger har endvidere påvist, at uddrag af bogen også er tilgængelig via andre offentligt tilgængelige internetsider med myndighedskritisk indhold, når der søges på bogens titel. På denne baggrund og henset til baggrundsoplysningerne om forhold for systemkritikere i Hviderusland, finder flertallet, at ansøgerne på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor de hviderussiske statsborgere […] og […] samt to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Bela/2015/2

Emneord: Militære forhold og politi
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2015.

Flygtningenævnet udtalte:

Ansøgeren er etnisk hviderusser og kristen af trosretning fra […], Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af partiet […] i perioden 2006-2011, hvorigennem han blandt andet kunne dyrke sport. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive tilbageholdt af de hviderussiske myndigheder, fordi han uretmæssigt er anklaget for at have deltaget i masseuroligheder. Ansøgeren har som anført gjort det samme asylmotiv gældende, som han gjorde gældende i den asylsag, som Flygtningenævnet afgjorde [i slutningen af 2014]. Flygtningenævnet finder ikke, at det begivenhedsforløb i forbindelse med ansøgerens indrejse i Hviderusland [i slutningen af 2014], som ansøgeren har forklaret om, bestyrker ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren må antages at have været igennem en sædvanlig procedure i forbindelse med indrejse efter udsendelse fra et andet land. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke blev anholdt, og at han ikke blev konfronteret med nogen sigtelse. Ansøgeren blev alene forholdsvist kortvarigt afhørt om sin udrejse og sit ophold i udlandet og blev herefter bedt om at vente i transithallen. Herefter lykkedes det ansøgeren at forlade transithallen og opholde sig i hjemlandet, indtil han på ny udrejste [i starten af 2015]. Da ansøgeren herefter fortsat ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. bela/2015/1

Emneord: Beviskrav og vurdering - Udgået, Trusler og chikane, Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)

Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2011.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk hviderusser og kristen fra Grodno, Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af oppositionspartiet […] fra 2006 til 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland frygter at blive fængslet af myndighederne som følge af hans politiske aktiviteter for partiet. Endvidere frygter han at blive anholdt af KGB, hvis han indrejser uden pas. Han frygter, at han vil forsvinde i deres varetægt. I efteråret 2006 blev hans bopæl ransaget af politibetjente, der fandt en klump marihuana, som han mener, politiet havde plantet i lejligheden. Ansøgeren blev anholdt og var tilbageholdt i tre dage, inden han blev løsladt med hjælp fra en advokat, og sigtelsen blev frafaldet. I perioden 2006 til 2009 blev ansøgeren tilbageholdt fem til syv gange i forbindelse med kontrol af ID-dokumenter. I vinteren 2010 havde der været indbrud i en lejlighed i den opgang, hvor ansøgeren boede. Myndighederne mistænkte ansøgeren for at stå bag indbruddet, hvorfor han blev tilbageholdt i tre dage. Han blev dog løsladt igen, da der ikke fandtes beviser hos ham. Ansøgeren mener, at anholdelserne skyldes hans politiske engagement. Flygtningenævnet kan i det væsentligste lægge ansøgerens forklaring om, at han flere gange er blevet tilbageholdt af de hviderussiske myndigheder til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at forholdene har haft et sådant omfang og karakter, at det kan sidestilles med asylbegrundet forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgeren hver gang blev løsladt efter få timer eller dage, uden at der blev foretaget yderligere retsskridt mod ham. Ansøgeren, der var medlem af […] frem til sommeren 2010, har efter sin forklaring ikke haft problemer med myndighederne siden vinteren 2010 og udrejste først i vinteren 2011. Han fik i vinteren 2010 udstedt ægte nationalitetspas, som ifølge ansøgeren befinder sig i hans bolig i hjemlandet. Nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring om, at myndighederne efter hans udrejse har fabrikeret en sag mod ham, alene beror på ansøgerens formodninger. Nævnet tillægger derfor ikke dette forhold betydning ved asylvurderingen. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgerens forklaring om, at han frygter indrejseproblemer, fordi han ikke er i besiddelse af pas, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bela/2012/1

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet meddelte i maj 2007 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Hviderusland, født i 1971. Indrejst i 2005. Ansøgeren havde arbejdet som officer for KGB i begyndelsen af 1990-erne. Ansøgeren har i længere perioder fra slutningen af 1990-erne til 2004 opholdt sig uden for Hviderusland Ansøgeren havde været medlem af BNF (Hviderussiske Nationale Front) og havde grundet dette været forfulgt og tilbageholdt i forbindelse med demonstrationer. I 2005 blev ansøgerens bopæl stormet af fire politibetjente, som fortalte ham at de havde ret til at tilbageholde ham i tre døgn uden en arrestordre. Herudover blev han senere i 2005 tilbageholdt i cirka tre dage. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke at kunne afvise ansøgerens forklaring om begivenhedsforløbet efter hans hjemkomst i begyndelsen af 2004 og frem til udrejsen i 2005, herunder hans forklaringer om det passerede i forbindelse med tilbageholdelserne i 2005. Henset til ansøgerens baggrund som tidligere KGB-mand og uddannet journalist, sammenholdt med baggrundsoplysningerne om Hviderusland, fandt flertallet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Hviderusland var i en sådan risiko for forfølgelse af politiske grunde, at han var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Hviderus/2007/1

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus, født 1978. Indrejst i september 2004. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ikke fandt, at tilbageholdelsen af ansøgeren i 2001 i forbindelse med en identitetskontrol var asylbegrundende. Nævnet havde lagt vægt på, at ansøgeren, uanset at tilbageholdelsen muligvis kunne have forbindelse med en kulturpersons død, og uanset at han blev overfaldet i cellen af medindsatte, blev løsladt efter to til tre dage, uden at der blev rejst nogen sigtelser mod ham, at ansøgeren herefter ikke havde nogen forbindelse med politiet før i februar 2004, og at han først udrejste i juli 2004. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at de to afhøringer af ansøgeren i begyndelsen af 2004 kunne anses for asylbegrundende, da der ikke i den forbindelse var foretaget yderligere retsskridt mod ansøgeren. Det bemærkedes i den forbindelse, at Flygtningenævnet ikke fandt det sandsynliggjort, at overfaldet på ham i februar 2004 var myndighedsunderstøttet. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved udrejsen var forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden til Hviderusland var i risiko herfor. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren i maj 2004 fik udstedt pas helt legalt, og at ansøgeren i juli 2004 ved sin udrejse til Polen og blev pas- og visumkontrolleret af de hviderussiske myndigheder. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at de hviderussiske myndigheder var bekendt med, at han havde søgt asyl i udlandet, eller at han alene af den grund risikerede at blive udsat for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Bela/2005/1

Emneord: Køns- og æresrelateret forfølgelse - Seksuelle forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Nævnet meddelte i juni 2004 opholdstilladelse (B-status) til en mindreårig kvindelig statsborger fra Belarus (Hviderusland), født i 1987. Indrejst i december 2003. Ansøgeren havde mistet sine forældre som 12-årig, og havde siden boet hos sin bedstemoders søster. I december 2003 blev ansøgeren udsat for frihedsberøvelse, fysiske og seksuelle overgreb samt trusler fra højtstående politipersonale, der ønskede, at ansøger skulle stå til rådighed for dem seksuelt. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærkede herved, at forklaringen i det væsentlige var konsistent og sammenhængende og ikke stred mod de generelle baggrundsoplysninger om forholdene i hjemlandet. Ansøgeren havde herefter været udsat for frihedsberøvelse, gentagen voldtægt, og trusler m.v. af højtstående politipersonale, der havde givet udtryk for fortsat interesse for ansøgeren. Under hensyn til ansøgerens alder og familieforhold samt de generelle baggrundsoplysninger om forholdene i Belarus var der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren kunne opnå den fornødne beskyttelse i Belarus. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren opfyldte betingelserne for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Belarus/2004/1

Emneord: Politiske forhold
Land: Belarus (Hviderusland)
Flygtningenævnet stadfæstede i december 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus (Hviderusland), født i 1972, indrejst i juli 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er belarusser, kristen og fra Brest på grænsen mellem Polen og Belarus. Ansøgeren har som væsentligste asylmotiv henvist til, at han frygter myndighedsforfølgelse, idet han flere gange har været tilbageholdt på grund af sine politiske aktiviteter for det belarussiske socialdemokrati (BSDP). Ligesom Udlændingestyrelsen fandt Flygtningenævnet det påfaldende, at ansøgeren ikke hverken ved sin ankomst til Danmark eller ved senere afhøring i Udlændingestyrelsen mere deltaljeret har kunnet redegøre for BSDP – i lyset af at han efter sin forklaring siden januar 2001 har været aktivt medlem af dette parti. Flygtningenævnet fandt det endvidere påfaldende, at ansøgeren i februar 2004 i Moskva fik udstedt et Schengen-visum til Danmark med mulighed for indrejse i perioden fra ultimo marts til ultimo april 2004, når det er oplyst, at ansøgeren netop i marts 2004 skulle være blevet tilbageholdt, flygtet og samme dag nogle timer senere udrejst via Ukraine til Polen. Denne tidsmæssige sammenhæng, kombineret med ansøgerens noget usammenhængende beskrivelse af sin flugt i marts 2004, gør, at Flygtningenævnet i hvert fald ikke kan lægge til grund, at han i marts 2004 er blevet tilbageholdt af myndighederne. Selvom det blev lagt til grund, at ansøgeren i mindre omfang har været aktiv og muligt også i marts 2002, maj 2003 og december 2003/januar 2004 har været tilbageholdt, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette kunne medføre asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren hver gang er blevet løsladt, ligesom tilbageholdelserne ikke har haft en sådan intensitet og et sådant omfang, at dette kan medføre asyl. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle i marts og april 2004 efter det fremlagte materiale skulle være blevet kontaktet af myndighederne, kan ikke føre til noget andet resultat. Belarus/2004/2

Senest opdateret: 20-06-2018
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen