Praksis

Praksis

Emneord: Uledsagede mindreårige (UMI), Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i februar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra [landsby], [distrikt], [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet hans far har arbejdet for den afghanske efterretningstjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens far en dag bad ham og hans to brødre om at gå til familiens plantage for at plukke græs til dyrene. Da ansøgeren og hans brødre kom tilbage til huset, kunne de se hjulspor og blod på jorden. Ansøgerens mor græd og fortalte, at Taliban havde opsøgt familiens bopæl og taget ansøgerens far og farbror med, og at Taliban havde spurgt efter ansøgeren og hans brødre. De tog herefter hjem til ansøgerens storesøster, og ansøgerens mor ringede til sin bror, som sagde, at ansøgerens mor og lillesøster skulle tage hjem, og at ansøgeren og hans brødre skulle blive hos deres storesøster. Dagen efter havde Taliban opsøgt familiens bopæl igen, og de havde slået ansøgerens mor og sagt, at hun skulle give sine sønner til dem. Ansøgeren har videre oplyst, at en fra landsbyen havde banket på døren til familiens hus og fortalt, at ansøgerens fars lig var blevet fundet. Om aftenen rejste ansøgeren, hans mor, mindre søskende og morbror til Kabul, hvor de opholdt sig i ansøgerens morbrors vens hus i cirka halvanden dag. Ansøgerens morbror fortalte efterfølgende, at Taliban havde opsøgt familiens hus endnu en gang, og at de havde truet alle i landsbyen, hvis de holdt familien skjult. Efter halvanden dag hos ansøgerens morbrors ven besluttede ansøgerens morbror, at ansøgeren skulle udrejse alene af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning, henset til at han er mindreårig. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, da ansøgeren har forklaret konsistent, troværdigt og overbevisende om sit asylmotiv også set i forhold til oplysningerne om ansøgerens alder og psykiske tilstand. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeres far har arbejdet for den afghanske regerings efterretningstjeneste. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at Taliban opsøgte ansøgerens families bolig, hvor ansøgeren og hans brødre ikke var hjemme, og tog ansøgerens far og farbror med, ligesom de slog ansøgerens mor og spurgte efter ansøgeren og dennes brødre. Dagen efter opsøgte Taliban igen ansøgerens families bolig, som de ransagde, og de medtog en boks indeholdende farens personlige papirer. Samtidig truede de ansøgerens mor med at slå alle i familien ihjel, hvis ikke ansøgeren og dennes brødre blev udleveret til Taliban. Efterfølgende blev ansøgerens far fundet dræbt. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at Taliban også efter farens død opsøgte familiens bolig, og spurgte efter ansøgeren. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder EUAA, Country Guidance: Afghanistan (januar 2023), at der efter Talibans magtovertagelse – uanset meddelelsen af en generel amnesti – har været talrige eksempler på, at medlemmer af Taliban har begået overgreb mod personer, der har været ansat i sikkerhedsstyrkerne under den tidligere afghanske regering. Der har tillige efter baggrundsoplysningerne været tilfælde, hvor der er begået overgreb mod familiemedlemmer i forbindelse med, at medlemmer af Taliban har eftersøgt tidligere ansatte i sikkerhedsstyrkerne. Under de anførte omstændigheder og efter baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.
Løbenummer: Afgh/2025/9/obc

Emneord: Formandskompetence, Statusændring, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse
Land: Afghanistan
Nævnet omgjorde i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Udlændingestyrelsen meddelte dig [i efteråret] 2016 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I efteråret] 2024 modtog Flygtningenævnet din klage af [efteråret] 2024 til Udlændingestyrelsen med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Du har i klagen blandt andet henvist til, at du er en afghansk kvinde, og at situationen i Afghanistan har ændret sig markant siden du blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Du har videre henvist til, at situationen i Afghanistan er blevet forværret efter Talibans magtovertagelse i august 2021. I den forbindelse har du henvist til følgende rapporter fra European Union Agency for Asylum (EUAA); ”Afghanistan Country Focus” fra december 2023 og ”Country Guidance: Afghanistan” fra maj 2024. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af den konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at du skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: Afgh/2025/8/tmlo

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Sur Place, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse, Ændringer i hjemlandet
Land: Afghanistan
Nævnet genoptog og meddelte i januar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den [dato i foråret] 2012 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvorved du blev meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ved mail af [dato i efteråret] 2024 har du anmodet om genoptagelse af sagen. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har endvidere meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til de pågældendes samboende mandlige ægtefælle og børn i konsekvens heraf. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af din konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at De skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/7/DH

Emneord: Udelukkelse, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i januar 2025 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by A] i [region A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban på grund af hans tidligere ansættelsesforhold hos den afghanske sikkerhedstjeneste. Han har til støtte herfor oplyst, at han i [2017] blev ansat i [enhed A i sikkerhedstjenesten] i [by B]. Enheden beskæftigede sig med national sikkerhed og var opdelt i tre underafdelinger, hvor ansøgeren var ansat i [afdeling A]. Hans arbejdsopgave bestod i [nærmere beskrivelse af afdelingen og ansøgerens arbejdsopgaver]. Ansøgeren har videre oplyst, at han har været involveret i anholdelsen af mange Talibanmedlemmer, som led i sit arbejde, og da Taliban overtog magten i Afghanistan, blev alle de tidligere anholdte og indsatte løsladt. Disse personer søger hævn over dem, der har anholdt dem. Derfor blev ansøgeren nødt til at flygte for ikke at blive dræbt af de personer, hvis anholdelse han har været involveret i. Ansøgeren har endvidere oplyst, at Taliban er i besiddelse af oplysninger om alle de personer, der har arbejdet for de afghanske myndigheder og for sikkerhedstjenesten. Ansøgeren har endelig oplyst, at omkring en uge efter hans udrejse af Afghanistan [i start august] 2021, blev hans familie opsøgt af Taliban, der efterspurgte ansøgerens tilstedeværelse. Da familien oplyste, at ansøgeren var udrejst, tog Taliban ansøgerens far og tilbageholdte ham i to dage, hvor de udsatte ham for vold. Faren fik at vide, at familien havde to uger til at finde ansøgeren. Efter to uger opsøgte Taliban igen familien, og da ansøgerens far fortalte, at familien ikke kendte til ansøgerens tilstedeværelse blev han igen tilbageholdt og udsat for vold af Taliban. Med hjælp fra ældre mænd fra området blev ansøgerens far løsladt igen, men døde af sine skader to til tre uger efter. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin uddannelse og om sine arbejdsopgaver til grund, idet ansøgeren har forklaret konsistent herom under fem samtaler med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren [har en længere videregående uddannelse], og at han var ansat [i en underordnet stilling] i den afghanske sikkerhedstjenestes [afdeling A] i [by B] i perioden fra [2017] indtil Talibans magtovertagelse i august 2021. Flygtningenævnet lægger også til grund, at ansøgeren ikke har deltaget i afhøringer, hvor der blev anvendt tortur, og at han ikke havde kendskab til arbejdsmetoderne i [afdeling B], som forestod den videre sagsbehandling. Ansøgeren har dog under den tredje gensamtale forklaret, at han havde en generel opfattelse af, at tortur kunne forekomme i et tredjeverdensland som Afghanistan. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, at den dagældende lovgivning i Afghanistan omfattede et forbud mod tortur, understøttes af baggrundsoplysninger. Der forekommer sandsynligt, at ansøgeren som forklaret er blevet undervist i disse regler i forbindelse med, at han tiltrådte stillingen i sikkerhedstjenesten. Spørgsmålet for Flygtningenævnet er, om ansøgeren skal udelukkes efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 F. Flygtningenævnet bemærker, at de handlinger, der skal bedømmes under den foreliggende sag, ikke er omfattet af begrebet ”forbrydelser mod menneskeheden” som omhandlet i Flygtningekonventionens artikel 1 F (a). Flygtningenævnet henviser til, at der ikke er tale om overgreb begået inden for rammerne af systematiske angreb mod civilbefolkningen. Ved vurderingen af, om Flygtningekonventionens artikel 1 F (b) om alvorlige ikke-politiske forbrydelser kan bringes i anvendelse bemærkes indledningsvis dels, at bestemmelsen er en undtagelse til princippet om flygtninges ret til beskyttelse og derfor skal fortolkes indskrænkende, dels at bevisbyrden for, at der er grundlag for at udelukke ansøgeren fra beskyttelse, påhviler myndighederne, og dels at beviskravet er, at der skal være ”alvorlig grund til at antage”, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse. Om bedømmelse af ansøgerens individuelle handlinger bemærkes, at følgende fremgår af UNHCR’s Background Note on the Application of the Exclusion Clauses: Article 1F of the 1951 Convention relating to the status of Refugees, punkt: “… 51. In general, individual responsibility, and therefore the basis for exclusion, arises where the individual committed, or made a substantial contribution to, the criminal act, in the knowledge that his or her act or omission would facilitate the criminal conduct. Thus, the degree of involvement of the person concerned must be carefully analyzed in each case ... Apart from actual commission of the crime, criminal acts may include ordering, solicitation, inducement, aiding, abetting, contribution to a common purpose, attempts and, in the case of genocide, incitement to commit a crime …53. … Aiding or abetting … requires the individual to have rendered a substantial contribution to the commission of a crime in the knowledge that this will assist or facilitate the commission of the offence. The contribution may be in the form of practical assistance, encouragement or moral support and must have a substantial (but not necessarily causal) effect on the perpetration of the crime. … Thus, presence at the scene of a crime is not in itself conclusive of aiding or abetting, but it could give rise to such liability if such presence is shown to have had a significant legitimizing or encouraging effect on the principal actor. This may often be the case where the individual present is a superior to those committing the crimes … 55. Whether the individual’s contribution to the criminal enterprise is substantial or not depends on many factors, such as the size of the criminal enterprise, the functions performed, the position of the individual in the organization or group, and (perhaps most importantly) the role of the individual in relation to the seriousness and the scope of the crimes committed…”. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det efter baggrundsoplysningerne er usikkert om eller i hvilket omfang tortur blev anvendt på ansøgerens arbejdssted. Eksempelvis fremgår det af UNAMA’s og OHCHR’s rapport, Preventing Torture and Upholding the Rights of Detainees in Afghanistan, fra februar 2021, side 4, at graden af anvendelse af tortur havde været faldende i Afghanistan siden 2011. Endvidere fremgår det af tabeller på side 15 til 19 i rapporten, at der var store forskelle på, i hvilket omfang tortur blev anvendt i forskellige provinser i Afghanistan, og specifikt om ansøgerens provins, [A], fremgår det, at der ud af 42 personer var 7, som i 2017 til 2018 havde oplyst, at de havde været udsat for tortur. Disse oplysninger giver ikke grundlag for at antage, at ansøgeren burde have vidst, at personer, som han havde medvirket til at anholde og afhøre, ville blive udsat for tortur. Herefter og efter en samlet vurdering af ansøgerens handlinger, hans underordnede stilling, at han ikke selv har deltaget i afhøringer, hvor der blev anvendt tortur, og at han ikke har haft kendskab til, om der i andre afdelinger er anvendt tortur finder Flygtningenævnet, at der ikke er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse som omhandlet i Flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Ansøgeren er derfor ikke udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/2/sahe

Emneord: Genoptagede sager, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i januar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim. Ansøgeren er født i [by A], Afghanistan, men udrejste til [land A i Mellemøsten], da han var tre eller fire år gammel. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er vestliggjort og dermed er i risiko for forfølgelse fra Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Han har til støtte herfor oplyst, at han har opholdt sig i Danmark siden [starten af 2010’erne]. Han har uddannet sig og levet et liv på danske præmisser. Han har ingen tilknytning til Afghanistan og taler ikke pashto, men derimod dansk flydende. Han har endvidere oplyst, at han tager stærk afstand fra den sharialovgivning, som Taliban har indført, og som han umuligt vil kunne leve under. Flygtningenævnet bemærker, at det af baggrundsoplysninger fremgår, at det afgørende for den risikovurdering, der skal foretages i relation til spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse i Afghanistan, er, om klageren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at han vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren indrejste i Danmark i [starten af 2010’erne] som uledsaget mindreårig, da han var [ung teenager]. Han kom i lærer [inden for et håndværksfag] i Danmark i 2015 og har siden arbejdet som [håndværker] i forskellige firmaer. Klageren taler dansk og nævnsmødet er gennemført på dansk næsten uden brug af tolk. Klageren har ikke familie i Danmark. Han er i [slut 2010’erne] blevet gift med en [ikke afghansk statsborger], som er bosiddende i [land A i Mellemøsten]. Klageren er opvokset hos en onkel i [land A i Mellemøsten], og har ikke været i Afghanistan siden, han var et lille barn. Han har ingen familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet finder derfor – også under hensyntagen til, at klageren er hazara af etnicitet og shia-muslim – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at klageren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Han vil derfor ved en tilbagevenden være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/1/sahe

Emneord: Religiøse forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i december 2024 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by] i [provins], Afghanistan. Ansøgeren har forud for nævnsmødet oplyst, at han er [bestemt islamisk trosretning]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse fra Taliban som følge af hans lange ophold i Danmark, samt at han vil blive stemplet som spion. Til støtte herfor har ansøgeren anført, at hans holdninger til menneskerettigheder og ligestilling muligvis vil skabe problemer for ham i Afghanistan, og at det vil kunne høres, at han taler pashto med accent. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hans [familiemedlem A], [navn A], i [sommeren] 2022 blev stoppet og tilbageholdt af Taliban undervejs hjem fra Pakistan, hvor ansøgerens [familiemedlem B] havde modtaget lægebehandling. Ansøgerens [familiemedlem C] af Taliban efterfølgende besked på, at ansøgerens familiemedlemmer skulle aflevere deres [identitetsdokumenter], hvilket de gjorde. Ansøgerens forældre oplyste i den forbindelse til Taliban, at de havde en søn i Danmark. Da ansøgerens [familiemedlem C] i [foråret] 2023 sammen med ansøgerens [familiemedlem A] og nogle ældre mænd fra landsbyen tog hen til politistationen for at spørge efter [navn A], blev Taliban sure på ansøgerens [familiemedlem C] og truede med at slå ham ihjel, hvorfor ansøgerens [familiemedlem C] ikke siden har forsøgt at finde [navn A]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive udsat for æresdrab, idet han i forbindelse med et arrangeret ægteskab er blevet lovet væk til en afghansk pige, som han i 2021 blev forlovet med, men som han aldrig har mødt, og som han ikke ønsker at gifte sig med. Ansøgeren har oplyst, at han frygter, at pigens familie vil klage til Taliban, og at Taliban som følge heraf vil efterstræbe klageren. Yderligere har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive bortført eller udsat for afpresning af den øvrige befolkning, fordi de vil tro, at han er velhavende. Endelig har ansøgeren forud for nævnsmødet oplyst, at han frygter Taliban som følge af sit særlige religiøse tilhørsforhold som [bestemt islamisk trosretning], herunder at han af Taliban vil blive mistænkt for at have tilknytning til ISIS, samt at han vil blive udsat for forfølgelse på baggrund af [sit familiemedlem C’s] konflikt med Taliban, der førte til, at hans [familiemedlem C] i 2010 blev meddelt asyl i Danmark. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til sin tilknytning til [bestemt islamisk trosretning] og at dette vurderet kumulativt med ansøgerens øvrige asylmotiver, skal medføre asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår ansøgerens Sur Place asylmotiv om at være i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort” bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der i den forbindelse skal foretages ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra maj 2024. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… This profile refers to persons who may be (perceived as) influenced by foreign values (also commonly referred to as ‘Westernised’) due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age, duration of stay in a western country, etc. …”Af baggrundsoplysningerne fremgår endvidere, at det afgørende for spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at klageren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Af sagen fremgår, at ansøgeren som [12-15]-årig indrejste i Danmark i [2012-2015] som familiesammenført. Han boede med sine forældre og søskende. Ansøgers forældre og søskende tog i [2017-2020] tilbage til Afghanistan. Ansøger har siden da opholdt sig alene i Danmark. Han har færdiggjort 9. klasse og påbegyndt [uddannelse], som han ikke har afsluttet. Han har haft fritidsjobs i [et supermarked], [på en restaurant] og [i en butik]. Han har boet flere steder i Danmark og har et stort netværk af venner og bekendtskaber. Han har levet et ungdomsliv i Danmark. Han taler dansk og nævnsmødet er gennemført på dansk. Han har ingen familie i Danmark. Ansøgeren har på nævnsmødet redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske og vestlige værdier. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Han taler pashto. Uanset ansøgeren i Afghanistan har [sit familiemedlem C] finder Flygtningenævnet under de ovenfor anførte omstændigheder, at ansøgeren efter en samlet vurdering ikke vil kunne genoptage sit liv i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder ansøgers tilknytning til [bestemt islamisk trosretning], at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår ansøgers frygt for æresrelateret forfølgelse, som følge af at ansøgeren skal gifte sig med en pige, som ansøgerens forældre har arrangeret et ægteskab med, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at det alene beror på ansøgers egen formodning, at pigens familie vil begå æresdrab mod ansøgeren, hvis de bliver bekendt med, at han ikke ønsker at gifte sig med hende. Flygtningenævnet meddeler på ovennævnte baggrund derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2024/42/AALK

Emneord: Formandskompetence, Politiske forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet omgjorde i efteråret 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
” Flygtningenævnet meddelte [i efteråret] 2018 Dem opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved mail [i foråret] 2024 til Udlændingestyrelsen har De anmodet om at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har ved mail af samme dato videresendt Deres henvendelse til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har betragtet Deres henvendelse [i foråret] 2024 som en anmodning om genoptagelse af Deres asylsag, der blev endeligt afgjort af Flygtningenævnet ved nævnets beslutning [i efteråret] 2018. Flygtningenævnet har endvidere besluttet at behandle sagen ved nævnets formand alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at situationen i Afghanistan efter nævnets afgørelse [i efteråret] 2018 har udviklet sig betydeligt siden Talibans magtovertagelse i medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til European Union Agency for Asylum (EUAA) ”Afghanistan – Country Focus” udgivet i december 2023 og European Union Agency for Asylum (EUAA) ”Country Guidance: Afghanistan” udgivet i maj 2024. Da Flygtningenævnet i sin afgørelse [i efteråret] 2018 meddelte Dem opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af Deres families konflikt med Taliban og henset til Talibans efterfølgende magtovertagelse i Afghanistan, opfylder De nu betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således, at De skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: Afgh/2024/41

Emneord: § 49 a mv., Helbredsmæssige forhold
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2002 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af [personfarlig kriminalitet] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren blev ved [byrettens dom] af [dato] 2019 udvist med indrejseforbud i 6 år. Klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er dermed bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c. Der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren har under nærværende nævnsmøde som asylmotiv henvist til vestliggørelse og sit mentale helbred. Flygtningenævnet fandt [i efteråret] 2023, at klageren ikke ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af sin fars konflikt, klagerens [familiemedlem A´s] og [familiemedlem B´s] forhold samt hans etnicitet og sympati med NRF. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger oplysninger, som giver grundlag for at ændre denne vurdering. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen af [sommeren] 2024, at oplysningerne om klagerens mentale forhold sammenholdt med hans langvarige ophold i Danmark og påberåbte forhold vedrørende vestliggørelse ikke indebærer, at han er i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Ud over det, som Udlændingestyrelsen har anført vedrørende vestliggørelse, har Flygtningenævnet yderligere lagt vægt på, at klageren [i vinteren 2023/2024] har forklaret, at han opfatter sig som værende sunnimuslim, samt at han [i foråret] 2023 har oplyst, at han er [medlem af en] afghansk forening i Danmark, som han har været medlem af i [13-15] år, der arrangerer [forskellige begivenheder], og som har [flere hundrede] medlemmer i landet. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren har familie i Afghanistan i form af onkler, fætre, kusiner og tanter. De nu foreliggende lægelige oplysninger kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2024/40/DIEI

Emneord: Trusler og chikane, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [distrikt A] i [provins A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han startede på madrasa (koranskole) i Afghanistan efter [4.-6.] klasse, hvorefter han to gange blev sendt til madrasa i [land i Asien] af sin lærer, [A]. Under ansøgerens andet ophold på madrasaen i [land i Asien] ankom to mænd med langt skæg og våben, som var iklædt traditionelt afghansk tøj. Disse mænd fortalte om jihad og profeten Muhammed, og de sagde også, at alle skulle deltage i jihad og beskytte islam, hvorfor det er ansøgerens opfattelse, at de var medlemmer af Taliban. Da ansøgeren kom hjem til Afghanistan, fortalte han sin far om dette, hvorefter ansøgerens far besluttede, at ansøgeren ikke længere skulle gå på madrasaen. [A] kom tre dage efter til ansøgerens bopæl, hvor han bad ansøgerens far om at sende ansøgeren tilbage i madresaen. Ansøgerens far nægtede dette, hvorefter [A] truede med, at ansøgeren ville blive slået ihjel, hvis han ikke kom tilbage til madresaen. Kort tid efter blev ansøgerens far kontaktet af [A], som endnu engang truede med, at ansøgeren ville blive slået ihjel. På baggrund heraf udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnets flertal lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret detaljeret, konsistent og uden divergenser overfor såvel Udlændingestyrelsen som Flygtningenævnet. Ansøgerens forklaring om årsagen til sin frygt for at blive slået ihjel af Taliban fremstår selvoplevet og uden overdrivelser. Flygtningenævnets flertal lægger således til grund, at ansøgeren af egen vilje og interesse startede på madrasa i sin landsby, fordi han ville blive en imam. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere til grund, at ansøgeren i forbindelse med sin skolegang på madrasaen kom til [land i Asien] to gange, og at han efter det sidste ophold i [land i Asien] ikke ville tilbage til madrasaen, fordi der var bevæbnede mænd på madrasaen, som fortalte eleverne, at de skulle begå jihad og slå de vantro ihjel, hvilket ansøgeren ikke ville. Det lægges endeligt til grund, at ansøgerens lærer derefter kontaktede ansøgerens far, og at ansøgerens far fortalte ansøgerens lærer, at ansøgeren ikke længere ville deltage i undervisningen, hvorefter ansøgeren så læreren i forbindelse med Talibans magtovertagelse bevæbnet på en lastbil med Taliban, og at læreren derefter ringede til ansøgerens far, og truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis ansøgeren ikke længere ville deltage i skolegangen. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han står i et sådant modsætningsforhold til Taliban, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som anført i udlændingelovens § 7, stk. 1., hvorfor ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/39/lnk

Emneord: Genoptagede sager, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Etniske forhold
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010 som mindreårig. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren til de generelle forhold for mindreårige uden netværk i Afghanistan. Til støtte herfor oplyste ansøgeren, at han som treårig udrejste af Afghanistan til Iran med sin familie. Ansøgeren henviste derudover til, at han frygtede at blive tvangsrekrutteret af terrorgrupper. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban og den sunnimuslimske civilbefolkning, herunder pashtunere og kuchier, idet han er etnisk hazara og shiamuslim. Derudover har ansøgeren henvist til, at han frygter Taliban, idet han efter mange års ophold i Danmark er vestliggjort. Til støtte herfor har ansøgeren blandt andet oplyst, at han har taget uddannelse og levet et almindeligt ungdomsliv i Danmark. Han drikker alkohol, spiser svinekød, går ind for ligestilling og tager afstand fra Talibans fortolkning af islam. Endelig har ansøgeren oplyst, at han er gift med en afghansk kvinde, som bor i Iran, og at han og ægtefællen ville blive tvunget til at underlægge sig afghanske love, hvis de skulle bo i landet. Videre har ansøgeren henvist til en privatretlig konflikt vedrørende familiens hus/ejendom i Afghanistan. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc.” Det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren udrejste af Afghanistan med sin familie, da han var omkring 3 år gammel, hvor familien tog ophold i Iran. Han indrejste i Danmark i 2010, da han var [12-15] år gammel. Han har gået på sprogskole, i folkeskole og på VUC i Danmark. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på udmærket dansk. Han har taget dele af [erhvervs]uddannelsen, men har de seneste ca. 4,5 år arbejdet på [virksomhed], hvor han fortsat er ansat, og hvor han deltager i arbejdspladsens traditioner mv. Han er muslim, men praktiserer ikke religionen. Han har tidligere i flere år haft en [europæisk] kæreste. Han er for tre år siden blevet gift med en afghansk kvinde, som han har kendt siden sin barndom, og som han har været kærester med i 4-5 år. Hans hustru er født og opvokset i Iran, hvor hun fortsat bor. Han og hustruen taler persisk og dari sammen. Ansøgeren har under nævnsmødet uddybende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand, herunder i relation til en eventuel fremtid med ægtefællen i Danmark. Henset til oplysningerne om ansøgerens værdier og traditioner og til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet lægger nævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har kontakt til familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der vil kunne støtte ham ved en tilbagevenden til landet, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet og (ikke-praktiserende) shiamuslim – at det efter en samlet og konkret vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/34/Sael

Emneord: Genoptagede sager, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Etniske forhold
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010 som mindreårig. Genoptaget sag
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og født shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren til, at han frygtede at blive tvangshvervet til selvmordsaktioner af Taliban. Videre frygtede ansøgeren at blive solgt til organdonation, idet han af sin arbejdsgiver var blevet beskyldt for at have stjålet penge. Endelig henviste ansøgeren til, at han ikke havde noget netværk i Afghanistan. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, idet han er etnisk hazara, og at han, som følge af sit langvarige ophold i Danmark, er vestliggjort. Til støtte herfor har ansøgeren blandt andet oplyst, at han har levet et ungdomsliv som andre unge med alkohol og fester m.v., at han ikke går i moske, ikke beder eller overholder ramadanen. Videre har ansøgeren oplyst, at han tager afstand fra Talibans religionsfortolkning, at han er integreret i det danske samfund, og at han siden skoletiden har haft arbejde samt været selvforsørgende. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …” Det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren udrejste af Afghanistan i slutningen af 2007, da han var omkring [12-15] år gammel, hvor han tog ophold i [land A] og arbejdede bl.a. i [service]branchen. Han indrejste i Danmark i [vinteren 2009/2010], da han var [16-18] år gammel. Han har gået på sprogskole, men ikke i øvrigt færdiggjort 9. klasse eller gået i skole i Danmark, hvilket muligvis kan tilskrives, at han er ordblind. Han skriver ikke dansk, men kan læse kortere ord. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på dansk, hvilket ansøgeren taler udmærket. Han er uddannet [håndværker] fra teknisk skole og har foruden beskæftigelse som [håndværker] arbejdet som [stillingsbetegnelse A] og arbejder nu som [stillingsbetegnelse B]. Han har – bortset fra en periode på to måneder, hvor han var på [social ydelse] – fortløbende været i beskæftigelse i Danmark på danske arbejdspladser, hvor han har deltaget i arbejdspladsernes traditioner mv. Han er i 2023 blevet gift med en afghansk kvinde. Ægteskabet blev indgået i [land A], hvor kvinden nu befinder sig. Han taler dari, også med sin hustru. Ansøgeren praktiserer ikke nogen religion. Ansøgeren har under nævnsmødet uddybende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand, herunder i relation til hans overvejelser omkring valget af en afghansk hustru og en mulig fremtid med hende i Danmark. Henset til oplysningerne om ansøgerens værdier og traditioner og til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet lægger nævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har kontakt til familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der vil kunne støtte ham ved en tilbagevenden til landet, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet og ikke praktiserer nogen religion – at det efter en samlet og konkret vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/33/Sael

Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Helbredsmæssige forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i august 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt behandlingsdom i for [personfarlig kriminalitet] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by] i [provins], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Klageren har til støtte herfor anført, at hans [familiemedlem] arbejdede som [stilling] for de udenlandske styrker i Afghanistan, og at familien i den forbindelse modtog [et antal] trusselsbreve fra Taliban. Klageren fik telefonisk at vide af en af [familiemedlemmets] venner, at [familiemedlemmet] var blevet kidnappet af Taliban. [Et antal] dage efter bortførelsen blev [familiemedlemmets] lig afleveret på familiens bopæl af de udenlandske styrker. Tre dage efter [familiemedlemmets] begravelse blev familiens hjem angrebet af talibanere, der omringede huset, som var sat i brand, og klageren hørte personer råbe efter ham. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at han ikke kan udsendes tvangsmæssigt til Afghanistan, jf. lovens § 31. Denne sag vedrører herefter alene spørgsmålet, om klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse som følge af bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Overordnet om vurderingen i sagen[.] Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, indebærer, at der i en situation som den foreliggende skal foretages en treleddet vurdering ved bedømmelsen af, om en udlænding er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. I første række skal der tages stilling til, om udlændingen kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. I givet fald skal der dernæst tages stilling til, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Er det tilfældet, skal der foretages en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at give udlændingen opholdstilladelse. Det tilføjes, at oplysningerne om ansøgerens psykiske tilstand skal inddrages i udelukkelsesvurderingen efter udlændingelovens § 10, stk. 3, jf. herved dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Savran mod Danmark (2021), præmis 194, og Azzaqui mod Nederlandene (2023), præmis 56 og 57. Er klageren dømt for en særlig farlig forbrydelse? Ved bedømmelsen af, om en konkret forbrydelse kan betragtes som en særlig farlig forbrydelse, må der lægges vægt på bl.a. (1) forbrydelsens karakter, herunder den skade, som den forurettede faktisk er blevet påført, men også hvor potentiel farlig forbrydelsen har været; (2) forbrydelsens art, herunder om forbrydelsen ved pådømmelsen er henført under en kvalificeret strafbestemmelse, f.eks. grov vold; (3) straffen for forbrydelsen, herunder den konkret idømte straf, men også strafferammen samt (4) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen er begået, herunder om der har foreligget formildende eller skærpende omstændigheder. Klageren er ved [landsrettens] ankedom af [sommeren] 2020 dømt bl.a. for [personfarlig kriminalitet ved […] at have [gerningsbeskrivelse]. Klageren blev endvidere dømt for [yderligere personfarlig kriminalitet over for] samme forurettede et par uger [forud for førnævnte gerningsbeskrivelse]. Klageren blev frifundet for straf, jf. straffelovens § 16, stk. 1, og dømt til behandling på psykiatrisk afdeling, idet der ikke blev fastsat en længstetid for foranstaltningen. Efter navnlig arten og karakteren af de pådømte forhold, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren – uanset det oplyste om hans psykiske tilstand – må anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. Må klageren betragtes som en fare for samfundet? Det er herefter spørgsmålet, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Der skal i den forbindelse foretages en fremadrettet farevurdering, som skal foretages på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhelhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået, (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet, (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået, og (6) udlændingens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. EU-Domstolen har udtalt sig nærmere om den farevurdering, der skal foretages efter artikel 14, stk. 4, litra b, i Rådets direktiv nr. 2011/95/EU af 13. december 2011, i bl.a. dom af 6. juli 2023 i sag C-8/22, XXX mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides. Det er anført i denne doms præmis 63, at en konstatering af, at der foreligger en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig fare, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, i almindelighed forudsætter, at der er tale om en tendens hos den pågældende person, der tyder på, at vedkommende i fremtiden fortsat vil udvise den adfærd, som udgør en sådan fare, men at det også kan forekomme, at den tidligere adfærd i sig selv opfylder betingelserne for en fare for samfundet. Jo længere en afgørelse tidsmæssigt ligger fra den endelige dom for en særlig grov forbrydelse, desto mere påhviler det følgelig den kompetente myndighed at tage hensyn til bl.a. udviklingen efter begåelsen af en sådan forbrydelse med henblik på at afgøre, om der foreligger en reel og tilstrækkelig alvorlig fare på det tidspunkt, hvor den skal træffe afgørelse om en eventuel tilbagekaldelse af flygtningestatus, jf. præmis 64. Selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af direktivet, kan EU-Domstolens domme anvendes som fortolkningsbidrag, jf. nærmere herom Flygtningenævnets beretning for 2022, s. 363. Om farevurderingen i den konkrete sag kan det på den ene side anføres, at klageren i 2020 er dømt for [personfarlig kriminalitet] samt [yderligere personfarlig kriminalitet] over for den samme forurettede. Klageren var på gerningstidspunktet psykotisk som følge af sin grundlæggende psykiatriske lidelse i form af [psykiatrisk diagnose]. Han havde på gerningstidspunktet desuden et misbrug af [rusmiddel]. Klageren har over for udlændingemyndighederne og tillige i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet forklaret, at han aktuelt ikke er syg, men føler sig sund og rask. Klageren har oplyst divergerende, om han indtager [rusmiddel], idet han for Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke har [anvendt det pågældende rusmiddel] siden 2019, hvorimod han over for udlændingemyndighederne og den behandlende psykiater har forklaret, at han [anvender det pågældende rusmiddel] en gang imellem, og at han nogle gange bliver lidt [påvirket]. På den anden side kan det anføres, at den omhandlede kriminalitet isoleret set – hvis klageren var blevet fundet strafegnet - ville have udløst fængselsstraf af nogle måneder – maksimalt 6 måneder – og at klageren ikke i øvrigt er straffet i Danmark, hvor han har opholdt sig siden 2011. Der er nu gået mere end 4½ år siden de pådømte forhold fandt sted. Klageren må anses for at være særdeles velbehandlet, og selv om der på grundlag af hans egne udsagn kan rejses tvivl om dybden i hans sygdomsindsigt, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har et ønske om og en indsigt i nødvendigheden af fortsat at tage medicin for sin psykiatriske lidelse. Det bemærkes, at klageren heller ikke i den periode frem til foråret 2021, hvor klageren blev behandlet med et mindre virksomt præparat, havde konflikter af nogen art med andre personer. Klageren er i det hele beskrevet som en rolig og omgængelig person, der aktivt og problemfrit deltager i aktiviteter mv. på [opholdssted]. Den behandlende psykiater, med hvem klageren har samtale med ca. hver 4 uge, har oplyst bl.a., at klagerens psykotiske symptomer er forsvundet, og at klageren er bevidst om, at medicinen har hjulpet ham, og at han har brug for den, ligesom han ønsker fortsat medicinering, når behandlingsdommen måtte ophøre. Det er endvidere oplyst, at klageren samarbejder uden problemer om den medicinske behandling, og at han [anvender rusmiddel] ind imellem, men at han intet misbrug har. Klageren har ikke været indlagt siden [vinteren 2021/2022]. Medicinsvigt er vurderet til at være den væsentligste risikofaktor for fornyet personfarlig kriminalitet, men under henvisning til, at klagerens tilstand har været fuldstændig stabil i over 2 år, vil den behandlende psykiater anbefale behandlingsdommen ophævet ved næste kontrolhøring ved statsadvokaten. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en konkret helhedsvurdering, at klageren ikke kan betragtes som en fare for samfundet, og at der herefter i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., ikke er grundlag for at udelukke klageren fra opholdstilladelse efter lovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/30/EEB

Emneord: Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
"Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by A] i [provins A] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans [familiemedlem A] arbejdede for den daværende regering samt for udenlandske aktører. Ansøgerens [familiemedlem A] blev som følge heraf slået ihjel af Taliban. Ansøgerens [familiemedlem B] arbejdede ligeledes for regeringen, [vestligt land A´s] styrker og andre udenlandske aktører. Ansøgeren agerede [arbejde] for sin [familiemedlem B] og startede arbejdet som [arbejde] omkring halvandet år inden Talibans magtovertagelse i 2021, hvorfor ansøgeren efter det oplyste står i et modsætningsforhold til Taliban. Ansøgeren har fået overleveret trusler fra Taliban gennem andre fra sin landsby, og Taliban har også sendt skriftlige trusler til [familiemedlem B] og ansøgeren. Taliban har ligeledes ringet til [familiemedlem B] og truet med at slå ham og ansøgeren ihjel, på samme måde som Taliban slog [ansøgerens] far ihjel. [Familiemedlem B] blev bortført af Taliban 20 dage efter Talibans magtovertagelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren i sit asylskema af [foråret] 2023 har oplyst, at han udrejste sammen med sin [familiemedlem B], og at hans [familiemedlem B] forsvandt under flugten. [Familiemedlem B´s] navn blev ikke oplyst i denne forbindelse, og det fremgår i det hele taget ikke af skemaet, at ansøgeren skulle have en [familiemedlem B] ved navn [familiemedlem B]. Som anført af Udlændingestyrelsen har ansøgeren efterfølgende oplyst, at hans [familiemedlem B] blev arresteret af Taliban i [by B], og at det først var derefter, at han selv udrejste. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at dette er så centralt for ansøgerens asylmotiv, at det ikke kan forklares med henvisning til, at ansøgeren var træt eller lignende, da han udfyldte skemaet. Flygtningenævnet finder i øvrigt, af de grunde Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen af [foråret] 2024, at ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden, og således ikke kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. For så vidt angår de dokumenter, der er fremlagt af ansøgeren, og som angiveligt skal vise, at ansøgerens [familiemedlem B] arbejdede for [udenlandsk virksomhed A], bemærker Flygtningenævnet, at flere af disse dokumenter på helt afgørende punkter ikke stemmer overens med ansøgerens forklaring. Således fremgår det af den såkaldte "Employment verification", at [familiemedlem B] var beskæftiget for [udenlandsk virksomhed A] frem til [sommeren] 2022, og således længe efter at Taliban på ny havde overtaget magten i Afghanistan. Samme oplysninger fremgår af det såkaldte memorandum vedrørende visum, der er dateret [i efteråret] 2022, og hvoraf fremgår, at [familiemedlem B] indstilles til [særlig immigrantstatus]. Dette til trods for, at han efter ansøgerens oplysninger på dette tidspunkt i over et år havde været forsvundet, og muligvis slået ihjel af Taliban. Af de samme årsager finder Flygtningenævnet ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på nærmere undersøgelse af disse dokumenter. Flygtningenævnet kan således i det hele tiltræde Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende dette asylmotiv. Flygtningenævnet tilføjer, at det i øvrigt som sagen foreligger oplyst, ikke kan anses for sandsynliggjort, at den i de fremlagte dokumenter omtalte [familiemedlem B] er ansøgerens [familiemedlem B]. Ansøgeren har for Flygtningenævnet gjort gældende, at han må anses for at være vestliggjort i sådan omfang, at dette i sig selv udgør et grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herved henvist til, at han har vænnet sig til et ungdomsliv på danske præmisser, hvilket er uforenligt med at opholde sig i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren udrejste af Afghanistan som omtrent [18-21-årig], og at han kun har opholdt sig i få år i vest-Europa. Ansøgeren er pashtun og muslim. Da ansøgeren således har levet langt det meste af sit liv i Afghanistan, da han tilhører den største etniske gruppe i landet, og da han i øvrigt fremstår helt uprofileret, lægger Flygtningenævnet til grund, at han uden større vanskeligheder ville kunne genoptage sin tilværelse i Afghanistan, på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Der er herefter heller ikke anledning til at hjemvise sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Afgh/2024/29/lnk

Emneord: Genoptagede sager, Sur Place, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Etniske forhold
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i august 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste under Flygtningenævnets oprindelige behandling af sagen i 2012 til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af sine [familiemedlemmer] på grund af en jordkonflikt mellem ansøgerens [familiemedlem A] og [familiemedlem B]. Både ansøgerens [familiemedlem A], [familiemedlem B] og [familiemedlem C] blev slået ihjel under konflikten, hvorefter ansøgerens [familiemedlem D] flygtede med ansøgeren og hans [familiemedlem E] til [land A]. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for forfølgelse fra Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at etniske hazaraer er udsat for systematisk forfølgelse af Taliban. Ansøgeren har videre oplyst, at han indrejste i Danmark som teenager og har opholdt sig i Danmark i 14 år. Ansøgeren har således tilegnet sig danske værdier og traditioner i en sådan grad, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive anset som vestliggjort. Ansøgeren lever et almindeligt liv i Danmark, hvor han arbejder som [faglært erhvervsjob]. Ansøgeren drikker alkohol, spiser svinekød og går hverken i moské eller overholder Ramadanen. Ansøgeren har ikke været i Afghanistan, siden han var [8-11] år og har ikke kendskab til afghansk kultur i en sådan grad, at han vil kunne begå sig i landet. For så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv finder Flygtningenævnet fortsat ikke, at dette kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Der er i denne forbindelse ikke fremkommet væsentlige, nye oplysninger under nævnsmødet. Spørgsmålet er herefter, om de nu påberåbte asylmotiver kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse. Ansøgeren har særligt henvist til, at han er etnisk hazara, og at han efter nu 14 års ophold i Danmark må anses for således vestliggjort, at han ved indrejse i Afghanistan vil påkalde sig Talibans opmærksomhed og dermed være i risiko for forfølgelse. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet blandt andet beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, maj 2024. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om ansøger efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Dette må, også for så vidt angår etniske hazaraer, bero på en konkret vurdering. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren, der indrejste i Danmark som [16-18-årig], som anført nu har opholdt sig her i landet i 14 år. Forud herfor havde ansøgeren i [4-6] år opholdt sig i andre europæiske lande samt [1-3] år i [land A]. Han har således ikke opholdt sig i Afghanistan, siden han var [8-11 år]. Han er i beskæftigelse som [faglært erhvervsjob] og har efter det oplyste været dette siden 2017. Ansøgeren taler dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk, dog med bistand af tolk. Han taler i øvrigt dari. Han har levet et ungdomsliv på danske præmisser, herunder med forhold til kvinder, frivilligt arbejde, sportsudøvelse og lignende. Han er gift med en afghansk kvinde, som han mødte i [land A] i 2018. De har [et barn] på [0-3 år]. Hans ægtefælle er nu bosat i Afghanistan, efter at hun blev udvist af [land A] for kort tid siden. Ansøgerens [familiemedlem D] er fortsat bosat i [land A], ligesom ægtefællens familie. Ved afgørelsen af, om ansøgeren vil kunne vende tilbage til Afghanistan, må Flygtningenævnets flertal lægge afgørende vægt på, at han efter det oplyste har opholdt sig uden for Afghanistan i langt over halvdelen af sit liv. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering, herunder henset til ansøgerens alder, da han indrejste i Europa, varigheden af hans ophold i Danmark og de øvrige ovennævnte faktorer, herunder at han er hazara af etnicitet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke vil kunne vende tilbage til Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. Det kan ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren er gift med en afghansk kvinde, der efter det oplyste også er etnisk hazara og nu er bosat alene med deres [barn] i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/28/marau

Emneord: Genoptagede sager, Sur Place, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Etniske forhold
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i august 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og afghansk statsborger. Ansøgeren er født i [by], [land A], og har aldrig været i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste under Flygtningenævnets oprindelige behandling af sagen i 2011 til, at han i [land B] havde en konflikt med sin tidligere arbejdsgiver. Ansøgeren henviste videre til, at han ikke kunne vende tilbage til Afghanistan, fordi han aldrig havde opholdt sig i landet, og fordi han ikke havde noget netværk i landet. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til, at han ved en indrejse i Afghanistan er i risiko for forfølgelse fra Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at etniske hazaraer er udsat for systematisk forfølgelse af Taliban. Ansøgeren har videre oplyst, at han indrejste i Danmark som teenager og har opholdt sig i Danmark 14 år. Ansøgeren har således tilegnet sig danske værdier og traditioner i en sådan grad, at han ved en indrejse i Afghanistan vil blive anset som vestliggjort. Ansøgeren drikker alkohol, har haft forhold til flere danske piger og arbejder på [en dansk arbejdsplads]. Ansøgeren har aldrig været i Afghanistan og har ikke kendskab til afghansk kultur i en sådan grad, at han vil kunne begå sig i landet. For så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv, finder Flygtningenævnet fortsat ikke, at dette kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Spørgsmålet er herefter, om de nu påberåbte asylmotiver kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse. Ansøgeren har særligt henvist til, at han er etnisk hazara og shiamuslim, og at han efter nu 14 års ophold i Danmark må anses for således vestliggjort, at han ved indrejse i Afghanistan vil påkalde sig Talibans opmærksomhed og dermed være i risiko for forfølgelse. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en indrejse i Afghanistan, er i baggrundsmaterialet blandt andet beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, maj 2024. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om ansøger efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Dette må, også for så vidt angår etniske hazaraer, bero på en konkret vurdering. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren, der indrejste i Danmark som [16-18-årig], som anført nu har opholdt sig her i landet i 14 år. Han er i beskæftigelse på [en dansk arbejdsplads] og har efter det oplyste været dette siden 2019. Han er shiamuslim og i et vist omfang praktiserende. Han har således blandt andet været på pilgrimsrejse til [land A]. Han taler efter det oplyste i et vist omfang dansk, men i øvrigt dari med en accent præget af hans ophold i [land B]. Han har levet et ungdomsliv på danske præmisser, herunder med kæresteforhold, sportsudøvelse og lignende. Ved afgørelsen af, om ansøgeren vil kunne etablere sig i Afghanistan, må Flygtningenævnet også lægge afgørende vægt på, at han efter det oplyste aldrig har opholdt sig i landet, om end han i de første [16-18] år af sit liv opholdt sig i et i hvert fald til dels afghansk miljø i [land B]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, herunder henset til ansøgerens alder, da han kom til Danmark, varigheden af hans ophold i Danmark og de øvrige ovennævnte faktorer, herunder at han er hazara af etnicitet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/27/marau

Emneord: § 49 a mv., Genoptagede sager, Udelukkelse, Helbredsmæssige forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2012 idømt tre måneders ubetinget fængsel for personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Klageren blev i 2014 idømt en bødestraf for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Klageren blev adskillige gange i årrækken 2016-2023 idømt behandlingsdomme uden længstetid for personfarlig kriminalitet. Klageren blev ved dommene i perioden desuden enten betinget udvist af Danmark eller udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Klageren blev i 2023 idømt syv dages betinget fængsel for overtrædelse af hjemrejseloven samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2024 truffet afgørelse om, at klageren ikke kan udsendes til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Det blev samtidig vurderet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra beskyttelse, jf. lovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at han ikke kan udsendes tvangsmæssigt til Afghanistan, jf. § 31. Spørgsmålet er herefter, om klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter lovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Oplysningerne om ansøgerens psykiske tilstand skal inddrages i vurderingen, jf. herved dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Savran mod Danmark (2021), præmis 194, og Azzaqui mod Nederlandene (2023), præmis 56 og 57. Ved bedømmelsen af, om en konkret forbrydelse kan betragtes som en særlig farligforbrydelse, må der lægges vægt på bl.a. (1) forbrydelsens karakter, herunder den skade, som den forurettede faktisk er blevet påført, men også hvor potentiel farlig forbrydelsen har været; (2) forbrydelsens art, herunder om forbrydelsen ved pådømmelsen er henført under en kvalificeret strafbestemmelse, f.eks. grov vold; (3) straffen for forbrydelsen, herunder den konkret idømte straf, men også strafferammen samt (4) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen er begået, herunder om der har foreligget formildende eller skærpende omstændigheder. Klageren er adskillige gange dømt for kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet i form at umotiveret vold begået mod offentligt ansatte og sædelighedsforbrydelser. Flygtningenævnet finder, at klageren flere gange er dømt for at have begået særlig farlige forbrydelser. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Der skal i den forbindelse foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhelhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået, (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet, (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået, og (6) udlændingens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. EU-Domstolen har udtalt sig nærmere om den farevurdering, der skal foretages efter artikel 14, stk. 4, litra b, i Rådets direktiv nr. 201 1195/EU af 13. december 2011, i bla. dom af 6. juli 2023 i sag C-8/22, XXX mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides. Det er anført i denne doms præmis 63, at en konstatering af, at der foreligger en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig fare, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, i almindelighed forudsætter, at der er tale om en tendens hos den på gældende person, der tyder på, at vedkommende i fremtiden fortsat vil udvise den adfærd, som udgør en sådan fare, men at det også kan forekomme, at den tidligere adfærd i sig selv opfylder betingelserne for en fare for samfundet. Jo længere en afgørelse tidsmæssigt ligger fra den endelige dom for en særlig grov forbrydelse, desto mere påhviler det følgelig den kompetente myndighed at tage hensyn til bl.a. udviklingen efter forbrydelsen med henblik på at afgøre, om der foreligger en reel og tilstrækkelig alvorlig fare på det tidspunkt, hvor den skal træffe afgørelse om en eventuel tilbagekaldelse af flygtningestatus, jf. præmis 64. Selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af direktivet, kan EU-Domstolens domme anvendes som fortolkningsbidrag. Henset til omfanget og karakteren af den kriminalitet, som klageren har begået under sit ophold i Danmark, senest i 2023, og som har indebåret, at han adskillige gange er udvist af landet, sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger om klagerens personlige forhold, herunder hans misbrugsproblemer og forbrug periodevis også af hårdere stoffer, finder Flygtningenævnet, at klageren må anses for at udgøre en fare for samfundet. Klageren, der er indrejst i Danmark i 2012, er [25-35] år gammel. Han har været udrejst af Danmark [i en cirka to-årig periode], hvor han tog ophold i [europæisk land A] og [europæisk land B]. I de perioder tog han ikke medicin. Han har ikke kone eller børn. Han har gået på sprogskole i Danmark, men taler alene dansk i begrænset omfang, og mødet i Flygtningenævnet er foregået under medvirken af tolk. Ud over kortere praktikperioder har han ikke været i beskæftigelse i Danmark, og han har aldrig deltaget i foreningsliv. Klagerens [familiemedlemmer] bor i Afghanistan. Klageren er bl.a. diagnosticeret med [psykisk lidelse], og han har under sit ophold i Danmark modtaget medicin og behandling, ligesom han i flere perioder har været indlagt. Det fremgår af sagen, at han er velbehandlet og fri af […] symptomer på nuværende tidspunkt, og at han har forståelse for vigtigheden af, at den medicinske behandling fortsætter. Han har et forbrug af hash og har periodevis også taget hårdere stoffer, herunder [narkotika A]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2024/26/lafal

Emneord: Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i juli 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk [etnicitet], men praktiserer efter det oplyste ikke en religion. Han er fra [landsby], [distrikt], [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi hans [familiemedlem A] var officer i den tidligere regering og i et vist omfang fortsatte med at bekæmpe Taliban efter deres første overtagelse i 1996. Dette medførte, at ansøgerens [familiemedlem A] blev udsat for overgreb af Taliban i [1994-2000]. Endvidere blev ansøgerens [familiemedlem B] i [2008-2015] kidnappet og slået ihjel af Taliban som hævn for [familiemedlem As] aktiviteter. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da han vil blive anset som forræder, frafalden muslim og vantro, idet han i perioden 2015-2020 har arbejdet som blandt andet [funktion] på [en arbejdsplads], hvor blandt andet udenlandske militærfolk [også arbejdede]. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter at blive slået ihjel på grund af sine [familiemedlemmer B og Cs] arbejde for henholdsvis et engelsk og et amerikansk firma. Flygtningenævnet kan i det væsentlige – således som også Udlændingestyrelsen ses at have gjort – lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har afgivet en fastholdt og konsistent forklaring, som tillige på væsentlige punkter støttes af de dokumenter og fotos mv. ansøgeren har fremlagt for Flygtningenævnet. Et flertal i Flygtningenævnet finder, at det på baggrund af ansøgerens forklaring kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil stå i et modsætningsforhold til Taliban, og at ansøgeren således har sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnets flertal har herved lagt til grund og vægt på, at ansøgerens [familiemedlem A] i en længere periode frem til [årstal] var højtstående officer i det afghanske [ministerium] og tillige var medlem af og aktiv i det daværende [parti]. Flertallet lægger endvidere til grund, at ansøgerens [familiemedlem A] som officer havde til opgave bl.a. at bekæmpe Taliban, og at han i [1994-2000] var udsat for alvorlige attentater/drabsforsøg begået af Taliban. Det kan lægges til grund, at ansøgerens [familiemedlem B] blev dræbt i [2009-2015], men der er efter sagens oplysninger ikke et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at han blev dræbt af Taliban som hævn for ansøgerens [familiemedlem As] aktiviteter. Det bemærkes at ansøgerens oplysninger herom, stammer fra familiemedlemmer til ansøger, idet ansøgeren ikke har førstehåndsviden om [familiemedlem Bs] død. Flygtningenævnets flertal er opmærksom på, at ansøgerens [familiemedlem As] aktiviteter og attentaterne mod [familiemedlem A] ligger mange år tilbage. Ansøgerens [familiemedlem As] modsætningsforhold til Taliban må imidlertid ses i sammenhæng med, at begge ansøgerens [familiemedlemmer B og C] i en årrække forud for Talibans magtovertagelse i 2021 har arbejdet for udenlandske virksomheder, som har løst opgaver for de afghanske myndigheder. Ansøgerens [familiemedlem As] modsætningsforhold skal også ses i sammenhæng med, at ansøgeren fra 2015 til 2020 har arbejdet på [en arbejdsplads], hvor bl.a. udenlandske militærfolk [også arbejdede], idet ansøgeren bl.a. fungerede som [funktion]. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgeren på denne baggrund og efter en samlet vurdering må anses for at være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Det er herved også tillagt vægt, at ansøgeren sammen med sin forlod Afghanistan samme dag – den 15. august 2021 – som Talibans magtovertagelse fandt sted. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2024/24/sesc

Emneord: Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunnimuslim fra [provins], [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at Taliban vil slå ham ihjel, da ansøgeren har taget billeder i en moské, hvor Taliban var til stede. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror [navn], som arbejder for den nationale sikkerhedstjeneste, på et tidspunkt gav ansøgeren en mobiltelefon og bad ansøgeren om at tage til den nærmeste moské for at fotografere de personer, som var til stede. Ansøger tog til [moskeen i provinsen]. Det var en fredag, og der var mange mennesker i moskéen, herunder personer fra Taliban. Her blev ansøgeren stoppet af to mænd, der lignede talibanere. De tog mobiltelefonen fra ansøgeren og spurgte ansøgeren, hvad ansøgeren skulle bruge billederne til. De spurgte desuden ind til ansøgerens familiemedlemmer, og hvad de hed. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har en aktuel, asylbegrundende konflikt med Taliban. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om asylmotivet fremstår usandsynlig og utroværdig. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke har givet en plausibel og troværdig forklaring på, hvorfor ansøgerens storebror, [navn], der efter det oplyste arbejdede for den nationale sikkerhedstjeneste i Afghanistan, skulle udstyre ansøgeren med en mobiltelefon, hvorpå der i forvejen lå fortrolige billeder fra hans arbejde i sikkerhedstjenesten, når storebroderen i øvrigt havde holdt karakteren af sit arbejde hemmeligt. Ansøgeren har heller ikke givet en plausibel forklaring på, hvorfor netop han skulle udsættes for den betydelige risiko, der måtte være forbundet med at tage billeder i moskeen som led i storebroderens angivelige forsøg på at finde nogle personer, der mange år tidligere havde været involveret i ansøgers fars forsvinden. Nævnet finder det også besynderligt, at ansøgeren ikke spurgte nærmere ind til baggrunden for, hvorfor han for sin storebror skulle tage billeder i moskeen. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [af vinteren 2023/2024], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af en konflikt med Taliban. Det af ansøgeren for nævnet fremlagte brev af [efteråret] 2022 til storebroderen [navn], der angiver at være afsendt af efterretningstjenesten efter Talibans magtovertagelse i landet, ansøgerens forklaring for nævnet om, at hans lillebror i efteråret 2023 er blevet dræbt i Afghanistan og de lægelige oplysninger om ansøgerens aktuelle, psykiske tilstand, kan ikke føre til en anden vurdering af sagen, idet Flygtningenævnet i lyset af det ovenfor anførte ikke finder det sandsynliggjort, at dødsfaldet – uanset at ansøgeren er meget berørt af bl.a. dødsfaldet – har forbindelse til en asylbegrundende konflikt med Taliban. Den omstændighed, at ansøgerens far, således som det er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse [af sommeren] 2010 i ansøgers farbrors sag, har arbejdet med [beskæftigelse ved] en udenlandsk militærbase, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort et behov for international beskyttelse, idet ansøgeren gennem mange år efter faderens forsvinden i 2009 har kunnet leve i Afghanistan uden at opleve problemer i den forbindelse. Flygtningenævnet tiltræder, at de generelle forhold i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb eller i øvrigt omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af den blotte tilstedeværelse i Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2024/23/diei

Emneord: Formandskompetence, Statusændring, Etniske forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet omgjorde i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk hazara og shiamuslim fra landsbyen [landsby A] i distriktet [distrikt A], [by A], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og at denne opholdstilladelse senest [i sommeren] 2023 er forlænget med gyldighed til [sommeren] 2025. Klagerens advokat […] har [i foråret] 2024 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens advokat har til støtte herfor oplyst, at klageren tidligere blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af risikoen for at blive forfulgt af såkaldte ”agents of persecution”. Advokaten har endvidere henvist til, at Taliban efterfølgende har overtaget magten i Afghanistan, at klageren er etnisk hazara, og at klageren som følge af sit flerårige ophold i Danmark er blevet vestliggjort, hvorfor klageren således vil være i risiko for at blive udsat for myndighedsforfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Advokaten har på den baggrund gjort gældende, at klageren således – ifølge nævnets praksis – nu omfattes af udlændingelovens § 7, stk. 1. Henset til den aktuelle udvikling i Afghanistan finder Flygtningenævnet, at situationen i Afghanistan efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2016 har udviklet sig betydeligt, idet Taliban siden medio august 2021 har overtaget magten i Afghanistan. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til Udlændingestyrelsens notat ”Afghanistan, recent developments in the security situation, impact on civilians and targeted individuals”, udgivet i september 2021, Landinfos temanotat om Afghanistan ”Talibans maktovertakelse”, udgivet den 2. september 2021 samt UN Security Councils rapport ”The situation in Afghanistan and its implications for international peace and security”, udgivet den 20. juni 2023. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af [foråret] 2016 – som senest [i sommeren] 2023 er blevet forlænget – meddelte klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af klagerens fars konflikt med Taliban. Det fremgår af sagen, at klagerens far har været [offentligt ansat] i [distrikt A]. Henset til de ændrede forhold i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse sammenholdt med klagerens individuelle forhold finder nævnet, at klageren nu opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer på den baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2016, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1” Afgh/2024/22/mlvt

Emneord: Formandskompetence, Statusændring, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse
Land: Afghanistan
Nævnet omgjorde i juni 2024 dets afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig afghansk statsborger, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
[I efteråret] 2018 meddelte Flygtningenævnet Dem opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Den [i vinteren] 2023 har De søgt om genoptagelse af Deres asylsag med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. De har i anmodningen blandt andet henvist til, at De på Facebook har læst et opslag om, at de, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har endvidere meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til de pågældendes samboende mandlige ægtefælle og børn i konsekvens heraf. Flygtningenævnet har i den foreliggende sag ikke fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af Deres konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at De skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2024/20/tmlo

Emneord: Køns- og æresrelateret forfølgelse - Seksuelle forhold, Privatretlig forhold, Trusler og chikane, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i maj 2024 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by A] [distrikt A], [provins A]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en mullah, der nu er [højtstående stilling inden for] Taliban. Ansøgeren frygter endvidere at blive bortført, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Afghanistan boede ved siden af en mullah, der underviste ansøgeren i koranen. Mullahen havde en datter, som ansøgeren havde kendt hele sit liv, men da de blev teenagere, måtte de ikke være venner længere. Ansøgeren havde dog forsat kontakt med mullahens datter, og en dag var de seksuelt sammen, og dette opdagede hendes mor. Hendes mor opsøgte derfor ansøgerens mor, og fortalte, at hun ville fortælle det til sin mand, mullahen, og at han ville slå ansøgeren og datteren ihjel. Ansøgerens mor blev på grund af dette bange på ansøgerens vegne, og ringede til ansøgerens far, der fortalte hende, at mullahen var en farlig mand, der var i kontakt med Taliban. Ansøgerens far skyndte sig tilbage til deres bopæl, fordi han ville hjælpe ansøgeren med at flygte. Inden faren ankom til bopælen, ringede mullahens [andet barn, A] til ansøgeren. [Barn A] fortalte ansøgeren, at [barn A’s] søster var låst inde, og at deres far havde til hensigt at slå hendes søster ihjel, på grund af hendes forhold til ansøgeren. [Barn A] bad ansøgeren om at tage søsteren med, og redde hendes liv. De aftalte, at [barn A] skulle få hendes søster ud af huset, så hun kunne rejse med ansøgeren. Dette lykkes, og ansøgerens far indvilligede i at tage hende med, og han kørte dem til [by B] i [provins B], hvor de overnattede hos ansøgerens [familiemedlem A]. Herefter udrejste de til [land A] ved hjælp af menneskesmugler. I [land A] boede de hos ansøgerens [familiemedlem B], men i to forskellige huse. Ansøgeren fik efter sin ankomst til [land A] informationer om, at mullahen havde slået ansøgerens far ihjel. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far var en meget rig mand i Afghanistan, og familien frygtede derfor at ansøgeren blev bortført. Ansøgerens far modtog [trusselstilkendegivelser] under den gamle regering, og familiens [genstand] er tidligere blevet [ødelagt]. Derudover er ansøgerens far tidligere blevet truet af Taliban, fordi han fik udbetalt sin løn i [valuta]. Endelig har ansøgeren henvist til, at han risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse af Taliban, hvis han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land og som følge af, at hans far har arbejdet for [organisation] i Afghanistan. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet lægger vægt på, at ansøgeren i store træk har forklaret konsistent om forløbet, der førte til hans flugt fra Afghanistan. Flertallet lægger således til grund, at ansøgeren har haft et seksuelt forhold til naboens datter, [C], at [C’s] far, som var mullah og følte sin ære krænket, ville slå såvel ansøgeren som [C] ihjel, og at ansøgerens far samme dag hjalp både ansøgeren og [C] med at flygte. Uanset ansøgerens forklaring om, at [C’s] far var tilknyttet Taliban, kan det ikke lægges til grund, at konflikten indebærer, at ansøgeren har en konflikt med Taliban. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af en privat, æresrelateret konflikt risikerer at blive udsat for forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer forfølgelse fra Taliban som følge af, at hans far har arbejdet for [organisation] og fået sin løn udbetalt i [valuta]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der efter ansøgeren forklaring under oplysnings- og motivsamtalen mindst er gået [en nærmere angiven tidsperiode] år, fra ansøgerens far angiveligt har modtaget et trusselsbrev fra Taliban, til ansøgeren flygtede fra Afghanistan, og at ansøgerens far efter det oplyste ikke selv oplevede problemer med Taliban i denne periode. Flygtningenævnet kan heller ikke efter de foreliggende baggrundsoplysninger lægge til grund, at ansøgeren risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af, at han har opholdt sig i et vestligt land. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren er født og opvokset i Afghanistan og flygtede derfra som [18-23-årig]. Han kender derfor til sproget og forholdene i Afghanistan og må antages at kunne tilpasse sig kulturen uden at vække opmærksomhed. Henset til, at Flygtningenævnet har forholdt sig til argumentet om, at ansøgeren risikerer forfølgelse som følge af sin fars arbejde for [organisation], tager nævnet ikke påstanden om hjemvisning til følge. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2024/17/AJNI

Emneord: Vidner, Uledsagede mindreårige (UMI), Etniske forhold, Religiøse forhold, Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i juni 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet han ikke vil kunne indgå i den afghanske kultur, og idet han er hazara og shia muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har levet det meste af sit liv i Danmark, og at han ikke vil kunne få et arbejde, da Taliban er ved magten. Ansøgeren har videre oplyst, at han ikke kan læse afghansk, og at han ikke vil kunne fortsætte med sine fritidsaktiviteter. Ansøgeren føler sig mere tilknyttet til Danmark end til Afghanistan. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han som hazara og shia muslim står i et automatisk modsætningsforhold til Taliban. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren vurderes tilstrækkelig moden til at få ansøgningen om asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, behandlet. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at forholdene for vestliggjorte, hazaraer af etnicitet og shia-muslimer samt den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, i baggrundsmaterialet blandt andet er beskrevet i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærkes, at ansøgeren, der nu er [16-18 år], indrejste i Danmark i [vinteren 2015/2016], da han var [8-11 år], og at han derfor har haft en betydelig del af sin skolegang og sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser. Ansøgeren taler flydende dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk uden brug af tolk. Ansøgeren har på nævnsmødet redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske og vestlige værdier i bred forstand. Herefter, efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet og det i øvrigt oplyste, må det lægges til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil og vestlige værdier, herunder i forhold til kvinders rettigheder og ligestilling generelt. Flygtningenævnet finder – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet og shia muslim – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Det forhold, at ansøgeren har sine forældre og søskende i Afghanistan, og at han kan tale dari, kan ikke føre til en ændret vurdering. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afgh/2024/19/obc

Senest opdateret: 20-06-2018
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen

Tips til søgning

Der kan søges på tværs af emneord ved at afkrydse flere emneord fra alle tre grupper.

Kun de praksisresumeer, hvor alle afkrydsede emner indgår, vil blive vist (AND).

Hvis du vil søge på fritekst i praksis, kan du klikke på dette link og afgrænse søgning til ”Praksis”.