Praksis

Praksis

Emneord: Formandskompetence, Statusændring, Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet ændrede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk hazara og shiamuslim. Klageren er født i [landsby A], [provins A] i Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2011, og at han [i vinteren 2011/2012] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen er senest blevet forlænget [i vinteren 2024/2025] med udløb [i foråret] 2027. Klageren har [i sommeren] 2024 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor blandt andet oplyst, at han i Afghanistan har været udsat for trusler på livet fra sine fætre og Taliban. Han frygter af denne grund at vende tilbage. Han har derudover oplyst, at han er etnisk hazara, ligesom hans datter og ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved formanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. Flygtningenævnet bemærker, at situationen i Afghanistan efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2011/2012] har udviklet sig betydeligt, navnlig som følge af Talibans magtovertagelse medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til rapporten ”Afghanistan – Country Focus” udgivet af European Union Agency for Asylum (EUAA) i november 2024. Flygtningenævnet har efter Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [vinteren 2011/2012] samt resolution om forlængelse af opholdstilladelse af [foråret] 2019 lagt til grund, at styrelsen i sin afgørelse af [vinteren 2011/2012] har meddelt klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, blandt andet på baggrund af klagerens konflikt med et familiemedlem med stærk tilknytning til Taliban, idet han var [officer] for Taliban. Henset til Talibans magtovertagelse i Afghanistan opfylder klageren betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2011/2012], således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/20/sahe

Emneord: Hjemvisning, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet hjemviste i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2025/18/ajni. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og [muslim] fra [by] i [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [familiemedlem A], der er et højtstående medlem af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hans far og [familiemedlem A] har en konflikt, idet [nærmere beskrivelse af asylmotiv]. [Familiemedlem A] har også truet ansøgerens far flere gange over telefonen. Sagen er blevet sambehandlet med ansøgerens [familiemedlem B´s] asylsag. Flygtningenævnet har i ansøgerens [familiemedlem B´s] sag d.d. truffet afgørelse om ophævelse af Udlændingestyrelsens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. På denne baggrund og henset til sammenhængen mellem de to sager samt det forhold, at Udlændingestyrelsen i begrundelsen i ansøgerens sag lægger til grund og inddrager, at ansøgerens [familiemedlem B] har forklaret divergerende om sit asylmotiv og udvist svig i den forbindelse, finder Flygtningenævnet, at også ansøgerens sag bør hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder således, at sagerne har en sådan indbyrdes sammenhæng, at de fortsat bør behandles sammen. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Afgh/2025/19/ajni

Emneord: Statusændring, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Trusler og chikane, Privatretlig forhold
Land: Afghanistan
Nævnet hjemviste i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2025/19/ajni. Indrejst i 2009. Statusændringssag.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk afghaner og muslim fra [by], [provins], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2009, og at han [i foråret] 2010 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagerens opholdstilladelse er senest blevet forlænget – under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser – ved den påklagede afgørelse af [foråret] 2024. Klageren har [i foråret] og [i sommeren] 2024 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse. Klagerens advokat har under mødet i Flygtningenævnet præciseret, at der nedlægges påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, således at opholdstilladelse ikke begrundes i Danmarks internationale forpligtelser. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i overensstemmelse med sit oprindelige asylmotiv frygter [sit familiemedlem], særligt nu da klageren har boet i Danmark i mange år og [familiemedlemmet] derfor ikke vil anse klageren for værende en rigtig muslim. Klageren har videre oplyst, at hans tilstand har ændret sig, idet han er meget påvirket af [nærmere beskrivelse af hændelsesforløb]. Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har [psykiske lidelser] efter [hændelsen]. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2024 er behæftet med sådanne væsentlige begrundelsesmangler, at afgørelsen er ugyldig, og at sagen som følge heraf må hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i begrundelsen – der ligesom selve afgørelsen er dateret [i foråret] 2024 – har anført, at styrelsen har foretaget en vurdering af, om grundlaget for klagerens opholdstilladelse fortsat er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har herefter vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Styrelsen konkluderer, at ”betingelserne for at nægte at forlænge din opholdstilladelse i Danmark er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt.” Udlændingestyrelsen har imidlertid ikke i noget omfang i afgørelsen henvist til de bestemmelser i udlændingeloven, der nærmere regulerer spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelse, herunder udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, om svig. Udlændingestyrelsen har heller ikke i relation til vurderingen af, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, henvist til sit hjemmelsgrundlag (udlændingelovens § 19 a, stk. 1). Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen som en del af afgørelsen ([sidetal]) har vedlagt det, der fremstår som et standardafsnit om de retsregler, styrelsen har anvendt. Der henvises heri til en lovbekendtgørelse med seneste ændring ved lov nr. 1575 af 12. december 2023. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet der på afgørelsestidspunktet [i foråret] 2024 var sket yderligere ændringer i loven, herunder i § 11, stk. 2, 2. pkt. Det bemærkes endvidere, at der i standardafsnittet om retsreglerne anføres en ordlyd af udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., som ikke har været gældende siden en lovændring i 2020. Flygtningenævnet finder endvidere, at Udlændingestyrelsen i vurderingen af angivelige divergenser i klagerens oplysninger/forklaringer ikke i fornødent omfang har inddraget den omstændighed, at klageren kom til Danmark i 2009, og at der således er gået ca. 15 år, da han forklarede, hvad der efter Udlændingestyrelsens opfattelse er nyt i forhold til de oprindelige oplysninger. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at Udlændingestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af væsentlige begrundelsesmangler og manglende inddragelse af relevante momenter. Flygtningenævnet ophæver herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Afgh/2025/18/ajni

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Sur Place, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Ændringer i hjemlandet
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i maj 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet meddelte [i vinteren 2011/2012] din klient, den afghanske statsborger [navn], opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen blev senest forlænget [i vinteren 2024/2025] med gyldighed til [vinteren 2026/2027]. Ved henvendelse [i efteråret] 2024 har du anmodet om, at din klient meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Du har i den forbindelse henvist til, at Taliban har overtaget magten i Afghanistan, og at din klient ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse som følge af sit mangeårige ophold i Danmark, hvorved han er blevet vestliggjort, samt som følge af sin etnicitet. Flygtningenævnet har anset din henvendelse [fra efteråret] 2024 som en anmodning om genoptagelse af ansøgerens asylsag, der blev endeligt afgjort af Flygtningenævnet ved nævnets beslutning [i vinteren 2011/2012]. Flygtningenævnet har endvidere besluttet at behandle sagen ved formanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at situationen i Afghanistan efter nævnets afgørelse [i vinteren 2011/2012] har udviklet sig betydeligt, navnlig som følge af Talibans magtovertagelse i medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til rapporten ”Afghanistan – Country Focus” udgivet af European Union Agency for Asylum (EUAA) i november 2024. Da Flygtningenævnet ved sin afgørelse [i vinteren 2011/2012] meddelte din klient opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af en konflikt med Taliban, og henset til Talibans efterfølgende magtovertagelse i Afghanistan samt karakteren og intensiteten af den pågældende konflikt, opfylder din klient nu betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således, at din klient [navn] skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. ”Afgh/2025/17/CARA

Emneord: Genoptagede sager, Generelle forhold, Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i juni 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2020. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og muslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en unavngiven mafia. Han har til støtte herfor oplyst, at han i [sommeren] 2019 blev kidnappet af en ukendt mafiagruppe, da han var på vej til arbejde. Han blev injiceret med et middel, der gjorde ham bevidstløs, hvorefter han blev ført til et rum og udsat for fysiske overgreb. Han var tilbageholdt i omkring en uge, hvorefter hans manager betalte en løsesum. Han stak derefter af. Efterfølgende meldte han hændelsen til myndigheder, hvor han gave et signalement af gerningspersonerne. Han modtog nye trusler. Ansøgeren har videre oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af brødrene til en pige, som han har haft et forhold til. Han har til støtte herfor oplyst, at han havde et forhold til naboens datter, og at han som følge heraf havde en æresrelaterede konflikt med sine naboer i tre år. De ikke kunne acceptere deres forhold, hvorfor de ved flere lejligheder udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. Derudover har ansøgeren oprindeligt som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Afghanistan. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har ansøgeren som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban på grund af sit tidligere arbejde og netværk. Han har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede som chauffør og assistent for en person, som [havde en højstående stilling] i organisationen [navn på organisationen]. Han har derudover arbejdet med salg af [varer] til politikere og højtstående myndighedspersoner, hvilket var en betroet opgave på grund af risikoen for [at blive bombet]. Endelig var ansøgerens bedste ven en kendt journalist i Afghanistan, som døde [ved at blive bombet]. Taliban har i 2023 opsøgt ansøgerens familie i Afghanistan for at finde ansøgeren. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har svaret på de stillede spørgsmål på en troværdig måde og uden overdrivelser. Forklaringen fremstår således ikke som konstrueret til lejligheden med henblik på at opnå et nyt asylgrundlag i forhold til Flygtningenævnets tidligere afslag om asyl [i foråret] 2021. Flygtningenævnet bemærker herunder at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv dengang var båret af, at Taliban ikke havde overtaget magten i Afghanistan. Men ansøgeren forklarede desuagtet allerede dengang overfor Udlændingestyrelsen om hans nære ven – en kendt journalist, der blev dræbt i forbindelse med en [bombe] i [årstal]. Ansøgeren har nu for Flygtningenævnet forklaret om sit store personlige og forretningsmæssige netværk til tidligere højtstående myndighedspersoner herunder indenfor retsvæsnet, en international organisation samt tidligere parlamentsmedlemmer i Afghanistan, hvilket bl.a. har været præsidenter og vicepræsidenter. Han har forevist talrige fotos fra de sociale medier vedrørende tiden før Talibans magtovertagelse, der viser, at ansøgeren har været en person tæt på disse personer, og nogle af disse højtstående personer er fortsat med at like ansøgerens nye opslag på de sociale medier. Ansøgeren har dertil for Flygtningenævnet forevist et videoklip fra tiden kort før Talibans magtovertagelse fra en national TV- station, hvor ansøgeren bliver interviewet. Det fremgår af dette TV- klip blandt andet, at man roser USA´s tidligere præsident Obama, at man taler om respekt for menneskeheden og at troen som muslim må komme i anden række. Flygtningenævnet bemærker dertil, at situationen i Afghanistan efter Flygtningenævnets afgørelse [i foråret] 2021 har udviklet sig betydeligt, navnlig som følge af Talibans magtovertagelse medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til rapporten ”Afghanistan – Country Focus” udgivet af European Union Agency for Asylum (EUAA) i november 2024. På baggrund af ovenstående finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han overfor Taliban vil fremstå som havende et modsætningsforhold til dem. Henset til Talibans magtovertagelse i Afghanistan opfylder ansøgeren herefter betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/23/DIEI.

Emneord: Hjemvisning, Genoptagede sager, Etniske forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet hjemviste i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og muslim fra [A]-området i [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste under Flygtningenævnets oprindelige behandling af sagen i 2011 til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede sin tidligere arbejdsgiver, idet denne vil hævne sin brors død, ligesom en tredje bror også vil tage hævn. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for forfølgelse fra Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han er etnisk hazara og vestliggjort som følge af 14 års ophold i Danmark, og at han har udlevet sit ungdomsliv i Danmark på danske præmisser. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ved dagens nævnsmøde har forklaret, at han i 2023 indgik ægteskab i [et mellemøstligt land] med en afghansk kvinde, der ligesom ansøgeren er hazara. Der foreligger ikke for Flygtningenævnet nærmere, dokumenterede oplysninger om hustruen eller de nærmere omstændigheder om ægteskabets indgåelse, bortset fra ansøgerens egen forklaring. Ansøgeren har for Flygtningenævnet, udover det der er anført i ansøgerens advokats indlæg af [foråret] 2025, som et nyt asylmotiv særligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan sammen med sin hustru vil blive tvunget til at underkaste hende de meget strenge religiøse regler, der nu gælder for kvinder i Afghanistan. Ansøgeren har fremhævet, at han vil udsætte sig selv for straf, hvis han som mand undlader at håndhæve disse regler overfor sin hustru. Henset til dette helt nye asylmotiv og til at Udlændingestyrelsen som anført af denne ikke har haft lejlighed til at føre samtaler med ansøgeren siden 2010, finder Flygtningenævnet, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet stillingtagen på det nu foreliggende grundlag. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til Udlændingestyrelsen.” Afgh/2025/16/kdo

Emneord: Formandskompetence, Alderssager
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Afghanistan, ifølge hvilken den pågældende var registreret med fødedato i starten af 2005. Indrejst i 2024. Klageren havde oplyst at være født den samme dato i starten af 2007.
Flygtningenævnet udtalte:
”Efter en gennemgang af sagen finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2024. Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives. Det påhviler således en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse, at sandsynliggøre, at den identitet eller fødselsdato, som ønskes registreret, er korrekt. Det følger endvidere af udlændingelovens § 40 c, stk. 2, at politiet og Udlændingestyrelsen kan kræve, at en uledsaget udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder. En aldersvurdering bygger på objektive fund, men er undergivet en vis usikkerhed. Sandsynligheden for den ved vurderingen fundne alder må derfor tages i betragtning sammen med de i øvrigt foreliggende beviser ved den samlede bevisbedømmelse. Den mest sandsynlige alder vil i vurderingen ofte angives med et spænd på flere år. Det vil som udgangspunkt være den yngste alder, der lægges til grund, og fødselsdatoen fastsættes herefter som udgangspunkt som den af [klageren] oplyste fødselsdato og som fødselsår svarende til den yngste alder. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klageren] på baggrund af den foretagne aldersundersøgelse på Retsmedicinsk Institut [i efteråret] 2024 mest sandsynligt må antages at have været 19 år eller derover på undersøgelsestidspunktet, og at Udlændingestyrelsen har vurderet, at [klageren] fremstår ældre end den alder, [klageren] selv har oplyst. Det bemærkes herved, at [klageren] ved den odontologiske undersøgelse er vurderet til at være 19-21 år eller derover, samt at [klageren] ved røntgenbillede af [klagerens] hånd er vurderet til at være 19 år eller derover. Det forhold, at [klageren] har forklaret, at [klageren] til samtale med [EU-lands] myndigheder har ringet [klagerens] mor op, som oplyste [klageren], at [klagerens] fødselsdato er [i starten af] 2007, samt at man plejer at starte i skole i Afghanistan, når man er syv år gammel, at [klageren] har gået i skole til og med 8. klasse, og at [klageren] derudover har boet på landet og brugt tid på at rejse til [EU-land], kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet lægger på denne baggrund derfor Retsmedicinsk Instituts vurdering af [klagerens] mest sandsynlige alder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt afgørende vægt på Retsmedicinsk Instituts undersøgelse, der er baseret på en objektiv konklusion ud fra en lægelig undersøgelse, en odontologisk aldersvurdering og en aldersvurdering på baggrund af røntgenoptagelse af [klagerens] hånd og håndled. Det forhold, at det af Retsmedicinsk Instituts rapport fremgår, at der er en vis, om end mindre, sandsynlighed for, at den nedre aldersgrænse kan være 16 år, kan således ikke føre til en ændret vurdering. På denne baggrund, og da [klageren] ikke har fremlagt dokumentation for eller på anden måde nærmere sandsynliggjort den af [klageren] oplyste alder, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge [klagerens] forklaring om, at [klageren] er født [i starten af] 2007, til grund. [Klageren] vil derfor fortsat være registreret med fødselsdato [i starten af] 2005.” Alder/2025/2/lnk

Emneord: Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i april 2025 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by], [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv under sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban eller fængslet på livstid af de afghanske myndigheder. Ansøgeren havde til støtte herfor oplyst, at han blev bortført og tilbageholdt af Taliban og tvunget til at fragte varer for dem. Den femte gang ansøgeren fragtede varer, var han involveret i en trafikulykke, hvorved det viste sig, at han fragtede sprængstoffer. Politiet blev tilkaldt, og ansøgeren viste politiet hen til det hus, hvor han var blevet tilbageholdt af Taliban, hvorefter der opstod en skududveksling mellem Taliban og politiet, og ansøgeren flygtede. Ansøgeren har under sin genoptagelsessag fortsat gjort gældende, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse fra Taliban. Ansøgeren har derudover oplyst, at han er vestliggjort som følge af hans mangeårige ophold i Danmark. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans ægtefælle og to børn er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at situationen i Afghanistan efter nævnets afgørelse af [efteråret] 2011 har udviklet sig betydeligt siden Talibans magtovertagelse i medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til European Union Agency for Asylum (EUAA) ”Afghanistan – Country Focus” udgivet i november 2024. Da Flygtningenævnet i sin afgørelse af [efteråret] 2011 i det væsentlige lagde ansøgerens forklaring til grund og meddelte opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af en konflikt med bl.a. Taliban, og henset til Talibans efterfølgende magtovertagelse i Afghanistan, opfylder ansøgeren nu betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren på denne baggrund skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derfor ikke anledning til at tage stilling til ansøgerens øvrige asylmotiver om vestliggørelse og konsekvensstatus. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/14/lnk

Emneord: Mundtligt nævn, Bortfald
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by], Afghanistan. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2001/2002], og at han [i efteråret] 2002 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens [specifik bestemmelse]. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2020 udrejste til Afghanistan. Klageren udrejste for at besøge sin mor. [I vinteren 2022/2023] besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens [specifik bestemmelse], var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 2, idet klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark, og havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Endvidere fandt Udlændingestyrelsen, at der ikke var forhold efter udlændingelovens § 17, stk. 2, der kunne føre til, at klagerens opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet. Videre fandt Udlændingestyrelsen, at bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke var et uforholdsmæssigt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Endelig fandt Udlændingestyrelsen, at klageren ikke er omfattet af udlændingelovens § 17 a, idet klageren på intet tidspunkt har tilkendegivet at have til hensigt at tage varigt ophold i Afghanistan. Flygtningenævnet tiltræder, at betingelserne efter udlændingelovens § 17, stk. 1, for bortfald af klagerens opholdstilladelse er opfyldt. Således har klageren opholdt sig mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., jf. 2. pkt. Klageren har endvidere opgivet sin bopæl i Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., ved at have opsagt sin lejebolig i Danmark i begyndelsen af 2019 og have været hjemløs fra genindrejsen i Danmark i [efteråret] 2019 til næste udrejse til Afghanistan i [efteråret] 2020. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at der ikke er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 2, at bestemme, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens begrundelse herfor, herunder at der ikke i noget omfang er oplyst om, at klageren har været forhindret i at vende tilbage til Danmark. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt bortfald af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i 2001. Han har således opholdt sig her i landet i knap 24 år, idet han dog har været udrejst til Afghanistan flere gange af en samlet varighed på omkring 2,5 år. Klageren har efter det oplyste familiemedlemmer i Danmark, men han har ikke stiftet selvstændig familie her i landet. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i denne periode, findes en afgørelse om bortfald af klagerens opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at bortfald af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 17, stk. 1. Flygtningenævnet finder videre, at bortfald af klagerens opholdstilladelse varetager legitime hensyn. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i bortfald af klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som et bortfald af opholdstilladelsen vil indebære i klagerens ret til respekt for hans privatliv. Flygtningenævnet finder, at klageren trods sit lange ophold her ikke har opnået nogen særlig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på klagerens meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, foreningsforhold mv. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at klageren indgår i andre danske netværk. Klageren har som anført ikke stiftet familie i Danmark. Heroverfor står, at klageren i lange perioder har været udrejst til Afghanistan, hvor han har stiftet familie, herunder har fået [et antal] børn, og klagerens familie bor i Afghanistan. Klageren må anses for at have særdeles stærke kulturelle, herunder sproglige, bånd til Afghanistan. Efter en samlet afvejning af hensynene over for hinanden finder Flygtningenævnet herefter, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at der sker bortfald af klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2025/13/aalk/flfr.

Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Etniske forhold
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Klageren, der indrejste som mindreårig i 2009, blev i 2010 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved ankedom afsagt i vinteren 2023/2024 blev klageren idømt 4 år og 6 måneders fængsel for narkokriminalitet, ligesom han blev udvist med indrejseforbud i 12 år.
Flygtningenævnet udtalte:
"Klageren er afghansk statsborger, [etnicitet], [religion] og oprindeligt fra [provins]. Klageren, der er registreret som født i [midten af 1990erne], indrejste i Danmark [i 2009]. Under den oprindelige asylsag henviste klageren til, at hans far forsvandt cirka tre et halvt år før mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2010, idet faren ikke kom hjem fra sit arbejde i politiet eller sikkerhedsstyrkerne. Klagerens familie blev efterfølgende flere gange opsøgt af pashto talende mænd, der spurgte efter klagerens far og onkel. Mændene truede klageren, og det blev besluttet, at klageren skulle udrejse. Flygtningenævnet lagde klagerens forklaring til grund og meddelte klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har i forbindelse med udsendelsessagen henvist til sit oprindelige asylmotiv og supplerende oplyst, at han tillige frygter at påkalde sig Talibans og lokalbefolkningens opmærksomhed, fordi han er [etnicitet] og vestliggjort. Udlændingestyrelsen har [i efteråret ]2024 truffet afgørelse om, at klageren ikke kan udsendes til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Det blev samtidig vurderet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra beskyttelse, jf. lovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at han ikke kan udsendes tvangsmæssigt til Afghanistan, jf. § 31. Spørgsmålet er herefter, om klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter lovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, indebærer, at der i en situation som den foreliggende skal foretages en treleddet vurdering ved bedømmelsen af, om en udlænding er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I første række skal der tages stilling til, om udlændingen kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. I givet fald skal der dernæst tages stilling til, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Er dette tilfældet, skal der foretages en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at give udlændingen opholdstilladelse. Ved bedømmelsen af, om en konkret forbrydelse kan betragtes som en særlig farlig forbrydelse, må der lægges vægt på bl.a. (1) forbrydelsens karakter, herunder den skade, som den forurettede faktisk er blevet påført, men også hvor potentiel farlig forbrydelsen har været; (2) forbrydelsens art, herunder om forbrydelsen ved pådømmelsen er henført under en kvalificeret strafbestemmelse, f.eks. grov vold; (3) straffen for forbrydelsen, herunder den konkret idømte straf, men også strafferammen samt (4) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen er begået, herunder om der har foreligget formildende eller skærpende omstændigheder. Klageren er ved [landsrets] ankedom af [vinteren 2023/24] idømt fængsel i 4 år og 6 måneder og udvist med et indrejseforbud i 12 år for at have begået alvorlig narkokriminalitet ved [beskrivelse af gerningsindhold]. Efter navnlig karakteren og omfanget af den kriminalitet, som klageren har begået, tiltræder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Der skal i den forbindelse foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhelhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået, (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet, (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået, og (6) udlændingens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. EU-Domstolen har udtalt sig nærmere om den farevurdering, der skal foretages efter artikel 14, stk. 4, litra b, i Rådets direktiv nr. 201 1195/EU af 13. december 2011, i bla. dom af 6. juli 2023 i sag C-8/22, XXX mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides. Det er anført i denne doms præmis 63, at en konstatering af, at der foreligger en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig fare, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, i almindelighed forudsætter, at der er tale om en tendens hos den pågældende person, der tyder på, at vedkommende i fremtiden fortsat vil udvise den adfærd, som udgør en sådan fare, men at det også kan forekomme, at den tidligere adfærd i sig selv opfylder betingelserne for en fare for samfundet. Jo længere en afgørelse tidsmæssigt ligger fra den endelige dom for en særlig grov forbrydelse, desto mere påhviler det følgelig den kompetente myndighed at tage hensyn til bl.a. udviklingen efter forbrydelsen med henblik på at afgøre, om der foreligger en reel og tilstrækkelig alvorlig fare på det tidspunkt, hvor den skal træffe afgørelse om en eventuel tilbagekaldelse af flygtningestatus, jf. præmis 64. Selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af direktivet, kan EU-Domstolens domme anvendes som fortolkningsbidrag. Henset til karakten og omfanget af den kriminalitet, som klageren er dømt for at have begået, herunder den alvorlige narkokriminalitet, som klageren blev dømt for ved [landsrets] ankedom af vinteren 2023/2024, hvortil kommer, at klageren tillige tidligere er dømt for narkokriminalitet i 2017, hvor han blev idømt fængsel i 40 dage betinget, og for alvorlig personfarlig kriminalitet, hvor han [i vinteren 2013/2014] blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for [personfarlig kriminalitet] og betinget udvist, ved at have [beskrivelse af gerningsindhold] og hvor klageren samtidig blev udvist betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år efter tidspunktet for løsladelsen, finder Flygtningenævnet, at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet henviser endvidere til Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2024 og begrundelsen heri. Det af klageren anførte om, at han siden 2021 ikke har været misbruger af euforiserende stoffer, kan ikke føre til en ændret vurdering. Endelig skal der foretages en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. skal afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at meddele udlændingen opholdstilladelse. Klageren er født [i midten af 1990erne] og opvokset i Afghanistan. Han indrejste i Danmark i 2009 som [12-15] årig. Han har gået i 9. og 10. klasse i Danmark. Han har været aktiv på det danske arbejdsmarked i nogle år. Han kan tale og skrive dansk. Han har en datter i Danmark, som bor hos sin mor. Han har del i forældremyndigheden over datteren og har samvær med datteren. Han har danske og udenlandske venner i Danmark. Han husker ikke meget afghansk. Han har ikke haft kontakt med sin afghanske familie, efter at han flygtede fra Afghanistan. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er derfor udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh 2025/12 MNR:

Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet omgjorde i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2023 endeligt idømt fængselsstraf i otte måneder for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, og § 225, jf. § 216, stk. 1 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Udlændingestyrelsen havde vurderet, at udlændingelovens § 31 ikke var til hinder for udsendelse af klageren.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren er etnisk [etnicitet] og har ingen fast trosretning fra [provins], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til sit oprindelige asylmotiv, hvorefter han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at myndighederne vil slå ham ihjel, og at myndighederne vil kræve at få oplysninger fra ham om hans tilbageholdelse hos Taliban. Klageren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå ham ihjel, idet han er flygtet fra dem. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2017, at klageren til støtte for sit asylmotiv har oplyst, at hans [familiemedlem] har arbejdet for det lokale politi. Klageren har videre oplyst, at han ligeledes har arbejdet for det lokale politi, hvor han transporterede ammunition. En dag var der indbrud på klagerens bopæl. Klagerens [familiemedlem]var alene hjemme, da indbruddet fandt sted. Klageren kom efterfølgende hjem på bopælen og så, at klagerens [familiemedlems]våben var blevet stjålet, samt at der var blodpletter på gulvet. Klageren kørte herefter hen til [sit familiemedlems] kontrolpost for at lede efter ham. Klageren blev stoppet på vejen. Klageren troede, at det var det lokale politi, der stoppede ham, og at de ville køre ham hen til klagerens [familiemedlems]kontrolpost. Personerne kørte i stedet klageren til en bygning, hvor han blev ført ind i et mørkt rum. Klageren blev udsat for vold, idet han blev slået og stukket med en kniv. Klageren fik at vide, at hvis han ville finde [sit familiemedlem], så skulle han hjælpe dem. Herefter blev klageren kørt hen til en madrasa, hvor han var tilbageholdt af Taliban. Klageren modtog koranundervisning og militærtræning af Taliban. En aften, hvor der var kaos og bombardementer, lykkedes det klageren at flygte fra madrasaen. Da klageren var på vej væk fra madrasaen, kom der en lastbil kørende forbi, som skulle til [sydasiatisk land]. Klageren hoppede op i lastbilen og udrejste af Afghanistan. Det fremgår videre af Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2017, at nævnet i det væsentlige har lagt klagerens forklaring om begivenhederne i Afghanistan til grund. Klageren har som asylmotiv videre henvist til sit oprindelige asylmotiv, hvorefter han frygter Taliban, som følge af, at klageren er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet har i sin afgørelse af [sommeren] 2017 lagt til grund, at klagerens konversion til kristendommen er reel. Klageren har i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af hans udsendelsessag [i sommeren] 2024 oplyst til Udlændingestyrelsen, at han ikke længere bekender sig til nogen religion. Klageren har herom blandt andet forklaret, at han ikke har bekendt sig til nogen religion siden 2020, hvor han oplevede at blive mobbet i en kirke i [dansk by]. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen lægge til grund, at klageren har arbejdet fire til fem måneder for det lokale civilpoliti under den forhenværende regering, idet klageren transporterede våben og ammunition ud til flere kontrolposter. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren flygtede fra en koranskole, hvor han var tilbageholdt af Taliban i en kortere periode. Klageren blev således i [sommeren] 2017 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 som følge af en konflikt med Taliban. Flygtningenævnet finder ikke – uanset klageren udrejste for 10 år siden – at denne konflikt kan anses for afsluttet. Nævnet har herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne for Afghanistan og på udviklingen siden Talibans magtovertagelse i august 2021. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klagerens [familiemedlem]opholder sig skjult i Afghanistan. Allerede som følge heraf, finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at han som følge af den tidligere konflikt med Taliban fortsat er i et modsætningsforhold til dem, og Flygtningenævnet finder herefter, at klageren isoleret er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde. Flygtningenævnet finder, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Afghanistan. Efter udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal således foretages en proportionalitetsafvejning, hvori indgår grovheden af den begåede forbrydelse over for eventuelle særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for at give klageren opholdstilladelse. Der skal således tages stilling til, om Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse. Flygtningenævnet finder, at klageren må anses for samlet set at være dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2´s forstand. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren ved [Landsrets] ankedom af [sommeren] 2024 er fundet skyldig i overtrædelse af blufærdighedskrænkelse og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 232, stk. 1, § 225 jf. § 216, stk. 1, og for dette er straffet med fængsel i otte måneder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at forholdet blev begået som led i klagerens arbejde som [stillingsbetegnelse] over for en kunde. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, idet Udlændingestyrelsen har ikke påberåbt sig, at klageren udgør en fare for landets sikkerhed. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) klagerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Flygtningenævnet finder efter en konkret helhedsvurdering, at klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, og at det ikke vil være uproportionalt at udelukke ham. Om farevurderingen i den konkrete sag har Flygtningenævnet på den ene side lagt vægt på karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet. Der var tale om, at klageren i [sommeren] 2023 begik voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod en kvinde, der [nærmere beskrivelse af hændelsesforløb], idet han krænkede kvindens blufærdighed og begik anden kønslig omgang end samleje mod hende. Flygtningenævnet finder ligeledes, at den begåede kriminalitet ikke ligger lang tid tilbage, da forholdet blev begået i [sommeren] 2023, og at straffen blev udmålt til fængsel i otte måneder. Der er tillige lagt vægt på, at klageren har familie i Afghanistan, en afghansk ægtefælle i [mellemøstligt land], og at han udrejste fra Afghanistan som 18-årig, hvorfor han har haft sine formative år i Afghanistan. På den anden side har klageren hverken før eller efter [Landsrets] ankedom udvist kriminel adfærd. Hertil kommer oplysningerne om klagerens adfærd under den aktuelle indkvartering på et udrejsecenter, hvor han har deltaget i flere aktiviteter. Endvidere er oplysningerne om klagerens tilknytning til arbejdsmarked også indgået i vurderingen. Endelig er der lagt vægt på, at klageren har opholdt sig i Danmark siden 2015 og haft opholdstilladelse fra [sommeren] 2017 til [sommeren] 2024, og at han har danske venner. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet helhedsvurdering, at klageren er en fare for samfundet, og at flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, således ikke er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3. Afgh/2025/11/lafal

Emneord: Uledsagede mindreårige (UMI), Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i februar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra [landsby], [distrikt], [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet hans far har arbejdet for den afghanske efterretningstjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens far en dag bad ham og hans to brødre om at gå til familiens plantage for at plukke græs til dyrene. Da ansøgeren og hans brødre kom tilbage til huset, kunne de se hjulspor og blod på jorden. Ansøgerens mor græd og fortalte, at Taliban havde opsøgt familiens bopæl og taget ansøgerens far og farbror med, og at Taliban havde spurgt efter ansøgeren og hans brødre. De tog herefter hjem til ansøgerens storesøster, og ansøgerens mor ringede til sin bror, som sagde, at ansøgerens mor og lillesøster skulle tage hjem, og at ansøgeren og hans brødre skulle blive hos deres storesøster. Dagen efter havde Taliban opsøgt familiens bopæl igen, og de havde slået ansøgerens mor og sagt, at hun skulle give sine sønner til dem. Ansøgeren har videre oplyst, at en fra landsbyen havde banket på døren til familiens hus og fortalt, at ansøgerens fars lig var blevet fundet. Om aftenen rejste ansøgeren, hans mor, mindre søskende og morbror til Kabul, hvor de opholdt sig i ansøgerens morbrors vens hus i cirka halvanden dag. Ansøgerens morbror fortalte efterfølgende, at Taliban havde opsøgt familiens hus endnu en gang, og at de havde truet alle i landsbyen, hvis de holdt familien skjult. Efter halvanden dag hos ansøgerens morbrors ven besluttede ansøgerens morbror, at ansøgeren skulle udrejse alene af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning, henset til at han er mindreårig. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, da ansøgeren har forklaret konsistent, troværdigt og overbevisende om sit asylmotiv også set i forhold til oplysningerne om ansøgerens alder og psykiske tilstand. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeres far har arbejdet for den afghanske regerings efterretningstjeneste. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at Taliban opsøgte ansøgerens families bolig, hvor ansøgeren og hans brødre ikke var hjemme, og tog ansøgerens far og farbror med, ligesom de slog ansøgerens mor og spurgte efter ansøgeren og dennes brødre. Dagen efter opsøgte Taliban igen ansøgerens families bolig, som de ransagde, og de medtog en boks indeholdende farens personlige papirer. Samtidig truede de ansøgerens mor med at slå alle i familien ihjel, hvis ikke ansøgeren og dennes brødre blev udleveret til Taliban. Efterfølgende blev ansøgerens far fundet dræbt. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at Taliban også efter farens død opsøgte familiens bolig, og spurgte efter ansøgeren. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder EUAA, Country Guidance: Afghanistan (januar 2023), at der efter Talibans magtovertagelse – uanset meddelelsen af en generel amnesti – har været talrige eksempler på, at medlemmer af Taliban har begået overgreb mod personer, der har været ansat i sikkerhedsstyrkerne under den tidligere afghanske regering. Der har tillige efter baggrundsoplysningerne været tilfælde, hvor der er begået overgreb mod familiemedlemmer i forbindelse med, at medlemmer af Taliban har eftersøgt tidligere ansatte i sikkerhedsstyrkerne. Under de anførte omstændigheder og efter baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.
Løbenummer: Afgh/2025/9/obc

Emneord: Formandskompetence, Statusændring, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse
Land: Afghanistan
Nævnet omgjorde i januar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Udlændingestyrelsen meddelte dig [i efteråret] 2016 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I efteråret] 2024 modtog Flygtningenævnet din klage af [efteråret] 2024 til Udlændingestyrelsen med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Du har i klagen blandt andet henvist til, at du er en afghansk kvinde, og at situationen i Afghanistan har ændret sig markant siden du blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Du har videre henvist til, at situationen i Afghanistan er blevet forværret efter Talibans magtovertagelse i august 2021. I den forbindelse har du henvist til følgende rapporter fra European Union Agency for Asylum (EUAA); ”Afghanistan Country Focus” fra december 2023 og ”Country Guidance: Afghanistan” fra maj 2024. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af den konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at du skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: Afgh/2025/8/tmlo

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Sur Place, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse, Ændringer i hjemlandet
Land: Afghanistan
Nævnet genoptog og meddelte i januar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den [dato i foråret] 2012 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvorved du blev meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ved mail af [dato i efteråret] 2024 har du anmodet om genoptagelse af sagen. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har endvidere meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til de pågældendes samboende mandlige ægtefælle og børn i konsekvens heraf. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af din konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at De skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/7/DH

Emneord: Udelukkelse, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i januar 2025 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by A] i [region A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban på grund af hans tidligere ansættelsesforhold hos den afghanske sikkerhedstjeneste. Han har til støtte herfor oplyst, at han i [2017] blev ansat i [enhed A i sikkerhedstjenesten] i [by B]. Enheden beskæftigede sig med national sikkerhed og var opdelt i tre underafdelinger, hvor ansøgeren var ansat i [afdeling A]. Hans arbejdsopgave bestod i [nærmere beskrivelse af afdelingen og ansøgerens arbejdsopgaver]. Ansøgeren har videre oplyst, at han har været involveret i anholdelsen af mange Talibanmedlemmer, som led i sit arbejde, og da Taliban overtog magten i Afghanistan, blev alle de tidligere anholdte og indsatte løsladt. Disse personer søger hævn over dem, der har anholdt dem. Derfor blev ansøgeren nødt til at flygte for ikke at blive dræbt af de personer, hvis anholdelse han har været involveret i. Ansøgeren har endvidere oplyst, at Taliban er i besiddelse af oplysninger om alle de personer, der har arbejdet for de afghanske myndigheder og for sikkerhedstjenesten. Ansøgeren har endelig oplyst, at omkring en uge efter hans udrejse af Afghanistan [i start august] 2021, blev hans familie opsøgt af Taliban, der efterspurgte ansøgerens tilstedeværelse. Da familien oplyste, at ansøgeren var udrejst, tog Taliban ansøgerens far og tilbageholdte ham i to dage, hvor de udsatte ham for vold. Faren fik at vide, at familien havde to uger til at finde ansøgeren. Efter to uger opsøgte Taliban igen familien, og da ansøgerens far fortalte, at familien ikke kendte til ansøgerens tilstedeværelse blev han igen tilbageholdt og udsat for vold af Taliban. Med hjælp fra ældre mænd fra området blev ansøgerens far løsladt igen, men døde af sine skader to til tre uger efter. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin uddannelse og om sine arbejdsopgaver til grund, idet ansøgeren har forklaret konsistent herom under fem samtaler med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren [har en længere videregående uddannelse], og at han var ansat [i en underordnet stilling] i den afghanske sikkerhedstjenestes [afdeling A] i [by B] i perioden fra [2017] indtil Talibans magtovertagelse i august 2021. Flygtningenævnet lægger også til grund, at ansøgeren ikke har deltaget i afhøringer, hvor der blev anvendt tortur, og at han ikke havde kendskab til arbejdsmetoderne i [afdeling B], som forestod den videre sagsbehandling. Ansøgeren har dog under den tredje gensamtale forklaret, at han havde en generel opfattelse af, at tortur kunne forekomme i et tredjeverdensland som Afghanistan. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, at den dagældende lovgivning i Afghanistan omfattede et forbud mod tortur, understøttes af baggrundsoplysninger. Der forekommer sandsynligt, at ansøgeren som forklaret er blevet undervist i disse regler i forbindelse med, at han tiltrådte stillingen i sikkerhedstjenesten. Spørgsmålet for Flygtningenævnet er, om ansøgeren skal udelukkes efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 F. Flygtningenævnet bemærker, at de handlinger, der skal bedømmes under den foreliggende sag, ikke er omfattet af begrebet ”forbrydelser mod menneskeheden” som omhandlet i Flygtningekonventionens artikel 1 F (a). Flygtningenævnet henviser til, at der ikke er tale om overgreb begået inden for rammerne af systematiske angreb mod civilbefolkningen. Ved vurderingen af, om Flygtningekonventionens artikel 1 F (b) om alvorlige ikke-politiske forbrydelser kan bringes i anvendelse bemærkes indledningsvis dels, at bestemmelsen er en undtagelse til princippet om flygtninges ret til beskyttelse og derfor skal fortolkes indskrænkende, dels at bevisbyrden for, at der er grundlag for at udelukke ansøgeren fra beskyttelse, påhviler myndighederne, og dels at beviskravet er, at der skal være ”alvorlig grund til at antage”, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse. Om bedømmelse af ansøgerens individuelle handlinger bemærkes, at følgende fremgår af UNHCR’s Background Note on the Application of the Exclusion Clauses: Article 1F of the 1951 Convention relating to the status of Refugees, punkt: “… 51. In general, individual responsibility, and therefore the basis for exclusion, arises where the individual committed, or made a substantial contribution to, the criminal act, in the knowledge that his or her act or omission would facilitate the criminal conduct. Thus, the degree of involvement of the person concerned must be carefully analyzed in each case ... Apart from actual commission of the crime, criminal acts may include ordering, solicitation, inducement, aiding, abetting, contribution to a common purpose, attempts and, in the case of genocide, incitement to commit a crime …53. … Aiding or abetting … requires the individual to have rendered a substantial contribution to the commission of a crime in the knowledge that this will assist or facilitate the commission of the offence. The contribution may be in the form of practical assistance, encouragement or moral support and must have a substantial (but not necessarily causal) effect on the perpetration of the crime. … Thus, presence at the scene of a crime is not in itself conclusive of aiding or abetting, but it could give rise to such liability if such presence is shown to have had a significant legitimizing or encouraging effect on the principal actor. This may often be the case where the individual present is a superior to those committing the crimes … 55. Whether the individual’s contribution to the criminal enterprise is substantial or not depends on many factors, such as the size of the criminal enterprise, the functions performed, the position of the individual in the organization or group, and (perhaps most importantly) the role of the individual in relation to the seriousness and the scope of the crimes committed…”. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det efter baggrundsoplysningerne er usikkert om eller i hvilket omfang tortur blev anvendt på ansøgerens arbejdssted. Eksempelvis fremgår det af UNAMA’s og OHCHR’s rapport, Preventing Torture and Upholding the Rights of Detainees in Afghanistan, fra februar 2021, side 4, at graden af anvendelse af tortur havde været faldende i Afghanistan siden 2011. Endvidere fremgår det af tabeller på side 15 til 19 i rapporten, at der var store forskelle på, i hvilket omfang tortur blev anvendt i forskellige provinser i Afghanistan, og specifikt om ansøgerens provins, [A], fremgår det, at der ud af 42 personer var 7, som i 2017 til 2018 havde oplyst, at de havde været udsat for tortur. Disse oplysninger giver ikke grundlag for at antage, at ansøgeren burde have vidst, at personer, som han havde medvirket til at anholde og afhøre, ville blive udsat for tortur. Herefter og efter en samlet vurdering af ansøgerens handlinger, hans underordnede stilling, at han ikke selv har deltaget i afhøringer, hvor der blev anvendt tortur, og at han ikke har haft kendskab til, om der i andre afdelinger er anvendt tortur finder Flygtningenævnet, at der ikke er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse som omhandlet i Flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Ansøgeren er derfor ikke udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/2/sahe

Emneord: Genoptagede sager, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i januar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim. Ansøgeren er født i [by A], Afghanistan, men udrejste til [land A i Mellemøsten], da han var tre eller fire år gammel. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er vestliggjort og dermed er i risiko for forfølgelse fra Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Han har til støtte herfor oplyst, at han har opholdt sig i Danmark siden [starten af 2010’erne]. Han har uddannet sig og levet et liv på danske præmisser. Han har ingen tilknytning til Afghanistan og taler ikke pashto, men derimod dansk flydende. Han har endvidere oplyst, at han tager stærk afstand fra den sharialovgivning, som Taliban har indført, og som han umuligt vil kunne leve under. Flygtningenævnet bemærker, at det af baggrundsoplysninger fremgår, at det afgørende for den risikovurdering, der skal foretages i relation til spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse i Afghanistan, er, om klageren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at han vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren indrejste i Danmark i [starten af 2010’erne] som uledsaget mindreårig, da han var [ung teenager]. Han kom i lærer [inden for et håndværksfag] i Danmark i 2015 og har siden arbejdet som [håndværker] i forskellige firmaer. Klageren taler dansk og nævnsmødet er gennemført på dansk næsten uden brug af tolk. Klageren har ikke familie i Danmark. Han er i [slut 2010’erne] blevet gift med en [ikke afghansk statsborger], som er bosiddende i [land A i Mellemøsten]. Klageren er opvokset hos en onkel i [land A i Mellemøsten], og har ikke været i Afghanistan siden, han var et lille barn. Han har ingen familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet finder derfor – også under hensyntagen til, at klageren er hazara af etnicitet og shia-muslim – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at klageren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Han vil derfor ved en tilbagevenden være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/1/sahe

Emneord: Religiøse forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i december 2024 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by] i [provins], Afghanistan. Ansøgeren har forud for nævnsmødet oplyst, at han er [bestemt islamisk trosretning]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse fra Taliban som følge af hans lange ophold i Danmark, samt at han vil blive stemplet som spion. Til støtte herfor har ansøgeren anført, at hans holdninger til menneskerettigheder og ligestilling muligvis vil skabe problemer for ham i Afghanistan, og at det vil kunne høres, at han taler pashto med accent. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hans [familiemedlem A], [navn A], i [sommeren] 2022 blev stoppet og tilbageholdt af Taliban undervejs hjem fra Pakistan, hvor ansøgerens [familiemedlem B] havde modtaget lægebehandling. Ansøgerens [familiemedlem C] af Taliban efterfølgende besked på, at ansøgerens familiemedlemmer skulle aflevere deres [identitetsdokumenter], hvilket de gjorde. Ansøgerens forældre oplyste i den forbindelse til Taliban, at de havde en søn i Danmark. Da ansøgerens [familiemedlem C] i [foråret] 2023 sammen med ansøgerens [familiemedlem A] og nogle ældre mænd fra landsbyen tog hen til politistationen for at spørge efter [navn A], blev Taliban sure på ansøgerens [familiemedlem C] og truede med at slå ham ihjel, hvorfor ansøgerens [familiemedlem C] ikke siden har forsøgt at finde [navn A]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive udsat for æresdrab, idet han i forbindelse med et arrangeret ægteskab er blevet lovet væk til en afghansk pige, som han i 2021 blev forlovet med, men som han aldrig har mødt, og som han ikke ønsker at gifte sig med. Ansøgeren har oplyst, at han frygter, at pigens familie vil klage til Taliban, og at Taliban som følge heraf vil efterstræbe klageren. Yderligere har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive bortført eller udsat for afpresning af den øvrige befolkning, fordi de vil tro, at han er velhavende. Endelig har ansøgeren forud for nævnsmødet oplyst, at han frygter Taliban som følge af sit særlige religiøse tilhørsforhold som [bestemt islamisk trosretning], herunder at han af Taliban vil blive mistænkt for at have tilknytning til ISIS, samt at han vil blive udsat for forfølgelse på baggrund af [sit familiemedlem C’s] konflikt med Taliban, der førte til, at hans [familiemedlem C] i 2010 blev meddelt asyl i Danmark. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til sin tilknytning til [bestemt islamisk trosretning] og at dette vurderet kumulativt med ansøgerens øvrige asylmotiver, skal medføre asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår ansøgerens Sur Place asylmotiv om at være i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort” bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der i den forbindelse skal foretages ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra maj 2024. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… This profile refers to persons who may be (perceived as) influenced by foreign values (also commonly referred to as ‘Westernised’) due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age, duration of stay in a western country, etc. …”Af baggrundsoplysningerne fremgår endvidere, at det afgørende for spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at klageren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Af sagen fremgår, at ansøgeren som [12-15]-årig indrejste i Danmark i [2012-2015] som familiesammenført. Han boede med sine forældre og søskende. Ansøgers forældre og søskende tog i [2017-2020] tilbage til Afghanistan. Ansøger har siden da opholdt sig alene i Danmark. Han har færdiggjort 9. klasse og påbegyndt [uddannelse], som han ikke har afsluttet. Han har haft fritidsjobs i [et supermarked], [på en restaurant] og [i en butik]. Han har boet flere steder i Danmark og har et stort netværk af venner og bekendtskaber. Han har levet et ungdomsliv i Danmark. Han taler dansk og nævnsmødet er gennemført på dansk. Han har ingen familie i Danmark. Ansøgeren har på nævnsmødet redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske og vestlige værdier. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Han taler pashto. Uanset ansøgeren i Afghanistan har [sit familiemedlem C] finder Flygtningenævnet under de ovenfor anførte omstændigheder, at ansøgeren efter en samlet vurdering ikke vil kunne genoptage sit liv i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder ansøgers tilknytning til [bestemt islamisk trosretning], at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår ansøgers frygt for æresrelateret forfølgelse, som følge af at ansøgeren skal gifte sig med en pige, som ansøgerens forældre har arrangeret et ægteskab med, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at det alene beror på ansøgers egen formodning, at pigens familie vil begå æresdrab mod ansøgeren, hvis de bliver bekendt med, at han ikke ønsker at gifte sig med hende. Flygtningenævnet meddeler på ovennævnte baggrund derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2024/42/AALK

Emneord: Formandskompetence, Politiske forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet omgjorde i efteråret 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
” Flygtningenævnet meddelte [i efteråret] 2018 Dem opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved mail [i foråret] 2024 til Udlændingestyrelsen har De anmodet om at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har ved mail af samme dato videresendt Deres henvendelse til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har betragtet Deres henvendelse [i foråret] 2024 som en anmodning om genoptagelse af Deres asylsag, der blev endeligt afgjort af Flygtningenævnet ved nævnets beslutning [i efteråret] 2018. Flygtningenævnet har endvidere besluttet at behandle sagen ved nævnets formand alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at situationen i Afghanistan efter nævnets afgørelse [i efteråret] 2018 har udviklet sig betydeligt siden Talibans magtovertagelse i medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til European Union Agency for Asylum (EUAA) ”Afghanistan – Country Focus” udgivet i december 2023 og European Union Agency for Asylum (EUAA) ”Country Guidance: Afghanistan” udgivet i maj 2024. Da Flygtningenævnet i sin afgørelse [i efteråret] 2018 meddelte Dem opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af Deres families konflikt med Taliban og henset til Talibans efterfølgende magtovertagelse i Afghanistan, opfylder De nu betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således, at De skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: Afgh/2024/41

Emneord: § 49 a mv., Helbredsmæssige forhold
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2002 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af [personfarlig kriminalitet] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren blev ved [byrettens dom] af [dato] 2019 udvist med indrejseforbud i 6 år. Klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er dermed bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c. Der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren har under nærværende nævnsmøde som asylmotiv henvist til vestliggørelse og sit mentale helbred. Flygtningenævnet fandt [i efteråret] 2023, at klageren ikke ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af sin fars konflikt, klagerens [familiemedlem A´s] og [familiemedlem B´s] forhold samt hans etnicitet og sympati med NRF. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger oplysninger, som giver grundlag for at ændre denne vurdering. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen af [sommeren] 2024, at oplysningerne om klagerens mentale forhold sammenholdt med hans langvarige ophold i Danmark og påberåbte forhold vedrørende vestliggørelse ikke indebærer, at han er i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Ud over det, som Udlændingestyrelsen har anført vedrørende vestliggørelse, har Flygtningenævnet yderligere lagt vægt på, at klageren [i vinteren 2023/2024] har forklaret, at han opfatter sig som værende sunnimuslim, samt at han [i foråret] 2023 har oplyst, at han er [medlem af en] afghansk forening i Danmark, som han har været medlem af i [13-15] år, der arrangerer [forskellige begivenheder], og som har [flere hundrede] medlemmer i landet. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren har familie i Afghanistan i form af onkler, fætre, kusiner og tanter. De nu foreliggende lægelige oplysninger kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2024/40/DIEI

Emneord: Trusler og chikane, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [distrikt A] i [provins A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han startede på madrasa (koranskole) i Afghanistan efter [4.-6.] klasse, hvorefter han to gange blev sendt til madrasa i [land i Asien] af sin lærer, [A]. Under ansøgerens andet ophold på madrasaen i [land i Asien] ankom to mænd med langt skæg og våben, som var iklædt traditionelt afghansk tøj. Disse mænd fortalte om jihad og profeten Muhammed, og de sagde også, at alle skulle deltage i jihad og beskytte islam, hvorfor det er ansøgerens opfattelse, at de var medlemmer af Taliban. Da ansøgeren kom hjem til Afghanistan, fortalte han sin far om dette, hvorefter ansøgerens far besluttede, at ansøgeren ikke længere skulle gå på madrasaen. [A] kom tre dage efter til ansøgerens bopæl, hvor han bad ansøgerens far om at sende ansøgeren tilbage i madresaen. Ansøgerens far nægtede dette, hvorefter [A] truede med, at ansøgeren ville blive slået ihjel, hvis han ikke kom tilbage til madresaen. Kort tid efter blev ansøgerens far kontaktet af [A], som endnu engang truede med, at ansøgeren ville blive slået ihjel. På baggrund heraf udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnets flertal lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret detaljeret, konsistent og uden divergenser overfor såvel Udlændingestyrelsen som Flygtningenævnet. Ansøgerens forklaring om årsagen til sin frygt for at blive slået ihjel af Taliban fremstår selvoplevet og uden overdrivelser. Flygtningenævnets flertal lægger således til grund, at ansøgeren af egen vilje og interesse startede på madrasa i sin landsby, fordi han ville blive en imam. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere til grund, at ansøgeren i forbindelse med sin skolegang på madrasaen kom til [land i Asien] to gange, og at han efter det sidste ophold i [land i Asien] ikke ville tilbage til madrasaen, fordi der var bevæbnede mænd på madrasaen, som fortalte eleverne, at de skulle begå jihad og slå de vantro ihjel, hvilket ansøgeren ikke ville. Det lægges endeligt til grund, at ansøgerens lærer derefter kontaktede ansøgerens far, og at ansøgerens far fortalte ansøgerens lærer, at ansøgeren ikke længere ville deltage i undervisningen, hvorefter ansøgeren så læreren i forbindelse med Talibans magtovertagelse bevæbnet på en lastbil med Taliban, og at læreren derefter ringede til ansøgerens far, og truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis ansøgeren ikke længere ville deltage i skolegangen. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han står i et sådant modsætningsforhold til Taliban, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som anført i udlændingelovens § 7, stk. 1., hvorfor ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/39/lnk

Emneord: Genoptagede sager, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Etniske forhold
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010 som mindreårig. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren til de generelle forhold for mindreårige uden netværk i Afghanistan. Til støtte herfor oplyste ansøgeren, at han som treårig udrejste af Afghanistan til Iran med sin familie. Ansøgeren henviste derudover til, at han frygtede at blive tvangsrekrutteret af terrorgrupper. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban og den sunnimuslimske civilbefolkning, herunder pashtunere og kuchier, idet han er etnisk hazara og shiamuslim. Derudover har ansøgeren henvist til, at han frygter Taliban, idet han efter mange års ophold i Danmark er vestliggjort. Til støtte herfor har ansøgeren blandt andet oplyst, at han har taget uddannelse og levet et almindeligt ungdomsliv i Danmark. Han drikker alkohol, spiser svinekød, går ind for ligestilling og tager afstand fra Talibans fortolkning af islam. Endelig har ansøgeren oplyst, at han er gift med en afghansk kvinde, som bor i Iran, og at han og ægtefællen ville blive tvunget til at underlægge sig afghanske love, hvis de skulle bo i landet. Videre har ansøgeren henvist til en privatretlig konflikt vedrørende familiens hus/ejendom i Afghanistan. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc.” Det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren udrejste af Afghanistan med sin familie, da han var omkring 3 år gammel, hvor familien tog ophold i Iran. Han indrejste i Danmark i 2010, da han var [12-15] år gammel. Han har gået på sprogskole, i folkeskole og på VUC i Danmark. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på udmærket dansk. Han har taget dele af [erhvervs]uddannelsen, men har de seneste ca. 4,5 år arbejdet på [virksomhed], hvor han fortsat er ansat, og hvor han deltager i arbejdspladsens traditioner mv. Han er muslim, men praktiserer ikke religionen. Han har tidligere i flere år haft en [europæisk] kæreste. Han er for tre år siden blevet gift med en afghansk kvinde, som han har kendt siden sin barndom, og som han har været kærester med i 4-5 år. Hans hustru er født og opvokset i Iran, hvor hun fortsat bor. Han og hustruen taler persisk og dari sammen. Ansøgeren har under nævnsmødet uddybende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand, herunder i relation til en eventuel fremtid med ægtefællen i Danmark. Henset til oplysningerne om ansøgerens værdier og traditioner og til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet lægger nævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har kontakt til familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der vil kunne støtte ham ved en tilbagevenden til landet, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet og (ikke-praktiserende) shiamuslim – at det efter en samlet og konkret vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/34/Sael

Emneord: Genoptagede sager, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Etniske forhold
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i september 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010 som mindreårig. Genoptaget sag
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og født shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren til, at han frygtede at blive tvangshvervet til selvmordsaktioner af Taliban. Videre frygtede ansøgeren at blive solgt til organdonation, idet han af sin arbejdsgiver var blevet beskyldt for at have stjålet penge. Endelig henviste ansøgeren til, at han ikke havde noget netværk i Afghanistan. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, idet han er etnisk hazara, og at han, som følge af sit langvarige ophold i Danmark, er vestliggjort. Til støtte herfor har ansøgeren blandt andet oplyst, at han har levet et ungdomsliv som andre unge med alkohol og fester m.v., at han ikke går i moske, ikke beder eller overholder ramadanen. Videre har ansøgeren oplyst, at han tager afstand fra Talibans religionsfortolkning, at han er integreret i det danske samfund, og at han siden skoletiden har haft arbejde samt været selvforsørgende. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …” Det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren udrejste af Afghanistan i slutningen af 2007, da han var omkring [12-15] år gammel, hvor han tog ophold i [land A] og arbejdede bl.a. i [service]branchen. Han indrejste i Danmark i [vinteren 2009/2010], da han var [16-18] år gammel. Han har gået på sprogskole, men ikke i øvrigt færdiggjort 9. klasse eller gået i skole i Danmark, hvilket muligvis kan tilskrives, at han er ordblind. Han skriver ikke dansk, men kan læse kortere ord. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på dansk, hvilket ansøgeren taler udmærket. Han er uddannet [håndværker] fra teknisk skole og har foruden beskæftigelse som [håndværker] arbejdet som [stillingsbetegnelse A] og arbejder nu som [stillingsbetegnelse B]. Han har – bortset fra en periode på to måneder, hvor han var på [social ydelse] – fortløbende været i beskæftigelse i Danmark på danske arbejdspladser, hvor han har deltaget i arbejdspladsernes traditioner mv. Han er i 2023 blevet gift med en afghansk kvinde. Ægteskabet blev indgået i [land A], hvor kvinden nu befinder sig. Han taler dari, også med sin hustru. Ansøgeren praktiserer ikke nogen religion. Ansøgeren har under nævnsmødet uddybende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand, herunder i relation til hans overvejelser omkring valget af en afghansk hustru og en mulig fremtid med hende i Danmark. Henset til oplysningerne om ansøgerens værdier og traditioner og til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet lægger nævnet til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har kontakt til familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der vil kunne støtte ham ved en tilbagevenden til landet, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet og ikke praktiserer nogen religion – at det efter en samlet og konkret vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/33/Sael

Senest opdateret: 20-06-2018
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen

Tips til søgning

Der kan søges på tværs af emneord ved at afkrydse flere emneord fra alle tre grupper.

Kun de praksisresumeer, hvor alle afkrydsede emner indgår, vil blive vist (AND).

Hvis du vil søge på fritekst i praksis, kan du klikke på dette link og afgrænse søgning til ”Praksis”.