Praksis

Praksis

Emneord: Generelle forhold, Privatretlig forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2025/35. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by A], [provins A] i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive slået ihjel af Taliban, herunder sin ene [familiemedlem A], som er medlem af Taliban og bror til ansøgerens afdøde [familiemedlem B]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han var ude om natten for at vande markerne sammen med sin storebror, da de pludselig hørte støj fra deres hjem. I huset var der seks medlemmer af Taliban, som diskuterede med ansøgerens mor. To af talibanerne var ansøgerens [familiemedlemmer], hvoraf den ene var såret i sit ben, og de krævede, at ansøgerens sårede [familiemedlem A] skulle behandles, før de ville gå. Derefter ankom myndighederne, og huset blev omringet, hvilket endte i skyderi mellem talibanerne og myndighederne. Under skyderiet blev ansøgerens sårede [familiemedlem A] dræbt, og de andre flygtede. Ansøgeren flygtede selv sammen med sin nevø og bror til naboens gård, hvor de gemte sig. Han fik efterfølgende at vide, at Taliban beskyldte ansøgeren og hans storebror for at have tilkaldt myndighederne, mens myndighederne beskyldte ham og hans nevø samt bror for at samarbejde med Taliban. Han frygter derfor også at blive slået ihjel af personer fra den tidligere regering. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at han har nogen konflikt med Taliban eller personer med tilknytning til den tidligere afghanske regering, og at han dermed vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Det forekommer for det første ikke overbevisende, at ansøgeren sammen med sin bror og nevø formåede at flygte fra deres hus midt i en skududveksling mellem medlemmer af Taliban og myndighederne. Det fremstår i den sammenhæng ikke overbevisende, at myndighederne, der efter ansøgerens oplysning havde omringet ejendommen, ikke ville være opmærksomme på, om nogen forlod ejendommen. Endvidere fremgår det, at ansøgeren har forklaret, at der var trapper fra deres hus til naboens hus, og at de kunne gemme sig mellem dyrene. Ansøgeren har imidlertid senest under nævnsmødet divergerende forklaret, at der ikke var trapper mellem deres og naboens ejendom, som lå omkring 10-15 minutters gang fra deres hus. Det fremstår heller ikke overbevisende, at ansøgeren og hans bror og nevø efterlod flere andre familiemedlemmer, herunder kvinder og børn tilbage i huset, hvis de havde mulighed for at søge tilflugt hos naboen. Det fremgår af den forklaring, som ansøgerens nevø har afgivet under en samtale [i efteråret] 2023 i sin asylsag, at ansøgeren og hans bror og nevø hoppede over en mur i forbindelse med, at de løb ind til naboen. Det fremgår imidlertid af den forklaring, som ansøgeren afgav under sin samtale [i efteråret] 2023 med Udlændingestyrelsen, at den pågældende nabo under skyderiet havde råbt, at de skulle komme over til ham og gemme sig, hvorfor de løb ud af døren og hen til naboen. Denne forklaring stemmer heller ikke overens med ansøgeren forklaring under en samtale [i sommeren] 2024, hvor ansøgeren har forklaret, at det var ved et tilfælde, at de søgte over til naboens ejendom, fordi den lå tættest på deres hus, og at naboen i øvrigt ikke var bekendt med, at de gemte sig på hans ejendom. Desuden har nævnet ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lagt vægt på, at ansøgerens nevø til sin samtale [i sommeren] 2024 har forklaret, at ansøgeren og hans far vækkede ham den nat, hvor de flygtede, mens ansøgeren til sin samtale [i sommeren] 2024 har forklaret, at hans nevø selv kom ud af sit værelse grædende. Nævnet lægger ved vurderingen af ansøgerens forklaring videre vægt på, at ansøgeren til sin samtale [i foråret] 2023 har oplyst, at Taliban efterfølgende ringede til ham og beskyldte ham for at være spion for myndighederne. Til sin samtale [i efteråret] 2023 har ansøgeren derimod oplyst, at det var hans mor, som i forbindelse med telefonsamtalen, hvor han efter flugten befandt sig i Kabul, oplyste ham om, at Taliban havde truet med at ville slå ham og hans bror ihjel, fordi de mistænkte ham og hans bror for at have tilkaldt myndighederne. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han på dette tidspunkt ikke var i besiddelse af en mobiltelefon, og at det var hans bror, som hans mor ringede til. Endvidere forekommer det heller ikke overbevisende, at ansøgeren sammen med sin bror og nevø var i stand til at flygte ud af landet allerede få dage efter episoden i deres hjem, herunder at hans bror kunne skaffe pengene hertil og gennem mellemmænd arrangere udrejsen på så kort tid. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lagt vægt på, at ansøgeren til sin samtale [i efteråret] 2023 har oplyst, at hans nevø gik i skole og kunne skrive og læse pashto, samt at hans nevø ikke arbejdede i markerne sammen med ham og hans bror. Ansøgerens nevø har derimod til sin samtale [i efteråret] 2023 oplyst, at han ikke gik i skole, og hverken kan læse eller skrive pashto, men at han arbejdede på markerne sammen med ansøgeren og sin far. Det kan ikke føre til nogen anden vurdering, at ansøgeren har forklaret, at denne misforståelse må skyldes, at hans nevø var ung på tidspunktet for flugten, og derfor ikke kan huske disse ting, idet der er tale om forhold, som hans dengang [16-18]-årige nevø må kunne huske, ligesom både ansøgeren og ansøgerens nevø til nævnsmødet har forklaret, at ansøgerens nevø ikke gik i skole. Hertil kommer, at Flygtningenævnet i samme forbindelse har lagt vægt på, at nævnet i sin afgørelse af dags dato i ansøgerens nevøs asylsag har afvist hans nevøs forklaring om sit asylmotiv, og kan henvise til begrundelsen heri. Den omstændighed, at ansøgeren har opholdt sig uden for Afghanistan i omkring 4 år efter udrejsen, herunder senest i Danmark, kan ikke begrunde, at ansøgeren har tillagt sig en sådan vestlig fremtoning, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil påkalde sig Talibans opmærksomhed, og dermed være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Der lægges herved vægt på, at ansøgeren er født og opvokset i Afghanistan, hvor han har tilbragt alle sine formative år. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren forlod Afghanistan før Talibans magtovertagelse, kan tillægges nogen afgørende betydning. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets samlede vurdering, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Afgh/2025/34/kdo

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Sur Place, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i juli 2025 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2025/32/DH. Indrejst i 2014. Genoptaget sag.
Den [dato i vinteren 2015/2016] stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvorved der blev meddelt dig afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ved mail af [dato i sommeren] 2025 har Udlændingestyrelsen oversendt akterne fra Udlændingestyrelsens asylsag vedrørende dig, fordi din sag tidligere har været afgjort af Flygtningenævnet, og ansøgningen om asyl derfor betragtes som en anmodning om genoptagelse af sagerne i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagerne ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af den konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at du skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen.
Løbenummer: Afgh/2025/33/DH

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Konsekvensstatus, Medfølgende mindreårige børn, Sur Place, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i juli 2025 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2025/33/DH. Indrejst i 2014. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den [dato i vinteren 2015/2016] stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvorved der blev meddelt jer og jeres [antal] medfølgende børn afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ved mail af [dato i sommeren] 2025 har Udlændingestyrelsen oversendt akterne fra Udlændingestyrelsens asylsag vedrørende [ansøger 1] og [ansøger 2], fordi deres sager tidligere har været afgjort af Flygtningenævnet, og ansøgningen om asyl derfor betragtes som en anmodning om genoptagelse af sagerne i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har af egen drift besluttet også at oprette en sag om anmodning om genoptagelse vedrørende [ansøger 3]. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagerne ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har ikke i de foreliggende sager fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af de konkrete sager, finder Flygtningenævnet således, at [ansøger 1] skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og at [ansøger 3] og [ansøger 2] i konsekvens heraf også skal meddeles opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen.”
Løbenummer: Afgh/2025/32/DH

Emneord: Formandskompetence, Alderssager
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Afghanistan, ifølge hvilken den pågældende var registreret med fødedato i vinteren 2009. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
”Efter en gennemgang af sagen finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2025. Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives. Det påhviler således en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse, at sandsynliggøre, at den identitet eller fødselsdato, som ønskes registreret, er korrekt. Det følger endvidere af udlændingelovens § 40 c, stk. 2, at politiet og Udlændingestyrelsen kan kræve, at en uledsaget udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder. En aldersvurdering bygger på objektive fund, men er undergivet en vis usikkerhed. Sandsynligheden for den ved vurderingen fundne alder må derfor tages i betragtning sammen med de i øvrigt foreliggende beviser ved den samlede bevisbedømmelse. Den mest sandsynlige alder vil i vurderingen ofte angives med et spænd på flere år. Det vil som udgangspunkt være den yngste alder, der lægges til grund, og fødselsdatoen fastsættes herefter som udgangspunkt som den af klageren oplyste fødselsdato og som fødselsår svarende til den yngste alder. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at du på baggrund af den foretagne aldersundersøgelse på Retsmedicinsk Institut [i foråret] 2025 mest sandsynligt må antages at have været 19 år eller derover på undersøgelsestidspunktet, og at Udlændingestyrelsen har vurderet, at du fremstår ældre end den alder, du selv har oplyst. Det bemærkes herved, at du ved den odontologiske undersøgelse er vurderet til at være 19 år eller derover år, samt at du ved røntgenbillede af din hånd er vurderet til at være 19 år eller derover. På denne baggrund, og da du ikke har fremlagt dokumentation for eller på anden måde nærmere sandsynliggjort den af dig oplyste alder, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge din forklaring om, at du er født [i vinteren] 2009, til grund. Du vil derfor fortsat være registreret med fødselsdato [i vinteren]2006.”alder/2025/3/DIEI.

Emneord: Genoptagede sager, Sur Place, Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban. Til støtte herfor oplyste ansøgeren, at han under sit ophold i Afghanistan fra 2020 til [måned] 2021 indberettede medlemmer af Taliban til de daværende afghanske myndigheder, idet ansøgeren overværede mistænkelige aktiviteter fra nabohuset. Som følge af indberetningen blev tre medlemmer af Taliban slået ihjel af politiet, og andre blev anholdt, herunder ansøgerens ægtefælles [familiemedlem A], som ansøgeren formoder er medlem af Taliban. Ansøgeren rejste herefter tilbage til Danmark. Efter Talibans magtovertagelse udrejste ansøgeren på ny til Afghanistan i 2022. Ansøgeren oplyste, at ægtefællens [familiemedlem A] i den forbindelse fortalte ham, at ansøgeren nu fremgik af Talibans dødsliste. Ægtefællens [familiemedlem A] sagde også til ansøgeren, at han aldrig skulle vise sig i Afghanistan igen, og ansøgeren udrejste på den baggrund af Afghanistan. Ansøgeren henviste endvidere til, at han i november og december 2023 havde modtaget tre trusselsbreve, der angiveligt er stemplet og underskrevet af lokale myndigheder, og til at han i januar 2024 havde modtaget trusler fra en ukendt person via Messenger. Endelig henviste ansøgeren til de generelle forhold i Afghanistan og til vestliggørelse som sur place asylmotiv. Under genoptagelsessagen har ansøgeren fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv, og han har i den forbindelse fremlagt en række bilag som dokumentation for, at han var i Afghanistan i perioden [dato A i]2022 til [dato B i]2022. Flygtningenævnet lægger på baggrund af de nye oplysninger, der er fremkommet i sagen, til grund, at ansøgeren har opholdt sig i Afghanistan i perioden [dato A i]2022 til [dato B i] 2022. Af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse [fra foråret] 2024 om spørgsmålet om vestliggørelse, finder Flygtningenævnet fortsat, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han på dette grundlag har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren på baggrund af sit ophold i Danmark er blevet påvirket i forhold til sin adfærd, sit udseende, sine handlinger og sine holdninger i en sådan retning og i en sådan grad, at ansøgeren i et asylrelevant omfang vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvor hans ægtefælle og søn opholder sig og hvor han flere gange har været på besøg. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt i Afghanistan med sin ægtefælles [familiemedlem A], der er tilknyttet Taliban. Nævnet finder således, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren i 2021 uden at underrette sin ægtefælle skulle have foretaget en anmeldelse til de daværende afghanske myndigheder på grundlag af nogle ganske overordnede iagttagelser af nogle personer i nabohuset, som han foretog fra sin ægtefælles bopæl under et ferieophold hos hende. Ansøgerens ægtefælle bor efter det oplyste fortsat samme sted sammen med ansøgerens søn. Der foreligger ikke i sagen oplysninger, der kan give grundlag for at fastslå, at ansøgerens ægtefælle efterfølgende har været udsat for repressalier i anledning af den påberåbte konflikt. Det er ikke sandsynliggjort, at den færdselsulykke, som ansøgerens søn har været udsat for i Afghanistan i 2024, har tilknytning til den af ansøgeren påberåbte konflikt. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være blevet optaget på en ”dødsliste” udarbejdet af Taliban, eller at Taliban i øvrigt skulle efterstræbe ham som anført i de under sagen fremlagte breve og meddelelser. Det kan ikke føre til en anden vurdering af asylmotivet, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at det først var under det efterfølgende ophold i Afghanistan i 2022 efter Talibans magtovertagelse, at han og hans ægtefælle erfarede, at ægtefællens [familiemedlem A] var blandt de involverede i episoden. Dette forekommer navnlig påfaldende i lyset af, at det var på foranledning af ægtefællens [familiemedlem A], som ansøgeren så befinde sig i nabohuset, at der skulle laves og bringes mad til personerne. Nævnet finder det i den forbindelse tillige påfaldende, at ansøgerens ægtefælle først på et så sent tidspunkt skulle være blevet bekendt med, at hendes [familiemedlem A] var blevet pågrebet af myndighederne. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. De generelle forhold i Afghanistan har ikke en karakter, der i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter reglerne om asyl. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at ændre nævnets afgørelse af [fra foråret] 2024.”
Løbenummer: Afgh/2025/29/CARA

Emneord: Mundtligt nævn, Statusændring, Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet ændrede i juni 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by], [provins], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2010, og at han [i sommeren] 2010 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vinteren] 2025 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede repressalier som følge af en konflikt, som hans far havde med medejeren til sin [forretning], [A]. Til støtte herfor oplyste klageren, at der på et tidspunkt var indbrud i [forretningen], mens [A] var bortrejst, og at der i den forbindelse blev stjålet mange varer fra butikken. [A] beskyldte klagerens far for at have medvirket til indbruddet, og der opstod skænderi mellem dem. En dag, da klagerens far skulle mødes med [A] for at lave regnskab, kom klagerens far ikke tilbage. 12 dage senere blev faderens lig fundet af en fårehyrde. Man kunne se, at hans far var blevet skudt tre steder og havde knivstik. Efterfølgende slog klagerens farbror [A’s] søn ihjel, hvorefter [A]og nogle bevæbnede pashtunere og talibanerne kom til klagerens bopæl. De havde planer om at slå klageren og hans mor ihjel, men folk fra landsbyen hørte deres skrig og forhindrede det. [A] besluttede, at klageren skulle i krig for Taliban mod regeringsstyrkerne. Efter tre måneder sammen med Taliban lykkedes det klageren at flygte, hvorefter han udrejste til Iran. Klageren har i forbindelse med statusændringssagen ud over de konflikter, som begrundede, at han i 2010 af Udlændingestyrelsen blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, henvist til de ændrede magtforhold i Afghanistan efter Taliban kom til magten i august 2021. Klageren har videre henvist til, at han efter 15 års ophold i Danmark er blevet vestliggjort, idet han har levet et ungdomsliv på danske præmisser, ligesom han i Danmark har taget en uddannelse og haft arbejde. Klageren har oplyst, at han for 10 år siden blev gift med en afghansk kvinde, som for omkring 8 år siden blev familiesammenført til Danmark. De har sammen fået to børn, herunder en pige. I den forbindelse har klageren henvist til, at han under ingen omstændigheder ville kunne medvirke til at undertrykke sin ægtefælle og datter, sådan som det kræves i Afghanistan. Hans ægtefælle er født i Afghanistan, men udrejste som [4-7] årig til Pakistan sammen med sin familie. Hun har ikke efterfølgende været i Afghanistan, hvor hun ikke har familie. Klageren har heller ikke længere familie i Afghanistan. Endelig har klageren henvist til, at han som hazara og shiamuslim vil være i yderligere risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren i 2010 udrejste af Afghanistan, og at han [i sommeren] 2010 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen er efterfølgende blevet forlænget af Udlændingestyrelsen, senest [i foråret] 2023, hvor klageren blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår ikke nærmere af Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorpå grundlaget for den meddelte opholdstilladelse nærmere støttes, men efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at opholdstilladelsen er begrundet i det forhold, at klageren på tidspunktet for sin udrejse var efterstræbt af Taliban, som havde forsøgt at tvangsrekruttere ham. Flygtningenævnet bemærker, at situationen i Afghanistan har udviklet sig betydeligt siden Talibans magtovertagelse i august 2021. Da Udlændingestyrelsen i sine afgørelser om opholdstilladelse og forlængelser må antages at have lagt klagerens oprindelige asylmotiv til grund og meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af klagerens konflikt med Taliban, og henset til Talibans efterfølgende magtovertagelse i Afghanistan, opfylder klageren nu betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at tage stilling til klagerens øvrige asylmotiv om blandt andet vestliggørelse. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/25/JURO

Emneord: Mundtligt nævn, Statusændring, Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet ændrede i juni 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk pashtun og sunimuslim fra [by] i [distrikt], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har dog oplyst, at han i Afghanistan har opholdt sig sammen med Taliban i to måneder, og at Taliban ønskede, at klageren skulle blive selvmordsbomber. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2013/2014], og at han [i sommeren] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Denne opholdstilladelse er senest blevet forlænget [i sommeren] 2025 til udløb [i sommeren] 2027. Klageren har [i efteråret] 2024 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelser med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede Taliban og sin farbror, der også var en del af Taliban. Til støtte herfor oplyste klageren, at hans farbror og hans far havde en jordkonflikt, og at klagerens far på et tidspunkt forsvandt, hvorefter klagerens farbror solgte den del af jorden, der tilhørte klagerens far. En dag sendte klagerens farbror klageren hen til Taliban, der ønskede, at klageren skulle blive selvmordsbomber, hvilket klageren indvilgede i. Efter to måneders ophold hos Taliban fik klageren lov til at besøge sin mor, som han fortalte om Talibans planer om, at han skulle være selvmordsbomber, hvilket hun var modstander af. Taliban kontaktede flere gange klageren under hans ophold hos sin mor, men klageren blev ved med at trække tiden, hvorefter han udrejste af landet. Klageren har i forbindelse med statusændringssagen ud over de konflikter, som begrundede, at han i 2014 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, henvist til de ændrede magtforhold i Afghanistan, hvor Taliban kom til magten i august 2021. Klageren har i forlængelse heraf anført, at han har været i kontakt med sin bror, der har fortalt ham, at Taliban flere gange har opsøgt familien efter klagerens flugt og spurgt efter klageren, ligesom klagerens bror i den forbindelse har været udsat for vold. Klageren har endvidere henvist til, at han er i risiko for forfølgelse på grund af sin etnicitet, og at han efter 12 års ophold i Danmark er blevet vestliggjort, idet han har levet et ungdomsliv på danske præmisser, hvor han har blandt andet har gået til fester og drukket alkohol. Klageren har yderligere anført, at hans pashto bærer præg af mange års ophold i Danmark. Endelig har klageren oplyst, at han er blevet gift med en afghansk kvinde, som er bosiddende hos sin mor i Afghanistan, og at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være tvunget til at medvirke til at undertrykke hende og overholde den strenge fortolkning af sharia, som praktiseres af Taliban, og som han er modstander af. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sit modsætningsforhold til Taliban til grund. Nævnet lægger således til grund, at klageren i 2013 udrejste af Afghanistan, fordi han flygtede fra Taliban, som ville hverve ham som selvmordsbomber. Klageren blev [i sommeren] 2014 på dette grundlag meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen er efterfølgende blevet forlænget af Udlændingestyrelsen på samme grundlag, senest den [i sommeren] 2025. Flygtningenævnet bemærker, at situationen i Afghanistan har udviklet sig betydeligt efter Talibans magtovertagelse i august 2021. Da Udlændingestyrelsen i sine afgørelser om opholdstilladelse og forlængelser har lagt klagerens oprindelige asylmotiv til grund og meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af klagerens konflikt med Taliban, og henset til Talibans efterfølgende magtovertagelse i Afghanistan, opfylder klageren nu betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derfor ikke anledning til at tage stilling til klagerens øvrige asylmotiv om vestliggørelse. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/24/CARA

Emneord: Etniske forhold, Militære forhold og politi, Tilknytning til oprørsgrupper, Tortur
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i juni 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra [Landsby], [Provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet tilbageholdt og tortureret af Taliban. Det skete ved, at nogle mænd i traditionelt tøj opsøgte ham, da han var i færd med at sælge frugt i basaren. De fremviste et kort fra Talibans efterretningstjeneste og gav ham derefter bind for øjnene og kørte ham væk i en bil. Han blev tilbageholdt af Taliban i to måneder, hvor han blev udsat for tortur, idet de udsatte ham for vold, hang ham op i hans hænder og beskyldte ham for at være en del af [modstandsgruppe], ligesom de spurgte ind til, hvor ansøgerens [familiemedlem A] opholdte sig, idet han har arbejdet for den tidligere regerings sikkerhedsstyrker. Som følge af torturen brækkede ansøgeren [en kropsdel] og Taliban kørte ham til hospitalet, hvor det lykkedes ham at flygte fra efter tre dage. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban har slået hans [familiemedlem A] ihjel. Dette skete få dage efter det var lykkedes ansøgeren at flygte fra hospitalet. Ansøgerens [familiemedlem A] var flygtet til [land i Mellemøsten] efter Talibans magtovertagelse, men han var blevet overtalt til at vende tilbage. Taliban havde tilbageholdt ham og slået ham ihjel. Ansøgeren har endelig oplyst, at hans familie i Afghanistan har modtaget et trusselsbrev fra Taliban og Taliban har opsøgt hans familie og truet med at tage ansøgerens [familiemedlem B]. Flygtningenævnets flertal kan til dels lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet finder det således sandsynliggjort, at ansøgerens [familiemedlem A] arbejdede for den tidligere afghanske regerings sikkerhedstjeneste i årene forud for Talibans magtovertagelse i 2021, og at [familiemedlem A] af denne årsag blev dræbt af Taliban. Det må endvidere lægges til grund, at ansøgeren på grund af [familiemedlem A’s] aktiviteter blev tilbageholdt af Taliban og blev anset for at være en del af [modstandsgruppe]. Uanset at ansøgerens forklaring på visse punkter må betegnes som usandsynlig finder flertallet efter en samlet vurdering, herunder også henset ansøgerens etnicitet og de i øvrigt foreliggende oplysninger, at ansøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, således at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/22/sahe

Emneord: Mundtligt nævn, Genoptagede sager, Sur Place, Religiøse forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i juni 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og oprindeligt shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen, og at han i [mellemøstligt land] har deltaget i 10 til 12 møder for at lære mere om kristendommen. Ansøgeren havde i forbindelse med sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sine brødre, fordi de ikke ønskede at dele familiens jord i Afghanistan med ansøgeren, som de har arvet efter deres far. Til støtte herfor havde ansøgeren oplyst, at hans far døde, da ansøgeren var omkring [10-15] år gammel, og at ansøgeren og hans søskende herefter skulle dele jorden imellem sig, men brødrene overtog jorden uden at dele med ansøgeren. Ansøgeren havde videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine brødre og de afghanske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor havde ansøgeren oplyst, at han begyndte at identificere sig som kristen, dengang han opholdt sig i [mellemøstligt land], og at han blev opsøgt af politiet på sin bopæl, idet det blev opdaget, at ansøgeren havde en bibel og et kors liggende i sit hjem. Ansøgeren havde ligeledes oplyst, at ansøgerens brødre blev bekendt med, at ansøgeren var konverteret til kristendommen, hvorefter de var blevet vrede på ansøgeren. Efter ankomsten til Danmark begyndte ansøgeren i [foråret] 2016 at gå i kirke i [en dansk by], og han blev døbt [i foråret] 2017. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag fortsat henvist til, at han har en jordkonflikt med sine brødre. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han frygter, at hans to […-]brødre vil se ham som en trussel i forhold til jorden, og at de derfor muligvis vil starte en konflikt med ansøgeren. Ansøgeren har videre som asylmotiv fortsat henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at praktiseringen af kristendommen og hans religion for det meste blot er et indre anliggende, og at han går i kirke 2-3 gange om måneden. Ansøgeren har videre oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark, har opsøgt kristne fællesskaber for at fortsætte den læring om kristendommen, som han var begyndt med i [mellemøstligt land]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han tidligere har optrådt på en kristen afghansk tv-kanal, samt at han flere gange har delt kristent indhold på sin [profil på socialt medie]. Ansøgeren har yderligere oplyst, at han ikke kan få sig selv til at praktisere islam, som Taliban ønsker det, ligesom ansøgeren ikke evner det, idet han ikke længere har kendskab til livet i Afghanistan og til hvordan, Taliban ønsker, at man skal udøve islam og agere i øvrigt. Ansøgeren har som asylmotiv under den nuværende genoptagelsessag endelig henvist til, at han er blevet vestliggjort grundet sit længerevarende ophold i et vestligt land som Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke har kendskab til den måde, Taliban har organiseret samfundet på. Ansøgeren vil som følge heraf ikke kunne indrejse i Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed og vil som følge heraf være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Ansøgeren har endelig oplyst, at han er etnisk tadjik uden et netværk i Afghanistan, og at han som følge heraf vil have endnu sværere betingelser ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sine brødre i Afghanistan om deling af familiens jord efter faderens død, eller at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen på en sådan måde, at dette i sig selv ville kunne begrunde asyl. Der er ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder som anført i nævnets afgørelse [i foråret] 2018. Det under genoptagelsessagen fremkomne kan ikke føre til en anden vurdering af disse forhold. Med hensyn til ansøgerens sur place motiv om at være i risiko for forfølgelse af Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort” bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der i den forbindelse skal foretages ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13, og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and ex-pressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …” Af referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 8. oktober 2024 følger endvidere, at det afgørende for spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Ansøger er [50-55] år gammel. Uanset ansøgeren først er indrejst i Danmark som [40-45]-årig har han ikke siden han var [2-4] år boet i Afghanistan. Han har opholdt sig i [mellemøstligt land] de seneste mange år frem mod sin udrejse i 2015 sammen med sin [ægtefælle fra mellemøstligt land]. De har to børn sammen, [A] på [19-21] år og [B] på [12-15] år. Han husker intet fra sin tid i Afghanistan. Han taler alene farsi, men forstår en del dari. Han har ikke nogen familiemedlemmer i Afghanistan, der vil kunne bistå ham ved en tilbagevenden. Han er misbruger af [præparat]. På nævnsmødet er forevist en tv-udsendelse fra [et afghansk medie], hvori ansøgeren bliver interviewet om sit forhold til kristendommen, som nævnet ikke kan udelukke er kommet til Talibans opmærksomhed. Henset til den aktuelle udvikling i Afghanistan finder Flygtningenævnet, at situationen i Afghanistan har udviklet sig betydeligt, idet Taliban siden medio august 2021 har overtaget magten i landet. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til Udlændingestyrelsens notat: ”Afghanistan recent developments in the security situation, impact on civilians and targeted individuals” udgivet i september 2021 og Landinfos temanotat om Afghanistan ”Talibans maktovertakelse”, udgivet den 2. september 2021. På ovennævnte baggrund finder et flertal i Flygtningenævnet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive betragtet som vestliggjort og som følge heraf være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/21/flfr

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse, Ændringer i hjemlandet
Land: Afghanistan

Nævnet meddelte i april 2025 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Sagen blev behandlet på formandskompetence. Genoptaget sag
Flygtningenævnet udtalte:
”[I foråret] 2023 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvor ved din klient, den afghanske statsborger [A], blev meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Ved mail af [efteråret] 2024 har du på din klients vegne anmodet Flygtningenævnet om at genoptage sagen. Du har i anmodningen blandt andet henvist til de seneste udviklinger i Afghanistan, og at din klient er en afghansk kvinde. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan og efter en vurdering af den konkrete sag finder Flygtningenævnet således, at din klient skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afgh/2025/28

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse, Ændringer i hjemlandet
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i april 2025 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Sagen blev behandlet på formandskompetence. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”[I vinteren 2016/2017] stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvorved du blev meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.Ved henvendelse til Midt-og Vestsjællands Politi af [foråret] 2025 har du anmodet om asyl. Du har i anmodningen henvist til, at forholdene i Afghanistan gør, at du ikke ønsker at vende retur. [I foråret] 2025 modtog Udlændingestyrelsen anmodningen fra Midt-og Vestsjællands Politi. Samme dag videresendte Udlændingestyrelsen anmodningen til Flygtningenævnets sekretariat, idet styrelsen betragtede din anmodning som en anmodning om genoptagelse. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af den konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at du skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afhg/2025/27

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Køns- og æresrelateret forfølgelse - Anden forfølgelse, Ændringer i hjemlandet
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i april 2025 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Sagen blev behandlet på formandskompetence. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”[I vinteren 2016/2017] stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvorved du blev meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.Ved henvendelse til Midt-og Vestsjællands Politi af [foråret] 2025 har du anmodet om asyl. Du har i anmodningen henvist til, at forholdene i Afghanistan gør, at du ikke ønsker at vende retur. [I foråret] 2025 modtog Udlændingestyrelsen anmodningen fra Midt-og Vestsjællands Politi. Samme dag videresendte Udlændingestyrelsen anmodningen til Flygtningenævnets sekretariat, idet styrelsen betragtede din anmodning som en anmodning om genoptagelse. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved nævnsformanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. På et ekstraordinært møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. januar 2023 besluttede udvalget på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger vedrørende Afghanistan at ændre den hidtidige praksis, således at kvinder og piger fra Afghanistan fremover som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har siden koordinationsudvalgets beslutning som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn. Flygtningenævnet har ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I lyset af de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for kvinder og piger i Afghanistan, og efter en vurdering af den konkrete sag, finder Flygtningenævnet således, at du skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Løbenummer: Afgh/2025/26

Emneord: Formandskompetence, Statusændring, Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet ændrede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk hazara og shiamuslim. Klageren er født i [landsby A], [provins A] i Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2011, og at han [i vinteren 2011/2012] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen er senest blevet forlænget [i vinteren 2024/2025] med udløb [i foråret] 2027. Klageren har [i sommeren] 2024 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor blandt andet oplyst, at han i Afghanistan har været udsat for trusler på livet fra sine fætre og Taliban. Han frygter af denne grund at vende tilbage. Han har derudover oplyst, at han er etnisk hazara, ligesom hans datter og ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har besluttet at behandle sagen ved formanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. Flygtningenævnet bemærker, at situationen i Afghanistan efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2011/2012] har udviklet sig betydeligt, navnlig som følge af Talibans magtovertagelse medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til rapporten ”Afghanistan – Country Focus” udgivet af European Union Agency for Asylum (EUAA) i november 2024. Flygtningenævnet har efter Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [vinteren 2011/2012] samt resolution om forlængelse af opholdstilladelse af [foråret] 2019 lagt til grund, at styrelsen i sin afgørelse af [vinteren 2011/2012] har meddelt klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, blandt andet på baggrund af klagerens konflikt med et familiemedlem med stærk tilknytning til Taliban, idet han var [officer] for Taliban. Henset til Talibans magtovertagelse i Afghanistan opfylder klageren betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2011/2012], således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/20/sahe

Emneord: Hjemvisning, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet hjemviste i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2025/18/ajni. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og [muslim] fra [by] i [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [familiemedlem A], der er et højtstående medlem af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hans far og [familiemedlem A] har en konflikt, idet [nærmere beskrivelse af asylmotiv]. [Familiemedlem A] har også truet ansøgerens far flere gange over telefonen. Sagen er blevet sambehandlet med ansøgerens [familiemedlem B´s] asylsag. Flygtningenævnet har i ansøgerens [familiemedlem B´s] sag d.d. truffet afgørelse om ophævelse af Udlændingestyrelsens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. På denne baggrund og henset til sammenhængen mellem de to sager samt det forhold, at Udlændingestyrelsen i begrundelsen i ansøgerens sag lægger til grund og inddrager, at ansøgerens [familiemedlem B] har forklaret divergerende om sit asylmotiv og udvist svig i den forbindelse, finder Flygtningenævnet, at også ansøgerens sag bør hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder således, at sagerne har en sådan indbyrdes sammenhæng, at de fortsat bør behandles sammen. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Afgh/2025/19/ajni

Emneord: Statusændring, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Trusler og chikane, Privatretlig forhold
Land: Afghanistan
Nævnet hjemviste i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afgh/2025/19/ajni. Indrejst i 2009. Statusændringssag.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk afghaner og muslim fra [by], [provins], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2009, og at han [i foråret] 2010 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagerens opholdstilladelse er senest blevet forlænget – under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser – ved den påklagede afgørelse af [foråret] 2024. Klageren har [i foråret] og [i sommeren] 2024 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse. Klagerens advokat har under mødet i Flygtningenævnet præciseret, at der nedlægges påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, således at opholdstilladelse ikke begrundes i Danmarks internationale forpligtelser. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i overensstemmelse med sit oprindelige asylmotiv frygter [sit familiemedlem], særligt nu da klageren har boet i Danmark i mange år og [familiemedlemmet] derfor ikke vil anse klageren for værende en rigtig muslim. Klageren har videre oplyst, at hans tilstand har ændret sig, idet han er meget påvirket af [nærmere beskrivelse af hændelsesforløb]. Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har [psykiske lidelser] efter [hændelsen]. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2024 er behæftet med sådanne væsentlige begrundelsesmangler, at afgørelsen er ugyldig, og at sagen som følge heraf må hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i begrundelsen – der ligesom selve afgørelsen er dateret [i foråret] 2024 – har anført, at styrelsen har foretaget en vurdering af, om grundlaget for klagerens opholdstilladelse fortsat er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har herefter vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Styrelsen konkluderer, at ”betingelserne for at nægte at forlænge din opholdstilladelse i Danmark er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt.” Udlændingestyrelsen har imidlertid ikke i noget omfang i afgørelsen henvist til de bestemmelser i udlændingeloven, der nærmere regulerer spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelse, herunder udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, om svig. Udlændingestyrelsen har heller ikke i relation til vurderingen af, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, henvist til sit hjemmelsgrundlag (udlændingelovens § 19 a, stk. 1). Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen som en del af afgørelsen ([sidetal]) har vedlagt det, der fremstår som et standardafsnit om de retsregler, styrelsen har anvendt. Der henvises heri til en lovbekendtgørelse med seneste ændring ved lov nr. 1575 af 12. december 2023. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet der på afgørelsestidspunktet [i foråret] 2024 var sket yderligere ændringer i loven, herunder i § 11, stk. 2, 2. pkt. Det bemærkes endvidere, at der i standardafsnittet om retsreglerne anføres en ordlyd af udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., som ikke har været gældende siden en lovændring i 2020. Flygtningenævnet finder endvidere, at Udlændingestyrelsen i vurderingen af angivelige divergenser i klagerens oplysninger/forklaringer ikke i fornødent omfang har inddraget den omstændighed, at klageren kom til Danmark i 2009, og at der således er gået ca. 15 år, da han forklarede, hvad der efter Udlændingestyrelsens opfattelse er nyt i forhold til de oprindelige oplysninger. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at Udlændingestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af væsentlige begrundelsesmangler og manglende inddragelse af relevante momenter. Flygtningenævnet ophæver herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Afgh/2025/18/ajni

Emneord: Formandskompetence, Genoptagede sager, Sur Place, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Ændringer i hjemlandet
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i maj 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet meddelte [i vinteren 2011/2012] din klient, den afghanske statsborger [navn], opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen blev senest forlænget [i vinteren 2024/2025] med gyldighed til [vinteren 2026/2027]. Ved henvendelse [i efteråret] 2024 har du anmodet om, at din klient meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Du har i den forbindelse henvist til, at Taliban har overtaget magten i Afghanistan, og at din klient ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse som følge af sit mangeårige ophold i Danmark, hvorved han er blevet vestliggjort, samt som følge af sin etnicitet. Flygtningenævnet har anset din henvendelse [fra efteråret] 2024 som en anmodning om genoptagelse af ansøgerens asylsag, der blev endeligt afgjort af Flygtningenævnet ved nævnets beslutning [i vinteren 2011/2012]. Flygtningenævnet har endvidere besluttet at behandle sagen ved formanden alene, jf. udlændingelovens § 56, stk. 1, jf. § 53, stk. 12. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at situationen i Afghanistan efter nævnets afgørelse [i vinteren 2011/2012] har udviklet sig betydeligt, navnlig som følge af Talibans magtovertagelse i medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til rapporten ”Afghanistan – Country Focus” udgivet af European Union Agency for Asylum (EUAA) i november 2024. Da Flygtningenævnet ved sin afgørelse [i vinteren 2011/2012] meddelte din klient opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af en konflikt med Taliban, og henset til Talibans efterfølgende magtovertagelse i Afghanistan samt karakteren og intensiteten af den pågældende konflikt, opfylder din klient nu betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således, at din klient [navn] skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. ”Afgh/2025/17/CARA

Emneord: Genoptagede sager, Generelle forhold, Ændringer i hjemlandet, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i juni 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2020. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og muslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en unavngiven mafia. Han har til støtte herfor oplyst, at han i [sommeren] 2019 blev kidnappet af en ukendt mafiagruppe, da han var på vej til arbejde. Han blev injiceret med et middel, der gjorde ham bevidstløs, hvorefter han blev ført til et rum og udsat for fysiske overgreb. Han var tilbageholdt i omkring en uge, hvorefter hans manager betalte en løsesum. Han stak derefter af. Efterfølgende meldte han hændelsen til myndigheder, hvor han gave et signalement af gerningspersonerne. Han modtog nye trusler. Ansøgeren har videre oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af brødrene til en pige, som han har haft et forhold til. Han har til støtte herfor oplyst, at han havde et forhold til naboens datter, og at han som følge heraf havde en æresrelaterede konflikt med sine naboer i tre år. De ikke kunne acceptere deres forhold, hvorfor de ved flere lejligheder udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. Derudover har ansøgeren oprindeligt som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Afghanistan. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har ansøgeren som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban på grund af sit tidligere arbejde og netværk. Han har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede som chauffør og assistent for en person, som [havde en højstående stilling] i organisationen [navn på organisationen]. Han har derudover arbejdet med salg af [varer] til politikere og højtstående myndighedspersoner, hvilket var en betroet opgave på grund af risikoen for [at blive bombet]. Endelig var ansøgerens bedste ven en kendt journalist i Afghanistan, som døde [ved at blive bombet]. Taliban har i 2023 opsøgt ansøgerens familie i Afghanistan for at finde ansøgeren. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har svaret på de stillede spørgsmål på en troværdig måde og uden overdrivelser. Forklaringen fremstår således ikke som konstrueret til lejligheden med henblik på at opnå et nyt asylgrundlag i forhold til Flygtningenævnets tidligere afslag om asyl [i foråret] 2021. Flygtningenævnet bemærker herunder at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv dengang var båret af, at Taliban ikke havde overtaget magten i Afghanistan. Men ansøgeren forklarede desuagtet allerede dengang overfor Udlændingestyrelsen om hans nære ven – en kendt journalist, der blev dræbt i forbindelse med en [bombe] i [årstal]. Ansøgeren har nu for Flygtningenævnet forklaret om sit store personlige og forretningsmæssige netværk til tidligere højtstående myndighedspersoner herunder indenfor retsvæsnet, en international organisation samt tidligere parlamentsmedlemmer i Afghanistan, hvilket bl.a. har været præsidenter og vicepræsidenter. Han har forevist talrige fotos fra de sociale medier vedrørende tiden før Talibans magtovertagelse, der viser, at ansøgeren har været en person tæt på disse personer, og nogle af disse højtstående personer er fortsat med at like ansøgerens nye opslag på de sociale medier. Ansøgeren har dertil for Flygtningenævnet forevist et videoklip fra tiden kort før Talibans magtovertagelse fra en national TV- station, hvor ansøgeren bliver interviewet. Det fremgår af dette TV- klip blandt andet, at man roser USA´s tidligere præsident Obama, at man taler om respekt for menneskeheden og at troen som muslim må komme i anden række. Flygtningenævnet bemærker dertil, at situationen i Afghanistan efter Flygtningenævnets afgørelse [i foråret] 2021 har udviklet sig betydeligt, navnlig som følge af Talibans magtovertagelse medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til rapporten ”Afghanistan – Country Focus” udgivet af European Union Agency for Asylum (EUAA) i november 2024. På baggrund af ovenstående finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han overfor Taliban vil fremstå som havende et modsætningsforhold til dem. Henset til Talibans magtovertagelse i Afghanistan opfylder ansøgeren herefter betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/23/DIEI.

Emneord: Hjemvisning, Genoptagede sager, Etniske forhold, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet hjemviste i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og muslim fra [A]-området i [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste under Flygtningenævnets oprindelige behandling af sagen i 2011 til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede sin tidligere arbejdsgiver, idet denne vil hævne sin brors død, ligesom en tredje bror også vil tage hævn. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for forfølgelse fra Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han er etnisk hazara og vestliggjort som følge af 14 års ophold i Danmark, og at han har udlevet sit ungdomsliv i Danmark på danske præmisser. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ved dagens nævnsmøde har forklaret, at han i 2023 indgik ægteskab i [et mellemøstligt land] med en afghansk kvinde, der ligesom ansøgeren er hazara. Der foreligger ikke for Flygtningenævnet nærmere, dokumenterede oplysninger om hustruen eller de nærmere omstændigheder om ægteskabets indgåelse, bortset fra ansøgerens egen forklaring. Ansøgeren har for Flygtningenævnet, udover det der er anført i ansøgerens advokats indlæg af [foråret] 2025, som et nyt asylmotiv særligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan sammen med sin hustru vil blive tvunget til at underkaste hende de meget strenge religiøse regler, der nu gælder for kvinder i Afghanistan. Ansøgeren har fremhævet, at han vil udsætte sig selv for straf, hvis han som mand undlader at håndhæve disse regler overfor sin hustru. Henset til dette helt nye asylmotiv og til at Udlændingestyrelsen som anført af denne ikke har haft lejlighed til at føre samtaler med ansøgeren siden 2010, finder Flygtningenævnet, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet stillingtagen på det nu foreliggende grundlag. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til Udlændingestyrelsen.” Afgh/2025/16/kdo

Emneord: Formandskompetence, Alderssager
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Afghanistan, ifølge hvilken den pågældende var registreret med fødedato i starten af 2005. Indrejst i 2024. Klageren havde oplyst at være født den samme dato i starten af 2007.
Flygtningenævnet udtalte:
”Efter en gennemgang af sagen finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2024. Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives. Det påhviler således en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse, at sandsynliggøre, at den identitet eller fødselsdato, som ønskes registreret, er korrekt. Det følger endvidere af udlændingelovens § 40 c, stk. 2, at politiet og Udlændingestyrelsen kan kræve, at en uledsaget udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder. En aldersvurdering bygger på objektive fund, men er undergivet en vis usikkerhed. Sandsynligheden for den ved vurderingen fundne alder må derfor tages i betragtning sammen med de i øvrigt foreliggende beviser ved den samlede bevisbedømmelse. Den mest sandsynlige alder vil i vurderingen ofte angives med et spænd på flere år. Det vil som udgangspunkt være den yngste alder, der lægges til grund, og fødselsdatoen fastsættes herefter som udgangspunkt som den af [klageren] oplyste fødselsdato og som fødselsår svarende til den yngste alder. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klageren] på baggrund af den foretagne aldersundersøgelse på Retsmedicinsk Institut [i efteråret] 2024 mest sandsynligt må antages at have været 19 år eller derover på undersøgelsestidspunktet, og at Udlændingestyrelsen har vurderet, at [klageren] fremstår ældre end den alder, [klageren] selv har oplyst. Det bemærkes herved, at [klageren] ved den odontologiske undersøgelse er vurderet til at være 19-21 år eller derover, samt at [klageren] ved røntgenbillede af [klagerens] hånd er vurderet til at være 19 år eller derover. Det forhold, at [klageren] har forklaret, at [klageren] til samtale med [EU-lands] myndigheder har ringet [klagerens] mor op, som oplyste [klageren], at [klagerens] fødselsdato er [i starten af] 2007, samt at man plejer at starte i skole i Afghanistan, når man er syv år gammel, at [klageren] har gået i skole til og med 8. klasse, og at [klageren] derudover har boet på landet og brugt tid på at rejse til [EU-land], kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet lægger på denne baggrund derfor Retsmedicinsk Instituts vurdering af [klagerens] mest sandsynlige alder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt afgørende vægt på Retsmedicinsk Instituts undersøgelse, der er baseret på en objektiv konklusion ud fra en lægelig undersøgelse, en odontologisk aldersvurdering og en aldersvurdering på baggrund af røntgenoptagelse af [klagerens] hånd og håndled. Det forhold, at det af Retsmedicinsk Instituts rapport fremgår, at der er en vis, om end mindre, sandsynlighed for, at den nedre aldersgrænse kan være 16 år, kan således ikke føre til en ændret vurdering. På denne baggrund, og da [klageren] ikke har fremlagt dokumentation for eller på anden måde nærmere sandsynliggjort den af [klageren] oplyste alder, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge [klagerens] forklaring om, at [klageren] er født [i starten af] 2007, til grund. [Klageren] vil derfor fortsat være registreret med fødselsdato [i starten af] 2005.” Alder/2025/2/lnk

Emneord: Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i april 2025 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by], [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv under sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban eller fængslet på livstid af de afghanske myndigheder. Ansøgeren havde til støtte herfor oplyst, at han blev bortført og tilbageholdt af Taliban og tvunget til at fragte varer for dem. Den femte gang ansøgeren fragtede varer, var han involveret i en trafikulykke, hvorved det viste sig, at han fragtede sprængstoffer. Politiet blev tilkaldt, og ansøgeren viste politiet hen til det hus, hvor han var blevet tilbageholdt af Taliban, hvorefter der opstod en skududveksling mellem Taliban og politiet, og ansøgeren flygtede. Ansøgeren har under sin genoptagelsessag fortsat gjort gældende, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse fra Taliban. Ansøgeren har derudover oplyst, at han er vestliggjort som følge af hans mangeårige ophold i Danmark. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans ægtefælle og to børn er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at situationen i Afghanistan efter nævnets afgørelse af [efteråret] 2011 har udviklet sig betydeligt siden Talibans magtovertagelse i medio august 2021. Flygtningenævnet kan blandt andet henvise til European Union Agency for Asylum (EUAA) ”Afghanistan – Country Focus” udgivet i november 2024. Da Flygtningenævnet i sin afgørelse af [efteråret] 2011 i det væsentlige lagde ansøgerens forklaring til grund og meddelte opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af en konflikt med bl.a. Taliban, og henset til Talibans efterfølgende magtovertagelse i Afghanistan, opfylder ansøgeren nu betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren på denne baggrund skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derfor ikke anledning til at tage stilling til ansøgerens øvrige asylmotiver om vestliggørelse og konsekvensstatus. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2025/14/lnk

Emneord: Mundtligt nævn, Bortfald
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by], Afghanistan. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2001/2002], og at han [i efteråret] 2002 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens [specifik bestemmelse]. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2020 udrejste til Afghanistan. Klageren udrejste for at besøge sin mor. [I vinteren 2022/2023] besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens [specifik bestemmelse], var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 2, idet klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark, og havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Endvidere fandt Udlændingestyrelsen, at der ikke var forhold efter udlændingelovens § 17, stk. 2, der kunne føre til, at klagerens opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet. Videre fandt Udlændingestyrelsen, at bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke var et uforholdsmæssigt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Endelig fandt Udlændingestyrelsen, at klageren ikke er omfattet af udlændingelovens § 17 a, idet klageren på intet tidspunkt har tilkendegivet at have til hensigt at tage varigt ophold i Afghanistan. Flygtningenævnet tiltræder, at betingelserne efter udlændingelovens § 17, stk. 1, for bortfald af klagerens opholdstilladelse er opfyldt. Således har klageren opholdt sig mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., jf. 2. pkt. Klageren har endvidere opgivet sin bopæl i Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., ved at have opsagt sin lejebolig i Danmark i begyndelsen af 2019 og have været hjemløs fra genindrejsen i Danmark i [efteråret] 2019 til næste udrejse til Afghanistan i [efteråret] 2020. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at der ikke er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 2, at bestemme, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens begrundelse herfor, herunder at der ikke i noget omfang er oplyst om, at klageren har været forhindret i at vende tilbage til Danmark. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt bortfald af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i 2001. Han har således opholdt sig her i landet i knap 24 år, idet han dog har været udrejst til Afghanistan flere gange af en samlet varighed på omkring 2,5 år. Klageren har efter det oplyste familiemedlemmer i Danmark, men han har ikke stiftet selvstændig familie her i landet. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i denne periode, findes en afgørelse om bortfald af klagerens opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at bortfald af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 17, stk. 1. Flygtningenævnet finder videre, at bortfald af klagerens opholdstilladelse varetager legitime hensyn. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i bortfald af klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som et bortfald af opholdstilladelsen vil indebære i klagerens ret til respekt for hans privatliv. Flygtningenævnet finder, at klageren trods sit lange ophold her ikke har opnået nogen særlig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på klagerens meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, foreningsforhold mv. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at klageren indgår i andre danske netværk. Klageren har som anført ikke stiftet familie i Danmark. Heroverfor står, at klageren i lange perioder har været udrejst til Afghanistan, hvor han har stiftet familie, herunder har fået [et antal] børn, og klagerens familie bor i Afghanistan. Klageren må anses for at have særdeles stærke kulturelle, herunder sproglige, bånd til Afghanistan. Efter en samlet afvejning af hensynene over for hinanden finder Flygtningenævnet herefter, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at der sker bortfald af klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2025/13/aalk/flfr.

Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne, Etniske forhold
Land: Afghanistan
Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Klageren, der indrejste som mindreårig i 2009, blev i 2010 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved ankedom afsagt i vinteren 2023/2024 blev klageren idømt 4 år og 6 måneders fængsel for narkokriminalitet, ligesom han blev udvist med indrejseforbud i 12 år.
Flygtningenævnet udtalte:
"Klageren er afghansk statsborger, [etnicitet], [religion] og oprindeligt fra [provins]. Klageren, der er registreret som født i [midten af 1990erne], indrejste i Danmark [i 2009]. Under den oprindelige asylsag henviste klageren til, at hans far forsvandt cirka tre et halvt år før mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2010, idet faren ikke kom hjem fra sit arbejde i politiet eller sikkerhedsstyrkerne. Klagerens familie blev efterfølgende flere gange opsøgt af pashto talende mænd, der spurgte efter klagerens far og onkel. Mændene truede klageren, og det blev besluttet, at klageren skulle udrejse. Flygtningenævnet lagde klagerens forklaring til grund og meddelte klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har i forbindelse med udsendelsessagen henvist til sit oprindelige asylmotiv og supplerende oplyst, at han tillige frygter at påkalde sig Talibans og lokalbefolkningens opmærksomhed, fordi han er [etnicitet] og vestliggjort. Udlændingestyrelsen har [i efteråret ]2024 truffet afgørelse om, at klageren ikke kan udsendes til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Det blev samtidig vurderet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra beskyttelse, jf. lovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at han ikke kan udsendes tvangsmæssigt til Afghanistan, jf. § 31. Spørgsmålet er herefter, om klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter lovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, indebærer, at der i en situation som den foreliggende skal foretages en treleddet vurdering ved bedømmelsen af, om en udlænding er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I første række skal der tages stilling til, om udlændingen kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. I givet fald skal der dernæst tages stilling til, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Er dette tilfældet, skal der foretages en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at give udlændingen opholdstilladelse. Ved bedømmelsen af, om en konkret forbrydelse kan betragtes som en særlig farlig forbrydelse, må der lægges vægt på bl.a. (1) forbrydelsens karakter, herunder den skade, som den forurettede faktisk er blevet påført, men også hvor potentiel farlig forbrydelsen har været; (2) forbrydelsens art, herunder om forbrydelsen ved pådømmelsen er henført under en kvalificeret strafbestemmelse, f.eks. grov vold; (3) straffen for forbrydelsen, herunder den konkret idømte straf, men også strafferammen samt (4) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen er begået, herunder om der har foreligget formildende eller skærpende omstændigheder. Klageren er ved [landsrets] ankedom af [vinteren 2023/24] idømt fængsel i 4 år og 6 måneder og udvist med et indrejseforbud i 12 år for at have begået alvorlig narkokriminalitet ved [beskrivelse af gerningsindhold]. Efter navnlig karakteren og omfanget af den kriminalitet, som klageren har begået, tiltræder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Der skal i den forbindelse foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhelhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået, (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet, (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået, og (6) udlændingens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. EU-Domstolen har udtalt sig nærmere om den farevurdering, der skal foretages efter artikel 14, stk. 4, litra b, i Rådets direktiv nr. 201 1195/EU af 13. december 2011, i bla. dom af 6. juli 2023 i sag C-8/22, XXX mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides. Det er anført i denne doms præmis 63, at en konstatering af, at der foreligger en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig fare, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, i almindelighed forudsætter, at der er tale om en tendens hos den pågældende person, der tyder på, at vedkommende i fremtiden fortsat vil udvise den adfærd, som udgør en sådan fare, men at det også kan forekomme, at den tidligere adfærd i sig selv opfylder betingelserne for en fare for samfundet. Jo længere en afgørelse tidsmæssigt ligger fra den endelige dom for en særlig grov forbrydelse, desto mere påhviler det følgelig den kompetente myndighed at tage hensyn til bl.a. udviklingen efter forbrydelsen med henblik på at afgøre, om der foreligger en reel og tilstrækkelig alvorlig fare på det tidspunkt, hvor den skal træffe afgørelse om en eventuel tilbagekaldelse af flygtningestatus, jf. præmis 64. Selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af direktivet, kan EU-Domstolens domme anvendes som fortolkningsbidrag. Henset til karakten og omfanget af den kriminalitet, som klageren er dømt for at have begået, herunder den alvorlige narkokriminalitet, som klageren blev dømt for ved [landsrets] ankedom af vinteren 2023/2024, hvortil kommer, at klageren tillige tidligere er dømt for narkokriminalitet i 2017, hvor han blev idømt fængsel i 40 dage betinget, og for alvorlig personfarlig kriminalitet, hvor han [i vinteren 2013/2014] blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for [personfarlig kriminalitet] og betinget udvist, ved at have [beskrivelse af gerningsindhold] og hvor klageren samtidig blev udvist betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år efter tidspunktet for løsladelsen, finder Flygtningenævnet, at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet henviser endvidere til Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2024 og begrundelsen heri. Det af klageren anførte om, at han siden 2021 ikke har været misbruger af euforiserende stoffer, kan ikke føre til en ændret vurdering. Endelig skal der foretages en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. skal afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at meddele udlændingen opholdstilladelse. Klageren er født [i midten af 1990erne] og opvokset i Afghanistan. Han indrejste i Danmark i 2009 som [12-15] årig. Han har gået i 9. og 10. klasse i Danmark. Han har været aktiv på det danske arbejdsmarked i nogle år. Han kan tale og skrive dansk. Han har en datter i Danmark, som bor hos sin mor. Han har del i forældremyndigheden over datteren og har samvær med datteren. Han har danske og udenlandske venner i Danmark. Han husker ikke meget afghansk. Han har ikke haft kontakt med sin afghanske familie, efter at han flygtede fra Afghanistan. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er derfor udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh 2025/12 MNR:

Emneord: § 49 a mv., Udelukkelse, Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet omgjorde i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2023 endeligt idømt fængselsstraf i otte måneder for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, og § 225, jf. § 216, stk. 1 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Udlændingestyrelsen havde vurderet, at udlændingelovens § 31 ikke var til hinder for udsendelse af klageren.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren er etnisk [etnicitet] og har ingen fast trosretning fra [provins], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til sit oprindelige asylmotiv, hvorefter han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at myndighederne vil slå ham ihjel, og at myndighederne vil kræve at få oplysninger fra ham om hans tilbageholdelse hos Taliban. Klageren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå ham ihjel, idet han er flygtet fra dem. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2017, at klageren til støtte for sit asylmotiv har oplyst, at hans [familiemedlem] har arbejdet for det lokale politi. Klageren har videre oplyst, at han ligeledes har arbejdet for det lokale politi, hvor han transporterede ammunition. En dag var der indbrud på klagerens bopæl. Klagerens [familiemedlem]var alene hjemme, da indbruddet fandt sted. Klageren kom efterfølgende hjem på bopælen og så, at klagerens [familiemedlems]våben var blevet stjålet, samt at der var blodpletter på gulvet. Klageren kørte herefter hen til [sit familiemedlems] kontrolpost for at lede efter ham. Klageren blev stoppet på vejen. Klageren troede, at det var det lokale politi, der stoppede ham, og at de ville køre ham hen til klagerens [familiemedlems]kontrolpost. Personerne kørte i stedet klageren til en bygning, hvor han blev ført ind i et mørkt rum. Klageren blev udsat for vold, idet han blev slået og stukket med en kniv. Klageren fik at vide, at hvis han ville finde [sit familiemedlem], så skulle han hjælpe dem. Herefter blev klageren kørt hen til en madrasa, hvor han var tilbageholdt af Taliban. Klageren modtog koranundervisning og militærtræning af Taliban. En aften, hvor der var kaos og bombardementer, lykkedes det klageren at flygte fra madrasaen. Da klageren var på vej væk fra madrasaen, kom der en lastbil kørende forbi, som skulle til [sydasiatisk land]. Klageren hoppede op i lastbilen og udrejste af Afghanistan. Det fremgår videre af Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2017, at nævnet i det væsentlige har lagt klagerens forklaring om begivenhederne i Afghanistan til grund. Klageren har som asylmotiv videre henvist til sit oprindelige asylmotiv, hvorefter han frygter Taliban, som følge af, at klageren er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet har i sin afgørelse af [sommeren] 2017 lagt til grund, at klagerens konversion til kristendommen er reel. Klageren har i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af hans udsendelsessag [i sommeren] 2024 oplyst til Udlændingestyrelsen, at han ikke længere bekender sig til nogen religion. Klageren har herom blandt andet forklaret, at han ikke har bekendt sig til nogen religion siden 2020, hvor han oplevede at blive mobbet i en kirke i [dansk by]. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen lægge til grund, at klageren har arbejdet fire til fem måneder for det lokale civilpoliti under den forhenværende regering, idet klageren transporterede våben og ammunition ud til flere kontrolposter. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren flygtede fra en koranskole, hvor han var tilbageholdt af Taliban i en kortere periode. Klageren blev således i [sommeren] 2017 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 som følge af en konflikt med Taliban. Flygtningenævnet finder ikke – uanset klageren udrejste for 10 år siden – at denne konflikt kan anses for afsluttet. Nævnet har herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne for Afghanistan og på udviklingen siden Talibans magtovertagelse i august 2021. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klagerens [familiemedlem]opholder sig skjult i Afghanistan. Allerede som følge heraf, finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at han som følge af den tidligere konflikt med Taliban fortsat er i et modsætningsforhold til dem, og Flygtningenævnet finder herefter, at klageren isoleret er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde. Flygtningenævnet finder, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Afghanistan. Efter udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal således foretages en proportionalitetsafvejning, hvori indgår grovheden af den begåede forbrydelse over for eventuelle særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for at give klageren opholdstilladelse. Der skal således tages stilling til, om Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse. Flygtningenævnet finder, at klageren må anses for samlet set at være dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2´s forstand. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren ved [Landsrets] ankedom af [sommeren] 2024 er fundet skyldig i overtrædelse af blufærdighedskrænkelse og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 232, stk. 1, § 225 jf. § 216, stk. 1, og for dette er straffet med fængsel i otte måneder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at forholdet blev begået som led i klagerens arbejde som [stillingsbetegnelse] over for en kunde. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, idet Udlændingestyrelsen har ikke påberåbt sig, at klageren udgør en fare for landets sikkerhed. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet (4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) klagerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Flygtningenævnet finder efter en konkret helhedsvurdering, at klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, og at det ikke vil være uproportionalt at udelukke ham. Om farevurderingen i den konkrete sag har Flygtningenævnet på den ene side lagt vægt på karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet. Der var tale om, at klageren i [sommeren] 2023 begik voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod en kvinde, der [nærmere beskrivelse af hændelsesforløb], idet han krænkede kvindens blufærdighed og begik anden kønslig omgang end samleje mod hende. Flygtningenævnet finder ligeledes, at den begåede kriminalitet ikke ligger lang tid tilbage, da forholdet blev begået i [sommeren] 2023, og at straffen blev udmålt til fængsel i otte måneder. Der er tillige lagt vægt på, at klageren har familie i Afghanistan, en afghansk ægtefælle i [mellemøstligt land], og at han udrejste fra Afghanistan som 18-årig, hvorfor han har haft sine formative år i Afghanistan. På den anden side har klageren hverken før eller efter [Landsrets] ankedom udvist kriminel adfærd. Hertil kommer oplysningerne om klagerens adfærd under den aktuelle indkvartering på et udrejsecenter, hvor han har deltaget i flere aktiviteter. Endvidere er oplysningerne om klagerens tilknytning til arbejdsmarked også indgået i vurderingen. Endelig er der lagt vægt på, at klageren har opholdt sig i Danmark siden 2015 og haft opholdstilladelse fra [sommeren] 2017 til [sommeren] 2024, og at han har danske venner. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet helhedsvurdering, at klageren er en fare for samfundet, og at flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, således ikke er til hinder for, at klageren udelukkes fra beskyttelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3. Afgh/2025/11/lafal

Emneord: Uledsagede mindreårige (UMI), Øvrige modsætningsforhold til myndighederne
Land: Afghanistan
Nævnet meddelte i februar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra [landsby], [distrikt], [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet hans far har arbejdet for den afghanske efterretningstjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens far en dag bad ham og hans to brødre om at gå til familiens plantage for at plukke græs til dyrene. Da ansøgeren og hans brødre kom tilbage til huset, kunne de se hjulspor og blod på jorden. Ansøgerens mor græd og fortalte, at Taliban havde opsøgt familiens bopæl og taget ansøgerens far og farbror med, og at Taliban havde spurgt efter ansøgeren og hans brødre. De tog herefter hjem til ansøgerens storesøster, og ansøgerens mor ringede til sin bror, som sagde, at ansøgerens mor og lillesøster skulle tage hjem, og at ansøgeren og hans brødre skulle blive hos deres storesøster. Dagen efter havde Taliban opsøgt familiens bopæl igen, og de havde slået ansøgerens mor og sagt, at hun skulle give sine sønner til dem. Ansøgeren har videre oplyst, at en fra landsbyen havde banket på døren til familiens hus og fortalt, at ansøgerens fars lig var blevet fundet. Om aftenen rejste ansøgeren, hans mor, mindre søskende og morbror til Kabul, hvor de opholdt sig i ansøgerens morbrors vens hus i cirka halvanden dag. Ansøgerens morbror fortalte efterfølgende, at Taliban havde opsøgt familiens hus endnu en gang, og at de havde truet alle i landsbyen, hvis de holdt familien skjult. Efter halvanden dag hos ansøgerens morbrors ven besluttede ansøgerens morbror, at ansøgeren skulle udrejse alene af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning, henset til at han er mindreårig. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, da ansøgeren har forklaret konsistent, troværdigt og overbevisende om sit asylmotiv også set i forhold til oplysningerne om ansøgerens alder og psykiske tilstand. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeres far har arbejdet for den afghanske regerings efterretningstjeneste. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at Taliban opsøgte ansøgerens families bolig, hvor ansøgeren og hans brødre ikke var hjemme, og tog ansøgerens far og farbror med, ligesom de slog ansøgerens mor og spurgte efter ansøgeren og dennes brødre. Dagen efter opsøgte Taliban igen ansøgerens families bolig, som de ransagde, og de medtog en boks indeholdende farens personlige papirer. Samtidig truede de ansøgerens mor med at slå alle i familien ihjel, hvis ikke ansøgeren og dennes brødre blev udleveret til Taliban. Efterfølgende blev ansøgerens far fundet dræbt. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at Taliban også efter farens død opsøgte familiens bolig, og spurgte efter ansøgeren. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder EUAA, Country Guidance: Afghanistan (januar 2023), at der efter Talibans magtovertagelse – uanset meddelelsen af en generel amnesti – har været talrige eksempler på, at medlemmer af Taliban har begået overgreb mod personer, der har været ansat i sikkerhedsstyrkerne under den tidligere afghanske regering. Der har tillige efter baggrundsoplysningerne været tilfælde, hvor der er begået overgreb mod familiemedlemmer i forbindelse med, at medlemmer af Taliban har eftersøgt tidligere ansatte i sikkerhedsstyrkerne. Under de anførte omstændigheder og efter baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.
Løbenummer: Afgh/2025/9/obc

Senest opdateret: 20-06-2018
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen

Tips til søgning

Der kan søges på tværs af emneord ved at afkrydse flere emneord fra alle tre grupper.

Kun de praksisresumeer, hvor alle afkrydsede emner indgår, vil blive vist (AND).

Hvis du vil søge på fritekst i praksis, kan du klikke på dette link og afgrænse søgning til ”Praksis”.