Søgning
Emneord:
Inddragelse/nægtelse af forlængelse, Generelle forhold
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Indledning[:] Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra byen [A] beliggende i Homs-provinsen, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2017 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren blev samtidig meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Klagerens opholdstilladelse blev ved den seneste forlængelse [i foråret] 2022 fastsat til udløb [i sommeren] 2024. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive slået ihjel af en gruppering tilknyttet den syriske regering. Han oplyste til støtte herfor, at grupperingen tre gange opsøgte ham og hans [familiemedlem A] på deres fælles [kontor] og truede dem på livet. Ved hver opsøgning afkrævede de dem penge, og beløbet blev større gang for gang. Den tredje gang gruppen opsøgte kontoret, var det alene klagerens [familiemedlem A], som var til stede. Grupperingen bortførte [familiemedlem A], og omkring to uger efter blev [familiemedlem A’s] lig fundet i nærheden af deres kontor. Klageren henviste endvidere til, at han frygtede de generelle forhold i landet. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2024 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet styrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til det oprindelige asylmotiv. Klageren har således oplyst, at han fortsat frygter grupperingen, der afpressede og truede ham samt slog hans [familiemedlem A] ihjel. Klageren har videre henvist til, at han frygter at vende tilbage til Syrien, fordi han er blevet genindkaldt til militærtjeneste i reserven. Han har til støtte herfor oplyst, at hans søster, [B], i 2016 fortalte ham, at hans familie i Syrien tidligere samme år var blevet opsøgt af en rekrutteringsenhed, der efterspurgte klageren. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter forfølgelse fra de syriske myndigheder, fordi han har været udrejst af Syrien i mange år og opholdt sig i et vestligt land. Derudover frygter han forfølgelse fra myndighederne, idet hans [antal] nevøer har unddraget sig militærtjeneste, og flere af hans nære familiemedlemmer opholder sig Idlib-provinsen, der fortsat er et oprørskontrolleret område. Han har endvidere henvist til, at han frygter forfølgelse, fordi han er sunnimuslim. Klageren har endelig henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation i Syrien. Den konkrete sag omhandler i første række spørgsmålet om, hvorvidt klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, der blev meddelt under henvisning til de generelle forhold i Syrien, kan nægtes forlænget. Herudover skal der tages stilling til, om klageren har ret til opholdstilladelse i Danmark på grundlag af individuelle forhold, dvs., om klageren har sandsynliggjort et individuelt behov for international beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. I det omfang bedømmelsen af klagerens sag falder ud til, at betingelserne i udlændingeloven for at nægte at forlænge opholdstilladelsen er opfyldt, skal der desuden foretages en vurdering af, om en sådan nægtelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Nærmere om det retlige grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3[:] Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, der blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.), gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i tilfælde omfattet af lovens § 7, stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf, eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 72 af 1. november 2014) var formålet at indføre en midlertidig beskyttelsesstatus, som er tilpasset beskyttelsesbehovet for personer, der har behov for asyl på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet, og som giver mulighed for, at disse udlændinge, hvis beskyttelsesbehov er mere midlertidigt, kan sendes tilbage, når situationen i hjemlandet muliggør dette. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår af pkt. 2.1.2. bl.a.: "Udgangspunktet vil fortsat være, at en generel voldstilstand og den blotte mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil kunne begrunde beskyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, vil udgangspunktet kunne fraviges.” Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i den såkaldte Sufi og Elmi-dom (Sufi and Elmi v. UK (appl. no. 8319/07 and 11449/07)) med udgangspunkt i situationen i Mogadishu, Somalia, forholdt sig til de kriterier, der skal indgå ved vurderingen af, om der består en risiko for overgreb alene ved den blotte tilstedeværelse på baggrund af den generelle sikkerhedsmæssige situation i et område. Kriterierne er: - Hvorvidt konfliktens parter enten benytter metoder eller taktikker, som øger risikoen for civile overgreb eller direkte tager sigte på civile, - Hvorvidt disse metoder er udbredte blandt parterne i konflikten, - Hvorvidt kampene finder sted i geografisk afgrænsede områder eller er udbredte og - Antallet af civile, som er blevet slået ihjel, såret eller fordrevet som følge af kampene. Personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er efter reglerne i udlændingelovens § 11 blevet meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som kan forlænges med et år ad gangen og efter tre år med højst to år ad gangen, i hvilken forbindelse det vil blive vurderet, om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse. En midlertidig opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, ophører, såfremt opholdstilladelsen ikke forlænges. På forlængelsestidspunktet skal der således foretages en vurdering af, om der aktuelt er et fortsat krav på beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære et overgreb i strid med EMRK artikel 3. Denne vurdering er nærmere behandlet i forarbejderne til lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), hvorved der blev foretaget en række ændringer i regler om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse. Det anføres således i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) blandt andet: ”… Beskyttelsen i artikel 3 gælder ikke kun mod overgreb foretaget inden for statens eget territorium. Det indebærer bl.a., at medlemsstaterne ikke kan udsende en person til et land, hvis der er en konkret og individuel risiko for, at vedkommende der bliver udsat for eller videresendt til behandling i strid med EMRK artikel 3. Der stilles ikke krav om fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, men dog må ændringerne ikke være af helt midlertidig karakter, og nægtelse af forlængelse kan således efter omstændighederne ske, selv om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige.” I pkt. 2.3.1. anføres det blandt andet: ”Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelsen skal fortsat afgøres under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de generelle forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles afslag på forlængelse, hvis situationen i det pågældende land eller område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet, og hvis EMRK artikel 8 ikke vil være til hinder herfor. Ved vurderingen i forhold til EMRK artikel 3 vil der bl.a. kunne lægges vægt på en ændring af den væbnede konflikt, der begrundede beskyttelsen, herunder militære eller geografiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre. Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig.” Om forholdet til EMRK artikel 8 ved nægtelse af forlængelse er bl.a. følgende anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.1: ”Ved vurderingen af, om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for en udlænding som følge af, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, vil være i overensstemmelse med EMRK artikel 8, skal der tages højde for, at udlændingen ikke har begået kriminalitet eller alvorlige forseelser, jf. bl.a. Shevanova mod Letland, præmis 77.” Om længden af det lovlige ophold hedder det i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.1.1: ”Det må antages, at et lovligt ophold ikke i sig selv vil kunne føre til, at en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal undlades, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede på grund af ændrede forhold. Det må dog antages, at jo længere en udlændings lovlige ophold er, desto større tilknytning vil den pågældende alt andet lige have opnået til opholdslandet. For en udlænding, der er kommet til opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år, må det antages, at et lovligt ophold i hvert fald de første 15 år i almindelighed ikke vil kunne føre til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal undlades, hvis udlændingen ikke har andre tilknytningsmomenter i form af f.eks. uddannelse og/eller beskæftigelse. For en udlænding, der er kommet til opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år, må det antages, at et lovligt ophold i op til 8 år i almindelighed ikke vil kunne føre til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal undlades, selv om udlændingen har andre væsentlige tilknytningsmomenter i form af f.eks. uddannelse og/eller beskæftigelse. Udlændingens tilknytning til oprindelseslandet, herunder eventuel opvækst dér, sprogkundskaber, familie mv., indgår også i vurderingen af, om inddragelse eller forlængelse skal undlades.” Nærmere om udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og det af Flygtningenævnet anvendte forsigtighedsprincip[:] Flygtningenævnet skal ved afgørelsen af hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af, om ansøgeren/klageren blandt andet på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, det vil sige, om den pågældende er i individuel risiko for forfølgelse eller overgreb. Det følger således af udlændingelovens § 7, stk. 1, at der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen (konventionsstatus). Efter stk. 2 kan der endvidere efter ansøgning gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsesstatus). I Flygtningenævnets praksis har der nu gennem en årrække været anvendt et såkaldt forsigtighedsprincip ved den konkrete og individuelle vurdering, der skal foretages efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, i forhold til syriske statsborgere. Princippet, der første gang blev anvendt i juni 2019 i forbindelse med nævnets behandling af de første konkrete sager om inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 3, og samtidig stillingtagen efter § 7, stk. 1 og 2, er af Flygtningenævnets koordinationsudvalg blevet udtrykt således: "De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode." Koordinationsudvalget har i den forbindelse videre udtalt, at indrejserisikoen i Syrien er en integreret del af risikovurderingen i hver enkelt sag, og at der efter omstændighederne kan være anledning til eksplicit at forholde sig hertil. Forsigtighedsprincippet, herunder indrejserisikoen som returnee, er nærmere behandlet i kapitel 13 i Flygtningenævnets 32. årsberetning (2023). Spørgsmålet om indrejse i Syrien, herunder den hermed forbundne risiko, er nærmere behandlet i EUAA, Country Guidance: Syria, april 2024. Det anføres heri blandt andet: “The fact of having left Syria in itself would not normally lead to the level of risk required to establish well-founded fear of persecution. In most cases where a wellfounded fear of persecution is substantiated, this would be related to circumstances falling under other profiles included in this guidance, and in particular 4.1. Persons perceived to be opposing the government. However, in some cases, returnees could be exposed to acts which are of such severe nature that they would amount to persecution (e.g. arrest, torture) and a nexus to a reason for persecution may be substantiated. In cases where nexus is not substantiated, the implications of having left Syria may be a relevant consideration with regard to subsidiary protection. They should also be taken into account when assessing the willingness of the GoS to provide protection in the meaning of Article 7 QD and in the assessment of an internal protection alternative (IPA). The individual conduct of the applicant is a relevant consideration in this regard, including when they left Syria, possible contact with the Syrian authorities (e.g. issuance of passport), and travel back to Syria, modalities of entry/exit and time spent in the country, etc. These circumstances should be taken into account in the examination of the international protection needs of an applicant, as well as in relation to the potential withdrawal of international protection in accordance with Article 14 or Article 19 QD.” OHCHR har i en rapport fra februar 2024 beskrevet forholdene for returnees, særligt fra Syriens nabolande, og det anføres i rapporten, at der foregår omfattende menneskerettighedskrænkelser i forhold til returnees. Nærmere om baggrundsmaterialet vedrørende Homs[:] Homs-provinsen, hvor byen Homs er den største by, er beliggende i det centrale Syrien og grænser op til Irak og Jordan mod øst og Libanon mod vest. Det er anslået, at der bor omkring 1,5 mio. mennesker i provinsen. Geografisk er det Syriens største provins, og målt på befolkningstal er det den tredjestørste. Homs-provinsen har siden 2017/2018 været undergivet regeringskontrol. I EUAA, Country Guidance: Syria, april 2024, er følgende anført om sikkerhedssituationen i Homs-provinsen i pkt. 5.3., for så vidt angår vurderingen efter kvalifikationsdirektivets artikel 15, litra c (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse) vedrørende alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt: “Background and actors involved in armed confrontations. The city of Homs was one of the most affected cities of the war. Its old city was besieged for two years until it became accessible again in May 2014. Sectarian violence and forced displacement occurred there in 2011, and only a few neighbourhoods retained their mixed sectarian elements. The recapture of Homs city by GoS in May 2017 and the military operation by SAA in northern rural Homs in April 2018, forcing rebel groups in the region to either negotiate their withdrawal to northern Syria or reconcile with the GoS, led to the mass evacuation of rebels and their families from the governorate …. During the reference period, Homs governorate was under the control of the GoS. A so-called US-declared 55-km deconfliction area stretching between the southeast of the governorate and neighbouring Rural Damascus governorate around AlTanf, was controlled by US troops and the Free Syrian Army (FSA), formerly known as Mughawir al-Thawra (MaT), a rebel group consisting of former Syrian military officers. Homs was reportedly among the Syrian governorates under Iranian ‘influence’ and continued to house Iranian military positions. Lebanese Hezbollah and Iranian forces operated in the neighbourhood of the Al-Dabaa airbase near Al-Qusayr, an area which has been a centre of Hezbollah’s activity since 2012. Iranian-backed militias continued to have positions in Tadmor (Palmyra), where they were storing drones. It has also been reported that some Iranian-backed Iraqi militants reportedly had travelled to Homs governorate from other positions in the country. ISIL presence in the east of the governorate has also been reported. Nature of violence and examples of incidents. ISIL regularly launched lethal attacks in various governorates, among which Homs, including attacks on civilians and against GoS forces in eastern Homs as well as attacks on pro-GoS militias, resulting in casualties. ISIL reportedly further clashed with NDF and SAA units near Arak village in February 2023. After a number of high-intensity attacks during the season of truffle harvesting, ISIL activity in central Syria decreased in May 2023 and the GoS downscaled major operations against ISIL in eastern Homs. Reportedly, ISIL fought GoS and Russian Wagner forces around Al-Kawm continuously until mid-April 2023. Airstrikes by Russia against ISIL positions in the governorate were also reported. In June 2023, a GoS general was reportedly killed in an IED attack by ISIL in the city of Homs, which, according to a source, was the first attack in Homs city since 2017. According to a UN Security Council report of July 2023, ISIL continued to carry out asymmetric attacks in Homs governorate but ‘at a relatively lower frequency’ while regular attacks by small cells occurred on a regular basis in north Tadmor (Palmyra). An ISIL-attributed attack in November 2023 killed at least 34 GoS soldiers and members of the NDF in the desert area of al-Rasafah located between Raqqa, Homs and Deir Ez-Zor governorates. On 5 October 2023, a drone strike on the Military College in Homs governorate reportedly killed at least 89 people and wounded 277 others. While the attack was not claimed by any group, the GoS attributed it to ‘armed terrorist organizations backed by known international parties’, with the HTS being the main group suspected. Israeli airstrikes in areas near the city of Homs, the Shayrat air base, and an alleged drone development unit site belonging to Hezbollah at the Al-Qusayr airport were also reported. Some of these attacks resulted in casualties among civilians and military personnel. Iranian-affiliated groups attacked the US-controlled Al-Tanf base in Homs governorate in August 2022, although no casualties were reported. Military personnel were reportedly injured in drone attacks on the base in January 2023 by undisclosed perpetrators. Furthermore, it was reported that the IDP camp Al-Rukban, situated in the Al-Tanf area close to the borders with Jordan and Iraq, continued to be besieged by GoS and Russian forces. Incidents: data. ACLED recorded 215 security incidents (average of 4.2 security incidents per week) in Homs governorate in the period from 1 August 2022 to 28 July 2023. Of the reported incidents, 81 were coded as ‘explosions/remote violence’, 80 as ‘battles’, and 54 as ‘violence against civilians’. In the period 1 August – 30 November 2023, 65 security incidents were recorded in Homs representing an average of 3.8 security incident per week. Geographical scope. Security incidents were recorded in all Homs governorate districts during the reporting period, with the highest number of overall incidents being recorded in Tadmor district, followed by Homs city, Ar-Rastan, Al-Makhrim, and Al Qusayr. By comparison, very few incidents were recorded in the district of Tall Kalakh. Civilian fatalities: data. Between August 2022 and July 2023, SNHR documented 73 civilian fatalities in Homs governorate. In August – November 2023, the SNHR recorded 60 civilian fatalities. Compared to the figures for the population as from May 2022, this represented nine civilian fatalities per 100 000 inhabitants for the whole reference period. Displacement. As of May 2022, there were 299 525 IDPs in Homs governorate, including 189 147 in Homs district. According to UNOCHA, between January and December 2022, approximately 1 960 persons were displaced from Homs, as well as 35 within the governorate. Approximately 960 persons were displaced from other governorates to Homs. No conflict-induced IDP movements were recorded in Homs governorate in the first five months of 2023. In terms of IDP returns, no spontaneous IDP returns from Homs to other governorates were recorded by UNOCHA in 2022. On the contrary, some 6 000 IDP returns from other governorates into Homs were recorded in the same period. In the first five months of 2023, approximately 83 IDP returns were recorded into Homs and no returns from Homs to other governorates. Further impact on civilians. Homs is among the Syrian governorates where contamination from UXOs represented a particularly major security concern. Civilians were killed and injured by explosive devices of war for example in Duwayzin, located on the border between Hama and Homs, such as in the area of Al-Haswiya. ERWs reportedly had not been yet removed from residential areas in Homs city and continued to claim the lives of civilians. Mines also reportedly existed along past contact lines as well as remnants of cluster bombs used by GoS forces in the northern rural areas of Homs and the Al-Houla plain against opposition factions and in the Badia desert against ISIL. Children and farmers were particularly affected by the dangers posed by them. Increased attacks near the IDP camp Rukban in the Al-Tanf deconfliction area, including a drone attack on a health clinic critical for the camp residents in January 2023 were also reported.” Det anføres herefter i country guidance: “Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Homs, however not at a high level. Accordingly, a higher level of individual elements is required in order to show substantial grounds for believing that a civilian, returned to the territory, would face a real risk of serious harm within the meaning of Article 15(c) QD”. I Migrationsverkets ”Rättsligt Ställingstagande, Prövning av skyddsbehov för medborgare från Syrien” (version 6, revideret 15. april 2024) tilslutter man sig EUAA’s vurdering af situationen i Homs-provinsen. Dette var også vurderingen i EASO, Country Guidance: Syria, september 2020, mens Migrationsverket i en retlig stillingtagen af 1. februar 2021 fortsat vurderede, at situationen i Homs lå inden for rammerne af kvalifikationsdirektivets artikel 15, litra c. Det må efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at den generelle menneskerettighedssituation i Syrien er meget alvorlig, og der foreligger i baggrundsmaterialet talrige rapporter mv., der beskriver vilkårlige tilbageholdelser samt anvendelse af tortur og andre alvorlige forbrydelser. Fra det nyeste baggrundsmateriale kan der f.eks. mere generelt henvises til U.S. Department of State, 2023 Country Reports on Human Rights Practices: Syria. I en rapport af 1. september 2024, der omfatter hele Syrien, har SNHR (Syrian Network for Human Rights) beskrevet, at der i juli 2024 har været 65 civile dødsfald, herunder 23 børn og tre kvinder, ligesom der har været seks dødsfald som følge af tortur i denne måned. SNHR beskriver i en rapport fra 2. september 2024, at der i august 2024 har fundet mindst 214 vilkårlige tilbageholdelser sted i Syrien, herunder af 13 børn og syv kvinder. Herudover er det oplyst, at der er sket tilbageholdelse af 19 personer, der var blevet tvangsmæssigt udsendt af Libanon. Ifølge rapporten er tilbageholdelserne fordelt over Syriens forskellige provinser, således at det højeste antal tilbageholdelser er sket i Aleppo fulgt af Rif Damaskus og derefter i nedadgående orden Deir Ez-Zour, Damaskus, Homs, Hama og Idlib og Daraa. En sammenligning af antallet af tilbageholdelser med antallet af løsladelser viser ifølge rapporten, at antallet af løsladelser ligger på omkring 30 pct. af tilbageholdelserne. I SNHR’s seneste månedsrapport af 1. oktober 2024 vedrørende september 2024 er det oplyst, at der i denne måned har været 50 civile dødsfald, herunder 13 børn og seks kvinder. Der har været dokumenteret 10 dødsfald på grund af tortur, et af dødsfaldene var et barn. Flygtningenævnets vurdering af situationen i Homs[:] Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne, herunder materialet som er nævnt ovenfor og i Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2024, finder Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at den sikkerhedsmæssige situation i Homs-provinsen fortsat er alvorlig og skrøbelig, men at den ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Det er ifølge forarbejderne til udlændingelovens § 7, stk. 3, en forudsætning for at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse meddelt efter denne bestemmelse, at ændringerne ikke må antages at have en helt midlertidig karakter. Efter indholdet af baggrundsoplysningerne kan dette ikke antages at være tilfældet. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet derfor, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Den aktuelle konflikt mellem blandt andre Israel og libanesisk Hizbollah i Mellemøsten, der også påvirker situationen i Homs-provinsen negativt, kan ikke føre til en anden vurdering af den aktuelle situation. Det forhold, at klageren senest i [foråret] 2022 fik forlænget sin opholdstilladelse, selvom det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at situationen i Homs-provinsen på daværende tidspunkt ikke afgørende adskilte sig fra den aktuelle situation, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren er meddelt midlertidig beskyttelse med henvisning til de generelle forhold i Syrien, og at klagerens opholdstilladelse alene er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, ligesom der ved en forlængelse skal tages hensyn til den generelle udvikling i Syrien, herunder forholdene i Damaskus, Rif Damaskus og Latakia, hvor der først i henholdsvis 2019, 2021 og 2023 blev truffet afgørelser om, at forholdene ikke var af en sådan karakter, at det kunne begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Som anført ovenfor er den menneskeretlige situation i Syrien generelt set meget alvorlig, og dette forhold må indgå ved vurderingen af klagerens individuelle asylmotiver, herunder indrejserisikoen i Syrien. Klagerens individuelle asylmotiver[:] Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2024, og de grunde, der er anført i Flygtningenævnets tidligere afgørelse af [vinteren 2018/2019], tiltrædes det, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han på grund af en konflikt med en gruppering tilknyttet den syriske regering har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Ligeledes af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2024, tiltrædes det, at klageren ikke har sandsynliggjort et behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingeloves § 7, stk. 1 eller stk. 2, under henvisning til, at han er blevet genindkaldt til at udføre militærtjeneste. Den forklaring, som klageren har afgivet om disse forhold under sagens behandling i Flygtningenævnet, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at klageren har [fire] nevøer, der har unddraget sig militærtjeneste, er ikke en omstændighed, der er egnet til at profilere klageren negativt over for de syriske myndigheder i et asylrelevant omfang. Dette er også tilfældet, selvom det tages i betragtning, at klageren gennem en årrække har opholdt sig uden for Syrien og i et vestligt land. Flygtningenævnet lægger herunder vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder Udlændingestyrelsens rapport Syria Military Service, januar 2024, hvoraf det blandt andet fremgår, at det afhænger af en række omstændigheder, om militærunddragelse kan få konsekvenser for familiemedlemmer, herunder om militærunddrageren er politisk eller militært højprofileret, eller unddragelse anses for et tegn på, at vedkommende er i opposition til den syriske regering. Af EASO, Syria Military Service, april 2021, fremgår det, at familiemedlemmer til profilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Klageren har over for Flygtningenævnet desuden henvist til, at flere af hans familiemedlemmer opholder sig i det oprørskontrollerede område i Idlib. Baggrunden herfor er bl.a., at [et antal] af hans nevøer i 2015 blev kidnappet af Den Frie Syriske Hær, og at hans nu afdøde svigerbror i den forbindelse blev tvunget til at gå over til Den Frie Syriske Hær. Nævnet finder, at omstændighederne i forbindelse hermed har en så central betydning for vurderingen af klagerens situation, at det er påfaldende, at han ikke allerede i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede herom. Denne del af klagerens konflikt kan derfor ikke lægges til grund. Den omstændighed, at klageren har en søster og andre familiemedlemmer, der bor i Idlib, kan ikke i sig selv føre til asyl. Selvom forholdene for sunnimuslimer i Syrien efter baggrundsoplysningerne er problematiske, er den omstændighed, at klageren er sunnimuslim, ikke et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for, at klageren har sandsynliggjort et beskyttelsesbehov efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at klageren af disse årsager – herunder ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der finder anvendelse ved den asylretlige vurdering i forhold til syriske statsborgere – hverken bedømt hver for sig eller samlet er særligt eksponeret over for de syriske myndigheder, herunder ved indrejse i Syrien efter at have opholdt sig i et vestligt land i en årrække. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har et behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Danmarks internationale forpligtelser[:] Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i [vinteren 2015/2016] og har således opholdt sig her i landet i knap ni år. Klageren taler, læser og skriver lidt dansk. I Danmark har klageren familie i form af [en søskende], [et antal nevøer og niecer]. Klageren har de seneste fire år arbejdet som [selvstændig], men har også i flere perioder under sit ophold i Danmark modtaget kontanthjælp. For tiden arbejder han på deltid i en restaurant. Han kan ikke arbejde på fuld tid på grund af rygproblemer. Klageren er født og opvokset i Syrien og har arbejdet mange år i landet. Han og hans familie har også opholdt sig i [mellemøstligt land] i nogle år. Klagerens ægtefælle og [antal] børn opholder sig i Homs, hvortil de omkring 2017 er vendt tilbage efter at have opholdt sig i [mellemøstligt land]. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i denne periode findes en afgørelse om at nægte at forlænge opholdstilladelsen at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren har et beskyttet familieliv i Danmark i konventionens forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er hjemlet ved lov, og at en sådan nægtelse af forlængelse varetager legitime hensyn. Nævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil indebære i klagerens ret til respekt for sit privatliv. I denne vurdering må det også indgå, at baggrunden for nægtelse af at forlænge opholdstilladelsen i den konkrete sag alene skyldes, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, og således ikke at klageren har begået kriminalitet eller lignende, smh. herved præmis 77 i EMD’s dom af 15. juni 2010 i sagen Shehanova mod Letland (sagsnr. 58822/00). Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har opnået en stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på længden af klagerens ophold i Danmark og oplysningerne om hans øvrige tilknytning her til landet, herunder oplysningerne om klagerens erhvervsmæssige og familiemæssige forhold. Heroverfor står, at klageren er født i Syrien og har boet i landet det meste af sit liv, hvor han således har haft sin opvækst, skolegang og en væsentlig del af sit erhvervsaktive liv. Hertil kommer, at klagerens ægtefælle og [antal] børn opholder sig i Syrien. Klagerens bånd til hjemlandet må derfor anses for meget stærke. Hensynet til klagerens fortsatte ophold i Danmark findes således at måtte vige for statens interesse i at nægte at forlænge den midlertidige opholdstilladelse. På den baggrund findes en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8. Den omstændighed, at klageren har rygproblemer, er ikke en sådan helbredsmæssig omstændighed, at dette hverken i sig selv eller sammen med de øvrige oplysninger om karakteren og omfanget af klagerens tilknytning her til landet kan føre til, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være i strid med konventionens artikel 8. Konklusion. På den ovenfor anførte baggrund stadfæster Flygtningenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2024/52/sahe
Emneord:
Generelle forhold, Helbredsmæssige forhold
Land: Syrien
Nævnet omgjorde i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Indledning[:] Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra byen [A] beliggende i Homs-provinsen, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren blev samtidig meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Klagerens opholdstilladelse blev ved den seneste forlængelse [i sommeren] 2021 fastsat til udløb [i efteråret] 2023. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2024 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet styrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter forfølgelse fra de syriske myndigheder, fordi hans [antal] sønner og [antal] nevøer har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste. Han har videre henvist til, at [noget af hans familie], herunder hans [antal] nevøer, opholder sig i Idlib-provinsen, der fortsat er et oprørskontrolleret område. Han har desuden henvist til, at han frygter forfølgelse, fordi han er sunnimuslim. Derudover har han været udrejst af Syrien i mange år og opholdt sig i et europæisk land. Klageren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation i Syrien. Den konkrete sag omhandler i første række spørgsmålet om, hvorvidt klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, der blev meddelt under henvisning til de generelle forhold i Syrien, kan nægtes forlænget. Herudover skal der tages stilling til, om klageren har ret til opholdstilladelse i Danmark på grundlag af individuelle forhold, dvs., om klageren har sandsynliggjort et behov for international beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. I det omfang bedømmelsen af klagerens sag falder ud til, at betingelserne i udlændingeloven for at nægte at forlænge opholdstilladelsen er opfyldt, skal der desuden foretages en vurdering af, om en sådan nægtelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Nærmere om det retlige grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3[:] Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, der blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.), gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i tilfælde omfattet af lovens § 7, stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf, eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 72 af 1. november 2014) var formålet at indføre en midlertidig beskyttelsesstatus, som er tilpasset beskyttelsesbehovet for personer, der har behov for asyl på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet, og som giver mulighed for, at disse udlændinge, hvis beskyttelsesbehov er mere midlertidigt, kan sendes tilbage, når situationen i hjemlandet muliggør dette. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår af pkt. 2.1.2. bl.a.: "Udgangspunktet vil fortsat være, at en generel voldstilstand og den blotte mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil kunne begrunde beskyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, vil udgangspunktet kunne fraviges." Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i den såkaldte Sufi og Elmi-dom (Sufi and Elmi v. UK (appl. no. 8319/07 and 11449/07)) med udgangspunkt i situationen i Mogadishu, Somalia, forholdt sig til de kriterier, der skal indgå ved vurderingen af, om der består en risiko for overgreb alene ved den blotte tilstedeværelse på baggrund af den generelle sikkerhedsmæssige situation i et område. Kriterierne er: - Hvorvidt konfliktens parter enten benytter metoder eller taktikker, som øger risikoen for civile overgreb eller direkte tager sigte på civile, - Hvorvidt disse metoder er udbredte blandt parterne i konflikten, - Hvorvidt kampene finder sted i geografisk afgrænsede områder eller er udbredte og - Antallet af civile, som er blevet slået ihjel, såret eller fordrevet som følge af kampene. Personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er efter reglerne i udlændingelovens § 11 blevet meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som kan forlænges med et år ad gangen og efter tre år med højst to år ad gangen, i hvilken forbindelse det vil blive vurderet, om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse. En midlertidig opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, ophører, såfremt opholdstilladelsen ikke forlænges. På forlængelsestidspunktet skal der således foretages en vurdering af, om der aktuelt er et fortsat krav på beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære et overgreb i strid med EMRK artikel 3. Denne vurdering er nærmere behandlet i forarbejderne til lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), hvorved der blev foretaget en række ændringer i regler om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse. Det anføres således i pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) blandt andet: ”… Beskyttelsen i artikel 3 gælder ikke kun mod overgreb foretaget inden for statens eget territorium. Det indebærer bl.a., at medlemsstaterne ikke kan udsende en person til et land, hvis der er en konkret og individuel risiko for, at vedkommende der bliver udsat for eller videresendt til behandling i strid med EMRK artikel 3. Der stilles ikke krav om fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, men dog må ændringerne ikke være af helt midlertidig karakter, og nægtelse af forlængelse kan således efter omstændighederne ske, selv om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige.” I pkt. 2.3.1. anføres det blandt andet: ”Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelsen skal fortsat afgøres under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de generelle forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles afslag på forlængelse, hvis situationen i det pågældende land eller område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet, og hvis EMRK artikel 8 ikke vil være til hinder herfor. Ved vurderingen i forhold til EMRK artikel 3 vil der bl.a. kunne lægges vægt på en ændring af den væbnede konflikt, der begrundede beskyttelsen, herunder militære eller geografiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre. Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig.” Om forholdet til EMRK artikel 8 ved nægtelse af forlængelse er bl.a. følgende anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.1: ”Ved vurderingen af, om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for en udlænding som følge af, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, vil være i overensstemmelse med EMRK artikel 8, skal der tages højde for, at udlændingen ikke har begået kriminalitet eller alvorlige forseelser, jf. bl.a. Shevanova mod Letland, præmis 77.” Om længden af det lovlige ophold hedder det i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.1.1: ”Det må antages, at et lovligt ophold ikke i sig selv vil kunne føre til, at en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal undlades, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede på grund af ændrede forhold. Det må dog antages, at jo længere en udlændings lovlige ophold er, desto større tilknytning vil den pågældende alt andet lige have opnået til opholdslandet. For en udlænding, der er kommet til opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år, må det antages, at et lovligt ophold i hvert fald de første 15 år i almindelighed ikke vil kunne føre til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal undlades, hvis udlændingen ikke har andre tilknytningsmomenter i form af f.eks. uddannelse og/eller beskæftigelse. For en udlænding, der er kommet til opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år, må det antages, at et lovligt ophold i op til 8 år i almindelighed ikke vil kunne føre til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal undlades, selv om udlændingen har andre væsentlige tilknytningsmomenter i form af f.eks. uddannelse og/eller beskæftigelse. Udlændingens tilknytning til oprindelseslandet, herunder eventuel opvækst dér, sprogkundskaber, familie mv., indgår også i vurderingen af, om inddragelse eller forlængelse skal undlades.” Nærmere om udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og det af Flygtningenævnet anvendte forsigtighedsprincip[:] Flygtningenævnet skal ved afgørelsen af hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af, om ansøgeren/klageren blandt andet på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, det vil sige, om den pågældende er i individuel risiko for forfølgelse eller overgreb. Det følger således af udlændingelovens § 7, stk. 1, at der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen (konventionsstatus). Efter stk. 2 kan der endvidere efter ansøgning gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsesstatus). I Flygtningenævnets praksis har der nu gennem en årrække været anvendt et såkaldt forsigtighedsprincip ved den konkrete og individuelle vurdering, der skal foretages efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, i forhold til syriske statsborgere. Princippet, der første gang blev anvendt i juni 2019 i forbindelse med nævnets behandling af de første konkrete sager om inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 3, og samtidig stillingtagen efter § 7, stk. 1 og 2, er af Flygtningenævnets koordinationsudvalg blevet udtrykt således: "De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode." Koordinationsudvalget har i den forbindelse videre udtalt, at indrejserisikoen i Syrien er en integreret del af risikovurderingen i hver enkelt sag, og at der efter omstændighederne kan være anledning til eksplicit at forholde sig hertil. Forsigtighedsprincippet, herunder indrejserisikoen som returnee, er nærmere behandlet i kapitel 13 i Flygtningenævnets 32. årsberetning (2023). Spørgsmålet om indrejse i Syrien, herunder den hermed forbundne risiko, er nærmere behandlet i EUAA, Country Guidance: Syria, april 2024. Det anføres heri blandt andet: “The fact of having left Syria in itself would not normally lead to the level of risk required to establish well-founded fear of persecution. In most cases where a wellfounded fear of persecution is substantiated, this would be related to circumstances falling under other profiles included in this guidance, and in particular 4.1. Persons perceived to be opposing the government. However, in some cases, returnees could be exposed to acts which are of such severe nature that they would amount to persecution (e.g. arrest, torture) and a nexus to a reason for persecution may be substantiated. In cases where nexus is not substantiated, the implications of having left Syria may be a relevant consideration with regard to subsidiary protection. They should also be taken into account when assessing the willingness of the GoS to provide protection in the meaning of Article 7 QD and in the assessment of an internal protection alternative (IPA). The individual conduct of the applicant is a relevant consideration in this regard, including when they left Syria, possible contact with the Syrian authorities (e.g. issuance of passport), and travel back to Syria, modalities of entry/exit and time spent in the country, etc. These circumstances should be taken into account in the examination of the international protection needs of an applicant, as well as in relation to the potential withdrawal of international protection in accordance with Article 14 or Article 19 QD.” OHCHR har i en rapport fra februar 2024 beskrevet forholdene for returnees, særligt fra Syriens nabolande, og det anføres i rapporten, at der foregår omfattende menneskerettighedskrænkelser i forhold til returnees. Nærmere om baggrundsmaterialet vedrørende Homs: Homs-provinsen, hvor byen Homs er den største by, er beliggende i det centrale Syrien og grænser op til Irak og Jordan mod øst og Libanon mod vest. Det er anslået, at der bor omkring 1,5 mio. mennesker i provinsen. Geografisk er det Syriens største provins, og målt på befolkningstal er det den tredjestørste. Homs-provinsen har siden 2017/2018 været undergivet regeringskontrol. I EUAA, Country Guidance: Syria, april 2024, er følgende anført om sikkerhedssituationen i Homs-provinsen i pkt. 5.3., for så vidt angår vurderingen efter kvalifikationsdirektivets artikel 15, litra c (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse) vedrørende alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt: “Background and actors involved in armed confrontations. The city of Homs was one of the most affected cities of the war. Its old city was besieged for two years until it became accessible again in May 2014. Sectarian violence and forced displacement occurred there in 2011, and only a few neighbourhoods retained their mixed sectarian elements. The recapture of Homs city by GoS in May 2017 and the military operation by SAA in northern rural Homs in April 2018, forcing rebel groups in the region to either negotiate their withdrawal to northern Syria or reconcile with the GoS, led to the mass evacuation of rebels and their families from the governorate… During the reference period, Homs governorate was under the control of the GoS. A so-called US-declared 55-km deconfliction area stretching between the southeast of the governorate and neighbouring Rural Damascus governorate around AlTanf, was controlled by US troops and the Free Syrian Army (FSA), formerly known as Mughawir al-Thawra (MaT), a rebel group consisting of former Syrian military officers. Homs was reportedly among the Syrian governorates under Iranian ‘influence’ and continued to house Iranian military positions. Lebanese Hezbollah and Iranian forces operated in the neighbourhood of the Al-Dabaa airbase near Al-Qusayr, an area which has been a centre of Hezbollah’s activity since 2012. Iranian-backed militias continued to have positions in Tadmor (Palmyra), where they were storing drones. It has also been reported that some Iranian-backed Iraqi militants reportedly had travelled to Homs governorate from other positions in the country. ISIL presence in the east of the governorate has also been reported. Nature of violence and examples of incidents. ISIL regularly launched lethal attacks in various governorates, among which Homs, including attacks on civilians and against GoS forces in eastern Homs as well as attacks on pro-GoS militias, resulting in casualties. ISIL reportedly further clashed with NDF and SAA units near Arak village in February 2023. After a number of high-intensity attacks during the season of truffle harvesting, ISIL activity in central Syria decreased in May 2023 and the GoS downscaled major operations against ISIL in eastern Homs. Reportedly, ISIL fought GoS and Russian Wagner forces around Al-Kawm continuously until mid-April 2023. Airstrikes by Russia against ISIL positions in the governorate were also reported. In June 2023, a GoS general was reportedly killed in an IED attack by ISIL in the city of Homs, which, according to a source, was the first attack in Homs city since 2017. According to a UN Security Council report of July 2023, ISIL continued to carry out asymmetric attacks in Homs governorate but ‘at a relatively lower frequency’ while regular attacks by small cells occurred on a regular basis in north Tadmor (Palmyra). An ISIL-attributed attack in November 2023 killed at least 34 GoS soldiers and members of the NDF in the desert area of al-Rasafah located between Raqqa, Homs and Deir Ez-Zor governorates. On 5 October 2023, a drone strike on the Military College in Homs governorate reportedly killed at least 89 people and wounded 277 others. While the attack was not claimed by any group, the GoS attributed it to ‘armed terrorist organizations backed by known international parties’, with the HTS being the main group suspected. Israeli airstrikes in areas near the city of Homs, the Shayrat air base, and an alleged drone development unit site belonging to Hezbollah at the Al-Qusayr airport were also reported. Some of these attacks resulted in casualties among civilians and military personnel. Iranian-affiliated groups attacked the US-controlled Al-Tanf base in Homs governorate in August 2022, although no casualties were reported. Military personnel were reportedly injured in drone attacks on the base in January 2023 by undisclosed perpetrators. Furthermore, it was reported that the IDP camp Al-Rukban, situated in the Al-Tanf area close to the borders with Jordan and Iraq, continued to be besieged by GoS and Russian forces. Incidents: data. ACLED recorded 215 security incidents (average of 4.2 security incidents per week) in Homs governorate in the period from 1 August 2022 to 28 July 2023. Of the reported incidents, 81 were coded as ‘explosions/remote violence’, 80 as ‘battles’, and 54 as ‘violence against civilians’. In the period 1 August – 30 November 2023, 65 security incidents were recorded in Homs representing an average of 3.8 security incident per week. Geographical scope. Security incidents were recorded in all Homs governorate districts during the reporting period, with the highest number of overall incidents being recorded in Tadmor district, followed by Homs city, Ar-Rastan, Al-Makhrim, and Al Qusayr. By comparison, very few incidents were recorded in the district of Tall Kalakh. Civilian fatalities: data. Between August 2022 and July 2023, SNHR documented 73 civilian fatalities in Homs governorate. In August – November 2023, the SNHR recorded 60 civilian fatalities. Compared to the figures for the population as from May 2022, this represented nine civilian fatalities per 100 000 inhabitants for the whole reference period. Displacement. As of May 2022, there were 299 525 IDPs in Homs governorate, including 189 147 in Homs district. According to UNOCHA, between January and December 2022, approximately 1 960 persons were displaced from Homs, as well as 35 within the governorate. Approximately 960 persons were displaced from other governorates to Homs. No conflict-induced IDP movements were recorded in Homs governorate in the first five months of 2023. In terms of IDP returns, no spontaneous IDP returns from Homs to other governorates were recorded by UNOCHA in 2022. On the contrary, some 6 000 IDP returns from other governorates into Homs were recorded in the same period. In the first five months of 2023, approximately 83 IDP returns were recorded into Homs and no returns from Homs to other governorates. Further impact on civilians. Homs is among the Syrian governorates where contamination from UXOs represented a particularly major security concern. Civilians were killed and injured by explosive devices of war for example in Duwayzin, located on the border between Hama and Homs, such as in the area of Al-Haswiya. ERWs reportedly had not been yet removed from residential areas in Homs city and continued to claim the lives of civilians. Mines also reportedly existed along past contact lines as well as remnants of cluster bombs used by GoS forces in the northern rural areas of Homs and the Al-Houla plain against opposition factions and in the Badia desert against ISIL. Children and farmers were particularly affected by the dangers posed by them. Increased attacks near the IDP camp Rukban in the Al-Tanf deconfliction area, including a drone attack on a health clinic critical for the camp residents in January 2023 were also reported.” Det anføres herefter i country guidance: “Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Homs, however not at a high level. Accordingly, a higher level of individual elements is required in order to show substantial grounds for believing that a civilian, returned to the territory, would face a real risk of serious harm within the meaning of Article 15(c) QD”. I Migrationsverkets ”Rättsligt Ställingstagande, Prövning av skyddsbehov för medborgare från Syrien” (version 6, revideret 15. april 2024) tilslutter man sig EUAA’s vurdering af situationen i Homs-provinsen. Dette var også vurderingen i EASO, Country Guidance: Syria, september 2020, mens Migrationsverket i en retlig stillingtagen af 1. februar 2021 fortsat vurderede, at situationen i Homs lå inden for rammerne af kvalifikationsdirektivets artikel 15, litra c. Det må efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at den generelle menneskerettighedssituation i Syrien er meget alvorlig, og der foreligger i baggrundsmaterialet talrige rapporter mv., der beskriver vilkårlige tilbageholdelser samt anvendelse af tortur og andre alvorlige forbrydelser. Fra det nyeste baggrundsmateriale kan der f.eks. mere generelt henvises til U.S. Department of State, 2023 Country Reports on Human Rights Practices: Syria. I en rapport af 1. september 2024, der omfatter hele Syrien, har SNHR (Syrian Network for Human Rights) beskrevet, at der i juli 2024 har været 65 civile dødsfald, herunder 23 børn og tre kvinder, ligesom der har været seks dødsfald som følge af tortur i denne måned. SNHR beskriver i en rapport fra 2. september 2024, at der i august 2024 har fundet mindst 214 vilkårlige tilbageholdelser sted i Syrien, herunder af 13 børn og syv kvinder. Herudover er det oplyst, at der er sket tilbageholdelse af 19 personer, der var blevet tvangsmæssigt udsendt af Libanon. Ifølge rapporten er tilbageholdelserne fordelt over Syriens forskellige provinser, således at det højeste antal tilbageholdelser er sket i Aleppo fulgt af Rif Damaskus og derefter i nedadgående orden Deir Ez-Zour, Damaskus, Homs, Hama og Idlib og Daraa. En sammenligning af antallet af tilbageholdelser med antallet af løsladelser viser ifølge rapporten, at antallet af løsladelser ligger på omkring 30 pct. af tilbageholdelserne. I SNHR’s seneste månedsrapport af 1. oktober 2024 vedrørende september 2024 er det oplyst, at der i denne måned har været 50 civile dødsfald, herunder 13 børn og seks kvinder. Der har været dokumenteret 10 dødsfald på grund af tortur, et af dødsfaldene var et barn. Flygtningenævnets vurdering af situationen i Homs[:] Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne, herunder materialet som er nævnt ovenfor og i Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2024, finder Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at den sikkerhedsmæssige situation i Homs-provinsen fortsat er alvorlig og skrøbelig, men at den ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Det er ifølge forarbejderne til udlændingelovens § 7, stk. 3, en forudsætning for at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse meddelt efter denne bestemmelse, at ændringerne ikke må antages at have en helt midlertidig karakter. Efter indholdet af baggrundsoplysningerne kan dette ikke antages at være tilfældet. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet derfor, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Den aktuelle konflikt mellem blandt andre Israel og libanesisk Hizbollah i Mellemøsten, der også påvirker situationen i Homs-provinsen negativt, kan ikke føre til en anden vurdering af den aktuelle situation. Det forhold, at klageren senest i [sommeren] 2021 fik forlænget sin opholdstilladelse, selvom det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at situationen i Homs-provinsen på daværende tidspunkt ikke afgørende adskilte sig fra den aktuelle situation, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren er meddelt midlertidig beskyttelse med henvisning til de generelle forhold i Syrien, og at klagerens opholdstilladelse alene er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, ligesom der ved en forlængelse skal tages hensyn til den generelle udvikling i Syrien, herunder forholdene i Damaskus, Rif Damaskus og Latakia, hvor der først i henholdsvis 2019, 2021 og 2023 blev truffet afgørelser om, at forholdene ikke var af en sådan karakter, at det kunne begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Som anført ovenfor er den menneskeretlige situation i Syrien generelt set meget alvorlig, og dette forhold må indgå ved vurderingen af klagerens individuelle asylmotiver, herunder indrejserisikoen i Syrien. Klagerens individuelle asylmotiver: Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2024, og under henvisning til det i afgørelsen nævnte baggrundsmateriale tiltrædes det, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han på grund af sine sønners unddragelse af militærtjeneste er i risiko for at blive forfulgt af myndighederne ved en tilbagevenden til Syrien og derfor har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Tilsvarende gælder i forhold til klagerens bror og nevøer. Den forklaring, som klageren har afgivet om disse forhold under sagens behandling i Flygtningenævnet, kan ikke føre til en anden vurdering. Klageren har i lighed med [sin søskende], hvis sag er afgjort samtidig med denne sag, over for Flygtningenævnet henvist til, at flere af hans familiemedlemmer opholder sig i det oprørskontrollerede område i Idlib. Baggrunden herfor er bl.a., at [et antal] af hans nevøer i 2015 blev kidnappet af Den Frie Syriske Hær, og at hans nu afdøde svigerbror i den forbindelse blev tvunget til at gå over til Den Frie Syriske Hær. Nævnet finder, at omstændighederne i forbindelse hermed har en så central betydning for vurderingen af klagerens situation, at det er påfaldende, at klageren ikke allerede i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede herom. Denne del af klagerens konflikt kan derfor ikke lægges til grund. Den omstændighed, at klageren har en søster og andre familiemedlemmer, der bor i Idlib, kan ikke i sig selv føre til asyl. Selvom forholdene for sunnimuslimer i Syrien efter baggrundsoplysningerne er problematiske, er den omstændighed, at klageren er sunnimuslim, ikke et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for, at klageren har sandsynliggjort et beskyttelsesbehov efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at klageren af disse årsager – heller ikke under inddragelse af det forsigtighedsprincip, der finder anvendelse ved den asylretlige vurdering i forhold til syriske statsborgere – hverken bedømt hver for sig eller samlet er særligt eksponeret over for de syriske myndigheder, herunder ved indrejse i Syrien efter at have opholdt sig i et vestligt land i en årrække. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har et behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Danmarks internationale forpligtelser[:] Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i [vinteren 2015/2016] og har således opholdt sig her i landet i knap ni år. Klageren har oplyst, at han ikke kan dansk, og at han ikke under opholdet i Danmark har haft arbejde eller deltaget i foreningsliv mv., hvilket vil kunne have sammenhæng med, at klageren på tidspunktet for indrejse i Danmark var [i 60’s års alderen]. Klagerens [antal] voksne sønner, [A] og [B], har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Herudover opholder klagerens voksne datter, [C], sig i Danmark. To af klagerens børn er gift, og klageren har [antal] børnebørn, der er bosiddende her i landet. Klageren har desuden en datter og [antal] børnebørn, der bor i [mellemøstligt land]. Klageren indrejste i Danmark sammen med sin ægtefælle, der afgik ved døden i [Danmark]. Ægtefællen er begravet i Danmark. Klageren, der nu er [i 70’s års alderen], har oplyst, at hans børn kører ham til aftaler og bringer ham mad, ligesom hans datter og svigerdøtre gør rent hos ham. Han kan imidlertid klare sig selv i det daglige og har ikke brug for hjælp til personlig hygiejne mv. Klageren lider af [en række aldersbetingede helbredsproblemer], ligesom han har nedsat funktion i [kropsdel], men han har forud for udrejsen modtaget behandling i Syrien for nogle af disse helbredsproblemer. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i denne periode findes en afgørelse om at nægte at forlænge opholdstilladelsen at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren har et beskyttet familieliv i Danmark i konventionens forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er hjemlet ved lov, og at en sådan nægtelse af forlængelse varetager legitime hensyn. Nævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil indebære i klagerens ret til respekt for privatliv. I denne vurdering må det også indgå, at baggrunden for nægtelse af at forlænge opholdstilladelsen i den konkrete sag alene skyldes, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, og således ikke at klageren har begået kriminalitet eller lignende, smh. herved præmis 77 i EMD’s dom af 15. juni 2010 i sagen Shehanova mod Letland (sagsnr. 58822/00). Flygtningenævnet finder, at klageren, der nu er [i 70’s alderen], må anses for at have opnået en stærk tilknytning til Danmark under sit knap niårige ophold i Danmark navnlig i kraft af tilstedeværelsen her i landet af nær familie i form af børn, svigerbørn og børnebørn, også selvom der ikke består et egentligt afhængighedsforhold mellem klageren og hans [antal] voksne, herboende børn. Uanset at klageren har boet det meste af sit liv i Syrien, må hans bånd til hjemlandet heroverfor nu anses for væsentligt svagere. Efter en samlet vurdering findes statens interesse i at nægte at forlænge opholdstilladelsen derfor at måtte vige over for hensynet til klagerens fortsatte ophold i Danmark. Konklusion. På den ovenfor anførte baggrund ændrer Flygtningenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.”
Løbenummer: Syri/2024/51/sahe
Bilagsnummer 1531: Country Report on Terrorism 2022 - Chapter 5 - Islamic State of Iraq and Syria
Kilde: US Department of State
Land: Irak
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 30-11-2023
Indeholder oplysninger om organisationen Islamic State of Iraq and Syria.
Åben PDF
Bilagsnummer 1528: Research Paper Syria - The border situation between Turkey, Syria, and Iraq
Kilde: Austrian Federal Office for Immigration and Asylum
Land: Irak
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 10-10-2023
Indeholder oplysninger om situationen ved grænserne mellem Syrien og Irak samt Tyrkiet og Irak, herunder hvilke aktører, der har kontrol med områderne ved grænseovergangene.
Åben PDF
Emneord:
Sur Place, Generelle forhold, Militære forhold og politi, Politiske forhold, Tilknytning til oprørsgrupper
Land: Syrien
Nævnet stadfæstede i september 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2019.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og […]muslimer af trosretning fra [by A], Syrien, hvis forældre oprindeligt var flygtninge fra [region i andet land]. Ansøgerne har inden deres udrejse af Syrien hovedsageligt boet i byen [by B], Rif Damaskus, hvilket også er deres seneste opholdssted. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de syriske myndigheder, idet ansøgernes sønner har unddraget sig militærtjeneste og [antal] af deres sønner har haft tilknytning til Den Frie Syriske Hær. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at de har [3-7] sønner sammen. Ingen af ansøgernes sønner ønskede at aftjene militærtjeneste efter, at borgerkrigen brød ud i Syrien, og de unddrog sig derfor alle at aftjene. Den ene af ansøgernes sønner tilsluttede sig Den Frie Syriske Hær, men blev herefter dræbt af en snigskytte. En anden af ansøgernes sønner tilsluttede sig herefter Den Frie Syriske Hær og tog til [anden region i Syrien]. Ansøgerne har ikke haft kontakt til denne søn i en længere periode og ved ikke, om han er i live eller hvor han i så fald befinder sig. Ansøgernes [antal] sønner har alle forladt Syrien; [tidspunkt for sønnernes udrejse], og ansøgerne har hjulpet den ene af sønnerne med at udrejse. Ansøgerne er forud for deres udrejse begge blevet opsøgt af de syriske myndigheder, som har spurgt efter sønnerne, og den mandlige ansøger har været tilbageholdt af de syriske myndigheder flere gange. Sønnerne er alle efterlyst af de syriske myndigheder grundet militærunddragelse, tilknytning til Den Frie Syriske Hær, og fordi de hovedsageligt har boet i oprørskontrollerede områder inden flugten fra Syrien, og ansøgerne frygter, at de ved en tilbagevenden til blive forfulgt af de syriske myndigheder grundet sønnernes forhold. Ansøgernes ene [barn] er efter ansøgernes udrejse af Syrien blevet opsøgt af de syriske myndigheder, og den kvindelige ansøger har ligeledes oplyst, at [barnet] blev tilbageholdt i en periode. Ansøgernes [barns] [familiemedlemmer] er herefter udrejst af Syrien. Ansøgerne har videre henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de syriske myndigheder, idet den kvindelige ansøgers familieklan er kendt som værende modstandere af de syriske myndigheder, fordi hendes familiemedlemmer har udtalt sig kritisk om de syriske myndigheder på internationale kanaler, og fordi ansøgerne har deltaget i en myndighedskritisk demonstration i Danmark. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den kvindelige ansøgers [familiemedlem A, B og C] har deltaget i et interview på [udenlandsk medie A] og [udenlandsk medie B], hvor de udtaler sig kritisk om de syriske myndigheder. Ansøgerens familieklan bliver videre betragtet som modstandere af de syriske myndigheder, og ansøgeren har flere familiemedlemmer, herunder to [familiemedlemmer], som er blevet dræbt af de syriske myndigheder. Flere af ansøgerens familiemedlemmer har deltaget i fredelige demonstrationer i Syrien. Ansøgerne har i Danmark deltaget i en eller flere demonstrationer i enten [by C] eller [by D], hvor de råbte myndighedskritiske kampråbe. Der blev taget fotos ved demonstrationen, men ansøgerne ved ikke, om fotografierne er blevet delt nogen steder. Ansøgerne har ligeledes henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de syriske myndigheder, fordi den mandlige ansøger tidligere har arbejdet [i det offentlige]. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger begyndte at arbejde [i det offentlige] i 1980’erne, men at han ikke ønskede at modtage bestikkelse eller give sine overordnede gaver. Ansøgeren blev derfor afskediget fra sit arbejde [i det offentlige], og efterretningstjenesten har efterfølgende spurgt ham, hvorfor han ikke længere arbejdede [i det offentlige], når de har tilbageholdt ham i forbindelse med sønnernes militærunddragelse. Ansøgerne har endeligt henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold i landet, som følge af borgerkrigen i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet ansøgerne på væsentlige punkter har afgivet divergerende forklaringer. Ansøgerne har bl.a. forklaret divergerende om, hvordan deres [barn, barn A] blev dræbt. Den kvindelige ansøger forklarede under sin oprindelige oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2021, at [barn A] blev skudt af en snigskytte, mens [barn A] var ved at fylde en vandtank. Den mandlige ansøger forklarede under sin oprindelige asylsamtale [i sommeren] 2021, at [barn A] døde i forbindelse med et luftangreb, hvor en raket ramte den bygning, hvori [barn A] befandt sig. De forskellige forklaringer kan ikke forklares med, at tolken har forvekslet to næsten ens ord på arabisk, henset til ansøgernes forholdsvis detaljerede forklaringer. Den kvindelige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om, hvordan den mandlige ansøger blev anholdt i Syrien. Hun forklarede under sin oplysnings- og motivsamtale, at manden blev anholdt, mens han var på arbejde på [arbejdssted], mens hun under asylsamtalen forklarede, at han blev anholdt tilfældigt i forbindelse med en kontrolpost. Ansøgerne har også forklaret forskelligt om, hvorfor den mandlige ansøger stoppede med at arbejde [i det offentlige]. Den mandlige ansøger forklarede under sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2021, at han stoppede [i stillingen i det offentlige] i [2000’erne], fordi han blev fyret som følge af, at han ikke ville købe ting til sin overordnede. Under sin asylsamtale forklarede han, at han blev afskediget, fordi han var uønsket [på arbejdspladsen] og blev anset som farlig, fordi han var modstander af regimet. Den kvindelige ansøger forklarede under sin asylsamtale, at den mandlige ansøger søgte sin afsked fra [sin stilling i det offentlige] af helbredsmæssige årsager. Disse divergenser svækker ansøgernes generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgerne inden deres udrejse fra Syrien i 2017 havde konflikter med de syriske myndigheder. Ansøgerne har som asylmotiv for det første påberåbt sig, at de er i en afledt risiko for forfølgelse som følge af, at [antal] af deres sønner har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det kan lægges til grund, at klagerenes søn [søn A] har opholdstilladelse i Danmark, og at sønnerne [søn B] og [søn C] har opholdstilladelse i [land], og at de alle tre er i den militærpligtige alder. Ingen af sønnerne er efter det oplyste profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Nævnet lægger vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria Military service” fra januar 2024, hvoraf det blandt andet fremgår, at det afhænger af en række omstændigheder, om militærunddragelse kan få konsekvenser for familiemedlemmer, herunder om militærunddrageren er politisk eller militært højprofileret eller unddragelse anses for at et tegn på, at vedkommende er i opposition til den syriske regering. Tilsvarende fremgår det af EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, at familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at det forhold, at deres sønner har unddraget sig militærtjeneste, udgør et asylbegrundende forhold for ansøgerne. Ansøgerne har heller ikke sandsynliggjort, at de vil blive tillagt en politisk opfattelse imod regimet i Syrien som følge af, at ansøgernes [familiemedlemmer] angiveligt er blevet dræbt i Syrien. Ansøgerne har også påberåbt sig, at den mandlige ansøger frygter de syriske myndigheder, fordi han tidligere har arbejdet [i det offentlige] i Syrien. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke kan lægge til grund, at den mandlige ansøger forlod stillingen uden tilladelse. Flygtningenævnet lægger vægt på ansøgernes forklaringer om, hvordan han forlod stillingen, og at ansøgeren derefter blev boende i Syrien i omkring [8-11] år. Ansøgerne har derfor heller ikke sandsynliggjort, at dette forhold indebærer, at de risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Syrien. Det forhold, at ansøgerne efter deres forklaring har været til stede i forbindelse med en eller flere demonstrationer i Danmark, udgør heller ikke et asylbegrundende forhold for ansøgerne. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerne ikke har spillet en fremtrædende rolle, og at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgernes deltagelse er kommet til de syriske myndigheders kendskab. Der er således intet der tyder på, at ansøgernes tilstedeværelse ved demonstrationer fremgår af fotos eller filmoptagelser i medierne. Det forhold, at den kvindelige ansøgers [familiemedlems] ægtefælle og flere af dennes familiemedlemmer har optrådt i et interview med [udenlandsk medie], er ikke asylbegrundende for ansøgerne, idet Flygtningenævnet ikke vurderer, at disse personers konflikt har en afsmittende virkning på ansøgerne. Flygtningenævnet bemærker endelig, at de generelle forhold i Rif-Damaskus ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde, at ansøgerne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2024/47/leuds
Bilagsnummer 2095: Syria – Documents and freedom of movement in North and East Syria (NES)
Kilde: Udlændingestyrelsen
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 20-09-2024
Indeholder oplysninger om udstedelse dokumenter i det nordøstlige Syrien, herunder både oplysninger om dokumenter udstedt af den syriske regering og af den Autonome Administration for det nordøstlige Syrien (AANES). Indeholder videre oplysninger om udbredelsen af falske og forfalskede dokumenter i det nordøstlige Syrien. Indeholder endelig oplysninger om bevægelsesfriheden i det nordøstlige Syrien.
Åben PDF
Bilagsnummer 2094: At least 214 Arbitrary Detentions Recorded in August 2024, Including of 13 Children and Seven Women
Kilde: Syrian Network for Human Rights
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 02-09-2024
Indeholder oplysninger om vilkårlige tilbageholdelser og tortur i august 2024.
Åben PDF
Bilagsnummer 2092: 57 Civilian Deaths, Including 13 Children and Six Women, as well as Six Deaths due to Torture, Documented in Syria in August 2024
Kilde: Syrian Network for Human Rights
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-09-2024
Indeholder oplysninger om det civile tabstal i august 2024 blandt andet som følge af tortur.
Åben PDF
Bilagsnummer 2091: Monthly Report of the Victims of Human Rights (August 2024)
Kilde: Syrian Human Rights Committee
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-09-2024
Indeholder oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation, herunder oplysninger om det civile tabstal i august 2024.
Åben PDF
Bilagsnummer 2090: SNHR’s 13th Annual Report on Enforced Disappearance in Syria on the International Day of the Disappeared: No End in Sight for the Crime of Enforced Disappearance in Syria
Kilde: Syrian Network ofr Human Rights
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 30-08-2024
Indeholder oplysninger om vilkårlige anholdelser samt antallet af personer, der er forsvundet siden marts 2011.
Åben PDF
Bilagsnummer 2089: Concluding observations on the fourth periodic report of the Syrian Arab Republic
Kilde: UN Human Rights Committee
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 21-08-2024
Indeholder oplysninger om den menneskeretlige situation.
Åben PDF
Bilagsnummer 2088: Syria, Second Quarter 2024: Update on incidents according to the Armed Conflict Location & Event Data Project (ACLED)
Kilde: Austrian Centre for Country of Origin and Asylum Research and Documentation (ACCORD)
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 07-08-2024
Indeholder oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation i andet kvartal i 2024, herunder oplysninger om det civile tabstal.
Åben PDF
Bilagsnummer 2087: At least 209 Arbitrary Detentions Recorded in July 2024, Including of 14 Children and Three Women
Kilde: Syrian Network for Human Rights
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 02-08-2024
Indeholder oplysninger om vilkårlige tilbageholdelser og tortur i juli 2024.
Åben PDF
Bilagsnummer 2086: 65 Civilian Deaths, Including of 23 Children and Three Women, as well as Six Deaths due to Torture, Documented in Syria in July 2024
Kilde: Syrian Network for Human RIghts
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-08-2024
Indeholder oplysninger om det civile tabstal i juli 2024 blandt andet som følge af tortur.
Åben PDF
Bilagsnummer 2085: Monthly Report on the Number of Human Rights Violation Victims – July 2024
Kilde: Syrian Human Rights Committee
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-08-2024
Indeholder oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation, herunder oplysninger om det civile tabstal i juli 2024.
Åben PDF
Bilagsnummer 2084: Semi-Annual Report on the Number of Human Rights Violation Victims in Syria
Kilde: Syrian Human Rights Committee
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 17-07-2024
Indeholder oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation, herunder oplysninger om det civile tabstal i det første halvår af 2024.
Åben PDF
Bilagsnummer 2083: At least 1,236 Arbitrary Detentions, Including of 56 Children and 30 Women, Documented in Syria in the First Half of 2024, with 217 Recorded in June
Kilde: Syrian Network for Human Rights
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 03-07-2024
Indeholder oplysninger om vilkårlige tilbageholdelser og tortur fra det første halvår af 2024, herunder særskilte tal for juni.
Åben PDF
Bilagsnummer 2082: Syria – Military Recruitment in North and East Syria
Kilde: Udlændingestyrelsen
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 02-07-2024
Indeholder oplysninger om rekruttering til de militære styrker i det nordøstlige Syrien, herunder oplysninger om den obligatoriske selvforsvarspligt i Hezen Xweparastine (HXP), rekruttering til de syriske demokratiske styrker (SDF), rekruttering til de militære fløje af Kurdistan Worker's Party (PKK) samt militærtjeneste i den syriske arabiske hær (SAA).
Åben PDF
Bilagsnummer 2081: 429 Civilian Deaths, Including 65 Children and 38 Women, as well as 53 Deaths due to Torture, Documented in Syria in the First Half of 2024
Kilde: Syrian Network for Human Rights
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-07-2024
Indeholder oplysninger om det civile tabstal i juni og den første halvdel af 2024 blandt andet som følge af tortur.
Åben PDF
Bilagsnummer 2080: 2023 Report on International Religious Freedom: Syria
Kilde: US Department of State
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 30-06-2024
Indeholder oplysninger om trosretninger og religionsfrihed.
Åben PDF
Bilagsnummer 2079: Violence Against Women and Girls in Syria
Kilde: EuroMed Feminist Initiative og Regional Observatory on VAWG
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 28-06-2024
Indeholder oplysninger om forholdene for kvinder og piger.
Åben PDF
Bilagsnummer 2078: On the International Day in Support of Victims of Torture: SNHR Has Documented the Death of 15,383 Syrians Under Torture Since March 2011, with 157,287 Still Detained and/or Forcibly Disappeared
Kilde: Syrian Network for Human Rights
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 26-06-2024
Indeholder oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation, herunder oplysninger det civile tabstal som følge af tortur i perioden siden marts 2011.
Åben PDF
Bilagsnummer 2076: On World Refugee Day: At least 4,714 Returning Refugees & IDPs Have been Arbitrarily Arrest-ed by Syrian Regime Forces
Kilde: Syrian Network for Human Rights
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 20-06-2024
Indeholder oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation, herunder oplysninger om anholdelser af tilbagevendte syriske statsborgere, syriske statsborger, der er tvangsmæssigt deporteret fra Libanon og tabstal som følge af tortur.
Åben PDF
Bilagsnummer 2075: The Advocates for Human Rights og the World Coalition Against the Death Penalty. Input to the Human Rights Committee Regarding Syria’s Compliance with the ICCPR
Kilde: Syrians for Truth and Justice (STJ)
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 03-06-2024
Bidrag til eksamination ved FN’s Menneskeretighedskomité. Komitéens concluding observations er optaget som bilagsnummer 2090. Indeholder oplysninger om den sikkerhedsmæssige, menneskeretlige og humanitære situation, herunder de syriske myndigheders anvendelse af tortur og dødsstraf samt tvungen forsvinding.
Åben PDF
Bilagsnummer 2074: Submission to the Report to the Human Rights Committee in relation to Syria’s Fourth Periodic Review
Kilde: Musawa organisation, Syrian Women’s Network, Insight organization, NordMond Dynamics-Dignity in Community, Peace She-Leaders Network, For feminist organisation, Komela Şawîşka organization, Women's Empowerment Office in Hass Im human, “We” team for development and change, Rita Chemaly, Ruba Ghanem, Nadia Abaza, Faihaa Alshawash, Nalin Abdo, Midia Abdelmajeed, Maya Alrahabi og Mona Al-Freej
Land: Syrien
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 03-06-2024
Bidrag til eksamination ved FN’s Menneskeretighedskomité. Komitéens concluding observations er optaget som bilagsnummer 2090. Indeholder oplysninger om forholdene for kvinder.
Åben PDF
Senest opdateret: 17-08-2018
Udgiver: Flygtningenævnet