Søgning

Vælg tidsperiode
Vælg dato
Vælg dato



Emneord: Politiske forhold, Religiøse forhold, Overgreb, Køns- og æresrelateret forfølgelse - LGBT+
Land: Tunesien
Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tunesien. Indrejst i 2019.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk amaceri og ateist fra Madnin, Benguarden, Tunesien. Ansøgeren har været aktiv for organisationerne [X] og [Y]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel og udsat for tortur og straf, fordi ansøgeren er ateist og biseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har modtaget trusler fra flere personer, herunder fra et familiemedlem ved navn [A], blandt andet fordi han har skrevet om homoseksuelles rettigheder og om islam i artikler og på sociale medier. Ansøgeren har videre henvist til, at det er strafbart at være ateist og homoseksuel i Tunesien. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han har modtaget trusler efter sin deltagelse i konferencer i Polen i 2017og 2018, hvor der blev taget billeder af ham, som blev delt på en TV-kanal i Tunesien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er udrejst af Tunesien, fordi han modtog trusler, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, hvorfor forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen den 9. april 2019 forklaret, at han blev truet af sin nevø, der havde været i Syrien, mens han til asylsamtalen den 2. november 2019 forklarede, at han ingen problemer havde med nevøen. Endvidere forklarede han til oplysnings- og motivsamtalen, at hans slægtning [A] i 2008 truede ansøgeren, fordi han var ateist og homoseksuel, mens han til asylsamtalen først forklarede, at [A] truede ham, fordi han var ateist, og senere i samme samtale, at han var usikker på, om truslen handlede om ateisme eller seksualitet. Hertil kommer, at ansøgeren først udrejste af Tunesien i 2012, fordi han blev familiesammenført med en kvinde i Rumænien, selvom han efter det oplyste havde modtaget trusler på livet siden 2008. Efter en samlet vurdering tilsidesætter Flygtningenævnet endvidere ansøgerens forklaring om, at han er biseksuel, som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren nævnte således i asylansøgningsskemaet ikke noget om, at han frygtede at vende tilbage til Tunesien som følge af sin seksualitet, mens han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han frygter myndighederne i Tunesien, fordi det er strafbart at være homoseksuel i landet. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste han endvidere, at han omkring 2008 modtog trusler for eksempel, fordi han var homoseksuel, mens han til asylsamtalen forklarede, at han ikke har oplevet problemer som følge af sin seksualitet i Tunesien, og at ingen i Tunesien er bekendt med hans seksualitet. Selvom det kan lægges til grund, at ansøgeren er aktiv – herunder på internettet – inden for ateisme og menneskerettigheder, finder nævnet endvidere ikke grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Tunesien risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som følge heraf fra de tunesiske myndigheders eller ansøgerens egen families side. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at der er religionsfrihed i Tunesien, og at næsten en tredjedel af befolkningen i Tunesien i 2018-19 ikke opfatter sig selv som religiøse. Hertil kommer, at ansøgeren i 2016 opholdt sig i 14 dage hos sin familie i Tunesien i forbindelse med sin fars død uden at opleve problemer. For så vidt angår forfølgelse fra islamiske grupper i befolkningen finder nævnet endvidere at det er sandsynligt, at en aktiv ateist og menneskerettighedsforkæmper i Tunesien kan opleve vanskeligheder, men dette er ikke af en sådan karakter, at det kan begrunde asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tunesien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tune/2020/2/RILA



Senest opdateret: 17-08-2018
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen