Indeholder oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation, herunder væbnede kamphandlinger mellem National Resistance Front (NRF) og Taliban i Herat-provinsen. Indeholder videre oplysninger om forholdene for grupperingen Ahl-e Hadith samt oplysninger om talibanere, som mistænkes for at være tilknyttet ISIL. Indeholder desuden oplysninger om bortvisning af universitetsstuderende, offentlig afstraffelse samt forholdene for kvinder og shiamuslimer. Indeholder endeligt oplysninger om forholdene for tidligere ansatte fra den afghanske efterretningstjeneste.