Rapporten dækker perioden fra januar til december 2009 og indeholder generelle oplysninger om den menneskeretlige og sikkerhedsmæssige situation i Rusland og i det nordlige Kaukasus, herunder om drab, forsvindinger, anvendelse af tortur og andre overgreb og arbitrære tilbageholdelser. Videre oplysninger om forholdene for menneskerettighedsforkæmpere og andre NGO’er, journalister og oppositionsaktivister, ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed, anvendelse af tortur og andre overgreb, retssystemet og adgangen til en retfærdig rettergang, racistisk motiverede overgreb samt forholdene for kvinder.