Note on the Continued Applicability of the April 2009 UNHCR Eligibility Guidelines for Assessing the International Protection Needs of Iraqi Asylum-Seekers.
Bilag 514
Irak
United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR)
Rapporten skal læses i sammenhæng med UNHCR´s anbefalinger fra april 2009 vedrørende irakiske asylansøgere. Indeholder oplysninger om den politiske, sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation, herunder om parlamentsvalget den 7. marts 2010 og om de amerikanske styrkers tilbagetrækning fra irakiske byer i henhold til SOFA-aftalen af 30. juni 2009 og om den forventede tilbagetrækning af alle amerikanske kampstyrker med udgangen af august 2010. Herudover oplysninger om de klanbaserede borgerværnsgruppers (de såkaldte Awakening Councils) integration i de irakiske sikkerhedsstyrker. Videre oplysninger om oprørsgruppers angreb rettet mod civile mål, herunder regeringsinstitutioner, hoteller og udenlandske ambassader i særligtBagdad, Diyala, Kirkuk, Nineveh, Al-Anbar og Salah Al-Din. Videre oplysninger om angreb rettet mod myndighedspersoner, medlemmer af Awakening Councils, prominente civile, shiitiske civile og pilgrimme, religiøse helligdomme, religiøse og etniske minoriteter, særligt i Nineveh og Kirkuk, herunder yezidier, turmkmenere, shabakker og kakaier, samt den kristne minoritet særligt i Nineveh, udenlandske styrker, religiøse ledere, journalister, akademikere, læger, dommere, advokater, menneskerettighedsforkæmpere, personer der arbejder for NGO´er, udenlandske styrker eller udenlandske selskaber, alkoholsælgere, kvinder og homoseksuelle. Endelig oplysninger om retssystemet.