Indeholder oplysninger om den generelle politiske, menneskeretlige og sikkerhedsmæssige situation. Videre oplysninger om sikkerhedsstyrkerne, om anvendelse af tortur, om retssystemet, herunder om sharia- og sædvaneret, om terrorisme og anvendelse af dødsstraf, om udenretlige drab samt oplysninger om ytrings-, presse-, forsamlings-, bevægelses- og religionsfrihed. Videre oplysninger om AMISOM’s arbejde, om fængselsforhold og overgreb begået af væbnede grupper og militser, herunder Al Shabaab. Desuden oplysninger om klaner, om forholdene for minoritetsklaner og minoritetsgrupper uden for klansystemet, herunder Bajuni, Bantu, Benadiri, Bravanese, Hamar Hindi, Midghan, Tumal, Yibir, Galgala og Oromos, om forholdene for homoseksuelle, kvinder og børn samt om menneskehandel og om forholdene for internt fordrevne og tilbagevendende flygtninge. Endelig bilag blandt andet i form af oversigt over politiske partier og organisationer og strukturen i klaner og minoritetsgrupper.