Security and Human Rights Issues in Kurdistan Region of Iraq (KRI), and South/Central Iraq (S/C Iraq).
Bilag 413
Udlændingeservice, Dansk Flygtningehjælp og Landinfo.
Irak
Indeholder oplysninger om Udlændingeservices, Dansk Flygtningehjælps og Landinfos fælles fact finding mission til Erbil og Sulaimaniya samt til Amman i perioden fra den 6. marts 2009 til den 23. marts 2009. Videre oplysninger om den generelt forbedrede sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation, herunder oplysninger om situationen i de omstridte områder samt i det centrale og sydlige Irak, herunder oplysninger om væbnede gruppers aktivitet i Mosul, Kirkuk, Salah Al-Din, Diyala, Bagdad og Babylon. Desuden oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation i de kurdiske selvstyreområder (KRG), herunder om de relativt stabile forhold og om de kurdiske efterretningstjenester Parastin og Darastin, det kurdiske politi og de kurdiske sikkerhedsstyrker Asayish og Peshmerga. Ydermere oplysninger om indrejse- og opholdsmuligheder i KRG for personer fra det centrale og det sydlige Irak. Desuden oplysninger om retssystemet, om adgang til en retfærdig rettergang, om anvendelse af tortur og om fængselsforhold. Endvidere oplysninger om kidnapninger og om væbnede gruppers angreb mod de irakiske sikkerhedsstyrker, de internationale styrker, FN-repræsentanter og andre irakiske regeringsinstitutioner, herunder myndighedspersoner. Desuden oplysninger om forholdene for etniske og religiøse minoriteter, herunder kristne, yezidier, arabere i Nordirak, turkmenere, bahaier, shabaker, sabæere, mandæere, kaldæere og feily-kurdere. Endelig oplysninger om forholdene for konvertitter og internt fordrevne, herunder oplysninger om internt fordrevne, der opholder sig i det nordlige Irak, samt oplysninger om ytrings- og pressefrihed og om forholdene for tidligere Baath-medlemmer, homoseksuelle, kvinder og børn.