Indeholder oplysninger om den generelle politiske, sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation i Israel og de besatte områder, herunder for så vidt angår Gaza og Vestbredden oplysninger om overgreb begået af de palæstinensiske sikkerhedsstyrker, de israelske sikkerhedsstyrker og terrorgrupper, om forholdene for formodede kollabaratører med Israel og for Hamas-tilhængere på Vestbredden og Fatah-tilhængere i Gaza, om anvendelsen af tortur, om fængselsforhold, om arbitrære anholdelser og tilbageholdelser og om retssystemet,adgangen til en retfærdig rettergang og anvendelsen af dødsstraf. Videre oplysninger om ytrings-, presse-, forsamlings-, forenings-, religions- og bevægelsesfrihed og oplysninger om forholdene som følge af sikkerhedsmuren samt om forholdene for kvinder,børn og homoseksuelle og om menneskehandel.