Eligibility Guidelines for Assessing the International Protection Needs of Iraqi Asylum-Seekers
Bilag 392
United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR)
Irak
UNHCR. Eligibility Guidelines for Assessing the International Protection Needs of Iraqi Asylum-Seekers. Udgivet i april 2009. Indeholder særligt UNHCR´s anbefalinger vedrørende behovet for international beskyttelse for personer fra Irak. Indeholder herudover generelle oplysninger om den politiske, sikkerhedsmæssige og menneskeretlige udvikling, herunder at de sikkerhedsmæssige forhold i dele af det centrale og sydlige Irak fra slutningen af 2007 og i løbet af 2008 generelt er blevet bedre og mere stabile, samt at de sikkerhedsmæssige forhold i de nordlige provinser har forholdt sig stabile. Videre oplysninger om provinsvalgene den 31. januar 2009 og oplysninger om overgreb begået mod civile af oprørsgrupper, militser, de irakiske sikkerhedsstyrker og de kurdiske væbnede styrker. Desuden oplysninger om Awakening Councils/”Sons of Iraq”. Herudover oplysninger om forholdene for forskellige religiøse grupper, herunder shia- og sunni-muslimer, kristne, sabæere, mandæere, yezidier, Kaka´i og jøder samt forskellige etniske grupper, herunder arabere, kurdere, turkmenere, assyrere, kaldæere, shabaker og romaer. Videre oplysninger om forholdene for tilhængere og personer, der opfattes som tilhængere, af det tidligere styre og de nuværende oprørsgrupper, personer med tilknytning til politiske partier, tilhængere af og personer, der opfattes som tilhængere, af de udenlandske styrkers tilstedeværelse i Irak, personer der arbejder for udenlandske selskaber, personer med tilknytning til den nuværende irakiske regering, herunder Awakening Councils/”Sons of Iraq” samt modstandere og personer, der opfattes som modstandere af de regerende partier i det kurdiske selvstyreområde (KRG). Endvidere oplysninger om forholdene for personer, der tilhører bestemte erhverv, herunder akademikere, undervisere, studerende, journalister, kunstnere, læger og andre i sundhedsvæsenet samt dommere og advokater. Desuden oplysninger om forholdene for menneskerettighedsforkæmpere, kvinder, børn og homoseksuelle. Indeholder endvidere oplysninger om muligheden for anvendelse af Internt Flugt Alternativ (IFA) samt om forholdene i Irak for flygtninge fra andre arabiske lande.