Indeholder summariske oplysninger om den generelle politiske og menneskeretlige situation i Rusland, herunder om retssystemet, situationen i det nordlige Kaukasus, herunder Tjetjenien, politiets anvendelse af tortur og andre overgreb og den væbnede konflikt mellem Rusland og Georgien i august 2008. Indeholder særligt oplysninger om de asylmotiver, der oftest henvises til af russiske asylansøgere i Storbritannien, herunder situationen og forholdene i Tjetjenien, forholdene for etniske minoritetsgrupper, herunder tjetjenere, og for religiøse minoritetsgrupper, forholdene for medarbejdere i NGO’er og for journalister, overgreb fra organiserede kriminelle grupper og korrupte myndighedspersoner samt militærunddragelse og fængselsforhold. Under alle afsnit findes en praksisgennemgang.