Indeholder oplysninger om den generelle politiske, sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation i Israel og de besatte områder. Indeholder for så vidt angår de besatte områder oplysninger om de interne stridigheder mellem Fatah og Hamas, Hamas’ overtagelse af Gaza og om overgreb begået af de israelske sikkerhedsstyrker. Endvidere oplysninger om betydningen af familiestridigheder i Gaza samt såvel de palæstinensiske som de israelske sikkerhedsstyrkers anvendelse af tortur og umenneskelig behandling. Desuden oplysninger om de palæstinensiske myndigheders anvendelse af dødsstraf, om vilkårlig tilbageholdelse af personer under mistanke for samarbejde med israelerne samt oplysninger om fængselsforhold. Videre oplysninger om ytrings-, presse-, forsamlings-, forenings-, religions- og bevægelsesfrihed og oplysninger om forholdene som følge af sikkerhedsmuren samt for kvinder,børn og homoseksuelle.