Rapporten indeholder oplysninger om den generelle politiske, menneskeretlige og sikkerhedsmæssige situation i det centrale Irak, herunder om væbnede sammenstød mellem de forskellige etniske og religiøse grupper, og i det kurdiske selvstyreområde (KRG), herunder særligt om kvinders forhold og om ytringsfrihed. Videre oplysninger om retssystemet, anvendelsen af dødsstraf, tortur og umenneskelig behandling og om fængselsforhold. Endvidere oplysninger om overgreb begået mod civile, herunder særligt om overgreb begået mod personer med særlige erhverv. Desuden oplysninger om forholdene for etniske og religiøse minoriteter, herunder turkmenere, assyrere og kristne. Herudover oplysninger om forholdene for statsløse palæstinensere bosat i Irak og om forholdene i Camp Ashraf for medlemmer af iransk People´s Mujahedin. Endelig oplysninger om internt fordrevne.