Rapporten dækker perioden fra januar til december 2006 og indeholder generelle oplysninger om den politiske, sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation i Irak. Endvidere oplysninger om væbnede sammenstød mellem sunnitiske oprørsgrupper og shiitiske militser samt om disses overgreb på civile. Herudover oplysninger om overgreb på civile begået af de irakiske sikkerhedsstyrker. Videre oplysninger om forholdene for personer med særlige erhverv, herunder dommere, advokater, journalister samt personer ansat i sundheds- og uddannelsessektoren, samt om forholdene for kvinder. Endvidere oplysninger om anvendelsen af dødsstraf. Endelig oplysninger om situationen i det nordlige Irak.