Indeholder oplysninger om de generelle politiske, sikkerhedsmæssige og menneskeretlige forhold, herunder om Al-Bashir regimet, om konflikten i Darfur-regionen samt om indgåelsen af fredsaftalen af 9. januar 2005. Videre oplysninger om det politiske system og retssystemet samt om SPLM/A og om forholdene i områder under deres kontrol. Desuden oplysninger om sikkerhedsstyrkerne, om militærtjeneste, herunder om Popular Defense Force, om tvangsrekruttering og desertering samt om SPLM/A og andre militære fraktioner. Videre oplysninger om rettigheder ved anholdelse og tilbageholdelse samt om fængselsforhold, herunder for kvinder og børn, og dødsstraf. Desuden oplysninger om forsamlings- og foreningsfrihed, herunder om PC/PNC og UP, samt om ytrings-, presse, - og religions,- bevægelsesfrihed. Desuden oplysninger om forskellige etniske grupper samt om forholdene for homoseksuelle, kvinder og børn, herunder om menneskehandel og tvangsrekruttering af børnesoldater samt om internt fordrevne. Desuden oplysninger om Lord’s Resistance Army. Endelig bilag, herunder i form af oversigter over politiske organisationer samt de største etniske grupper.