Indeholder oplysninger om den generelle politiske, menneskeretlige og sikkerhedsmæssige situation, herunder om det politiske system, retssystemet, rettigheder i forbindelse med tilbageholdelse samt om dødsstraf, fængselsforhold og militærtjeneste. Videre oplysninger om politiet (blandt andet Cobra og Cheetah), Bangladesh Ansar, Bangladesh Rifles (BDR), Village Defence Parties (VDP) og Rapid Action Battalion (RAB) samt om anvendelse af tortur og arbitrære tilbageholdelser, herunder politisk motiverede tilbageholdelser. Desuden oplysninger om ytrings-, presse- og religionsfrihed, herunder om forholdene for hinduer, ahmadis og kristne, samt om forsamlings- og foreningsfrihed. Videre oplysninger om menneskehandel og bevægelsesfrihed samt om etniske grupper, herunder om forholdene for biharis, jumma-befolkningen og rohingyaer. Endelig oplysninger om forholdene for kvinder, børn og homoseksuelle.