Human Rights Report, 1 November – 31 December 2006

Rapporten indeholder oplysninger om den generelle politiske, menneskeretlige og sikkerhedsmæssige situation i det centrale Irak og i de kurdiske selvstyreområder, herunder om kidnapninger af, overgreb mod og drab på civile begået af militser og væbnede grupper samt om konflikten mellem sunni- og shia-muslimer. Videre oplysninger om ytringsfrihed, om forholdene for kvinder, om forholdene for religiøse minoriteter, herunder kristne, assyrere, sabæere og mandæere samt oplysninger om forholdene for personer, der tilhører bestemte erhvervsgrupper, herunder ansatte i retssystemet, i sundhedssystemet, akademikere og kunstnere. Desuden oplysninger om det stigende antal internt fordrevne. Videre oplysninger om arbitrære tilbageholdelser samt om overgreb og tortur mod tilbageholdte, om fængselsforhold og anvendelsen af dødsstraf. Desuden oplysninger om forholdene for homoseksuelle og for palæstinensiske flygtninge. Endelig oplysninger om forholdene i Kirkuk og Mosul.
Download