Rapporten dækker perioden fra januar til december 2005. Indeholder summariske oplysninger om den politiske og menneskeretlige situation i Sri Lanka, herunder om udviklingen i våbenhvilen mellem de srilankanske myndigheder og LTTE, om politisk motiverede drab og om drab på civile. Videre oplysninger om forholdene for internt fordrevne personer, om LTTE´s rekruttering af børnesoldater og om forholdene for kvinder. Endvidere oplysninger om politiets anvendelse af tortur og om dødsstraf.